VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER OM BØRNEBIDRAG OG ÆGTEFÆLLEBIDRAG

(International og stedlig kompetence, begyndelsestidspunkter, ændringstidspunkter og behandling af klager)  

NB: Ikke gældende efter 01.10.2009

Vejledning nr. 10103 af 21.12.2006

INDHOLD

1. INDLEDNING. PAGEREF _Toc99285834 \h

2. INTERNATIONAL KOMPETENCE

3. STEDLIG KOMPETENCE. PAGEREF _Toc99285836 \h

4. BØRNEBIDRAG – BEGYNDELSESTIDSPUNKT. PAGEREF _Toc99285837 \h

    4.1. Begyndelsestidspunkt ved førstegangsfastsættelse af børnebidrag. PAGEREF _Toc99285838 \h

    4.2. Fastsættelse af bidrag i forbindelse med faderskabssager PAGEREF _Toc99285839 \h

    4.3. Uddannelsesbidrag. PAGEREF _Toc99285840 \h

    4.4. Bidragspligtige protesterer ikke mod det ansøgte begyndelsestidspunkt PAGEREF _Toc99285841 \h

    4.5. Fravigelse af ansøgningsfristerne.

    4.6. Aftale om bidrag.

    4.7. Den bidragspligtige har afholdt forsørgelsesudgifter vedrørende barnet PAGEREF _Toc99285844 \h

    4.8. Særlige børnebidrag m.v. (§ 15 i lov om børns forsørgelse)

    4.9. Fødselsbidrag m.v. (§ 19 i lov om børns forsørgelse)  

5. ÆGTEFÆLLEBIDRAG – BEGYNDELSESTIDSPUNKT.

6. ÆNDRING AF BØRNEBIDRAG OG ÆGTEFÆLLEBIDRAG.

    6.1. Hvornår kan statsforvaltningen ændre et bidrag?. PAGEREF _Toc99285849 \h

    6.2. Fra hvornår har en ændring af et bidrag virkning?.

        6.2.1. Udgangspunktet: Virkning fra første forfaldsdag efter afgørelsen. PAGEREF _Toc99285851 \h

        6.2.2. Fravigelser fra udgangspunktet PAGEREF _Toc99285852 \h

        6.2.2.1. Urigtige eller ufyldestgørende oplysninger PAGEREF _Toc99285853 \h

        6.2.2.2. En tidligere afgørelse er åbenbart urigtig. PAGEREF _Toc99285854 \h

        6.2.2.3. Lang sagsbehandlingstid. PAGEREF _Toc99285855 \h

        6.2.2.4. Lønnedgang på grund af arbejdsledighed el.lign. PAGEREF _Toc99285856 \h

        6.2.2.5. Bidrag der tilkommer det offentlige. PAGEREF _Toc99285857 \h

        6.2.2.6. Barnet flytter fra den ene forælder til den anden. PAGEREF _Toc99285858 \h

        6.2.2.7. Barn, der er anbragt uden for hjemmet, flytter til den bidragspligtige. PAGEREF _Toc99285859 \h

        6.2.2.8. Urigtige oplysninger til kommunen om barnets indtægter PAGEREF _Toc99285860 \h

        6.2.2.9. Tidligere bidragspligtig ikke biologisk far til barnet PAGEREF _Toc99285861 \h

        6.2.2.10. Tilsidesættelse af en aftale om ikke at skulle betale børnebidrag. PAGEREF _Toc99285862 \h

        6.2.2.11. Børnepension. PAGEREF _Toc99285863 \h

        6.2.2.12. Bortfald af uddannelsesbidrag, fordi uddannelsen afsluttes el.lign. PAGEREF _Toc99285864 \h

        6.2.2.13. Der foreligger særlige omstændigheder PAGEREF _Toc99285865 \h

7. OVERGANGSBESTEMMELSER I RELATION TIL BEGYNDELSES- OG ÆNDRINGSTIDSPUNKTER. PAGEREF _Toc99285866 \h

8. BEHANDLING AF KLAGER OVER BIDRAGSAFGØRELSER. PAGEREF _Toc99285867 \h

    8.1. Nye ansøgninger PAGEREF _Toc99285868 \h

    8.2. Væsentlige nye oplysninger PAGEREF _Toc99285869 \h

    8.3. Væsentlige oplysninger, som statsamtet ikke har taget stilling til PAGEREF _Toc99285870 \h

    8.4. Sagsbehandlingsfejl PAGEREF _Toc99285871 \h

    8.5. Begrundelse og klagevejledning. PAGEREF _Toc99285872 \h

    8.6. Forhåndsklager PAGEREF _Toc99285873 \h

    8.7. Overgangsbestemmelser PAGEREF _Toc99285874 \h


1. INDLEDNING  

Efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning § 58 a, stk. 2, lov om ægteskabets retsvirkninger § 52 a, stk. 2, og lov om børns forsørgelse § 21, stk. 2, kan familie- og forbrugerministeren fastsætte regler om statsforvaltningernes behandling af sager om ægtefællebidrag og børnebidrag, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og ændringstidspunkter. Disse regler er fastsat i bidragsbekendtgørelsen.

Formålet med denne vejledning er at beskrive indholdet af reglerne i bidragsbekendtgørelsen.

Denne vejledning træder i kraft den 1. januar 2007 og ophæver samtidig vejledning af 22. marts 2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

2. INTERNATIONAL KOMPETENCE

Bekendtgørelsen indeholder i § 2 regler om statsforvaltningernes internationale kompetence til at behandle sager om børne- og ægtefællebidrag.

I relation til følgende konventioner er reglerne om statsforvaltningernes internationale kompetence nærmere beskrevet i cirkulæreskrivelse af 8. november 2002 om statsamternes (nu statsforvaltningernes) internationale kompetence i sager om børne- og ægtefællebidrag:

– Konvention af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EF-domskonventionen).

– Konvention af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (Lugano-konventionen).

– Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt.

– Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn.

Det er i bekendtgørelsens § 2, stk. 5, bestemt, at statsforvaltningen kun kan behandle en sag, der ikke er omfattet af en af disse 4 konventioner, hvis sagen har en særlig tilknytning til Danmark. Ved vurderingen heraf tages der udgangspunkt i kompetencereglerne i EF-domskonventionen og Lugano-konventionen.

Dette indebærer bl.a., at statsforvaltningen kan behandle en bidragssag, hvis den bidragsberettigede bor i Danmark, eller hvis modparten i sagen (den mod hvem kravet om nedsættelse/bortfald eller forhøjelse af bidraget er rettet) bor i Danmark.

Omvendt bør statsforvaltningen ikke behandle en ansøgning fra den bidragspligtige om nedsættelse eller bortfald af bidraget, hvis sagens eneste tilknytning til Danmark er, at den bidragspligtige bor her. Statsforvaltningen bør dog behandle en sådan ansøgning, hvis bidraget er fastsat i Danmark, eller hvis bidragsafgørelsen vil kunne tvangsfuldbyrdes i Danmark. I begge situationer forudsættes det dog, at ansøgningen ikke kan behandles i den bidragsberettigedes bopæls- eller opholdsland.

3. STEDLIG KOMPETENCE

Når statsforvaltningen har international kompetence efter bekendtgørelsens § 2, behandles ansøgninger om fastsættelse eller ændring af børne- og ægtefællebidrag af statsforvaltningen på det sted, hvor den bidragspligtige bor, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Dette udgangspunkt fraviges dog i en række situationer, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2-6.

Reglerne om den stedlige kompetence er nærmere beskrevet i cirkulæreskrivelse af 28. oktober 2002 om statsamternes (nu statsforvaltningernes) stedlige kompetence i familieretlige sager, navnlig pkt. 8.

4. BØRNEBIDRAG – BEGYNDELSESTIDSPUNKT

4.1. Begyndelsestidspunkt ved førstegangsfastsættelse af børnebidrag

Bidragsbekendtgørelsens §§ 4-6 indeholder regler om, fra hvilket tidspunkt et børnebidrag efter § 13, jf. § 14, stk. 1, i lov om børns forsørgelse som udgangspunkt fastsættes, når lovens betingelser for at fastsætte bidrag er opfyldt.

Som udgangspunkt fastsættes børnebidrag fra den relevante ændring i barnets forhold, der udløste ansøgningen om bidrag – den bidragsudløsende begivenhed. Dette forudsætter dog, at ansøgningen om fastsættelse af bidrag er indgivet inden 6 måneder (ansøgningsfrist).

Indgives ansøgningen senere end 6 måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor statsforvaltningen modtog ansøgningen, jf. bekendtgørelsens § 9.

Det bemærkes, at hvis den bidragsberettigede indgiver en ansøgning, og sagen henlægges på grund af ansøgerens passivitet, hvorefter der indsendes en ny ansøgning, afgøres begyndelsestidspunktet som udgangspunkt på grundlag af den nye ansøgning.

Bekendtgørelsens § 10 giver mulighed for at fravige ovenstående. Dette er nærmere beskrevet i pkt. 4.5.

Den bidragsudløsende begivenhed kan eksempelvis være:

– Forældrenes samlivsophævelse.

– Ophør af forældrenes fælles økonomi, hvis denne er fortsat efter samlivsophævelse.

– Ophør af forsørgelse af barnet gennem f.eks. »deleordning«, afholdelse af udgifter vedrørende barnet eller betaling af bidrag til den bidragsberettigede.

– Barnets flytning fra den ene forælder til den anden eller tredjemands overtagelse af forsørgelsen af barnet, forudsat at kravet om »lovligt ophold« i § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse er opfyldt.

Opregningen af bidragsudløsende begivenheder er ikke udtømmende. Andre lignende begivenheder kan således efter en konkret vurdering betragtes som bidragsudløsende begivenheder.

Det bemærkes dog, at følgende situationer ikke betragtes som bidragsudløsende begivenheder:

– Forældrenes separation eller skilsmisse.

– Afgørelsen af en sag om forældremyndighed over barnet, medmindre afgørelsen har betydning for vurderingen af, om barnet har »lovligt ophold« hos den bidragsberettigede, jf. lovens § 18, stk. 2.

Dette skyldes, at børnebidrag efter lov om børns forsørgelse fastsættes uden hensyntagen til forældrenes ægteskabelige status. Endvidere er fælles forældremyndighed over barnet normalt ikke til hinder for at fastsætte børnebidrag.

Som bidragsudlæsende begivenhed betragtes heller ikke:

– Barnet holder op med at arbejde.

– Barnet/den bidragsberettigede kommer til Danmark eller får opholdstilladelse her.

Det bemærkes, at førstegangsfastsættelse af børnebidrag omfatter alle situationer, hvor der på ansøgningstidspunktet ikke er et fastsat eller aftalt børnebidrag. Dette gælder f.eks. også situationer, hvor statsforvaltningen tidligere har bestemt, at et bidrag skulle bortfalde på grund af barnets egne indtægter, eller når der efter aftale ikke skal betales børnebidrag, jf. pkt. 6.2.2.10. Er ansøgningsfristen overskredet, fastsættes bidraget i disse situationer efter bekendtgørelsens § 9 fra ansøgningstidspunktet.

I nogle situationer gælder der andre ansøgningsfrister. Det drejer sig om:

– Fastsættelse af bidrag i forbindelse med faderskabssager. (Se pkt. 4.2.)

– Uddannelsesbidrag. (Se pkt. 4.3.)

– Særlige bidrag til udgifter til barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller anden særlig anledning, jf. § 15, stk. 1, i lov om børns forsørgelse. (Se pkt. 4.8.)

– Bidrag til dækning af udgifterne ved barnets fødsel samt til moderens underhold før og efter fødslen, jf. § 19, stk. 1, i lov om børns forsørgelse. (Se pkt. 4.9.)

– Bidrag til dækning af de ved en abort forvoldte udgifter, jf. § 19, stk. 2, i lov om børns forsørgelse. (Se pkt. 4.9.)

Endelig kan følgende forhold have betydning for afgørelsen om begyndelsestidspunktet:

– Den bidragspligtige har ikke protesteret mod det ansøgte begyndelsestidspunkt. (Se pkt. 4.4.)

– Fravigelse af ansøgningsfristerne. (Se pkt. 4.5.)

– Aftaler om bidrag. (Se pkt. 4.6.)

– Den bidragspligtige har afholdt forsørgelsesudgifter vedrørende barnet. (Se pkt. 4.7.)

4.2. Fastsættelse af bidrag i forbindelse med faderskabssager

En ansøgning om børnebidrag kan først tages under behandling, når faderskabet til barnet er fastslået, f.eks. ved indgivelse af en omsorgs- og ansvarserklæring, ved anerkendelse af faderskabet eller ved endelig dom.

Når faderskabssagen er indledt i forbindelse med barnets fødsel, fastsættes bidraget fra fødslen, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter afslutningen af faderskabssagen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

I forbindelse med behandlingen af faderskabssagen har moderen mulighed for at ansøge om bidrag, selvom ansøgningen først kan tages under behandling, når faderskabet er fastslået. En sådan ansøgning er tilstrækkelig og betragtes som rettidig efter bekendtgørelsens § 5. Dette gælder også, selvom ansøgningen ikke var rettet mod den mand, der ved sagens afslutning anses som far til barnet.

Sagsbehandlingstiden i faderskabssager kan variere meget, og i enkelte sager kan det vare længe, inden faderskabet endeligt kan fastslås. Selvom behandlingen af faderskabssagen har trukket ud, fastsættes bidraget normalt fra barnets fødsel, når ansøgningsfristen er overholdt. Dette gælder også, når faderen ikke har været inddraget i sagen fra dens start, uanset årsagen til dette.

Hvis faderskabssagen først afsluttes mere end 2 år efter barnets fødsel, fastsættes bidraget efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2, dog først fra sagens afslutning, også selvom bidragsansøgningen er indgivet under behandlingen af faderskabssagen eller inden 2 måneder efter sagens afslutning.

Når en faderskabssag ikke er indledt i forbindelse med barnets fødsel, fastsættes bidraget fra faderskabssagens afslutning, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter afslutningen af faderskabssagen, jf. bekendtgørelsens § 6. Denne situation kan f.eks. opstå, hvis barnet er født i udlandet, og faderskabet enten ikke er fastslået, eller det er fastslået på en måde, der ikke anerkendes efter dansk ret.

Indgives ansøgningen senere end 2 måneder efter afslutningen af en faderskabssag, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor statsforvaltningen modtog ansøgningen, jf. bekendtgørelsens § 9.

Efter § 4, stk. 3, pkt. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, har moderen ret til særligt børnetilskud, når faderskabet til barnet ikke er fastslået. Dette gælder også, hvis der er indledt en faderskabssag, der endnu ikke er afsluttet. Det særlige børnetilskud svarer til normalbidraget.

Hvis faderskabet senere fastslås, og der fastsættes bidrag med tilbagevirkende kraft, omkonteres det udbetalte særlige børnetilskud til forskudsvis udbetalt børnebidrag og opkræves hos den bidragspligtige.

Hvis bidraget ikke fastsættes fra det tidspunkt, hvor moderen har fået udbetalt særligt børnetilskud, kan kommunen ikke afkræve faderen betaling for denne periode.

Samtidig er kommunen afskåret fra at kræve, at moderen tilbagebetaler børnetilskuddet for den periode, hvor der ikke er fastsat bidrag, medmindre betingelserne i børnetilskudslovens § 24, stk. 2, er opfyldt. Denne bestemmelse har følgende indhold: »Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter loven, skal det beløb, der med urette er modtaget, tilbagebetales.«.

Hvis statsforvaltningen bestemmer, at den bidragspligtige ikke skal betale børnebidrag fra det tidspunkt, hvor moderen har modtaget særligt børnetilskud, skal statsforvaltningen orientere hende om, at kommunen kun kan kræve tilskuddet tilbagebetalt, hvis betingelserne i børnetilskudslovens § 24, stk. 2, er opfyldt.

4.3. Uddannelsesbidrag

I relation til uddannelsesbidrag betragtes som bidragsudløsende begivenheder:

– Uddannelsens start.

– Barnets 18 års fødselsdag hvis uddannelsen er påbegyndt forinden.

Efter bekendtgørelsens § 7 fastsættes bidraget fra denne begivenhed, hvis ansøgningen indgives inden 2 måneder derefter.

Indgives ansøgningen senere, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor statsforvaltningen modtog ansøgningen, jf. bekendtgørelsens § 9.

4.4. Bidragspligtige protesterer ikke mod det ansøgte begyndelsestidspunkt

Statsforvaltningen skal af egen drift påse, at ansøgningsfristerne i pkt. 4.1.-4.3. er overholdt. Er fristen overskredet, afslår statsforvaltningen at fastsætte bidraget fra det ansøgte tidspunkt, medmindre betingelserne for at overskride ansøgningsfristen er opfyldt, jf. pkt. 4.5.

Ved overskridelse af ansøgningsfristen fastsættes således kun bidrag fra den bidragsudløsende begivenhed, hvis den bidragspligtige accepterer dette. Manglende reaktion på statsforvaltningens varsling om en ansøgning om fastsættelse af bidrag fra et bestemt tidspunkt kan normalt ikke betragtes som accept af at betale bidrag fra dette tidspunkt. Dette gælder også, hvis den bidragspligtige reagerer på varslingen, men ikke kommenterer det ansøgte begyndelsestidspunkt.

Statsforvaltningen må kun pålægge den bidragspligtige at betale bidraget fra det ansøgte tidspunkt, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Eksempel:

Moderen ansøger 9 måneder efter samlivsophævelsen om bidrag fra dette tidspunkt. Hun giver ingen relevant forklaring på den sene ansøgning. Faderen varsles om ansøgningen, herunder om at der er ansøgt om bidrag fra samlivsophævelsen.

Faderen reagerer ikke på ansøgningen, eller han reagerer, men ikke specifikt i forhold til begyndelsestidspunktet.

Da den i pkt. 4.1 nævnte 6 måneders ansøgningsfrist er overskredet, fastsættes bidraget ikke fra samlivsophævelsen, men først fra ansøgningstidspunktet.

Det samme gælder i relation til de særlige bidrag, der er behandlet i pkt. 4.8.-4.9. Er fristen overskredet, afslår statsforvaltningen som udgangspunkt at fastsætte bidraget.

4.5. Fravigelse af ansøgningsfristerne

Hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, fastsættes bidrag efter bekendtgørelsens § 10 fra den bidragsudløsende begivenhed – f.eks. fra samlivsophævelsen – selvom ansøgningsfristerne i pkt. 4.1.-4.3. er overskredet.

Følgende begrundelser for at overskride ansøgningsfristen kan ikke danne grundlag for at fastsætte bidrag fra den bidragsudløsende begivenhed:

– Ukendskab til reglerne.

– Ukorrekt eller mangelfuld vejledning fra kommune eller anden offentlig myndighed.

Efter bekendtgørelsens § 10 kan statsforvaltningen afslå at fastsætte bidraget fra den bidragsudløsende begivenhed, selvom ansøgningsfristen er overholdt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren på et tidligere tidspunkt har været særligt tilskyndet til at søge om bidrag.

4.6. Aftale om bidrag

En del forældre indgår aftaler om betaling af bidrag – skriftligt, men ofte også mundtligt. Som aftaler betragtes også situationer, hvor den bidragspligtige har indvilget i at betale bidrag, selvom der ikke er indgået en udtrykkelig aftale herom.

Ansøgningsfristerne i pkt. 4.1.-4.3. gælder ikke, hvis parterne har indgået en sådan aftale om bidraget. Det er den bidragsberettigede, der skal bevise, at der er indgået en aftale.

I så fald fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor den bidragspligtige ophørte med at betale bidraget i henhold til aftalen, også selvom ansøgningsfristen er overskredet.

Der henvises til NH nr. 13, februar 2001, side 161-178, samt til TFA 2004.363 (NH nr. 22, august 2004, side 11).

4.7. Den bidragspligtige har afholdt forsørgelsesudgifter vedrørende barnet

Ved fastsættelsen af begyndelsestidspunktet for bidraget skal der tages hensyn til, om den bidragspligtige har opfyldt sin forsørgelsespligt over for barnet helt eller delvist ved f.eks. at have afholdt udgifter el.lign. vedrørende forsørgelsen af barnet efter den bidragsudløsende begivenhed.

Hvis den bidragspligtige dokumenterer at have afholdt sådanne udgifter, skal statsforvaltningen afgøre, om der ved fastsættelsen af bidraget skal tages hensyn hertil. Statsforvaltningen kan således ikke overlade det til kommunen at tage stilling til fradrag for forsørgelsesudgifter ved opkrævningen og inddrivelsen af bidraget.

Fradrag for udgifter kommer først og fremmest på tale i relation til udgifter, som den bidragsberettigede ellers skulle have afholdt. Gennem afholdelse af sådanne udgifter forbedrer den bidragspligtige de økonomiske forhold for den bidragsberettigede og barnet.

Det drejer sig især om udgifter til barnets daginstitution, skole m.v., forudsat at dette benyttes af barnet i relation til dets bopæl hos den bidragsberettigede. Der henvises til TFA 2001.502 (NH nr. 17, marts 2002, side 45) og TFA 2002.72 (NH nr. 18, juni 2002, side 40).

I relation til andre udgifter lægges der vægt på, om udgiften er afholdt efter aftale med den bidragsberettigede eller med dennes accept. Det påhviler den bidragspligtige at godtgøre, at dette er tilfældet. Det kan endvidere tillægges en vis betydning, hvis den bidragspligtige havde del i forældremyndigheden over barnet, da udgiften blev afholdt. Endelig tages der kun hensyn til udgifter af en vis størrelse.

Det er således ikke enhver udgift vedrørende barnet, der skal tages hensyn til. Der skal som udgangspunkt ikke tages hensyn til udgifter vedrørende barnet, der alene relaterer sig til barnets ophold hos den bidragspligtige. Eksempelvis skal der ikke tages hensyn til udgifter til tøj eller andet, som den bidragspligtige har købt til barnet til brug for barnets ophold hos den pågældende.

Der tages som udgangspunkt heller ikke hensyn til udgifter, som er indgået eller vil kunne indgå i det økonomiske opgør (bodeling m.v.) mellem forældrene efter samlivsophævelse eller separation/skilsmisse, jf. TFA 2004.74 (NH nr. 7, marts 1999, side 76).

Ligeledes tages der ikke hensyn til udgifter, som den bidragspligtige i forvejen hæftede for. Det kan f.eks. dreje sig om udgifter vedrørende fast ejendom, som den bidragspligtige er (med-)ejer af, også selvom den bidragsberettigede efter samlivsophævelsen har beboet ejendommen sammen med barnet. Der henvises til TFA 2002.72 (NH nr. 18, juni 2002, side 40).

Endelig ses der bort fra udgifter, der er afholdt inden samlivsophævelsen, også selvom de dækker tiden efter samlivsophævelsen.

Hvis den bidragspligtige gennem afholdelse af udgifter vedrørende barnet har opfyldt sin forsørgelsespligt i en periode efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsættes bidraget først fra det tidspunkt, hvor forsørgelsespligten ikke længere opfyldes.

Har den bidragspligtige i perioden efter den bidragsudløsende begivenhed gennem udgifterne kun opfyldt forsørgelsespligten delvist, fratrækkes udgifterne i det fastsatte bidrag for den periode, som de vedrører. En afgørelse herom kan f.eks. udformes således:

»Statsforvaltningen bestemmer, at X skal betale normalbidraget til forsørgelsen af B fra den 1. januar 2005 og indtil videre. I bidragene for månederne februar, marts og april 2005 fradrages 600 kr. om måneden, svarende til de udgifter som X har afholdt til B’s daginstitution.«

4.8. Særlige børnebidrag m.v. (§ 15 i lov om børns forsørgelse)

Efter § 15, stk. 1, i lov om børns forsørgelse kan der fastsættes særlige bidrag til udgifter til barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller anden særlig anledning. Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for at fastsætte et særligt bidrag – et såkaldt »beklædningsbidrag« – til dækning af udgifterne til tøj, udstyr m.v., når barnet er kommet i konfirmationsalderen, men ikke skal konfirmeres.

Efter lovens § 15, stk. 2, kan sådanne bidrag kun fastsættes, hvis ansøgningen er indgivet inden 3 måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre ansøgeren godtgør, at der forligger en rimelig grund til overskridelse af denne frist.

I relation til beklædningsbidrag regnes ansøgningsfristen normalt fra det tidspunkt, hvor barnets klassekammerater konfirmeres.

En rimelig grund til overskridelse af fristen foreligger f.eks., hvis barnet døbes, inden faderskabet til barnet er fastslået. I så fald kan bidraget fastsættes, selvom der først søges om det ved afslutningen af faderskabssagen.

Ansøgningsfristen for fastsættelse af særlige bidrag er ikke blevet ændret ved de nye regler om fastsættelse af bidrag.

Statsforvaltningen skal af egen drift påse, at ansøgningsfristen er overholdt, jf. pkt. 4.4. Er fristen overskredet, afslår statsforvaltningen at fastsætte bidraget, medmindre betingelserne for at overskride fristen er opfyldt.

4.9. Fødselsbidrag m.v. (§ 19 i lov om børns forsørgelse)  

Efter § 19, stk. 1, i lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen pålægge faderen at betale bidrag

– til udgifterne ved fødslen samt

– til moderens underhold før og efter fødslen.

Efter bekendtgørelsens § 11 fastsættes disse bidrag normalt kun, hvis de tidsmæssige betingelser i bekendtgørelsens § 5 for at fastsætte almindeligt bidrag til barnet fra fødslen er opfyldt, jf. pkt. 4.2.

Der fastsættes dog fødselsbidrag mv., selvom der ikke fastsættes børnebidrag fra fødslen, hvis dette ikke skyldes overskridelse af ansøgningsfristen, men at den bidragspligtige har opfyldt sin løbende forsørgelsespligt i en periode efter fødslen.

Efter lovens § 19, stk. 2, kan statsforvaltningen pålægge den, der har eller kan have besvangret en kvinde, at udrede bidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter.

Efter bekendtgørelsens § 12 fastsættes disse bidrag normalt kun, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter aborten.

Statsforvaltningen skal af egen drift påse, at disse ansøgningsfrister er overholdt, jf. pkt. 4.4. Er fristen overskredet, afslår statsforvaltningen at fastsætte bidraget, medmindre betingelserne for at overskride fristen er opfyldt.

5. ÆGTEFÆLLEBIDRAG – BEGYNDELSESTIDSPUNKT

I sager om ægtefællebidrag betragtes separation, skilsmisse, samlivsophævelse og ophør af forsørgelse som bidragsudløsende begivenheder.

Efter bekendtgørelsens § 8 fastsættes bidraget som udgangspunkt kun fra den bidragsudløsende begivenhed, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter dette tidspunkt.

Dette gælder både ægtefællebidrag efter ægteskabsloven og ægtefællebidrag efter retsvirkningslovens §§ 5 og 6, jf. § 8.

Indgives ansøgningen senere end 2 måneder efter den bidragsudløsende begivenhed, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor statsforvaltningen modtog ansøgningen om bidrag, jf. bekendtgørelsens § 9.

Ligesom ved børnebidrag omfatter førstegangsfastsættelse af ægtefællebidrag alle situationer, hvor der på ansøgningstidspunktet ikke er et fastsat eller aftalt bidrag, jf. pkt. 4.1. Dette gælder også tilfælde, hvor statsforvaltningen har fastsat eller nedsat bidraget til 0 kr. Er ansøgningsfristen overskredet, fastsættes bidraget efter bekendtgørelsens § 9 fra ansøgningstidspunktet, også selvom ansøgningen først indgives flere år efter f.eks. skilsmissen.

De forhold, der efter pkt. 4.4.-4.7. kan have betydning for afgørelsen om begyndelsestidspunktet i sager om børnebidrag, gælder også for ægtefællebidrag.

Hvis en byretsdom om pligten til at betale ægtefællebidrag er indbragt for landsretten, er afslutningen af denne retssag den bidragsudløsende begivenhed. Bidraget fastsættes derfor fra dette tidspunkt, hvis ansøgningen om bidrag er indgivet inden 2 måneder efter sagens afslutning. Har landsretten bestemt, at bidragspligten skal gælde fra byretsdommen, fastsættes bidraget dog fra dette tidspunkt, medmindre der allerede er fastsat bidrag for denne periode efter retsvirkningslovens § 6.

6. ÆNDRING AF BØRNEBIDRAG OG ÆGTEFÆLLEBIDRAG

6.1. Hvornår kan statsforvaltningen ændre et bidrag?  

Ifølge forarbejderne til lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen ændre et fastsat børnebidrag. Der stilles ikke særlige krav til begrundelsen for anmodningen om ændring af bidraget. Enhver relevant ændring af forholdene kan derfor begrunde en ændring af et fastsat bidrag.

Efter ophævelsen af § 16, stk. 1, i lov om børns forsørgelse angives hjemlen til at ændre fastsatte børnebidrag således:

»Vi har truffet afgørelsen efter §§ 13 og 14 i lov om børns forsørgelse.

Efter § 13 er forældrene hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Opfylder den ene af forældrene ikke forsørgelsespligten, kan statsforvaltningen efter ansøgning pålægge denne at betale bidrag til barnets underhold.

Bidragets størrelse fastsættes efter § 14 under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til normalbidraget.

Statsforvaltningen kan efter ansøgning ændre et fastsat børnebidrag.

Afgørelsen om tidspunktet for ændringen af bidraget er truffet efter «

Tilføjelse ved anmodning om uddybning af hjemlen:

»Indtil den 1. april 2005 havde § 16, stk. 1, i lov om børns forsørgelse følgende indhold: »Statsamtet kan til enhver tid ændre et bidrag, når der fremkommer grundet begæring herom. Bidrag, der er forfaldet før begæringens fremsættelse, kan dog kun ændres, når ganske særlige omstændigheder foreligger.«

Ved § 7 i lov nr. 446 af 9. juni 2004 blev § 16, stk. 1, ophævet. I stedet for blev der indsat en ny bestemmelse i § 21, stk. 2, der giver familie- og forbrugerministeren hjemmel til at fastsætte regler om bl.a. ændringstidspunkter i sager om børnebidrag. Ifølge bemærkningerne til denne lovændring var der ikke tilsigtet nogen ændring af statsforvaltningernes adgang til at ændre fastsatte børnebidrag i forhold til den nu ophævede bestemmelse i § 16, stk. 1, 1. pkt.«

Efter ægteskabslovens § 53, stk. 2, er kriteriet for at ændre et fastsat ægtefællebidrag, at »omstændighederne taler herfor«, og efter retsvirkningslovens § 8 kan statsforvaltningen »til enhver tid på begæring af en ægtefælle ændre sin bestemmelse, når forholdene væsentligt har forandret sig.« Tilsvarende kunne statsforvaltningen efter § 16, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, der blev ophævet ved regelforenklingsloven, »til enhver tid ændre et bidrag, når der fremkommer grundet begæring herom.« Der har ikke været tilsigtet realitetsforskelle mellem ændringskriterierne for disse tre bidragstyper.

Efter 17 i lov om børns forsørgelse kan statsforvaltningen ændre en aftale om børnebidrag, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvis forholdene væsentligt har forandret sig, eller hvis aftalen strider mod barnets tarv. Statsforvaltningen kan herefter fastsætte bidraget efter de almindelige retningslinier. En aftale om bidrag tilsidesættes normalt som stridende mod barnets tarv, når bidragets størrelse er mindre end det bidrag, som statsforvaltningen ville have fastsat.

Statsforvaltningen kan endvidere ændre en »indtil videre«-aftale om børnebidrag. Hvis ikke andet er aftalt, antages det som udgangspunkt, at sådanne aftaler kan ændres »efter lovens §§ 13 og 14, jf. § 17«. I disse situationer er det en betingelse for at ændre aftalen, at der er sket betydelige forandringer i de økonomiske eller personlige forhold. Der kan også lægges vægt på den tid, der er forløbet siden aftalens indgåelse. Forandringerne skal således være væsentligt større, end der kræves for at ændre et fastsat bidrag, men det kræves ikke, at de strengere betingelser i § 17 er opfyldt.

Efter ægteskabslovens § 52 kan en aftale om pligten til at betale ægtefællebidrag eller en aftale om størrelsen af et ægtefællebidrag kun ændres ved dom, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være åbenbart urimeligt at opretholde aftalen. Dette betyder bl.a., at statsforvaltningerne ikke har mulighed for at ændre en aftale om bidragets størrelse, medmindre dette fremgår af aftalen.

Hvis et ægtefællebidrag efter ægteskabsloven alene er aftalt »indtil videre«, antages det, at statsforvaltningen som udgangspunkt har hjemmel til at ændre det.

Aftalte ægtefællebidrag efter retsvirkningsloven kan ændres af statsforvaltningen, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller hvis forholdene væsentlig har forandret sig, jf. lovens § 9.

Endelig bemærkes, at efter § 97 i lov om aktiv socialpolitik indtræder det offentlige i retten til børne- eller ægtefællebidrag, herunder retten til at kræve bidrag fastsat eller forhøjet, hvis det offentlige yder den bidragsberettigede hjælp til forsørgelse. Ved fastsættelse eller forhøjelse af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i et indtræde i bidraget.

6.2. Fra hvornår har en ændring af et bidrag virkning?

6.2.1. Udgangspunktet: Virkning fra første forfaldsdag efter afgørelsen

En ændring af et børnebidrag eller et ægtefællebidrag har efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1, som udgangspunkt virkning fra den første forfaldsdag efter den trufne afgørelse. Dette indebærer, at bidrag, der forfalder under statsforvaltningens eller Familiestyrelsens behandling af en sag om ændring af et bidrag, som udgangspunkt ikke ændres.

Ændringer omfatter både forhøjelse, nedsættelse og bortfald af bidraget.

Dette udgangspunkt bygger på en generel afvejning af parternes modstridende interesser. Der er i første række lagt vægt på et indrettelsessynspunkt. Parterne skal således kunne indrette deres økonomiske forhold på den trufne afgørelse om bidrag, indtil der er truffet afgørelse om at ændre dette bidrag: Den bidragsberettigede skal kunne regne med at modtage forfaldne bidrag, og den bidragspligtige bør ikke kunne mødes med krav om efterbetaling. (Der henvises til grundsætningen om condictio indebiti i relation til underholdsforpligtelser.)

I det følgende beskrives en række situationer, hvor dette udgangspunkt fraviges.

6.2.2. Fravigelser fra udgangspunktet

Efter bidragsbekendtgørelsens § 14, stk. 2-4, har en ændring af et børne- eller ægtefællebidrag i følgende situationer virkning fra et tidligere tidspunkt end den første forfaldsdag efter afgørelsen:

1) En tidligere afgørelse har fået et forkert indhold, fordi en part har givet myndighederne urigtige oplysninger eller har undladt at give relevante oplysninger. (Se pkt. 6.2.2.1.)

2) En tidligere afgørelse er åbenbart urigtig. (Se pkt. 6.2.2.2.)

3) Behandlingen af en ansøgning om ændring af et bidrag er trukket urimeligt længe ud på grund af forhold, der skyldes myndigheden eller modparten. (Se pkt. 6.2.2.3.)

4) Den bidragspligtiges indtægt er faldet på grund af arbejdsledighed. (Se pkt.6.2.2.4.)

5) Nedsættelse eller bortfald af bidrag, der tilkommer det offentlige. (Se pkt. 6.2.2.5.)

6) Barnet flytter fra den ene forælder til den anden. (Se pkt. 6.2.2.6.)

7) Et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, tager ophold hos den bidragspligtige. (Se pkt. 6.2.2.7.)

8) Urigtige oplysninger til kommunen om barnets indtægter. (Se pkt. 6.2.2.8.)

9) Den bidragspligtige anses ikke som far til barnet efter børneloven. (Se pkt. 6.2.2.9.)

10) En aftale om ikke at skulle betale børnebidrag tilsidesættes. (Se pkt. 6.2.2.10.)

11) Barnet har modtaget børnepension fra den bidragspligtige. (Se pkt. 6.2.2.11.)

12) Uddannelsesbidrag bortfalder ved uddannelsens afslutning el.lign. (Se pkt.6.2.2.12.)

Pkt. 6-12 finder kun anvendelse i sager om børnebidrag.

Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan en ændring af et bidrag efter bekendtgørelsens § 14, stk. 5, have virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt end efter stk. 1-3. Dette er beskrevet generelt i pkt. 6.2.2.13.

Ændring med tilbagevirkende kraft betyder ikke det samme i alle de nævnte situationer. Tidspunkterne for ændringerne i de forskellige situationer er nærmere beskrevet under de enkelte punkter.

6.2.2.1. Urigtige eller ufyldestgørende oplysninger

Et bidrag ændres efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 1, med tilbagevirkende kraft, hvis en tidligere afgørelse er forkert, fordi en part har givet myndighederne urigtige oplysninger eller har undladt at give relevante oplysninger.

Det er uden betydning, om parten bevidst har afgivet urigtige eller ufyldestgørende oplysninger. Det er som udgangspunkt den part, som oplysningerne vedrører, der er den nærmeste til at bære risikoen for, at afgørelsen er forkert, fordi den er truffet på et urigtigt eller ufyldestgørende grundlag.

En ændring af bidraget i denne situation har som udgangspunkt virkning fra det tidspunkt, fra hvilket det blev fastsat eller ændret ved den omhandlede afgørelse.

Det bemærkes, at parterne bør orientere myndighederne om relevante ændringer i deres forhold under behandlingen af sagen, f.eks. lønstigninger. Undlader en part dette, kan der være grundlag for at ændre bidraget med tilbagevirkende kraft. Dette skyldes, at den part, som oplysningerne vedrører, er den nærmeste til at bære risikoen for, at afgørelsen er urigtig, fordi den er truffet på et urigtigt eller ufyldestgørende grundlag. Denne part har ikke en berettiget forventning om at opretholde en afgørelse, når parten ved, at den er truffet på et forkert grundlag.

Når sagen er afgjort, har parterne ikke længere »pligt« til at orientere myndighederne eller hinanden om forandrede forhold.

6.2.2.2. En tidligere afgørelse er åbenbart urigtig

Et bidrag ændres efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 2, med tilbagevirkende kraft, hvis en tidligere afgørelse er åbenbart urigtig.

Åbenbart urigtige afgørelser kan bl.a. skyldes væsentlige fejl ved anvendelsen af gældende regler og retningslinier:

a) Misforståelse af eller manglende hensyntagen til relevante oplysninger

b) Regnefejl

c) Fejlskøn

d) Vurderet bidragsevne på et forkert grundlag, f.eks.:

– Ikke inddraget virksomhedsregnskaber for selvstændige erhvervsdrivende

– Ikke inddraget årsindkomsten for parter med sæsonbetonet ansættelse (TFA 2000.71)

– Lagt vægt på indtægter, som parten ikke længere oppebærer, eller som reelt ikke er indkomst, men ydes til dækning af udgifter

Det er ikke en betingelse for ændring med tilbagevirkende kraft, fordi en afgørelse er åbenbart urigtig, at modparten burde have kunnet indse, at afgørelsen var åbenbart urigtig.

En ændring af bidraget i denne situation har som udgangspunkt virkning fra det tidspunkt, fra hvilket det blev fastsat eller ændret ved den omhandlede afgørelse.

6.2.2.3. Lang sagsbehandlingstid

Et bidrag ændres efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 3, med tilbagevirkende kraft, hvis behandlingen af en ansøgning om ændring af et bidrag er trukket urimeligt længe ud på grund af forhold, der skyldes myndigheden eller modparten.

I sådanne situationer medfører hensynet til den part, som har ansøgt om ændring af bidraget, og som ikke har været skyld i, at afgørelsen først træffes efter forløbet af en lang sagsbehandlingstid, at ændringen tillægges tilbagevirkende kraft.

Sagsbehandlingstiden i bidragssager varierer meget. Dette skyldes bl.a., at det i nogle sager er nødvendigt at indhente dokumentation og oplysninger i videre omfang end normalt. Endvidere indeholder nogle sager komplicerede problemstillinger. Der kan derfor ikke opstilles generelle retningslinier for, hvornår sagsbehandlingen i en sag har varet så længe, at der er grundlag for at tillægge en ændring af bidraget tilbagevirkende kraft.

Hvis der er grundlag for at tillægge en ændring af bidraget tilbagevirkende kraft, sker dette med virkning fra første forfaldsdag efter det tidspunkt, hvor det burde have været muligt at afgøre sagen.

6.2.2.4. Lønnedgang på grund af arbejdsledighed el.lign.

Når den bidragspligtige uforskyldt mister sit arbejde, og bidragsevnen derfor forringes, har en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af et børne- eller ægtefællebidrag efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 4, virkning fra første forfaldsdag efter det tidspunkt, hvor den bidragsberettigede blev orienteret om ansøgningen. Dette skyldes, at den bidragsberettigede i disse situationer normalt ikke har en berettiget forventning om fortsat at modtage det hidtidige bidrag.

Ændringen af bidraget har dog tidligst virkning fra første forfaldsdag efter det tidspunkt, hvor den bidragspligtige blev arbejdsledig.

Ændring med tilbagevirkende kraft på grund af arbejdsledighed forudsætter, at den bidragspligtige selv sørger for, at sagen kan behandles hurtigst muligt, ved f.eks. straks at indsende dokumentation for arbejdsledigheden i form af opsigelsesbrev, bevis for modtagelse af kontanthjælp eller for berettigelse til at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

6.2.2.5. Bidrag der tilkommer det offentlige

Ved nedsættelse eller bortfald af børne- eller ægtefællebidrag, der tilkommer det offentlige, er der ikke noget hensyn at tage til den pågældende myndigheds forventning om at modtage det fastsatte bidrag. Bidrag, der tilkommer det offentlige, nedsættes eller bortfalder derfor efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 5, fra det tidspunkt, hvor de forhold, som ændringen er begrundet i, indtrådte.

Der er i disse situationer ikke noget til hinder for at lade nedsættelsen/bortfaldet have virkning for tiden forud for ansøgningen om nedsættelse/bortfald af bidraget.

6.2.2.6. Barnet flytter fra den ene forælder til den anden

Hvis et barn flytter fra den ene forælder til den anden, bortfalder bidraget efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 6, fra første forfaldsdag efter flytningen, også selvom der først søges om bortfald efter dette tidspunkt.

Dette skyldes, at den forælder, der har haft barnet boende, ikke længere forsørger barnet i hjemmet efter flytningen og derfor heller ikke har en berettiget forventning om fortsat at modtage bidrag til barnet. Der henvises til § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, hvorefter det er den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, der har ret til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve dette.

Det er en forudsætning for at lade et bidrag bortfalde på grund af barnets flytning, at der er tale om en egentlig flytning og ikke blot et kortere ferieophold. Hvis et kortere ophold udvikler sig til en egentlig flytning, får ændringen af bidraget først virkning fra første forfaldsdag efter det tidspunkt, hvor opholdet har ændret karakter. Der stilles ikke krav om, at der er tale om en varig flytning. En tidsbegrænset, men ikke kortvarig flytning kan således også danne grundlag for bortfald af bidraget.

Der henvises til Skarrildhus-beretningen 1999, side 13-14.

6.2.2.7. Barn, der er anbragt uden for hjemmet, flytter til den bidragspligtige

Når et barn, der tidligere har været anbragt uden for hjemmet, flytter til den tidligere bidragspligtige, bortfalder dennes bidrag fra det tidspunkt, hvor kommunens forsørgelse af barnet ophørte, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 7.

Der er i disse situationer ikke noget hensyn at tage til den af forældrene, der ifølge bidragsdokumentet er berettiget til bidragene, idet vedkommende ikke har haft udgifter til forsørgelsen af barnet. Der henvises til Skarrildhus-beretningen 1999, side 14-15.

6.2.2.8. Urigtige oplysninger til kommunen om barnets indtægter

Statsforvaltningen kan – efter ansøgning – træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af et børnebidrag, fordi barnet selv tjener penge. Afgørelsen herom træffes efter en konkret vurdering af, om barnet må antages at kunne forsørge sig selv. Se Familiestyrelsens årlige vejledning om vejledende indtægtsgrænser mv. i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag.

Uanset størrelsen af barnets indtægter bortfalder børnebidrag normalt først fra første forfaldsdag efter afgørelsen.

Hvis den bidragsberettigede ikke har oplyst korrekt indtægt for barnet ved anmodning om forskudsvis udbetaling af normalbidraget, kan dette dog efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 8, medføre bortfald af bidraget med virkning fra det tidspunkt, hvor bidraget kunne være bortfaldet, hvis der var givet korrekte oplysninger. Der henvises til Skarrildhus-beretningen 1999, side 19-20, samt TFA 1997.176 (NH nr. 3, oktober 1997, side 27).

6.2.2.9. Tidligere bidragspligtig ikke biologisk far til barnet

Hvis det efter børneloven fastslås, at den angivne fader alligevel ikke er fader til barnet, bortfalder bidraget med virkning bidragsafgørelsens begyndelsestidspunkt. Der henvises til bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 9, samt til TFA 2004.270 (NH nr. 21, april 2004, side 45-47).

Hvis moderen har fået udlagt børnebidraget forskudsvis, vil kommunen eventuelt kunne rejse tilbagebetalingskrav mod hende. Dette forudsætter dog, at hun vidste, at den bidragspligtige ikke var fader til barnet, og at hun derfor ikke var berettiget til at oppebære bidrag til barnet fra vedkommende. Der henvises til § 24, stk. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, der er omtalt nærmere i pkt. 4.2.

Endelig bemærkes, at moderen – efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, pkt. 1, – vil kunne få udbetalt børnetilskud fra det tidspunkt, hvor det konstateres, at den tidligere bidragspligtige ikke er fader til barnet, og indtil det tidspunkt, hvor det måtte blive fastslået, hvem der er fader til barnet.

Om spørgsmålet om tilbagebetaling af børnebidrag, når bidraget bortfalder, fordi det viser sig, at den tidligere udlagte fader alligevel ikke er fader til barnet, kan der henvises til følgende dom:

Københavns Byrets dom af 25. februar 2002, sag nr. BS 1C-12325/2000

»Under denne sag har sagsøgeren, faderen, påstået sagsøgte 1, moderen og sagsøgte 2, barnet, dømt in solidum til sagsøgeren at betale 62.214 kr.

Sagen drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte kan anses for at være erstatningspligtige overfor sagsøgeren for det påstævnte beløb som sagsøgeren har betalt i børnepenge til sagsøgte 2, i perioden fra den 1. august 1990 til den 1. december 1998 under hensyn til, at X den 6. september 1999 anerkendte faderskabet til sagsøgte 2.

Rettens bemærkninger:

Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at sagsøgte 1 først i 1998 søgte faderskabssagen genoptaget.

Efter den skete bevisførelse herunder sagsøgers og sagsøgte 1´s afgivne partsforklaringer finder retten det for godtgjort, at sagsøgte 1 på tidspunktet for sagsøgerens anerkendelse af faderskabet til sagsøgte 2 var vidende om, at sagsøgeren muligvis ikke var far til sagsøgte 2.

Retten finder herefter, at sagsøgte 1 har udvist svig ved at have undladt at oplyse, at der kunne være flere mulige fædre på det tidspunkt, da sagsøgeren anerkendte faderskabet til sagsøgte 2.

Under hensyn hertil findes sagsøgte 1 med urette som indehaver af forældremyndigheden over sagsøgte 2 og i den egenskab at være både påtale- og rådighedssubjekt at have modtaget de af sagsøgeren betalte børnebidrag. Sagsøgte 1 er som følge heraf erstatningsansvarlig overfor sagsøgeren.

Retten finder ikke, at sagsøgeren har udvist passivitet. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at Civilretsdirektoratet traf afgørelse den 28. august 2000.

For så vidt angår den af sagsøgeren overfor sagsøgte 2 nedlagt påstand lægger retten til grund, at sagsøgte 2 som umyndig barn alene er interessesubjekt og ikke har en selvstændig ret til at kræve børnebidrag fastsat og indkrævet.

Under hensyn hertil findes sagsøgte 2 ikke at kunne ifalde erstatningsansvar overfor sagsøgeren.

Som følge af det anførte tages sagsøgerens påstand herefter alene til følge for så vidt angår sagsøgte 1 med den subsidiært nedlagte rentepåstand, og sagsøgte 2 frifindes.«

Det bemærkes, at moderen under sagen hævdede, at faderen var klar over, at der var en anden faderskabsmulighed, men at dette ikke blev godtgjort.

6.2.2.10. Tilsidesættelse af en aftale om ikke at skulle betale børnebidrag

Efter § 17 i lov om børns forsørgelse tilsidesættes en aftale om børnebidrag som stridende mod barnets tarv, når bidragets størrelse ligger under det bidrag, som statsforvaltningen ville have fastsat.

Hvis der er aftalt et bidrag, har ændringen af aftalen normalt først virkning fra første forfaldsdag efter afgørelsen, jf. udgangspunktet i bekendtgørelsens § 14, stk. 1, og pkt. 6.2.1.

Skal der efter aftalen ikke betales noget bidrag, betragtes situationen derimod som en førstegangsfastsættes af bidrag, således at bidraget fastsættes fra indgivelsen af ansøgningen om bidrag, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 10, sammenholdt med § 9. Dette er beskrevet i pkt. 4.1. Hvis den bidragspligtige efter aftalen har afholdt udgifter vedrørende barnet efter ansøgningen, skal der tages hensyn hertil, jf. pkt. 4.7.

6.2.2.11. Børnepension

Pensionsudbetalinger, som tilfalder barnet (børnepension), og som hidrører fra bidragspligtiges pension, anses for at være en del af den bidragspligtiges forsørgelse af barnet. Overstiger pensionen det bidrag, der ellers kunne være fastsat, bortfalder børnebidraget. Er bidraget højere end børnepensionen, nedsættes bidraget, således at den bidragspligtige kun skal betale forskellen mellem pensionen og børnebidraget. Dette gælder også, selvom denne forskel er mindre end normalbidraget. Der henvises til Skarrildhus-beretningen 1991, pkt. B.b.1., og 1997, pkt. B.b.7.

Som udgangspunkt har afgørelsen om bortfald eller nedsættelse af børnebidrag i disse situationer virkning fra første forfaldsdag efter afgørelsen.

Udbetalingen af børnepension begynder først, når det er fastslået, at betingelserne herfor er opfyldt. I den forbindelse vil der ofte blive udbetalt børnepension med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor den begivenhed hos den bidragspligtige, der udløste pensionen, indtrådte.

Den bidragspligtige kan derfor i en periode have ydet barnet dobbelt forsørgelse gennem dels børnebidraget og dels børnepensionen.

I disse situationer bortfalder eller nedsættes børnebidraget fra det tidspunkt, hvor børnepensionen har virkning. Dette forudsætter dog, at den bidragspligtige ansøger om nedsættelse af bidraget med tilbagevirkende kraft inden 6 måneder efter det tidspunkt, hvor pensionen blev udbetalt. Der henvises til bekendtgørelsens § 14, stk. 3.

Ansøges der senere, har bortfaldet/nedsættelsen først virkning fra første forfaldsdag efter afgørelsen.

Det bemærkes, at pensionsudbetalinger, som hidrører fra den bidragsberettigedes pension, anses for at være en del af den bidragsberettigedes forsørgelse af barnet. Sådanne pensionsudbetalinger har derfor ikke betydning for den anden forældres forsørgelse af barnet.

Familiestyrelsen har ved brev af 22. marts 2005 orienteret pensionsvirksomheder, pengeinstitutter m.v., der administrerer pensionsordninger med børnepension, herom.

Endvidere bemærkes det, at børnebidrag kun bortfalder på grund af barnets børnepension, hvis pensionen udbetales til den bidragsberettigede, således at denne kan anvende pensionen til barnets forsørgelse. Det er ikke nok, at den bidragspligtige dokumenterer, at barnet er berettiget til børnepensionen.

Hvis forældre med fælles forældremyndighed ikke kan blive enige om udbetalingen af pensionen, kan statsforvaltningen efter værgemålslovens § 3, stk. 5, træffe afgørelse herom. Dette kan illustreres med følgende afgørelse:

TFA 2005.367

»Civilstyrelsen bestemte, at en børnepension på ca. 4.200 kr. om måneden skulle udbetales med 25 % til den bidragsberettigede, dog minimum det til enhver tid gældende normalbidrag, med 25 % til den bidragspligtige, mens resten skulle indsættes på en børneopsparing tilhørende barnet.«

Finansstyrelsen har i brev af 19. august 2002 beskrevet udbetalingen af børnepension efter tjenestemandsloven, når der er henholdsvis eneforældremyndighed og fælles forældremyndighed, således:

PEN/nr. 64/SOM

»Finansstyrelsen har fra Personalestyrelsen modtaget Deres henvendelse af 7. august 2002 vedrørende udbetaling af børnepensionstillæg.

Finansstyrelsen kan indledningsvis oplyse, at børnepensionstillæg udbetales som en selvstændig ydelse til det berettigede barn, jf. § 14, stk. 1, i lov om tjenestemandspension. Der er således ikke tale om et tillæg til tjenestemandspensionistens pension.

Om vores praksis for udbetaling af børnepensionstillæg til skilsmissebørn kan vi oplyse, at når en tjenestemand bliver pensioneret, skal han i et pensionsskema oplyse, om han har børn under 21 år. I givet fald skal det oplyses, hvilken konto et børnepensionstillæg skal indsættes på. Hvis barnet er under 18 år, skal kontooplysningen være underskrevet af indehaveren af forældremyndigheden, jf. vedlagte skema.

Hvis der ikke er fælles forældremyndighed, udbetaler vi børnepensionstillæg til den konto, som indehaveren af forældremyndigheden ønsker. Vi henviser herved til værgemålslovens § 1, stk. 3 og § 2, stk. 1.

Hvis der er fælles forældremyndighed udbetaler vi tillægget til den konto, som den ene af forældrene har angivet, medmindre vi er bekendt med, at forældrene er uenige om kontoen, jf. § 3, stk. 3, i værgemålsloven.

Hvis vi bliver bekendt med, at forældrene er uenige om, hvilken konto tillægget skal indsættes på, standser vi udbetalingen af børnepensionstillæg, og genoptager først udbetalingen, når spørgsmålet, om hvilken konto der skal anvendes, er afklaret mellem forældrene, eller når barnet fylder 18 år.

Når tillægget igen kommer til udbetaling, får barnet efterbetalt det beløb, som det har ret til for den periode, hvor vi har standset udbetalingen, men beløbet forrentes ikke, da den forsinkede udbetaling ikke beror på forhold i Finansstyrelsen.«

6.2.2.12. Bortfald af uddannelsesbidrag, fordi uddannelsen afsluttes el. lign.

I bekendtgørelsens § 14, stk. 4, er det præciseret, at uddannelsesbidrag senest bortfalder fra det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller opgives. Dette bør fremgå af bidragsresolutionen. Der henvises til Skarrildhus-beretningen 1992, side 12-13.

6.2.2.13. Der foreligger særlige omstændigheder

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 14, stk. 1, har en ændring af et bidrag som udgangspunkt virkning fra første forfaldsdag efter den trufne afgørelse.

Dette udgangspunkt fraviges i nogle bestemte situationer, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2-4, således at en ændring af et bidrag i disse situationer har virkning fra et tidligere tidspunkt end den første forfaldsdag efter afgørelsen.

Der kan dog foreligge særlige omstændigheder i en sag, der efter bekendtgørelsens § 14, stk. 5, kan føre til, at en ændring af et bidrag har virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt end efter stk. 1-3.

Særlige omstændigheder kan f.eks. anses for at foreligge, hvis en parts egne forhold har været medvirkende til, at en afgørelse er åbenbart urigtig, eller hvis en part har forholdt sig passiv og først søger om ændring af et bidrag lang tid efter, at vedkommende uforskyldt har mistet sit arbejde, eller lang til efter, at vedkommende har fået meddelelse fra kommunen om muligheden for at søge om bortfald af bidraget. I sådanne tilfælde kan en konkret vurdering føre til, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at bidraget ændres med virkning fra et andet tidspunkt, end situationerne omhandlet i § 14, stk. 2, nr. 2, 4 og 8, normalt ville føre til.

Ovenstående eksempler på, hvornår der eventuelt kan foreligge særlige omstændigheder, er ikke udtømmende. En konkret skønsmæssig vurdering vil således også i andre tilfælde efter § 14, stk. 1-3, kunne føre til, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at bidraget ændres med virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt, end situationerne omhandlet i § 14, stk. 1-3, normalt ville føre til.

7. OVERGANGSBESTEMMELSER I RELATION TIL BEGYNDELSES- OG ÆNDRINGSTIDSPUNKTER

De nye regler om begyndelsestidspunkter finder først anvendelse på ansøgninger, der indgives til statsforvaltningen efter ikrafttrædelsen af bidragsreglerne i regelforenklingsloven pr. 1. april 2005.

Ansøgninger om fastsættelse af bidrag, der er indgivet inden den 1. april 2005, behandles således efter de hidtidige regler og retningslinier.

Derimod finder de nye regler om ændringstidspunkter anvendelse på alle afgørelser, der træffes fra og med den 1. april 2005, også selvom anmodningen om ændring er indgivet inden dette tidspunkt.

8. BEHANDLING AF KLAGER OVER BIDRAGSAFGØRELSER

Ved ægteskabslovens § 58 a, stk. 2, retsvirkningslovens § 52 a, stk. 2, og § 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse er der pr. 1. april 2005 indført bemyndigelse for familie- og forbrugerministeren til at fastsætte regler om klagers behandling på bidragsområdet.

Disse regler er fastsat i bidragsbekendtgørelsens § 16, der har følgende ordlyd:

» § 16. Statsforvaltningen kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis

1) klagen indeholder en ansøgning, som statsforvaltningen ikke har taget stilling til,

2) klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3) der foreligger væsentlige oplysninger, som statsforvaltningen ikke har taget stil ling til, eller

4) der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

Stk. 2. Klageren kan påklage statsforvaltningens beslutning om at genoptage sagen til Familiestyrelsen.«

Bestemmelsen giver statsforvaltningerne mulighed for at genoptage en sag, hvis der i forbindelse med en klage bliver påberåbt væsentlige nye oplysninger, der kan have betydning for afgørelsens resultat, eller hvis klagen indeholder nye ansøgninger. Det samme gælder for situationer, hvor der ikke er taget konkret stilling til bestemte oplysninger eller ansøgninger. Endvidere kan sagen genoptages, hvis statsforvaltningen har foretaget alvorlige sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsens resultat.

8.1. Nye ansøgninger

Efter det almindelige 2-instans-princip skal realiteten i en sag som udgangspunkt kunne behandles af 2 instanser.

Statsforvaltningen bør derfor genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse i det omfang, der i klagen fremsættes nye ansøgninger, eller hvis klagen indeholder en ansøgning, der allerede var fremsat under behandlingen af sagen, men som statsforvaltningen ikke har taget stilling til ved den påklagede afgørelse.

Hvis statsforvaltningen i realiteten har taget stilling til den nye ansøgning, bør statsforvaltningen ikke genoptage sagen, men følge den almindelige fremgangsmåde for behandling af klager og fremsende sagen med alle bilag til Familiestyrelsen. Dette kan f.eks. dreje sig om en situation, hvor parten ikke har fået medhold i alt, hvad denne ønskede, og i klagen ønsker parten (endnu) mere, f.eks. hvis statsforvaltningen har afslået at forhøje et børnebidrag til normalbidraget + 50 %, og der i klagen søges om forhøjelse af bidraget til normalbidraget + 100 %, uden nye oplysninger.

8.2. Væsentlige nye oplysninger

Kriteriet »væsentlige nye oplysninger« har to led. For det første skal der være tale om »nye« oplysninger, dvs. oplysninger, som ikke har været inddraget i statsforvaltningens tidligere behandling af sagen. For det andet skal oplysningerne være væsentlige, dvs. at de skal være egnede til at give afgørelsen et andet indhold.

I det følgende gennemgås nogle situationer, hvor statsforvaltningen som følge af »væsentlige nye oplysninger« bør genoptage behandlingen af en bidragssag. (Opregningen er ikke udtømmende):

– Parterne har indgået en aftale om bidraget, og statsforvaltningen har udstedt en resolution i overensstemmelse med aftalen. Klageren er efterfølgende blevet utilfreds med aftalen og påklager derfor »afgørelsen «. Der er her reelt tale om en ny ansøgning om ændring af det aftalte bidrag og ikke om en klage.

– Statsforvaltningen har truffet en afgørelse om bidrag ud fra bidragspligtiges 3 seneste lønsedler. Den bidragspligtige er efter afgørelsen blevet arbejdsledig og påklager afgørelsen under henvisning til denne lønnedgang. Der er her tale om en ny ansøgning og ikke en klage.

– Den bidragspligtige har ikke reageret på statsforvaltningens anmodning om at indsende økonomiske oplysninger. Statsforvaltningen har derfor fastsat bidraget på grundlag af seneste årsopgørelse. I klagen henviser pligtige alene til, at indtægten nu er lavere, end statsforvaltningen lagde til grund i afgørelsen.

– Den bidragspligtige har ikke reageret på statsforvaltningens anmodning om at indsende økonomiske oplysninger. Statsforvaltningen har derfor fastsat bidraget på grundlag af seneste årsopgørelse. Den bidragsberettigede klager og ønsker bidraget forhøjet, idet der henvises til, at den bidragspligtiges aktuelle indtægt er højere end, hvad den seneste årsopgørelse viser. Her bør statsforvaltningen genoptage sagen og undersøge pligtiges aktuelle økonomiske forhold nærmere. Hvis den bidragspligtige fortsat ikke medvirker til oplysning af sagen, og hvis statsforvaltningen ikke fra anden side – eksempelvis bidragspligtiges arbejdsgiver – kan få de nødvendige oplysninger, kan statsforvaltningen tillægge dette processuel skadevirkning og forhøje bidraget.

– Klager har en konkret begrundet formodning for, at modparten har givet statsforvaltningen urigtige eller ufuldstændige oplysninger af betydning for afgørelsen, således at bidraget er fastsat på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

– Klager fremsender nyt virksomhedsregnskab eller nye lønsedler, der viser relevante indtægtsændringer.

– Der klages over statsforvaltningens behandling af sagen. I så fald er det mest hensigtsmæssigt, at statsforvaltningen redegør for sagsbehandlingen over for parten og henviser parten til at påklage sagen, hvis parten ikke kan acceptere statsforvaltningens redegørelse.

8.3. Væsentlige oplysninger, som statsamtet ikke har taget stilling til

Statsforvaltningen bør endvidere genoptage en påklaget sag, hvis klagen indeholder bestemte oplysninger – af væsentlig betydning for sagens afgørelse – som også forelå på tidspunktet for afgørelsen, men som statsforvaltningen ikke har taget konkret stilling til under behandlingen af sagen.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis statsforvaltningen i forbindelse med behandlingen af en klage bliver opmærksom på, at der ikke er taget stilling til, om den bidragspligtige ejer det aktieselskab eller anpartsselskab, som han eller hun er ansat i og modtager løn fra.

Statsforvaltningen bør endvidere genoptage sagen, hvis statsforvaltningen ikke har tillagt oplysningerne den fornødne vægt, eller hvis begrundelsen for afgørelsen ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24.

8.4. Sagsbehandlingsfejl

Hvis statsforvaltningen ved modtagelsen af klagen bliver opmærksom på, at der i forbindelse med afgørelsen er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen, kan statsforvaltningen genoptage sagen.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis statsforvaltningen har undladt partshøring over relevante oplysninger, hvis statsforvaltningen har undladt at give en part aktindsigt, eller hvis afgørelsen er truffet uden hensyntagen til gældende praksis eller retningslinier på området, eksempelvis hvis bidragsevnen for en eneindehaver af et anpartsselskab alene er vurderet ud fra lønudbetalinger fra selskabet, og ikke fra virksomhedens overskud før løn mv. til ejeren.

Statsforvaltningen kan også genoptage sagen, hvis oplysningsgrundlaget ikke har været tilstrækkeligt, f.eks. fordi statsforvaltningen har undladt at indhente oplysninger eller undladt at søge væsentlige oplysninger bekræftet.

8.5. Begrundelse og klagevejledning

Statsforvaltningen skal begrunde en beslutning om at genoptage en påklaget afgørelse. Afgørelsen skal derfor meddeles klageren skriftligt. Samtidig skal klageren orienteres om muligheden for at påklage beslutningen om at genoptage sagen til Familiestyrelsen.

Dette gælder dog ikke, hvis klageren er indforstået med, at statsforvaltningen genoptager sagen.

8.6. Forhåndsklager  

Det forekommer, at en part – inden en afgørelse er truffet – meddeler statsforvaltningen, at afgørelsen ønskes indbragt for Familiestyrelsen, medmindre parten ved afgørelsen fuldt ud får medhold. Dette sker bl.a., hvor statsforvaltningen inden afgørelsen i en agterskrivelse har meddelt afgørelsens indhold til parterne.

En forhåndsklage har imidlertid ikke bindende virkning for statsforvaltningen. Derfor bør statsforvaltningen i disse situationer som udgangspunkt afgøre sagen på normal vis og give klagevejledning. Statsforvaltningen bør dog samtidig i klagevejledningen meddele parten, at statsforvaltningen er bekendt med, at afgørelsen er »forhåndsklaget«, men at statsforvaltningen ikke vil fremsende sagen til Familiestyrelsen, før der er indgivet en egentlig klage.

8.7. Overgangsbestemmelser  

Statsforvaltningens adgang til at genoptage en påklaget afgørelse finder anvendelse på alle klager og ansøgninger, uanset hvornår afgørelsen er truffet.

Familiestyrelsen, den 20. december 2006

Carina Fogt-Nielsen

/Brian Gresell Nørgaard

 

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

26-01-16