Forbrugerklageloven

§ 3 i lov nr. 341 af 27.04.2011 (Obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige, skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning m.v.) fra d. 01.05.2011.

§ 1. Klager fra forbrugere vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser kan indbringes for et godkendt, privat klage- eller ankenævn eller for Forbrugerklagenævnet. En klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne.

§ 2. Klage kan rejses mod den, der efter retsplejelovens regler kan sagsøges ved en dansk domstol om de spørgsmål, som klagen omfatter.

Stk. 2. Aftaler om, at retstvister skal behandles ved voldgift eller andet særligt forum, udelukker ikke, at klage kan indgives til et klagenævn.

§ 3. Så længe en klagesag verserer for et klagenævn, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, som klagen omfatter.

Stk. 2. Hvis en sag er anlagt ved domstolene og forbrugeren ønsker den indbragt for et klagenævn, hæver retten sagen og sender den til nævnet, medmindre det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen, eller sagen ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

Stk. 3. Hvis en sag er rejst ved voldgift eller andet særligt forum og forbrugeren ønsker den indbragt for et klagenævn, skal sagen udsættes, indtil den er behandlet af nævnet.

§ 3, stk. 2 er ændret ved § 103 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 3, stk. 2, ændres »udsætter retten sagen på ubestemt tid« til: »hæver retten sagen«.

§ 4. Forbrugerklagenævnet og godkendte, private klage- eller ankenævn skal forkynde en afgørelse for den erhvervsdrivende, hvis forbrugeren har fået helt eller delvis medhold. Den erhvervsdrivende skal i forbindelse med forkyndelsen have oplysning om indholdet af §§ 4 a-4 c.

§ 4 er ændret ved 1.1 i lov nr. 517 af 12.06.2009 fra d. 01.01.2010 og finder anvendelse på klager, der indgives efter lovens ikrafttræden. Hidtidig formulering: § 4. Når der er truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. Hvis afgørelser eller forlig indgået i forbindelse med klagebehandlingen ikke efterleves, kan Forbrugerstyrelsen på forbrugerens anmodning indbringe sagen for domstolene på forbrugerens vegne.
Stk. 3. Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4 a. Hvis den erhvervsdrivende ikke ønsker at være bundet af den afgørelse, som Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn har truffet, skal den erhvervsdrivende skriftligt meddele dette til nævnet inden 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen.

§ 4 a er indsat ved 1.1 i lov nr. 517 af 12.06.2009 fra d. 01.01.2010 og finder anvendelse på klager, der indgives efter lovens ikrafttræden.

§ 4 b. En anmodning fra den erhvervsdrivende om genoptagelse af klagesagen, der er indgivet skriftligt til nævnet inden udløbet af fristen i § 4 a, har opsættende virkning. Fristen i § 4 a regnes herefter fra det tidspunkt, hvor anmodningen om genoptagelse er blevet afvist, eller hvor nævnet har truffet afgørelse i genoptagelsessagen.

§ 4 b er indsat ved 1.1 i lov nr. 517 af 12.06.2009 fra d. 01.01.2010 og finder anvendelse på klager, der indgives efter lovens ikrafttræden.

§ 4 c. Nævnets afgørelse i klagesagen kan tvangsfuldbyrdes i forhold til den erhvervsdrivende efter udløbet af fristerne i §§ 4 a og 4 b, medmindre den erhvervsdrivende forinden har givet skriftlig meddelelse til nævnet om, at den pågældende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.

Stk. 2. En anmodning til fogedretten om tvangsfuldbyrdelse skal være bilagt den nævnsafgørelse, der danner grundlag for anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, og en erklæring fra nævnet om, at den erhvervsdrivende ikke inden for fristerne i §§ 4 a og 4 b har meddelt, at den pågældende ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.

§ 4 c er indsat ved 1.1 i lov nr. 517 af 12.06.2009 fra d. 01.01.2010 og finder anvendelse på klager, der indgives efter lovens ikrafttræden.

§ 4 d. Når der er truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene. Forbrugerstyrelsen kan på forbrugerens anmodning indbringe sagen for domstolene på forbrugerens vegne, hvis afgørelser eller forlig ikke efterleves.

§ 4 d er indsat ved 1.1 i lov nr. 517 af 12.06.2009 fra d. 01.01.2010 og finder anvendelse på klager, der indgives efter lovens ikrafttræden.
§ 4 d er ændret ved § 1.1 i lov nr. 73 af 26.01.2010 fra d. 01.02.2010 og finder anvendelse på sager, hvor klagen til Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn er indgivet den 1. januar 2010 eller senere. Hidtidig formulering: § 4 d. Når der er truffet afgørelse i en klagesag, kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. Hvis afgørelser eller forlig indgået i forbindelse med klagebehandlingen ikke efterleves, kan Forbrugerstyrelsen på forbrugerens anmodning indbringe sagen for domstolene på forbrugerens vegne.
Stk. 3. Forbrugerstyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4 e. Forbrugerstyrelsen kan efter ansøgning meddele en forbruger, der helt eller delvis har fået medhold i Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved retssagen, omkostningsdækning efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Omkostningsdækning kan gives til en retssag i 1. instans, når retssagen er anlagt af forbrugeren til opfyldelse af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet eller af den erhvervsdrivende til ændring af nævnets afgørelse eller et forlig indgået for nævnet. Omkostningsdækning kan ikke gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.

§ 4 e er indsat ved § 1.1 i lov nr. 73 af 26.01.2010 fra d. 01.02.2010 og finder anvendelse på sager, hvor klagen til Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn er indgivet den 1. januar 2010 eller senere.

§ 4 f. Forbrugerstyrelsen kan efter ansøgning yde en forbruger, som har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved retssagen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt kan begrunde, at omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsikringens maksimum. Bestemmelserne i § 4 e, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Omkostninger ved sagen dækkes efter stk. 1, i det omfang statskassen, hvis der havde været meddelt omkostningsdækning efter § 4 e, ville have ydet dækning efter § 4 e, stk. 3, jf. retsplejelovens §§ 331, 332 og 334.

Stk. 3. Når Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksimum, er opfyldt, sender Forbrugerstyrelsen sagen til den ret, der behandler eller har behandlet sagen, hvorefter retten fastsætter, hvilket beløb der kan dækkes, jf. stk. 2.

Stk. 4. Forbrugerstyrelsen kan efter ansøgning yde en forbruger godtgørelse fra statskassen af en eventuel selvrisiko i henhold til en retshjælpsforsikring, der dækker omkostninger ved en retssag som nævnt i § 4 e, stk. 1 og 2.

§ 4 f er indsat ved § 1.1 i lov nr. 73 af 26.01.2010 fra d. 01.02.2010 og finder anvendelse på sager, hvor klagen til Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn er indgivet den 1. januar 2010 eller senere.

§ 4 g. Forbrugerstyrelsen kan efter ansøgning yde en forbruger godtgørelse fra statskassen for udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse truffet af eller et forlig indgået for Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn.

§ 4 g er indsat ved § 1.1 i lov nr. 73 af 26.01.2010 fra d. 01.02.2010 og finder anvendelse på sager, hvor klagen til Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn er indgivet den 1. januar 2010 eller senere.

§ 4 h. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om indholdet af en ansøgning om omkostningsdækning eller godtgørelse efter §§ 4 e-4 g, herunder om, at ansøgningen skal indgives inden en bestemt frist, og om de oplysninger, som ansøgeren skal meddele.

Stk. 2. Forbrugerstyrelsens afgørelser efter §§ 4 e-4 g kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4 h er indsat ved § 1.1 i lov nr. 73 af 26.01.2010 fra d. 01.02.2010 og finder anvendelse på sager, hvor klagen til Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn er indgivet den 1. januar 2010 eller senere.

§ 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan godkende oprettelsen af og vedtægterne for private klage- eller ankenævn, som omfatter bestemte brancher eller andre afgrænsede områder.

Stk. 2. En sådan godkendelse kan kun meddeles, hvis klage- eller ankenævnets vedtægter indeholder bestemmelser om nævnets sammensætning og sagsbehandling, som er betryggende for parterne, samt bestemmelser om betaling af gebyrer og omkostninger. Det er endvidere en betingelse for godkendelse, at klage- eller ankenævnets formand og eventuelle næstformænd er dommere.

Stk. 3. En godkendelse kan tidsbegrænses og kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for godkendelse ikke længere skønnes at være til stede.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler for godkendelse af private klage- og ankenævn.

§ 5, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved 1.2 i lov nr. 517 af 12.06.2009 fra d. 01.01.2010. En forud for ændringens ikrafttræden beskikket formand eller næstformand, som ikke er dommer, for et godkendt, privat klage- eller ankenævn kan uanset § 5, stk. 2, i lov om forbrugerklager, forblive i hvervet indtil udløbet af beskikkelsen. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

§ 6. Forbrugerstyrelsen kan fungere som sekretariat for godkendte, private klage- eller ankenævn og oppebære indtægter herved.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1 nævnte funktion.

§ 7. Forbrugerklagenævnet behandler klager fra forbrugere over erhvervsdrivende vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser, som ikke hører under et godkendt, privat klage- eller ankenævn.

§ 8. Klager, for hvilke der i lovgivningen er foreskrevet en særlig klageadgang, falder uden for Forbrugerklagenævnets område.

Stk. 2. Forbrugerstyrelsen rådgiver endvidere erhvervslivet og forbrugerne med henblik på at forebygge klagesager samt bistår erhvervslivet i forbindelse med oprettelsen af godkendte, private klage- eller ankenævn.

§ 10. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om nævnets virksomhed.

Stk. 2. Ministeren fastsætter herunder regler om, i hvilket omfang klager fra forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser, der hidrører fra offentlig virksomhed, kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.

Stk. 3. Ministeren kan endvidere bestemme, at visse varer, arbejds- og tjenesteydelser eller erhvervsområder undtages fra nævnets virksomhed.

Stk. 4. Ministeren kan desuden bestemme, at klage ikke kan indbringes, når prisen for varer eller ydelser ligger under eller overstiger en bestemt grænse.

Stk. 5. Ministeren kan derudover fastsætte regler om, at kommunikation skal foregå digitalt mellem Forbrugerklagenævnet og de erhvervsdrivende.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation mellem Forbrugerklagenævnet og de erhvervsdrivende, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter til erhvervsdrivende, jf. stk. 5, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Forbrugerklagenævnet som afsender.

Stk. 9. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 11. Betegnelsen »Forbrugerklagenævnet« er forbeholdt det nævn, som er omhandlet i nærværende kapitel.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser, der forbyder andre klageorganer at anvende betegnelser, der kan forveksles med den i stk. 1 anførte betegnelse.

§ 12. Nævnet består af en formand og en næstformand og repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser.

Stk. 2. Nævnets medlemmer udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. Formanden og næstformanden skal være dommere og kan være dommere fra de overordnede retter. Repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser udnævnes efter indstilling fra forbrugernes og erhvervslivets organisationer.

Stk. 3. Ministeren kan efter indstilling fra Forbrugerklagenævnets formand udpege yderligere formænd for en tidsbegrænset periode.

Stk. 4. Formanden og næstformanden udnævnes for 4 år ad gangen med mulighed for genudnævnelse. Repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser udnævnes for 4 år ad gangen med mulighed for genudnævnelse.

§ 12, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved 1.3 i lov nr. 517 af 12.06.2009 fra d. 01.01.2010. Hidtidig formulering: Formanden og næstformanden skal være dommere og må ikke have særlig tilknytning til hverken forbrugernes eller erhvervslivets organisationer.

§ 13. Ved nævnets behandling af en klage deltager formanden eller næstformanden. Endvidere deltager mindst to medlemmer valgt blandt repræsentanterne for forbruger- og erhvervsinteresser, således at disse er ligeligt repræsenteret.

§ 14. Forbrugerklagenævnet træffer afgørelse i klager, som indbringes for nævnet.

Stk. 3. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen.

Stk. 4. Nævnet kan endvidere bemyndige sekretariatet til at træffe de i stk. 2 og 3 nævnte afgørelser.

§ 14, stk. 4 er ophævet ved 1.4 i lov nr. 517 af 12.06.2009 fra d. 01.01.2010. Hidtidig formulering: Stk. 4. Nævnet kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelser i visse klagesager i overensstemmelse med nævnets praksis samt i andre sager, hvor der ikke er tvivl om sagens udfald.

§ 15. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af information og statistik om forskellige forhold inden for forbrugerklageområdet, herunder om klage- og ankenævnenes afgørelser, samt at offentliggørelse kan ske elektronisk.

§ 16. For behandling af en klage ved et godkendt, privat klage- eller ankenævn eller ved Forbrugerklagenævnet skal forbrugeren betale et gebyr. Klagegebyret tilbagebetales, hvis forbrugeren får medhold i klagen, eller hvis sagen afvises som uegnet til behandling ved Forbrugerklagenævnet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af gebyr for indgivelse af klage til Forbrugerklagenævnet.

Stk. 3. Ministeren godkender bestemmelser om betaling og opkrævning af gebyr for indgivelse af klage til et godkendt, privat klage- eller ankenævn, jf. § 5.

§ 17. En erhvervsdrivende skal betale et beløb til Forbrugerstyrelsen for styrelsens udgifter til en sags behandling ved Forbrugerklagenævnet, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, eller hvis sagen forliges.

Stk. 2. Der opkræves et gebyr på højst 100 kr. for særlige ekspeditioner ved for sen betaling af det i stk. 1 nævnte beløb.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at en erhvervsdrivende skal betale et beløb til et godkendt, privat klage- eller ankenævn, jf. § 5, for nævnets udgifter til en sags behandling ved nævnet, hvis forbrugeren får medhold i sin klage, eller hvis sagen forliges. Der vil kunne fastsættes regler om, at erhvervsdrivende, som ikke bidrager til nævnets drift, skal betale et højere beløb end erhvervsdrivende, der bidrager til nævnets drift.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerstyrelsen kan kræve betaling fra de godkendte, private klage- eller ankenævn for udgifter, som Forbrugerstyrelsen har haft i forbindelse med udpantning for disse.

§ 17, stk. 4 er ændret ved § 29.1 i lov nr. 431 af 06.06.2005 fra d. 01.11.2005. Hidtidig formulering: 17, stk. 4. Forbrugerstyrelsen har udpantningsret for de i stk. 1-3 nævnte beløb.
§ 17, stk. 5 er indsat ved § 29.1 i lov nr. 431 af 06.06.2005 fra d. 01.11.2005. Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 17, stk. 4 og 5 er ophævet ved § 160.1 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1-3 efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 18. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Forbrugerstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19. I regler, der udstedes i medfør af § 11, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning for klager, der indgives til et klagenævn efter denne dato. § 14 træder dog i kraft den 1. juli 2003. Klager indgivet før lovens ikrafttræden behandles tilsvarende efter denne lov, dog således at §§ 16 og 17 ikke har virkning.

Stk. 2. Lov om Forbrugerklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 10. maj 1988, ophæves.

Stk. 3. Regler, som er fastsat med hjemmel i § 2, § 3, stk. 2, og § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 282 af 10. maj 1988 om Forbrugerklagenævnet, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af nærværende eller anden lov.

§ 21. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 228 af 2. april 2003 og § 2 i lov nr. 229 af 2. april 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 335 a, nr. 1, ændres »godkendt af Forbrugerklagenævnet« til: »godkendt af økonomi- og erhvervsministeren«.

2. I § 361, stk. 1, 1. pkt., ændres »godkendt af Forbrugerklagenævnet« til: »godkendt af økonomi- og erhvervsministeren«.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 1336 af 19. december 2008 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. §§ 4-4 d i lov om forbrugerklager som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på klager, der indgives efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. En forud for lovens ikrafttræden beskikket formand eller næstformand, som ikke er dommer, for et godkendt, privat klage- eller ankenævn kan uanset § 5, stk. 2, i lov om forbrugerklager som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, forblive i hvervet indtil udløbet af beskikkelsen. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.

Lov nr. 73 af 26. januar 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

Stk. 2. Loven finder anvendelse på sager, hvor klagen til Forbrugerklagenævnet eller et godkendt, privat klage- eller ankenævn er indgivet den 1. januar 2010 eller senere.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 8. september 2010

Brian Mikkelsen

/ Morten Hjulsager