Civilretdirektoratets skrivelse af 23.04.1997 til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium, om samvær

Som bekendt trådte lov om forældremyndighed og samvær i kraft den 1. januar 1996. I den forbindelse blev der udstedt en bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær (bekendtgørelse nr. 994 af 14. december 1995) samt en vejledning (Civilretsdirektoratets vejledning om forældremyndighed og samvær nr. 214 af 20. december 1995).

Civilretsdirektoratet har siden på Skarrildhuskurset i oktober 1996 redegjort for praksis. Der henvises til beretningen, pkt. D.3. Endelig har Civilretsdirektoratet ved nyhedsbrev af 13. februar 1997 udsendt justitsministerens svar til Retsudvalget på spørgsmål 53 og 54 vedrørende administrativ praksis i relation til den nye lov om forældremyndighed og samvær.

På baggrund af indvundne erfaringer med den nye lov skal vi nu henlede statsamternes opmærksom på følgende forhold:

1. Børnesagkyndig rådgivning

Det fremgår af § 28 i lov om forældremyndighed og samvær, at statsamterne skal tilbyde børnesagkyndig rådgivning til både forældre og børn. Dette er nærmere uddybet i Civilretsdirektoratets vejledning om forældremyndighed og samvær, hvor det anføres, at rådgivningstilbuddet skal fremsættes over for både voksne og børn, idet det således bør sikres, at barnet - hvis muligt - inddrages i rådgivningen. Rådgivning skal ifølge vejledningen finde sted blot en af forældrene eller barnet har taget imod tilbuddet. Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at selv forholdsvis små børn kan have behov for rådgivning.

2. Midlertidigt samvær

Behandler statsamtet en sag, hvor der er tvist om forældremyndighedsspørgsmålet, f.eks. i forbindelse med en ansøgning om fri proces, bør statsamtet vejlede den pågældende part om muligheden for et midlertidigt samvær, jf. lovens § 26. Som anført i vejledningen s. 4 må omfanget af et midlertidigt samvær under en verserende forældremyndighedssag fastlægges i lyset af, at det er meningen, at barnet skal bevare kontakten med begge forældre under forældremyndighedstvisten. Der vil således kunne fastsættes samvær ud over det, der i øvrigt ville være muligt inden for rammerne af sædvanlig praksis for fastsættelse af samvær.

Såfremt en sag om etablering af samvær trækker ud, bør statsamtet af egen drift henlede ansøgerens opmærksomhed på mulighederne for at få midlertidigt samvær.

Civilretsdirektoratet vil i den forbindelse snarest mulig foretage en revision af pjecen "Med barnet i centrum" og indføje oplysninger om mulighederne for at få midlertidigt samvær.

De nærmere regler for fastsættelse af midlertidigt samvær er i øvrigt gennemgået i vejledningen s. 4 samt i Skarrildhusberetningen 1996 s. 48f.

3. Udvidet samvær

For så vidt angår førstegangsfastsættelse af samvær, hvor forældrene efter aftale hidtil har udøvet en deleordning eller en meget vid besøgsordning, skal vi henlede statsamternes opmærksomhed på § 17 stk. 2 i lov om forældremyndighed og samvær, hvoraf det fremgår, at statsamterne kan ændre en aftale om samvær, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold, se endvidere vejledningen s. 3.

Det er på den baggrund Civilretsdirektoratets opfattelse, at statsamterne ved fastsættelse af samværets omfang skal tage hensyn til omfanget af den hidtidige kontakt mellem barnet og den samværsberettigede. Dette vil normalt betyde, at der skal fastsættes samvær i - ofte betydeligt - videre omfang end efter statsamternes og Civilretsdirektoratets sædvanlige retningslinier.
Det er imidlertid fortsat direktoratets opfattelse, at loven om forældremyndighed og samvær ikke indeholder hjemmel til at fastsætte egentlige deleordninger. Spørgsmålet herom er for tiden under overvejelse hos Folketingets Ombudsmand. Statsamterne vil blive orienteret, når ombudsmandens afgørelse foreligger.

4. Hverdagssamvær

Som anført i Skarrildhusberetningen 1991 pkt. D.3. er det direktoratets holdning, at en ansøgning om hverdagssamvær som udgangspunkt bør imødekommes. Direktoratet skal anmode om, at statsamterne ved fastsættelse af hverdagssamvær for fremtiden overvejer særskilt, om det vil være bedst for barnet, at samværet fastsættes med overnatning.

5. Erstatningssamvær

Med hensyn til spørgsmålet om fastsættelse af samvær som følge af mistet samvær (erstatningssamvær) på grund af sygdom hos barnet, bør statsamtet efter en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet, fastsætte helt eller delvist erstatningssamvær.

Hvis samvær bortfalder som følge af chikane, bør der fremover i almindelighed fastsættes helt eller delvist erstatningssamvær, medmindre hensynet til barnet taler imod.

6. Langvarig adskillelse

Sabotage fra den, som barnet bor hos, bør i øvrigt tillægges betydelig vægt ved vurderingen af, om samvær bør afslås eller ophæves som følge af lang tids manglende kontakt, jf. vejledningen s. 3, hvoraf det fremgår, at der skal lægges vægt på årsagen til den langvarige adskillelse.

7. Begrundelse

Det følger af grundsætningen om, at der altid skal foretages en konkret vurdering i samværssager, at afgørelserne skal begrundes individuelt. Det skal derfor fremgå af afgørelsen, hvilke hensyn der har været bestemmende i sagen, således at der ikke alene henvises til "fast praksis" eller "retningslinier".

8. Retsbogsudskrift

Ifølge Civilretsdirektoratets vejledning nr. 214 af 20. december 1995 pkt. 3 sidste afsnit bør statsamtet være en part i en samværssag behjælpelig med at anmode retten om en udskrift af eventuelle aftaler eller tilkendegivelser om samværet, som er nedskrevet af retten under en retssag om forældremyndighed. På given foranledning henledes statsamternes opmærksomhed på ny herpå.

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

William Rentzmann

/Jonna Waage

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg