Civilretdirektoratets skrivelse af 12.11.1997 til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium, Rigsombudet på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland

Indledning

1. Weekendsamvær

2. Samvær juleaften

3. Feriesamvær

4. Søskendeforhold

5. Samvær med mindre børn


Indledning

I Skarrildhusberetningen for 1996 pkt. D.3. redegjorde Civilretsdirektoratet for praksis ved fastsættelse af samvær på baggrund af loven om forældremyndighed og samvær, der trådte i kraft den 1. januar 1996.

Ved nyhedsbrev af 13. februar 1997 udsendte direktoratet justitsministerens svar til Retsudvalget på spørgsmål 53 og 54 vedrørende administrativ praksis bl.a. i relation til den nye lov om forældremyndighed og samvær.

Direktoratet har siden ved cirkulæreskrivelse af 23. april 1997 redegjort for praksis vedrørende udvalgte sagsområder, herunder hverdags- og erstatningssamvær.

Civilretsdirektoratet har nu gennemgået også andre områder af praksis med henblik på at øge mulighederne for at fastsætte differentierede samværsordninger og for at øge omfanget af samvær inden for de i loven fastsatte rammer og under hensyn til, hvad der konkret må antages at være bedst for barnet.

På baggrund af denne gennemgang kan direktoratet hermed oplyse følgende:

1. Weekendsamvær

Hvis alternativet til et forlænget weekendsamvær er, at barnet opholder sig på institution, f.eks. børnehave eller fritidsordning, kan det tale for udvidelse af samværet, da det som udgangspunkt må anses for at være bedre for barnet at være sammen med en af forældrene end i en institution.

Såfremt hverdagssamvær ikke kan lade sig gøre som følge af f.eks. store geografiske afstande eller lange arbejdsdage, kan det på tilsvarende måde tale for udvidelse af samværet, således at weekendsamværet kan starte tidligere på dagen.

Tilsvarende kan der fastsættes forlænget weekendsamvær, hvis der på grund af geografiske, økonomiske, arbejdsmæssige eller andre lignende forhold er fastsat samvær sjældnere end hver anden weekend.

2. Samvær juleaften

Hidtil har det været udgangspunktet, at der normalt alene fastsættes samvær juleaften, hvis forældrene tidligere har aftalt, at der skal være juleaftensamvær, eller der tidligere har været praktiseret samvær juleaften.

Civilretsdirektoratet finder, at der bør åbnes mulighed for, at der fremover i relation til samvær juleaften kan fastsættes en vekselordning, således at barnet er hos den ene af forældrene juleaften i lige år og hos den anden i ulige år.

Hvis der er tale om en førstegangs fastsættelse af samvær efter en samlivsophævelse, bør udgangspunktet være, at der fastsættes en vekselordning. Hvis barnet er så lille, at der ikke bør fastsættes samvær med overnatning, kan praktiske forhold dog udsætte iværksættelsen af en sådan ordning.

I andre tilfælde bør der lægges vægt på, hvor barnet traditionelt har holdt juleaften, herunder på hvor længe det er siden, at barnet har holdt juleaften sammen med samværsberettigede. Jo flere år i træk barnet har holdt juleaften hos den, som har barnet boende, des mere taler hensynet til barnet i almindelighed for, at denne juletradition bevares.

3. Feriesamvær

Det kan som hidtil tale for en udvidelse af sommerferiesamværet, at der tidligere har været en deleordning. En tidligere deleordning er ligeledes et argument for fastsættelse af efterårs- og vinterferiesamvær.

De fleste skolebørn har i de senere år fået både efterårs- og vinterferie. Der bør derfor i højere grad end tidligere åbnes op for feriesamvær i efterårsferien eller i vinterferien.

Hvis alternativet til et øget feriesamvær er, at barnet skal på institution, fordi den, som barnet bor hos, ikke har ferie, bør der normalt fastsættes øget feriesamvær. Det skal også herudover være muligt konkret at udvide feriesamværet, f.eks. i situatione hvor der på denne måde kan kompenseres for et begrænset weekendsamvær.

For så vidt angår sommerferiens placering, er det direktoratets opfattelse, at hvis forældrene ønsker at holde ferie i samme periode, må den af forældrene, som kan flytte sin ferie, vige for den, som ikke kan flytte sin ferie.

Hvis ingen af forældrene kan placere ferien anderledes, er det direktoratets opfattelse, at forældrene enten må dele sommerferieperioden, eller også må en af forældrene have barnet i den kommende efterårsferie og/eller vinterferie. Muligheden for - udover sommerferie, påske- og juleferien - at inddrage efterårs- og vinterferie i ferieplanlægningen bør medvirke til, at det giver barnet mere sammenhængende ferieperioder med hver af forældrene. Det bemærkes endvidere, at ferien efter omstændighederne kan placeres udenfor skolernes ferier, dog kan samværet ikke gribe ind i barnets skolegang, herunder børnehaveklasse.

4. Søskendeforhold

Der har hidtil været en tilbøjelighed til at stille søskende ens med hensyn til samvær. Det har dog ikke været gældende, hvis der var stor aldersforskel mellem dem.

Hvis et af flere børn under en samtale i statsamtet efter § 29 i lov om forældremyndighed og samvær oplyser, at det ikke ønsker samvær, bør samværet for de yngre søskende som udgangspunkt kun ophæves, hvis der er særskilt grundlag herfor.

Opmærksomheden henledes på, at der ifølge vejledning nr. 214 af 20. december 1995 i videre omfang skal udarbejdes børnesagkyndige erklæringer ved afslag på og ophævelse af samvær.

5. Samvær med mindre børn

Har den samværsberettigede ikke boet sammen med barnet i en længere periode, har det hidtil været udgangspunktet, at der ikke fastsættes samvær med overnatning, før barnet er omkring 2 1/2 år. Er der ikke fastsat samvær med overnatning, er der heller ikke fastsat feriesamvær med overnatning.

Feriesamværet med et barn indtil 4 år har hidtil i almindelighed været fastsat til 1 uge.

Det er Civilretsdirektoratets opfattelse, at udgangspunktet i videre omfang end hidtil bør fraviges i forbindelse med, at der for fremtiden i hvert enkelt sag foretages en mere konkret vurdering.

Der kan herefter fastsættes samvær med overnatning, hvis barnet har været vant til at sove andre steder end i sit hjem, ligesom der som hidtil skal lægges vægt på, om barnet er vant til at blive passet af den samværsberettigede.

Hvis barnet ikke er vant til at være sammen med samværsberettigede, eller der er konkrete forhold, som taler imod fastsættelse af samvær med overnatning med det samme, kan statsamtet træffe afgørelse om, at der i en overgangsperiode udøves samvær uden overnatning, og således at samværet fra et bestemt tidspunkt bliver med overnatning.

Det er fortsat udgangspunktet, at der fastsættes samvær 1 uge i sommerferien for mindre børn.

Direktoratet vil dog henlede opmærksomheden på, at det ved vurderingen af, hvorvidt der skal fastsættes 1 eller 2 ugers sommerferiesamvær, må have betydning, hvornår den samværsberettigede har fået barnet på samvær med overnatning.

Med venlig hilsen

Civilretsdirektoratet

William Rentzmann

/Lars Thøgersen

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg