Indfødsretsloven


Lovændringer

Lov nr. 252 af 27.05.1950 om dansk indfødsret, jfr. lovbekg. nr. 757 af 14.09.1995

Som ændret ved

lov nr. 233 af 02.04.1997,
lov nr. 1018 af 23.12.1998

lov nr. 1102 af 29.12.1999
lov nr. 193 af 05.04.2002 (Frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig, jfr. §§ 8A-8C - fra d. 06.04.2002),

lov nr. 366 af 06.06.2002 (Ændring af reglerne om nordiske statsborgeres erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring og begrænsning af retsvirkningerne efter indfødsretsloven af en persons flere samtidigt bestående ægteskaber - fra d. 01.07.2002)

Nu lovbekg. nr. 113 af 20.02.2003, som ændret ved

lov nr. 311 af 05.05.2004 (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) Fra d. 06.05. og 01.07.2004.

Nu lovbekg. nr. 422 af 07.06.2004, som er ændret ved

§ 30 i lov nr. 542 af 24.06.2005 Lov om regional statsforvaltning fra d. 01.01.2007.
§ 6 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.) fra d. 01.07.2013.
§ 1 i lov nr. 729 af 25.06.2014 (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen m.v.) fra d. 01.07.2014.
§ 1 i lov nr. 730 af 25.06.2014 (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.) fra d. 01.07.2014.
§ 1 i lov nr. 1496 af 23.12.2014 (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) fra d. 01.09.2015.
§ 3 i lov nr. 1525 af 27.12.2014 (Adgang for samlevende til at adoptere sammen m.v.) fra d. 01.01.2015.
§ 1 i lov nr. 534 af 29.04.2015 (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation m.v.). Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 1 i lov nr. 110 af 08.02.2016 (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark) fra d. 01.03.2016.
§ 1 i lov nr. 111 af 08.02.2016 (Omfattelse af børn som bipersoner ved afgivelse af erklæring i medfør af reglerne om dobbelt statsborgerskab) fra d. 01.03.2016
§ 1 i lov nr. 1562 af 13.12.2016 (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v)


§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret.

§ 1, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i lov nr. 729 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller moderen« til: », moderen eller medmoderen«.
§ 1, stk. 1, 2. pkt. er ophævet ved § 1.1 i lov nr. 729 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Hidtidig formulering:
Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.

§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er enlig og under 18 år.

§ 2 A. Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar
eller et samlevende par, hvor mindst én af ægtefællerne eller en af de samlevende er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.

Stk. 2. Dansk indfødsret erhverves fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.

§ 2 A, stk. 1 er ændret ved § 3.1 i lov nr. 1525 af 27.12.2014 fra d. 01.01.2015. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »ægtepar«: »eller et samlevende par«, efter »ægtefællerne« indsættes: »eller en af de samlevende«, og »ugift« ændres til: »enlig«.

§ 2 B. Et ægteskab, der er indgået af en person, som i forvejen er gift, har ingen retsvirkninger efter denne lov, så længe begge ægteskaber består.

§ 2 B er indsat fra d. 01.07.2002 ved lov nr. 366 af 06.06.2002.

§ 3. Den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i stk. 2 eller 3, erhverver dansk indfødsret ved over for statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der

1) er fyldt 18, men endnu ikke 23 år,

2) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,

3) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,

4) er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og

5) ikke er sigtede for en lovovertrædelse.

Stk. 3. Erklæring kan endvidere afgives af personer, der

1) har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation,

2) er fyldt 18 år,

3) har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og

4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.

Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 2, nr. 3, ligestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år.

Stk. 5. Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 5, kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.

§ 3 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 311 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering: § 3. En udlænding, som er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom.
Stk. 2. En person, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen, kan ny erklæring afgives inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år.
Stk. 3. Er riget i krig, kan en borger i en fjendtlig stat ikke erhverve indfødsret i medfør af denne paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har været statsborger i en fjendtlig stat.

§ 3, stk. 1 er ændret ved § 30.1 i lov nr. 542 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2, ændres »et statsamt, Københavns Overpræsidium« til: »en statsforvaltning«.
§ 3, stk. 1 er ændret ved § 6.1 i
lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 3, stk. 1, ændres »en statsforvaltning« til: »statsforvaltningen«.

§ 3 A. (Ophævet)

§ 3 A er indsat ved § 1.1 i lov nr. 730 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 3 A er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 110 af 08.02.2016 fra d. 01.03.2016. Hidtidig formulering:
En udlænding, der er født her i riget og opfylder betingelserne i stk. 2, erhverver dansk indfødsret ved over for statsforvaltningen at afgive skriftlig erklæring herom.
Stk. 2. Erklæring kan afgives af personer, der
1) har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 eller er fyldt 18 år,
2)
ikke er fyldt 19 år,
3) på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
4) har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 12 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
5) ikke er idømt
a) bøde på 3.000 kr. og derover,
b) 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven,
c) bøde for spirituskørsel,
d) bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer,
e) bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13,
f) betinget eller ubetinget frihedsstraf eller
g) forvaring, anbringelses- eller behandlingsdom eller ungdomssanktion,
6) ikke er meddelt tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723,
7) ikke er meddelt advarsel efter lov om euforiserende stoffer og
8)
ikke er sigtet for en lovovertrædelse.
Stk. 3. Stk. 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for personer, der er fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring, jf. bilag 1, dokumenterer at have en langvarig nedsættelse af funktionsevnen, som påvirker evnen til eller muligheden for at gennemføre et eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse.
Stk. 4. Personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, jf. stk. 2, nr. 8, kan afgive ny erklæring, inden for 1 år efter at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 19 år, hvis den pågældende ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion omfattet af stk. 2, nr. 5, eller meddelt tiltalefrafald eller advarsel efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har haft bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

Stk. 2. Den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget bopæl her i riget over for statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.

Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget.

§ 4 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 311 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2006. Hidtidig formulering: § 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har boet her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Er han statsborger i et andet land, kan erklæringen dog kun afgives, såfremt han godtgør, at han derved mister den fremmede statsborgerret.
Stk. 2. En person, som er udvist ved dom, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Det samme gælder, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning.

§ 4, stk. 1 og 2 er ændret ved § 30.1 i lov nr. 542 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2, ændres »et statsamt, Københavns Overpræsidium« til: »en statsforvaltning«.
§ 4, stk. 1 og 2 er ændret ved § 6.1 i lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 4, stk. 1 og 2, ændres »en statsforvaltning« til: »statsforvaltningen«.

§ 4 A. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan alene afgives af personer, som på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.

Stk. 2. En erklæring afgivet efter lovens §§ 3 eller 4 afvises af den myndighed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Fra d. 01.07.2004 indsættes ny § 4 a, jfr. § 1.2 i lov nr. 311 af 05.05.2004
§ 4 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 730 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 4 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 12, stk. 4, ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3-4«.
§ 4 A, stk. 3 er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 730 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. Hidtidig formulering:
Erklæring om erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 kan ikke afgives ved værge eller af forældremyndighedens indehaver.
§ 4 A, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.4 i lov nr. 730 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
I § 4 A, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 3 eller § 4« til: »§§ 3, 3 A eller 4«.
§ 4 A, stk. 1 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 1496 af 23.12.2014 fra d. 01.09.2015. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 3. Hidtidig formulering: Erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3-4 er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater.
§ 4 A, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i lov nr. 110 af 08.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 4 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 3-4« til: »§§ 3 og 4«.
§ 4 A, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 110 af 08.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 4 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 3, 3 A eller 4« til: »§§ 3 eller 4«.

§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.

§ 5, stk. 2 er indsat fra d. 01.07.2004 ved § 1.3 i lov nr. 311 af 05.05.2004
§ 5, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.5 i lov nr. 730 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 3«: », 3 A«.
§ 5, stk. 2 er ophævet ved § 1.2 i lov nr. 1496 af 23.12.2014 fra d. 01.09.2015. Hidtidig formulering: Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte betingelser er det endvidere en betingelse for, at et barn kan omfattes af erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervelsen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den anden af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i forældremyndigheden.
§ 5, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i lov nr. 110 af 08.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 5, 1. pkt., ændres »§§ 3, 3 A eller 4« til: »§§ 3 eller 4«.
§ 5, 3. pkt. er indsat ved § 1.1 i lov nr. 1562 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.

§ 6. Indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven.

Stk. 2. Har den, der naturaliseres, børn, herunder adoptivbørn, finder reglerne i § 5 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt et barn, herunder adoptivbarn, ved lov undtages fra en forælders naturalisation.

§ 6, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2004 ved § 1.4 i lov nr. 311 af 05.05.2004
§ 6, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1496 af 23.12.2014 fra d. 01.09.2015. I § 6, stk. 2, ændres »§ 5, stk. 1,« til: »§ 5«.
§ 6, stk. 3 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1562 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017.

§ 7. (Ophævet)

§ 7 er ophævet ved § 1.4 i lov nr. 1496 af 23.12.2014 fra d. 01.09.2015. Hidtidig formulering: Dansk indfødsret fortabes af
1. den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke,
2. den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land,
3. ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden.

§ 8. Den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Stk. 2. Taber nogen sin indfødsret efter denne paragraf, taber også hans barn indfødsretten, hvis det har erhvervet den gennem ham, medmindre barnet derved bliver statsløst.

Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1 ligestilles bopæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år med bopæl her i riget.

§ 8, stk.3 er indsat fra d. 01.07.2004 ved § 1.5 i lov nr. 311 af 05.05.2004

§ 8 A. Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.

§ 8 A, stk. 2 er ophævet fra d. 06.05.2004 ved § 1.6 i lov nr. 311 af 05.05.2004. Hidtidig formulering: Stk. 2. En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af stk. 1. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før frakendelsen.

§ 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.

Stk. 2. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør af straffelovens § 11.

§ 8 B er indsat fra d. 06.05.2004 ved § 1.7 i lov nr. 311 af 05.05.2004

§ 8 C. En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af § 8 A eller § 8 B. Det gælder dog ikke, i det omfang retsforholdet vedrører tiden før frakendelsen.

§ 8 C er indsat fra d. 06.05.2004 ved § 1.7 i lov nr. 311 af 05.05.2004

§ 8 D. Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter anmodning fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter anmodning fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration nedlægges i forbindelse med en straffesag.

Stk. 2. Rejses sag om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, indbringes sagen for Københavns Byret. Sagen føres i strafferetsplejens former.

§ 8 D er indsat fra d. 06.05.2004 ved § 1.7 i lov nr. 311 af 05.05.2004

§ 8 E. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan hos andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, som er nødvendige for at behandle sager om frakendelse af dansk indfødsret i medfør af § 8 A.

§ 8 E er indsat fra d. 06.05.2004 ved § 1.7 i lov nr. 311 af 05.05.2004

§ 9. Indenrigsministeren, eller den, han bemyndiger dertil, kan løse den, som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige forhold til Danmark. Løsningen sker i det sidste tilfælde på betingelse af, at ansøgeren inden en vis frist bliver statsborger i et andet land.

Stk. 2. Løsning kan ikke nægtes en person som er fremmed statsborger og som har sin faste bopæl i et andet land.

§ 9 A. (Ophævet).

§ 9 A er ophævet fra d. 01.02.1999.

§ 10. (Ophævet).

§ 10 er ophævet ved § 1.9 i lov nr. 311 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering: § 10. Efter overenskomst mellem Danmark og de øvrige nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) gælder i visse tilfælde særlige regler for personer, der tidligere har haft bopæl i et andet nordisk land, eller som har statsborgerret i et andet nordisk land, jf. herved §§ 10 A-10 C.
Stk. 2. I forhold til hvert enkelt af de nordiske lande finder reglerne i §§ 10 A-10 C anvendelse fra det tidspunkt, hvor overenskomsten træder i kraft for det pågældende land.

§ 10 A. (Ophævet).

§ 10 A er ophævet ved § 1.9 i lov nr. 311 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering: § 10 A. Ved anvendelsen af § 3 ligestilles bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år.
Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 ligestilles bopæl i et nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget.
Stk. 3. Ved anvendelsen af § 8 ligestilles bopæl i et nordisk land i sammenlagt mindst 7 år med bopæl her i riget.

§ 10 B. (Ophævet).

§ 10 B, stk. 2 er indsat fra d. 01.07.2002 ved lov nr. 366 af 06.06.2002.
§ 10 B er ophævet ved § 1.9 i lov nr. 311 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering: § 10 B. En statsborger i et nordisk land, som
1) har erhvervet statsborgerret dér på anden måde end ved naturalisation,
2) er fyldt 18 år,
3) har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 år og
4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf, erhverver dansk indfødsret ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Erhvervelse af dansk indfødsret efter stk. 1 er betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende derved mister sit statsborgerskab i andre stater. Det er tilsvarende en betingelse for, at et barn kan omfattes af erhvervelsen af dansk indfødsret, at det godtgøres, at barnet ved erhvervelsen mister sit statsborgerskab i andre stater, medmindre den anden af barnets forældre fortsat har statsborgerskab dér og ligeledes har del i forældremyndigheden.

§ 10 C. (Ophævet).

§ 10 C, stk. 2 er indsat fra d. 01.07.2002 ved lov nr. 366 af 06.06.2002.
§ 10 C er ophævet ved § 1.9 i lov nr. 311 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering: § 10 C. Den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget fast bopæl her i riget over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom. Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 10 B, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. (Ophævet).

§ 11 er ophævet ved § 1.9 i lov nr. 311 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering: § 11. Erklæring om erhvervelse af indfødsret i henhold til denne lovs §§ 3, 4, 10 B og 10 C kan ikke afgives ved værge eller af forældremyndighedens indehaver.
Stk. 2. En erklæring afgivet efter lovens §§ 3, 4, 10 B eller 10 C afvises af den myndighed, som erklæringen er fremsat overfor, hvis myndigheden ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan påklages til Justitsministeriet.

§ 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation for ansøgere, der er fyldt 18 år, og ved indgivelse af ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret betales et gebyr på 1.200 kr. Ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales et gebyr på 1.100 kr. Der betales ikke gebyr for børn, der er omfattet af forældres erklæring eller ansøgning om dansk indfødsret, jf. § 5 og § 6, stk. 2. Der betales kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, en gang for ansøgning om bevis for dansk indfødsret, en gang for ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret og en gang for afgivelse af erklæring om dansk indfødsret. Det påhviler ansøgeren og den erklærende at dokumentere, at eventuelle gebyrer tidligere er betalt. Gebyrerne betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes, eller hvis erklæringen afvises.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov.

Stk. 3. Justitsministeren kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne.

Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3 og 4, kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.

Stk. 5. Erklæringer om forhold, der omfattes af denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves afgivet på tro og love.

Stk. 6. Udgifter til oversættelse af udenlandske dokumenter til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret afholdes af den, som sagen vedrører.

Stk. 7. Til brug for behandlingen af en sag om dansk indfødsret skal den, som sagen vedrører, og den person, til hvem den pågældende oplyser at have det slægtskab, som danner grundlag for en konstatering af dansk indfødsret eller en opnåelse af dansk indfødsret, medvirke til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå slægtskabet, hvis dette ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Udgifter til foretagelse af dna-undersøgelser afholdes af den, som sagen om dansk indfødsret vedrører.

Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved foretagelse af dna-undersøgelser til brug for behandlingen af sager om dansk indfødsret.

Stk. 9. Justitsministeriet kan anmode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.

§ 12, stk. 4 er ændret ved § 1.8 i lov nr. 311 af 05.05.2004 fra d. 01.07.2004. I § 12, stk. 4, ændres »§§ 3, 4, 10 B og 10 C« til: »§§ 3 og 4«.
§ 12, stk. 6-8 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 729 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 12, stk. 4 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 730 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 4 A, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 12, stk. 4, ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3-4«.
§ 12, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.6 i lov nr. 730 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 12, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 1.7 i lov nr. 730 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 12, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »gebyrets« til: »gebyrernes«.
§ 12, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.5 i lov nr. 1496 af 23.12.2014 fra d. 01.09.2015. Hidtidig formulering: Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr.
§ 12, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 1.6 i lov nr. 1496 af 23.12.2014 fra d. 01.09.2015. Hidtidig formulering: Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrenes betaling og undtagelser herfra.
§ 12, stk. 9 er indsat ved § 1.1 i lov nr. 534 af 29.04.2015. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 12, stk. 4 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 110 af 08.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 12, stk. 4, ændres »§§ 3-4« til: »§§ 3 og 4«.

§ 12 A. Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal indgives til Justitsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som Justitsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Justitsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis Justitsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening, skal Justitsministeriet tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Justitsministeriet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives på en særlig blanket.

Stk. 3. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Justitsministeriet.

§ 12 A er indsat ved § 1.2 i lov nr. 534 af 29.04.2015. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 13. Barn under 18 år, som ville have haft dansk indfødsret, hvis bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2, havde været gældende før lovens ikrafttræden, og som ikke er eller har været statsborger i noget land, erhverver dansk indfødsret.

Stk. 2. Ved anvendelsen af § 4 anses den, der har erhvervet dansk indfødsret i medfør af lov nr. 474 af 5. september 1920 om erhvervelse af dansk indfødsret i anledning af de sønderjyske landsdeles indlemmelse i Danmark, jf. lov nr. 247 af 12. juni 1922, som danskfødt. Bopæl i de sønderjyske landsdele inden den 15. juni 1920 ligestilles med bopæl her i riget.

Stk. 3. En kvinde, som efter den tidligere gældende lovgivning har mistet indfødsret ved at indgå ægteskab med fremmed mand eller ved at erhverve fremmed statsborgerret enten gennem ægteskab eller gennem mandens erhvervelse af fremmed statsborgerret, men som vedblivende ville have bevaret sin danske indfødsret, såfremt denne lov havde været gældende tidligere, generhverver indfødsret ved overfor overøvrigheden (i København Magistraten) eller anden af indenrigsministeren bestemt myndighed at afgive skriftlig erklæring herom. Sådan erklæring kan dog ikke gyldigt afgives efter den 31. december 1955.

Stk. 4. For kvinde, der fylder 22 år inden den 1. januar 1954, og som ved opnåelsen af den nævnte alder er eller har været gift, indtræder tab af indfødsret i henhold til § 8, stk. 1, først med udgangen af året 1953.

Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 3 og 4 og i nærværende paragrafs stk. 3 finder ikke anvendelse på personer, der omfattes af lov nr. 379 af 12. juli 1946, således som denne er ændret ved lov nr. 528 af 22. december 1947, jf. lov nr. 518 af 22. december 1948, og som ikke ved særlig lov har opnået adgang til at erhverve eller bevare indfødsret uanset bestemmelserne i loven af 12. juli 1946. Det samme gælder den, der ville have været omfattet af disse love, såfremt han havde været danskfødt og havde bevaret bopæl her i riget.

Stk. 6. (Ophævet)

Stk. 7. I øvrigt kommer bestemmelserne i denne lov til anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, ligger efter lovens ikrafttræden.

§ 13, stk. 6 er ophævet ved § 1.7 i lov nr. 1496 af 23.12.2014 fra d. 01.09.2015. Hidtidig formulering: Flytter nogen, der er blevet statsborger i et andet land, men som i henhold til § 5, 2. pkt. i lov nr. 123 af 18. april 1925 har bevaret dansk indfødsret, ud af riget, medfører dette ikke fortabelse af indfødsretten, medmindre vedkommende vedblivende har statsborgerret i et andet land og ville miste eller have mistet indfødsretten efter reglerne i nærværende lovs § 7, hvis de havde været gældende tidligere.

§ 14. Denne lov, der træder i stedet for lov nr. 123 af 18. april 1925 om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, gælder for alle dele af den danske stat.

§ 15. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1951.


Bilag

Bilag 1 (Ophævet)

Bilag 1 er ophævet ved § 1.3 i lov nr. 1562 af 13.12.2016 fra d. 01.01.2017. Hidtidig formulering:

Bilag 1

»Bilag 1

Lægeerklæring til brug ved statsforvaltningens behandling af
erklæringer om dansk indfødsret
Erklæringen udfyldes af lægen. Punkt B skal kun udfyldes, såfremt lægen svarer ja i punkt A.
Patientoplysninger (navn, adresse, cpr-nummer).
A: Langvarig nedsættelse af funktionsevnen
Har patienten en langvarig nedsættelse af funktionsevnen?
Ja
Nej
Som eksempler på langvarige funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk karakter, der kan medføre en langvarig nedsættelse af funktionsevnen, kan nævnes mobilitetsproblemer, f.eks. langvarige problemer med ryg, arme og ben, kroniske eller fremadskridende sygdomme, f.eks. sklerose og hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, f.eks. langvarig depression, langvarig skizofreni, langvarige psykoser og langvarig eller kronisk PTSD, og langvarige problemer med sanser og kommunikation, f.eks. afasi, samt udviklingshæmmede og hjerneskadede.
B: Sammenhæng mellem den langvarige nedsættelse af funktionsevnen og folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse
Påvirker/påvirkede den langvarige nedsættelse af funktionsevnen patientens evne til eller mulighed for at gennemføre et eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse?
Ja
Nej
Spørgsmålet vedrører
1) patientens evne til eller mulighed for at deltage i eller tilegne sig undervisning og/eller
2) patientens evne til eller mulighed for at aflægge prøve.
Lægens stilling, navn, adresse og cvr/SE-nummer
Sted, dato og underskrift
ID-nr. 03.20.12.01.
Lægeforeningens Attestudvalg og Justitsministeriet
«

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

13-05-17