Ophævet fra d. 25.06.2005
Lov nr. 402 af 13.06.1990, som ændret ved
lov nr. 259 af 14.04.2000 (Ændring af embedslægers retsmedicinske opgaver og adgang til transplantation fra unge under 18 år)
og ved
lov nr. 432 af 29.05.2001. (Afdødes bestemmelse om organdonation og lægevidenskabelig obduktion)
Kapitel 1 Dødens
konstatering
Kapitel 2 Ligsyn m.v.
Kapitel 3 Obduktion
Kapitel 4 Transplantation
Kapitel 5 Andre
bestemmelser
Kapitel
6 Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 1: Dødens konstatering
§ 1. En persons død kan konstateres
1) ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed
eller
2) ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.
§ 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter bestemmelser om de
undersøgelser, der skal foretages for at konstatere dødens
indtræden efter § 1, nr. 2.
Ligsyn
§ 3. Ligsyn foretages af en læge til afgørelse af, om
dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet skal dødstegn iagttages og
dødsmåde og dødsårsag så vidt muligt fastslås.
Stk. 2. Er dødsfald indtrådt under indlæggelse på sygehus
eller lignende institution, foretages ligsyn af en af de læger,
der her har deltaget i patientens behandling.
Stk. 3. I andre tilfælde skal ligsyn foretages af afdødes
sædvanlige læge eller dennes stedfortræder. Må undtagelsesvis
en anden læge efter forholdene anses nærmere til at foretage
ligsynet, og finder denne at have tilstrækkeligt grundlag for at
tage stilling også til dødsmåde og dødsårsag, kan ligsynet
dog foretages af denne læge.
Stk. 4. Ingen stedlig læge kan undslå sig for at komme til
stede til foretagelse af ligsyn, hvis tilkaldelsen skyldes, at
afdødes sædvanlige læge og dennes stedfortræder har gyldigt
forfald, eller at afdøde ikke havde nogen sædvanlig læge på
dødsstedet.
Indberetning til politiet
§ 4. Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal
afgive indberetning til politiet:
1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller
ulykkestilfælde,
2) når en person findes død,
3) når døden er indtrådt pludselig og ikke er forudset af
lægelige grunde,
4) når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en
erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring,
5) når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller
ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller
forebyggelse af sygdom,
6) når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner,
eller
7) når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at
dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller
ulykkestilfælde eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at
kunne have politimæssig interesse.
Stk. 2. Ved dødsfald på sygehus eller lignende institution
afgives den indberetning, der er nævnt i stk. 1, af den ledende
læge.
Retslægeligt ligsyn
§ 5. I de tilfælde, der er nævnt i § 4, iværksættes
retslægeligt ligsyn.
Stk. 2. Retslægeligt ligsyn kan dog undlades:
1) ved dødsfald efter ulykkestilfælde, såfremt døden først
er indtrådt nogen tid efter ulykken og politiet efter de
tilvejebragte oplysninger finder det åbenbart, at dødsfaldet er
uden politimæssig interesse,
2) ved de dødsfald, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2, 3, 5 og
6, såfremt der mellem politiet og embedslægen er enighed om, at
de tilvejebragte oplysninger gør det åbenbart, at der
foreligger naturlig død,
3) ved de dødsfald, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4,
såfremt embedslægen finder, at de tilvejebragte oplysninger med
tilstrækkelig sikkerhed har klarlagt dødsårsagen, og
4) ved andre dødsfald, der er kommet til politiets kundskab og
er antaget at kunne have politimæssig interesse, såfremt
politiet efter en undersøgelse finder det åbenbart, at der er
tale om naturlig død.
§ 6. Retslægeligt ligsyn foretages af politiet og en
embedslæge i forening.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter indhentet erklæring fra
Sundhedsstyrelsen meddele andre læger tilladelse til at deltage
i retslægeligt ligsyn i embedslægens sted. I påtrængende
tilfælde kan en af politimesteren udpeget læge deltage.
Dødsattest
§ 7. Når ligsyn er afsluttet, skal lægen udstede dødsattest.
Er dødsfaldet indberettet til politiet efter § 4, må
dødsattest kun udstedes, hvis politiet meddeler, at
indberetningen ikke giver anledning til retslægeligt ligsyn. Er
der foretaget retslægeligt ligsyn, udstedes dødsattesten af den
læge, der har deltaget heri.
Stk. 2. Liget må ikke begraves, brændes eller føres ud af
landet, førend dødsattest er udstedt. Er dødsattesten
udfærdiget efter retslægeligt ligsyn, skal attesten yderligere
være forsynet med politiets påtegning om, at intet er til
hinder for, at liget begraves, brændes eller føres ud af
landet.
Omsorg for lig
§ 8. En person, der antages at være afgået ved døden, skal
anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke
åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn og
må ikke føres til lighus, før en læge har iagttaget
dødstegn. Førend ligsyn er afsluttet og dødsattest er udstedt,
må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel.
Retslægelig obduktion
§ 9. Retslægelig obduktion skal foretages:
1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller
muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes
eller obduktion dog skønnes nødvendig for at hindre, at der
senere kan opstå mistanke herom,
2) når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med
tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn, eller
3) når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig
sikkerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere
retsmedicinske undersøgelser af politimæssige grunde skønnes
påkrævet.
Stk. 2. Skønnes almen interesse i øvrigt at kræve en særlig
undersøgelse af dødsårsagen ved bestemte grupper af dødsfald,
kan justitsministeren efter forhandling med Sundhedsstyrelsen
bestemme, at der ved sådanne dødsfald skal foretages
retslægelig obduktion.
§ 10. Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet. Obduktionen udføres af en sagkyndig læge, der udpeges af
justitsministeren.
Stk. 2. Såfremt omstændighederne tillader det, skal afdødes
nærmeste, førend obduktion foretages, underrettes om
dødsfaldet og om, at der vil blive foretaget obduktion. Den
pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen til
domstolsprøvelse.
§ 10, stk. 1 er affattet ved lov nr. 259 af 14.04.2000 med virkning fra d. 01.05.2000
Domstolsprøvelse
§ 11. Såfremt afdødes nærmeste modsætter sig retslægelig
obduktion, skal politiet inden 24 timer indbringe spørgsmålet
om lovligheden af beslutningen herom for retten.
Stk. 2. Sagen behandles efter strafferetsplejens regler. Rettens
afgørelse træffes ved kendelse. Kære til landsretten kan kun
ske inden for en frist på 3 dage. Retsplejelovens § 949, stk.
2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde kan obduktion
foretages, inden rettens afgørelse foreligger, såfremt der er
nærliggende fare for, at øjemedet ellers vil forspildes.
Lægevidenskabelig obduktion
§ 12. Obduktion i lægevidenskabeligt øjemed og i forbindelse
hermed udtagelse af væv og andet biologisk materiale kan efter
reglerne i stk. 2-5 foretages på en person, som er død på
eller som død er indbragt til et sygehus eller en lignende
institution.
Stk. 2. Obduktion må foretages, såfremt afdøde efter sit
fyldte 18. år skriftligt har givet sit samtykke til obduktion. Har afdøde givet sit samtykke til obduktion under forudsætning af de pårørendes accept, skal denne foreligge.
I
andre tilfælde må obduktion ikke finde sted, såfremt afdøde
eller afdødes nærmeste har udtalt sig derimod eller indgrebet
må antages at stride mod afdødes eller de nærmestes
livsopfattelse, eller såfremt særlige omstændigheder i øvrigt
taler mod indgrebet.
Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde skal afdødes
nærmeste, hvis opholdssted kendes, underrettes om den påtænkte
obduktion med anmodning om at give tilladelse hertil. Obduktion
må herefter foretages, såfremt afdødes nærmeste giver
samtykke til indgrebet. Ønsker afdødes nærmeste ikke at tage
stilling til det påtænkte indgreb, skal der oplyses om adgangen
til at modsætte sig obduktion inden for 6 timer efter
underretningen som nævnt i 1. pkt. Obduktion må tidligst
foretages 6 timer efter denne underretning, medmindre afdødes
nærmeste forinden har givet samtykke til obduktion.
Stk. 4. Er afdøde under 18 år, må obduktion kun foretages,
såfremt forældremyndighedens indehaver har samtykket heri.
Stk. 5. Obduktion må først foretages, når ligsyn er foretaget.
Obduktion må ikke finde sted, såfremt der skal foretages
retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion.
§ 12, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved lov nr. 432 af 29.05.2001 fra d. 01.06.2001
Transplantation fra levende personer
§ 13. Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil,
kan væv og andet biologisk materiale udtages i personens levende
live til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet
menneske.
Stk. 2. Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år.
Såfremt ganske særlige grunde taler derfor, kan indgrebet dog
foretages med samtykke fra en person under 18 år, når samtykket
er tiltrådt af forældremyndighedens indehaver. Der kan dog ikke gives samtykke til, at der fra en person under 18 år udtages ikkegendanneligt væv.
Stk. 3. Inden samtykke meddeles, skal den pågældende af en
læge have modtaget oplysning om indgrebets beskaffenhed og
følger samt om risikoen ved indgrebet. Lægen skal forvisse sig
om, at den pågældende har forstået betydningen af de meddelte
oplysninger.
Stk. 4. Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art
og samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden
nærliggende fare for personen.
§ 13, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved lov nr. 259 af 14.04.2000 med virkning fra d. 01.05.2000
Transplantation fra afdøde personer
§ 14. Fra en person, der er død på eller som død er indbragt
til et sygehus eller lignende institution, kan væv og andet
biologisk materiale udtages til behandling af sygdom eller
legemsskade hos et andet menneske efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2. Indgrebet må foretages, såfremt afdøde efter sit
fyldte 18. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det
samme gælder, hvis personen mundtligt har udtalt sig for et
sådant indgreb. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom, medmindre
afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept.
Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må indgrebet kun
foretages, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra
afdøde imod indgrebet og afdødes nærmeste giver samtykke til
indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet
ikke foretages.
Stk. 4. Er afdøde under 18 år, må indgrebet kun foretages,
såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtykke til
indgrebet.
§ 14, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved lov nr. 432 af 29.05.2001 fra d. 01.06.2001
§ 15. Udtagelse af væv m.v. efter § 13 og § 14 må kun
foretages af læger, der er ansat på sygehuse eller lignende
institutioner, og som Sundhedsstyrelsen har godkendt dertil.
Stk. 2. Indgreb efter § 14 må ikke foretages af de læger, der
har behandlet afdøde under dennes sidste sygdom eller har
konstateret personens død.
Stk. 3. Indgreb efter § 14 må ikke finde sted, såfremt der
skal foretages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion,
medmindre indgrebet må antages at være uden betydning for
resultatet af undersøgelsen.
§ 16. Andre indgreb på en afdød end nævnt i kapitel 3 og 4
må kun foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år
skriftligt har truffet bestemmelse herom.
Stk. 2. Sådanne indgreb må først foretages, når uopretteligt
ophør af åndedræt og hjertevirksomhed er indtrådt.
§ 17. Loven finder tilsvarende anvendelse på dødfødte
personer.
Stk. 2. Loven gælder ikke for udtagelse af blod, fjernelse af
mindre hudpartier samt andre mindre indgreb, der ganske må
ligestilles hermed.
§ 18. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
behandling af lig, om foretagelse af ligsyn og om obduktion samt
om dødsattester.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler, hvorefter en læge
ikke må konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede
dødsattest og foretage obduktion på en person, som lægen har
haft en særlig tilknytning til.
Stk. 3. Henhører efterforskningen i forbindelse med dødsfaldet
under militær påtalemyndighed, træder forsvarets
auditørpersonel i stedet for politiet ved foretagelse af
retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion.
§ 19. Industriministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om ligsyn og
begravelse m.v. ved dødsfald til søs.
Kapitel 6: Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 20. Overtrædelse af § 3, § 4, § 7 og § 8 straffes med
bøde.
Stk. 2. Den, der udtager væv og andet biologisk materiale til
behandling som nævnt i § 13 eller § 14, foretager obduktion i
lægevidenskabeligt øjemed eller indgreb efter § 16, uden at
lovens betingelser herfor er opfyldt, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3. Den, der yder eller modtager betaling eller anden
økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv og
andet biologisk materiale til behandling som nævnt i § 13 eller
§ 14, straffes med bøde. Det samme gælder den, der med viden
om, at der er ydet eller modtaget betaling som nævnt i 1. pkt.,
medvirker til, at et sådant indgreb foretages.
Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
§ 21. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
1) Lov nr. 246 af 9. juni 1967 om udtagelse af menneskeligt væv
m.v. og
2) lov nr. 279 af 26.maj 1976 om ligsyn m.v.
§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 13. juni 1990
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Hans Engell
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11