Checkloven

Lovbekg. nr. 558 af 25.08.1986.

Kapitel 1: Om checkens udstedelse og form, §§ 1-13 
Kapitel 2: Om overdragelse af checks, §§ 14-24 
Kapitel 3: Om bekræftelse af checks,§ 25 
Kapitel 4: Om checkborgen (aval), §§ 26-27 
Kapitel 5: Om checkens forevisning og betaling §§ 28-36 
Kapitel 6: Om krydsede checks, §§ 37-39 
Kapitel 7: Om regres for manglende betaling, §§ 40-48 
Kapitel 8: Om dublikater af checks, §§ 49-50 
Kapitel 9: Om forandringer i checken, § 51 
Kapitel 10: Om checkens forældelse, §§ 52-53 
Kapitel 11: Almindelig bestemmelser, §§ 54-57 
Kapitel 12: Om forholdet til udenlandsk lov, §§ 58-65 
Kapitel 13: Om protest m.v., §§ 66-68 


Herved bekendtgøres lov nr. 69 af 23. marts 1932 med de ændringer, der følger af lov nr. 410 af 30. november 1965.

Kapitel 1: Om checkens udstedelse og form 

§ 1. En check skal indeholde: 

1) Benævnelsen check, indført i selve teksten og udtrykt på det sprog, hvori dokumentet er affattet, 
2) en ubetinget anmodning om at betale en bestemt pengesum (checksummen), 
3) navnet på den, der skal betale (trassatbanken, jfr. § 3), 
4) angivelse af stedet, hvor betalingen skal ske, 
5) angivelse af dag og sted for checkens udstedelse, samt 
6) underskrift af den, der udsteder checken (trassenten). 

§ 2. Et dokument, hvori der mangler nogen af de i foregående paragraf nævnte anførsler, gælder ikke som check undtagen i de i denne paragraf nedenfor fastsatte tilfælde. 

Stk. 2. I mangel af særlig angivelse anses det ved trassatbankens navn anførte sted for at være checkens betalingssted. Er flere steder angivne ved trassatbankens navn, er checken betalbar på det sted, der er angivet først. 

Stk. 3. Er betalingstedet ikke angivet på ovennævnte eller på nogen anden måde, er checken betalbar på det sted, hvor trassatbanken har sit hovedsæde. 

Stk. 4. En check, der ikke angiver stedet, hvor den er udstedt, anses for underskrevet på det ved trassentens navn anførte sted. 

§ 3. Checks kan kun trækkes på banker og sparekasser samt sådanne institutter og personer som nævnt i § 54

Stk. 2. Anvisninger, som trækkes på andre end de i stk. 1 nævnte, omfattes ikke af denne lov, selv om de opfylder betingelserne i § 1, jfr. § 2

§ 4. Trassenten skal hos trassatbanken have midler til rådighed, over hvilke han i følge en udtrykkelig eller stiltiende aftale er berettiget til at disponerere ved checks. 

§ 5. En check kan lyde på betaling: 

- til en bestemt person med eller uden en udtrykkelig tilføjelse af, at den er udstedt »til ordre«, 

- til en bestemt person med tilføjelsen »ikke til ordre« eller tilsvarende udtryk, eller 

- til ihændehaveren. 

Stk. 2. En check, udstedt til en bestemt person med tilføjelsen »eller til ihændehaveren« eller tilsvarende udtryk, anses som betalbar til ihændehaveren. 

Stk. 3. En check, som ikke indeholder angivelse af, til hvem den skal betales, anses ligeledes som betalbar til ihændehaveren. 

§ 6. En check kan udstedes til trassentens egen ordre. 

Stk. 2. Den kan trækkes for en trediemands regning. 

Stk. 3. En check kan ikke trækkes på trassenten selv. Dog kan en check, som ikke lyder på betaling til ihændehaveren, trækkes imellem forskellige forretningsafdelinger af samme bank. 

§ 7. Indeholder en check bestemmelse om rente, anses bestemmelsen som uskrevet. 

§ 8. En check kan lyde på betaling hos en anden bank end trassatbanken enten på det sted, hvor denne har sit sæde, eller på et andet sted. 

§ 9. En check, hvori beløbet er anført både med bogstaver og med tal, gælder i tilfælde af uoverensstemmelse imellem de anførte beløb for den sum, der er anført med bogstaver. 

Stk. 2. En check, hvori beløbet er anført flere gange enten med bogstaver eller med tal, gælder i tilfælde af uoverensstemmelse imellem de anførte beløb alene for den mindste sum. 

§ 10. Forekommer der på en check underskrift af nogen, der mangler evne til at påtage sig checkforpligtelse, falske underskrifter, underskrifter af opdigtede personer eller underskrifter, der af anden grund ikke er forbindende for underskriverne eller for den, i hvis navn underskriften er meddelt, er de andre checkskyldnernes forpligtelse ikke desto mindre gyldig. 

§ 11. Den, der tegner sit navn på en check på en andens vegne, for hvem han ikke havde fuldmagt til at handle, bliver selv forpligtet efter checken og erhverver, når han har betalt, de samme rettigheder, som ville have tilkommet den anden. Det samme gælder om den, som har overkredet sin fuldmagt. 

§ 12. Trassenten indestår for checkens betaling. Enhver bestemmelse, hvorved trassenten fraskriver sig ansvaret for checkens betaling, anses som uskrevet. 

§ 13. Bliver en check, der ved dens udgivelse var ufuldstændig udfyldt, udfyldt i strid med de trufne aftaler, kan denne omstændighed ikke påberåbes overfor checkindehaveren, medmindre han ved erhvervelsen ikke har været i god tro eller har handlet med grov uagtsomhed. 

Kapitel 2: Om overdragelse af checks 

§ 14. En check, der lyder på betaling til en bestemt person med eller uden udtrykkelig angivelse af, at den er til ordre, kan ved endossement overdrages til en anden (endossatar). 

Stk. 2. En check, der lyder på betaling til en bestemt person med tilføjelsen »ikke til ordre« eller tilsvarende udtryk, kan kun overdrages i den form og med de virkninger, der gælder for almindelig overdragelse af fordring. 

Stk. 3. En check kan endosseres også til trassenten, til en endossent eller til en avalist. Disse kan endossere checken videre. 

§ 15. Endossementet skal være ubetinget. Enhver betingelse, hvoraf det gøres afhængigt, anses som uskrevet. 

Stk. 2. Endossement for en del af checksummen er ugyldigt. 

Stk. 3. Endossement fra trassatbanken er ligeledes ugyldigt. 

Stk. 4. Endossement til ihændehaveren anses som blankoendossement. 

Stk. 5. Endossement til trassatbanken gælder udelukkende som kvittering undtagen i det tilfælde, hvor denne har flere foretningsafdelinger, og endossementet er sket til en anden forretningsafdeling end den, på hvilken checken er trukket. 

§ 16. Endossementet skal skrives på checken eller på et blad, som er hæftet til denne (allonge). Det skal underskrives af endossenten. 

Stk. 2. Endossementet er gyldigt, selv om der ikke deri er angivet, til hvem checken overdrages, eller endossenten kun har tegnet sit navn (blankoendossement). I sidstnævnte tilfælde må endossementet for at være gyldigt skrives på bagsiden af checken eller på en allonge. 

§ 17. Ved endossement overføres alle rettigheder efter checken. 

Stk. 2. Hvis endossementet er et blankoendossement, kan checkindehaveren: 

1) udfylde det enten med sit eget eller med en andens navn, 
2) endossere checken på ny in blanco eller til en anden person, eller 
3) give checken videre til en trediemand uden at udfylde blankoendossementet eller endossere checken. 

§ 18. Endossenten indestår for checkens betaling, medmindre han har taget særligt forbehold. 

Stk. 2. Han kan forbyde, at checken endosseres på ny; i så fald er han fritaget for ansvaret overfor dem, til hvem checken derefter bliver endosseret. 

§ 19. Ihændehaveren af en sådan check, som omhandles i § 14, stk. 1, anses som retmæssig checkindehaver, såfremt han godtgør sin ret ved en uafbrudt række af endossementer, selv om det sidste endossement er et blankoendossement. Udstrøgne endossementer anses i den forbindelse som uskrevne. Når der efter et blankoendossement følger et andet endossement, antages den, der har undertegnet dette, at have erhvervet checken ved blankoendossement. 

§ 20. Tegner nogen endossement på en check, der lyder på betaling til ihændehaveren, er den, som har tegnet endossementet, ansvarlig efter de om regres gældende regler, men checken vedbliver at være betalbar til ihændehaveren. 

§ 21. Hvis en check, ligegyldigt på hvilken måde, er kommet bort fra dens besidder, er den, der har fået checken i hænde, ikke pligtig at udlevere den, såfremt han godtgør sin ret til den på den i § 19 forskrevne måde, eller det er en check, der lyder på betaling til ihændehaveren, medmindre han ved erhvervelsen var i ond tro eller udviste grov uagtsomhed. 

§ 22. Den, der sagsøges efter en check, kan ikke mod checkindehaveren fremsætte indsigelser grundede på hans særlige forhold til trassenten eller til de tidligere checkindehavere, medmindre indehaveren ved erhvervelsen af checken forsætlig har handlet til skade for skyldneren. 

§ 23. Indeholder endossementet bemærkningerne »valuta til indfordring«, »til inkasso« eller nogen anden bemærkning, hvori der alene ligger en fuldmagt (prokuraendossement), kan checkindehaveren udøve alle rettigheder efter checken, men ikke endossere den uden ved prokuraendossement. 

Stk. 2. Checkskyldnerne kan i så fald overfor checkindehaveren kun påberåde sig de indsigelser, som ville kunne fremsættes mod endossenten. 

Stk. 3. Den fuldmagt, der indeholdes i et prokuraendossement, bortfalder ikke, selv om fuldmagtsgiveren dør eller mister evnen til at forpligte sig. 

§ 24. Endossement, der tegnes efter protesten, jfr. § 40, stk. 2, eller efter forevisningsfristens udløb, har alene virkning som almindelig overdragelse af fordring. 

Stk. 2. Medmindre det modsatte bevises, anses et udateret endossement som tegnet før protesten eller før udløbet af den i foregående stykke omhandlede frist. 

Kapitel 3: Om bekræftelse af checks 

§ 25. Har trassatbanken givet checken en underskrevet påtegning, som kan forstås således, at checken vil blive betalt (bekræftes, certifieres, noteres, viseres eller lignende), eller har den anbragt sin underskrift på checkens forside, er den forpligtet til at indfri checken, hvis denne forevises til betaling inden udløbet af den i § 29 fastsatte frist. En påtegning, hvorved trassatbanken påtager sig en videregående betalingspligt, er forsåvidt uden retsvirkning. 

Stk. 2. Indfrier trassatbanken ikke checken ved forevisningen, har checkindehaveren, selv om det er trassenten, et
umiddelbart krav mod den på alt, som kan fordres efter §§ 45 og 46

Kapitel 4: Om checkborgen (aval) 

§ 26. En checks betaling kan sikres ved aval for hele checksummen eller for en del af denne. Aval kan tegnes såvel af en checkskyldner som af en trediemand, dog ikke af trassatbanken. 

Stk. 2. Aval tegnes på checken eller på en allonge og udtrykkes ved ordene »som aval« eller ved et andet tilsvarende udtryk; den undertegnes af den, der går i borgen (avalist). Den blotte navntegning på checkens forside anses som aval, medmindre navntegningen hidrører fra trassenten. 

Stk. 3. Aval skal angive, for hvem den indgås. I mangel af sådan angivelse anses den indgået for trassenten. 

§ 27. Avalisten er forpligtet på samme måde som den, for hvem han er gået i borgen. 

Stk. 2. Han forpligtelse er gyldig, selv om den forpligtelse, som han er gået i borgen for, måtte være ugyldig, dog ikke, hvis ugyldigheden skyldes en formfejl. 

Stk. 3. Når han betaler checken, erhverver han alle rettigheder efter checken mod den, som han er gået i borgen for, og mod dem, der efter checken er ansvarlige overfor denne. 

Kapitel 5: Om checkens forevisning og betaling 

§ 28. En check skal betales ved forevisning. Enhver bestemmelse, der strider herimod, anses som uskrevet. 

Stk. 2. Selv om en check forevises til betaling førend den på samme angivne udstedelsesdag, er den betalbar ved forevisningen. 

§ 29. En check, der er udstedt og betalbar her i riget, skal forevises til betaling indenfor en frist af 20 dage. 

Stk. 2. En check, der er udstedt i et andet europæisk land, eller i et land, som grænser til Middelhavet, skal forevises til betaling inden 20 dage, og en check, som er udstedt i en anden verdensdel, inden 70 dage efter udstedelsesdagen. 

Stk. 3. Udgangspunktet ved beregningen af ovennævnte frister er den på checken anførte udstedelsesdag. 

§ 30. Når en check er trukket mellem to steder med forskellig tidsregning, omregnes udstedelsesdagen til den tilsvarende dag efter betalingsstedets tidsregning. 

§ 31. Indlevering til et checkclearingskontor anses som forevisning til betaling. Som checkclearingskontorer anses de af ministeriet for handel og industri som sådanne anerkendte institutter. 

§ 32. Har trassenten meddelt trassatbanken, at han tilbagekalder checken, er banken ikke, hvis ikke andet følger af § 25, berettiget til at indfri checken. 

Stk. 2. Når checken ikke er tilbagekaldt, kan trassatbanken indløse den selv efter forevisningsfristens udløb. 

§ 33. Dør trassenten eller mister han evnen til at forpligte sig, efter at checken er udstedt, berører dette ikke checkens gyldighed. 

§ 34. Når trassatbanken betaler en check, kan den kræve den udleveret med påtegnet kvittering af checkindehaveren. 

Stk. 2. Checkindehaveren kan ikke nægte at modtage delvis betaling. 

Stk. 3. I tilfælde af delvis betaling kan trassatbanken kræve, at der om denne betaling gøres påtegning på checken, og at der gives den en særskilt kvittering. 

§ 35. Når trassatbanken betaler en sådan check, som omhandles i § 14, stk. 1, er den forpligtet til at forvisse sig om, at endossementerne udgør en behørig sammenhængende række, men ikke om ægtheden af endosenternes underskrifter. 

§ 36. Når en check lyder på betaling i en møntsort, der ikke er gangbar på betalingsstedet, kan beløbet indtil forevisningsfristens udløb betales i landets mønt efter værdien på betalingsdagen. Sker betaling ikke ved forevisningen, kan checkindehaveren, hvis han ønsker det, kræve beløbet betalt i landets mønt enten efter forevisningsdagens eller efter betalingsdagens kurs. 

Stk. 2. Ved beregningen af den fremmede møntsorts værdi skal handelsbrug på betalingsstedet iagttages, hvis ikke trassenten har foreskrevet, at checksummen skal betales efter en i checken fastsat kurs. 

Stk. 3. Foranstående bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de tilfælde, hvor trassenten har foreskrevet, at betalingen skal erlægges i en bestemt angiven møntsort (forbehold om effektiv betaling i fremmed mønt). 

Stk. 4. Er checksummen angivet i en møntsort, der har den samme benævnelse, men en forskellig værdi i det land, hvor checken er udstedt, og det land, hvor den skal betales, er formodningen for, at det er betalingsstedets mønt, som er ment. 

Kapitel 6: Om krydsede checks 

§ 37. Trassenten eller indehaveren af en check kan krydse den med de i § 38 angivne virkninger. 

Stk. 2. Krydsningen sker ved at påføre checkens forside to parallelle streger. 

Stk. 3. Krydsningen kan være generel eller speciel. Krydsningen er generel, hvis den kun består af de to streger, eller der imellem disse anføres betegnelsen »til bank« eller et tilsvarende udtryk; den er speciel, hvis navnet på en bank anføres imellem de to streger. 

Stk. 4. En generel krydsning kan ændres til speciel krydsning, men en speciel krydsning kan ikke ændres til generel. 

Stk. 5. Udstrygning af krydsning eller den angivne banks navn er uden retsvirkning. 

§ 38. En generelt krydset check må trassatbanken kun betale til en anden bank eller til en af sine kunder. 

Stk. 2. En specielt krydset check må trassatbanken kun betale til den angivne bank eller, hvis dette er trassatbanken selv, til en af sine kunder. Dog kan den bank, til hvilken checken er krydset, indkassere checken gennem en anden bank. 

Stk. 3. En bank må kun erhverve en krydset check fra en af sine kunder eller fra en anden bank. Den må ikke indkassere en sådan check for andre end de nævnte. 

Stk. 4. En check, på hvilken findes påført flere specielle krydsninger, må trassatbanken ikke indløse. Dette gælder dog ikke, hvor der er to specielle krydsninger, hvoraf den ene er til inkasso ved et checkclearingskontor. 

Stk. 5. Den bank, der ikke overholder de ovenfor angivne forskrifter, er ansvarlig for den deraf opståede skade, dog ikke udover checkens beløb. 

§ 39. Hvis en check, som er udstedt i udlandet, tværsover forsiden bærer påtegningen: »kun til afregning« (»nur zur verechnung«) eller tilsvarende udtryk, anses den som en krydset check. 

Kapitel 7: Om regres for manglende betaling 

§ 40. Indehaveren af en check kan iværksætte regres imod endossenterne, trassenten og de andre checkskyldnere, såfremt checken ved rettidig forevisning ikke betales, og såfremt nægtelsen af betaling er godtgjort: 

1) enten ved en offentlig akt (protest), 
2) eller ved en af trassatbanken dateret erklæring på checken med angivelse af forevisningsdagen, 
3) eller ved en dateret erklæring fra et checkclearingskonter angivende, at checken er indleveret i rette tid og ikke er blevet betalt. 

Stk. 2. Udtrykket »protest« betegner i denne lov også de under nr. 2 og 3 nævnte erklæringer, hvis ikke andet er sagt. 

§ 41. Protest skal optages inden udløbet af forevisningsfristen. 

Stk. 2. Såfremt forevisning finder sted forevisningsfristens sidste dag, kan protesten optages den følgende søgnedag. 

§ 42. Checkindehaveren skal give sidste endossent og trassenten meddelese om den manglende betaling inden 4 søgnedage efter dagen for protesten eller, hvis der er taget forebehold om regres uden omkostninger, efter forevisningsdagen. Enhver endossent skal senest anden søgnedag efter den dag, på hvilken han har modtaget sådan meddelse, underrette den nærmest foregående endossent om den meddelelse, han har modtaget, med opgivelse af navn og adresse på dem, som har givet de foregående meddelelser, og således videre lige til trassenten. Ovennævnte frister regnes fra modtagelsen af den forudgående meddelse. 

Stk. 2. Når meddelelse i overensstemmelse med forskrifterne i foranstående stykke er givet en checkskyldner, skal tilsvarende meddelelse indenfor samme frist gives den, der har tegnet aval for ham. 

Stk. 3. I tilfælde af, at en endossent ikke har angivet sin adresse eller denne er ulæselig, er det tilstrækkeligt, at meddelelsen gives til den endossent, som står nærmest foran ham på checken. 

Stk. 4. Den, der er pligtig at give underretning, kan gøre det på en hvilken som helst måde, endogså ved blot at sende checken tilbage. 

Stk. 5. Det påhviler ham at bevise, at han har givet meddelelse inden udløbet af den tilståede frist. Fristen skal anses for overholdt, hvis et brev, der indeholder meddelelsen, er blevet indleveret til postvæsenet inden fristens udløb. 

Stk. 6. Den, der ikke giver underretning inden den ovennævnte frist, fortaber ikke sin regresret, men er ansvarlig for den skade, som måtte være forvoldt ved hans forsømmelse; dog kan skadeerstatningen ikke overstige checkens beløb. 

§ 43. Bemærkningen »regres uden omkostninger«, »uden protest« eller en anden tilsvarende bemærkning påført dokumentet og underskrevet af trassenten, en endossent eller en avalist fritager checkindehaveren for at optage protest som betingelse for regres. 

Stk. 2. Ved et sådant forbehold bliver checkindehaveren hverken fritaget for at forevise checken inden den foreskrevne frist eller for at give underretning, som i § 42 foreskrevet. Beviset for, at fristen ikke er overholdt, påhviler den, der vil påberåbe sig det overfor checkindehaveren. 

Stk. 3. Hvis forbeholdet er indsat af trassenten, har det virkning overfor alle checkskyldnere; hvis det er indsat af en endossent eller en avalist, har det kun virkning overfor denne. Hvis indehaveren af en check til trods for et af trassenten indsat forbehold optager protest, må han selv bære omkostningerne derved. Hvis forbeholdet er indsat af en endossent eller en avalist, kan omkostningerne ved protesten, om sådan er foretaget, kræves erstattet hos enhver checkskyldner. 

§ 44. Checkskyldner er en for alle og alle for en ansvarlige overfor checkindehaveren. 

Stk. 2. Checkindehaveren har ret til at rejse krav mod enhver af disse personer, særskilt eller i fællesskab, uden at være bundet til at iagttage den rækkefølge, hvori de har forpligtet sig. 

Stk. 3. Samme ret tilkommer enhver checkskyldner, som har indfriet checken. 

Stk. 4. At der er anlagt sag imod en af checkskyldnerne, hindrer ikke, at der rejses krav mod de andre, selv om de på checken er opført efter den, der først er blevet sagsøgt. 

§ 45. Checkindehaveren kan af den, mod hvem han iværksætter regres, fordre: 

1) den ikke betalte checksum, 
2) renter fra forevisningsdagen efter en rentefod af 6 pct. samt 
3) omkostningerne ved protesten og ved de i § 42 foreskrevne underretninger såvel som andre omkostninger. 

§ 46. Den, som har indløst checken, kan af dem, de er ansvarlige overfor ham, fordre: 

1) hele det beløb, som han har betalt, 
2) renter af dette beløb fra den dag, han udbetalte beløbet, efter en rentefod af 6 pct. samt 
3) de omkostninger, han har haft. 

§ 47. Enhver checkskyldner, mod hvem regreskrav er rejst eller kan gøres gældende, kan mod at betale indløsningssummen fordre checken udleveret tillige med protesten og en kvitteret regning. 

Stk. 2. Enhver endossent, som har indløst checken, kan udstryge sit eget og de efterfølgende endossementer. 

§ 48. Hvis der for forevisningen af en check eller for protests optagelse indenfor de foreskrevne frister indtræder en uovervindelig hindring (indenlandsk eller udenlandsk lovforskrift eller andre tilfælde af vis major), forlænges disse frister. 

Stk. 2. Checkindehaveren er forpligtet til uopholdelig at give sin endossent underretning om sådan hindring og til at gøre påtegning om denne underretning med dato og underskrift på checken eller en allonge; i øvrigt finder forskrifterne i § 42 anvendelse. 

Stk. 3. Så snart hindringen er ophørt, skal indehaveren uopholdelig forevise checken til betaling og om fornødent lade optage protest. 

Stk. 4. Vedvarer hindringen længere end femten dage fra den dag, da checkindehaveren har givet den sidste endossent underretning om hindringen, selv om det er sket inden forevisningsfristens udløb, kan regres iværksættes, uden at forevisning eller foretagelse af protest er nødvendig. 

Stk. 5. Som vis major anses ikke tildragelser af rent personlig natur for checkindehaveren eller den, som han har overdraget at forevise checken eller at optage protesten. 

Kapitel 8: Om dublikater af checks 

§ 49. Enhver check, som ikke lyder på betaling til ihændehaveren, og som er betalbar udenfor riget, kan udstedes i flere ligelydende eksemplarer (duplikater). Når en check er udstedt i flere eksemplarer, skal eksemplarerne i selve teksten indeholde nummerangivelse; i mangel heraf gælder ethvert af dem som en selvstændig check. 

§ 50. Betaling efter et af checkeksemplarerne har frigørende virkning, selv om det ikke er betinget, at sådan betaling skal sætte de andre eksemplarer ud af kraft. Dog svarer trassatbanken for ethvert eksemplar, som er påtegnet i overensstemmelse med forskrifterne i § 25, og som han ikke har fået tilbage. 

Stk. 2. Har en endossent overdraget checkeksemplarerne til forskellige personer, svarer han såvel som de efterfølgende endossenter for ethvert eksemplar, der bærer deres navnetegning, og som ikke er tilbageleveret. 

Kapitel 9: Om forandringer i checken 

§ 51. Er der gjort forandringer i en checks tekst, er de, der efter forandringen har tegnet deres navn på checken, forpligtede overensstemmende med den ændrede tekst. De, der har tegnet deres navn før forandringen, er forpligtede overensstemmende med den oprindelige tekst. 

Kapitel 10: Om checkens forældelse 

§ 52. Checkindehaverens krav mod endossenterne, trassenten og andre checkskyldnere forældes i seks måneder at regne fra den dag, forevisningsfristen er udløbet. 

Stk. 2. Har en checkskyldner indløst checken, forældes hans krav mod andre checkskyldnerne i seks måneder fra den dag, da han indløste checken, eller da forældelsen blev afbrudt overfor ham, jfr. § 53

§ 53. Checkforældelsen afbrydes ved forkyndelse af stævning i checksøgsmålet eller ved de i retsplejelovens § 279, stk. 2 (* 1), nævnte handlinger eller ved checkfordringens anmeldelse i skyldernes under offentlig behandling stående bo, eller ved at den, mod hvem sådant søgsmål er resjst, indvarsler en formand for processens skyld (litis denunciatio). 

Stk. 2. Ved stævning til udenlandsk domstol afbrydes checkforældelsen, hvis skyldneren har sit hjemsted indenfor vedkommende land, eller han uden at gøre indsigelse imod domstolens kompetence tager til genmæle i sagen, eller stævningen er forkyndt for ham personlig. Litis demunciatio til udenlandsk domstol afbryder forældelsen under samme betingelser som stævning. Ligeledes afbrydes forældelsen ved, at checkkravet under en ved udenlandsk domstol verserende sag efter den på stedet gældende lovgivning gøres gældende til modregning. 

Stk. 3. Ved anmeldelse i skyldnerens i udlandet under offentlig behandling stående bo afbrydes forældelsen, hvis skyldneren ved bobehandlingens åbning var bosat i vedkommende land. 

Stk. 4. Forældelsen afbrydes ikke i forhold til andre checkskyldnere end dem, mod hvem afbrydelseshandlingen er foretaget, men afbrydelsen virker til fordel for alle dens formænd, der har foretaget afbrydelsen. 

Stk. 5. Har afbrydelsen af forældelsen fundet sted, uden at checksøgsmålet bringes til afslutning, begynder en ny forældelsesfrist at løbe fra den dag, da sagen sidst foretoges i retten. 

Stk. 6. Bliver foretagelsen af handlinger til afbrydelse af forældelsen umuliggjort som følge af sådanne hindringer, som omhandles i § 48, bevares checkretten, hvis afbrydelse sker inden en måned efter hindringens ophør. 

Kapitel 11: Almindelig bestemmelser 

§ 54. Ordet »bank« betegner i denne lov såvel banker som sparekasser samt de institutter og personer, der ved kgl. anordning sidestilles med banker. 

§ 55. Forevisning af en check og optagelse af offentlig protest kan kun finde sted på en søgnedag. 

Stk. 2. Når den sidste dag af den frist, loven foreskriver for udøvelsen af checkretlige handlinger, og navnlig for forevisning og optagelse af protest, falder på en lovbestemt helligdag, udstrækkes fristen til den førstkommende søgnedag. Mellemliggende helligdage medtages ikke ved fristens beregning. 

Stk. 3. Lørdage samt grundlovsdagen den 5. juni bliver at ligestille med de lovbestemte helligdage, for så vidt angår checkretlige handlingers foretagelse. 

Stk. 4. I de frister, der er omhandlet i denne lov, medregnes ikke den dag, der tjener til udgangspunkt for fristen. 

Stk. 5. Løbedage finder ikke anvendelse på checks. 

§ 56. Er en check, som er betalbar her i riget, bortkommet, kan den mortificeres overensstemmende med de om mortifikationer i øvrigt gældende regler. Mortifikationssagen anlægges på det sted, hvor checken skal betales. 

§ 57. Er regresfordringen forældet, eller er den til dens bevaring forskrevne omgang forsømt, er dog checkindehaveren ikke udelukket fra som almindelig gældsfordring at indtale hos en checkskyldner, hvad denne ville blive beriget med på hans bekostning, hvis ethvert krav bortfaldt. Når ikke andet gøres antageligt, anses udstederen beriget på checkindehaverens bekostning med den sum, checken lød på. 

Kapitel 12: Om forholdet til udenlandsk lov 

§ 58. En udlændings evne til at indgå checkforpligtelse bedømmes efter loven i det land, hvor han er statsborger. Hvis denne lovgivning erklærer loven i et andet land for bestemmende, skal sidstnævnte lov komme til anvendelse. 

Stk. 2. En udlænding, som i medfør af de i foregående stykke givne forskrifter måtte mangle evne til at forpligte sig, er ikke desto mindre gyldigt forpligtet her i riget, hvis han har indgået forpligtelsen i et land, efter hvis lovgivning han ville have haft evne til at forpligte sig. 

§ 59. Spørgsmålet om, hvem en check kan trækkes på, bedømmes efter loven i det land, hvor checken skal betales, dog er en check, som udstedes i et andet land end betalingslandet, ikke i noget tilfælde ugyldig som check af den grund, at den er trukket på nogen, som efter den nævnte lov ikke kan være trassat. 

Stk. 2. At dokumentet efter bestemmelsen i første stykke er ugyldigt som check, har ingen indflydelse på gyldigheden af en forpligtelse, som er tegnet på det i et land, efter hvis lovgivning checken ikke ville have været ugyldig af denne grund. 

§ 60. Formen for en checkforpligtelse bedømmes efter loven i det land, hvor forpligtelsen er underskrevet; det er dog altid tilstrækkeligt, at de på betalingsstedet gældende forskrifter er iagttaget. 

Stk. 2. Hvis en checkforpligtelse er ugyldig i medfør af bestemmelsen i denne paragrafs stk. 1, men er gyldig efter loven i et land, hvor en senere forpligtelse er undertegnet, skal den første forpligtelses ugyldighed ikke medføre, at også den senere forpligtelse anses som ugyldig. 

§ 61. Retsvirkningerne af en ved en check påtagen forpligtelse bedømmes efter loven i det land, hvor forpligtelsen er indgået.

§ 62. Fristerne for udøvelsen af regresretten bedømmes for hver enkelt checkskyldner efter loven i det land, hvor checken udstedes. 

§ 63. Loven i det land, hvor checken er betalbar, bestemmer: 

1) hvorvidt en check skal være betalbar ved sigt, eller om den kan trækkes som betalbar en bestemt tid efter sigt, samt hvilke virkninger en checks postdatering medfører, 
2) forevisningsfristen, 
3) hvorvidt checken kan accepteres, bekræftes eller noteres, samt hvilke virkninger disse påtegninger medfører, 
4) hvorvidt checkindehaveren kan kræve eller er forpligtet til at modtage delvis betaling, 
5) hvorvidt en check kan krydses eller påføres klausulen »til afregning« (»nur zur verrechnung«), eller et andet lignende udtryk, samt hvilken virkning sådan krydsning eller ordene »til afregning« eller andet lignende udtryk har, 
6) hvorvidt indehaveren har særlige rettigheder til dækningen, samt af hvilken art sådanne rettigheder er, 
7) hvorvidt trassenten kan tilbagekalde en check eller træffe foranstaltninger til at standse dens betaling, 
8) de foranstaltninger, der kan træffes i tilfælde af, at checken bortkommer eller stjæles, 
9) hvorvidt protest er nødvendig til bevaring af regresretten imod endossenterne, trassenten og de andre checkskyldnere. 

§ 64. Formen og fristen for protesten såvel som formen for andre handlinger, der er nødvendige for udøvelsen eller bevaring af checkretten, bedømmes efter loven i det land, på hvis område protesten skal optages eller vedkommende handling foretages. 

§ 65. Skal udenlandsk lovgivning i henhold til de derom givne forskrifter bringes til anvendelse under en retssag, kan domstolen, for så vidt den pågældende fremmede lov ikke måtte være retten bekendt, pålægge den vedkommende part at fremskaffe de i så henseende fornødne oplysninger. 

Kapitel 13: Om protest m.v. 

§ 66. Om optagelse af offentlig protest og om forevisning af checks her i riget gælder følgende regler: 

1) Protest skal foretages af notarius publicus eller de embedsmænd, som efter lovgivningen udfører notarialforretninger. Skulle det tilfælde indtræffe, at en sådan embedsmands medvirkning ikke i betimelig tid kan haves, kan protesten optages af to troværdige personer; en genpart af den optagne protest skal imidlertid inden 2 søgnedage forelægges vedkommende embedsmand, for at den kan blive indført i dennes protokol. Sker dette ikke, har protesten tabt sin gyldighed. 
2) Mundtlig rekvisition til den eller dem, der skal optage protesten, er tilstrækkelig, når tillige checken overleveres. Begæres protest hos flere personer på samme sted, udfordres kun en protestforretning. Hvis den, hos hvem protest skal optages, tilbyder at betale - være sig helt eller delvist - skal embedsmanden, medmindre andet er aftalt med rekvirenten, modtage pengene, i tilfælde af delvis betaling påføre checken fornøden kvittering, i tilfælde af fuldstændig betaling og erlæggelse af protestomkostninger udlevere checken, om ønskes, forsynet med kvittering. 
3) Optagelse af protest skal, såfremt anden overenskomst ikke træffes, ske mellem kl. 9 formiddag og kl. 7 eftermiddag i den pågældendes forretningslokale eller, hvis han ikke har sådant, i hans bolig. Træffes ikke den, hos hvem der skal protesteres, bliver protesten at optage i eller ved hans forretningslokale eller bolig. Er hans forretningslokale eller bolig ikke kendt, og kan oplysning derom at den, der foretager protesten, ikke erholdes hos stedets politimyndighed, bliver dette at anføre i protesten. Hvad foran er udtalt om tid og sted for optagelse af protest, finder tilsvarende anvendelse på checkens forevisning til betaling. 
4) Den originale check skal bilægges protesten, der i øvrigt skal indeholde rekvirentens begæring eller påstand, det svar, der gives af den, hos hvem der protesteres, eller bemærkning om, at der intet svar har været at erholde, eller at han ikke har kunnet træffes, angivelse af stedet, hvor, og tiden, når protesten sker, og endelig underskrift af den, som foretager protesthandlingen. Om den optagne protest skal der gøres bemærkning på checken. 

Stk. 2. Protesten tillige med afskrift af checken bliver at indføre i en protokol. 

Stk. 3. Af protestforretningen må udskrift ikke meddeles andre end protestrekvirenten. 

§ 67. Checks og endossementer eller transporter på checks samt de i §§ 25 og 26 omhandlede påtegninger på checks er stempelfri. 

Stk. 2. Er en check ikke udfærdiget i overensstemmelse med nærværende lov, kommer de for andre anvisningers stempling forskrevne regler til anvendelse. 

Stk. 3. Når et dokument, der ikke opfylder alle betingelser for at betragtes som en gyldig check, af udstederen overgives en anden med beføjelse for denne til at udfylde det manglende, er det dog stempelfrit. En beføjelse som den anførte formodes af foreligge, når dokumentet betegner sig som en check. 

§ 68. Tidspunktet for checklovens ikrafttræden bestemmes ved kgl. anordning. Fra samme tidspunkt ophæves lov nr. 58 om checks og andre sigtanvisninger af 23. april 1897, dog at nævnte lov, med undtagelse af dens regler om offentlig protest, kommer til anvendelse på checks, der er udstedt, forinden nærværende lov træder i kraft. 

Lov nr. 410 af 30. november 1965 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 

§ 2 

Loven træder i kraft den 1. december 1965. 

Industriministeriet, den 25. august 1986 

Nils Wilhjelm 

/Merete Rasmussen 

 

Officielle noter

(* 1) jf. nu retsplejelovens §§ 359 og 360, stk. 1


Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

 

Hit Counter

26-01-16