Betalingskortloven

Fra d. 01.07.2000 er loven ophævet og afløst af Lov om visse betalingsmidler, jfr. lov nr. 414 af 31.05.2000.

Lov nr. 284 af 06.06.1984, jfr. lovbekg. nr. 811 af 12.09.1994 om betalingskort, som ændret ved lov nr. 399 af 26.06.1998, og ved lov nr. 217 af 13.04.1999. Se emnet betalingskort.

Kapitel 1: Lovens område, §§ 1-4
Kapitel 2: Anmeldelse, §§ 6-9
Kapitel 3: Administration af loven, §§ 10-11
Kapitel 4: Almindelige bestemmelser, §§ 12 a-20
Kapitel 5: Ansvars- og tabsbegrænsningsregler, §§ 21-22
Kapitel 6: Registrering, anvendelse og videregivelse af oplysninger, §§ 23-26
Kapitel 6 a: Elektroniske betalingssystemer uden betalingskort, med med kode, §§ 26 a-26 f
Kapitel 7: Sagens indbringelse for retten, §§ 27-29
Kapitel 8: Straf og påtale m.v., §§ 30-34
Kapitel 9: Gebyr, ikrafttrædelses-, overgang- og revisionsbestemmelser, §§ 35-38


Kapitel 1: Lovens område

§ 1. Loven gælder for betalingssystemer med betalingskort samt betalingssystemer, der kan sidestilles hermed, som udbydes eller kan benyttes her i landet.
Stk. 2. Bortset fra §§ 13, 15, 18, 20, 21 og 25 gælder loven tilsvarende for betalingssystemer uden betalingskort, med med kode eller andet lignende legitimationsmiddel, såfremt systemet udbydes eller kan benyttes her i landet, jf. dog stk. 3 og 4. Kapitel 6 a gælder kun for disse betalingssystemer.
Stk. 3. Såfremt de i stk. 2 nævnte systemer udbydes med henblik på såvel erhvervsmæssig som ikkeerhvervsmæssig anvendelse, gælder kapitlerne 4, 5 og 6 a ikke i forholdet mellem systemudbyderen og den enkelte bruger, hvis systemudbyder godtgør, at brugeren i tilslutningsaftalen har forpligtet sig til udelukkende at anvende betalingssystemet erhvervsmæssigt eller på erhvervslignende måde. Anvender brugeren betalingssystemet i strid hermed, gælder de pågældende kapitler dog, medmindre det godtgøres, at systemudbyder hverken vidste eller burde vide, at systemet anvendes på en uberettiget måde.
Stk. 4. Loven gælder ikke for betalingssystemer som nævnt i stk. 2, såfremt systemet udelukkende udbydes og tilslutning kun kan ske med henblik på erhvervsmæssig anvendelse, og såfremt systemudbyder ikke indgår aftale om eller efterfølgende accepterer, at systemet anvendes på anden måde.
Stk. 5. Industri- og samordningsministeren kan bestemme, at betalingssystemer, jf. stk. 1 og 2, helt eller delvis undtages fra lovens bestemmelser.

§ 2. Ved betalingskort forstås hævekort samt konto-, kredit- og købekort, der kan benyttes i betalingsøjemed, således at kortindehaver ved brug af kortet kan erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige overførsel af betaling, hæve penge eller foretage lignende transaktioner.
Stk. 2. For hævekort, der kun kan anvendes til at hæve penge hos kontoudsteder, gælder dog kun bestemmelserne i kapitel 5.
Stk. 3. Ved betalingssystemer som nævnt i § 1, stk. 2, forstås elektroniske systemer hvor brugeren uden personlig kontakt kan foretage de i stk. 1 nævnte transaktioner.

§ 3. Udstedere af betalingskort skal have forretningssted her i landet, medmindre andet er hjemlet i international aftale eller følger af regler fastsat af industriministeren.

§ 4. (Ophævet).

§ 5. (Ophævet).

Kapitel 2: Anmeldelse

§ 6. Enhver kortudsteder skal anmeldes til forbrugerombudsmanden.
Stk. 2. Er flere kortudstedere tilsluttet samme betalingssystem, og anvendes i væsentligt omfang samme forretningsbetingelser, kan forbrugerombudsmanden tillade eller påbyde fælles anmeldelse.

§ 7. Anmeldelse skal indeholde:

1) Kortudsteders navn, forretningssted og organisation.
2) En beskrivelse af betalingssystemet, herunder forretningsgang og betalingsrutiner.
3) De oplysninger, der udleveres i henhold til § 13, stk. 1.
4) Forretningsbetingelser og aftalevilkår i øvrigt.

Stk. 2. Ændringer i forhold, hvorom anmeldelse er sket, skal anmeldes inden 8 dage efter, at aftale herom er indgået eller ændring er sket.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden fastsætter nærmere bestemmelser om anmeldelse i henhold til stk. 1 og 2.
Stk. 4. Et betalingssystem må ikke tages i brug, forinden anmeldelse efter stk. 1 har fundet sted.
Stk. 5. Anmeldelse efter stk. 1 indebærer ikke godkendelse af det anmeldte.

§ 8. (Ophævet).

§ 9. (Ophævet).

Kapitel 3: Administration af loven

§ 10. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af denne lov eller bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, jfr. dog § 11.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan kræve alle oplysninger, som findes nødvendige for hans virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under denne lovs bestemmelser.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden kan betjene sig af særligt sagkyndige i det omfang, det findes fornødent.
Stk. 4. Industriministeren fastsætter nærmere regler om lovens administration.

§ 11. Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af §§ 20 og 20 a, stk. 1.

Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for dens virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af §§ 20 og 20 a, stk. 1.
Stk. 3. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager efter stk. 1 eller for Konkurrencestyrelsens rapport til erhvervsministeren, jf. stk. 6. Dog finder § 4, stk. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager efter stk. 1.
Stk. 4. Konkurrencestyrelsens afgørelser efter stk. 1 samt rapporten til erhvervsministeren efter stk. 6 kan offentliggøres, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Ved offentliggørelse efter stk. 4 kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.
Stk. 6. Konkurrencestyrelsen udarbejder én gang årligt en rapport til erhvervsministeren om de vilkår og priser, som fastsættes af kortudstedere over for betalingsmodtagere og kortindehavere på det danske marked.

§ 12. (Ophævet).

Kapitel 4: Almindelige bestemmelser

§ 12 a. Betalingskortsystemer skal indrettes og virke således, at der sikres brugerne overskuelighed, frivillighed og beskyttelse mod misbrug.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge forholdene ændret, såfremt et betalingssystem i de i stk. 1 nævnte henseender ikke er betryggende indrettet, herunder

1) at fornødne kontrol-, sikkerheds- og korrektionsprocedurer ikke er etableret,
2) at en kortudsteders forretningsbetingelser, jf. herunder § 13, stk. 1, eller en betalingsmodtagers forretningsbetingelser over for kortindehaver ensidigt tilgodeser egne interesser eller i øvrigt er urimelige, eller
3) at en kortudsteders eller betalingsmodtagers forretningsbetingelser ensidigt tilgodeser den ene af parterne, eller
4) at lovens bestemmelser i øvrigt ikke overholdes.

Stk. 3. Kan en ændring som nævnt i stk. 2 ikke ske ved forhandling, kan Forbrugerombudsmanden udstede påbud herom.

§ 13. Kortudsteder skal ved individuelle henvendelser til enkeltpersoner og virksomheder og ved besvarelse af forespørgsler om betalingskort udlevere skriftligt materiale indeholdende oplysning om:

1) Kortets anvendelsesmuligheder.
2) Vilkår, der er knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet, herunder oplysninger om, hvor ofte kortindehaver vil modtage kontoudtog.
3) Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet, herunder eventuelle kreditomkostninger opgjort som de årlige omkostninger i procent.
4) Fremgangsmåden ved eventuel vurdering af kreditværdighed.
5) rug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøbm.v.
6) Hvorledes der advares, hvis kortet eller en dertil knyttet autorisation (PIN-kode eller lignende) bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse.

Stk. 2. Kortudsteder skal, før aftale om erhvervelse af betalingskort indgås, meddele kortindehaver de i stk. 1 nævnte oplysninger skriftligt.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden kan fastsætte nærmere regler om indholdet og opstillingen af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger, herunder om opgørelsen og beregningen af kreditomkostninger.

§ 14. Betalingskort må kun udleveres efter anmodning.
Stk. 2. Såfremt en anmodning om betalingskort afslås, skal kortudsteder på opfordring begrunde afslaget.

§ 15. Kortindehaver har ved enhver betalingskorttransaktion krav på udlevering af kvittering.
Stk. 2. Industriministeren kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 16. Kortindehaver og betalingsmodtager er berettigede til uden varsel at opsige aftalen med kortudsteder om tilslutning til betalingssystemet.

§ 17. (Ophævet).

§ 18. Betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling inden for normal forretningstid til fyldestgørelse af betalingsforpligtelser, der kunne indgås og opfyldes ved brug af betalingskort.
Stk. 2. Industriministeren kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 19. Betalingskort må ikke kræves anvendt som legitimationsmiddel i andre sammenhænge end betalingstransaktioner med betalingskort og som hævekort, jf. dog § 19 a.

§ 19 a. Betalingskort må ikke kombineres

1) med andre funktioner end betalingskortfunktioner,
2) med ydelser, der ikke vedrører betalingskortfunktionen, eller
3) med rabatordninger, eller hvad der må sidestilles hermed.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, såfremt de nævnte funktioner, ydelser eller rabatordninger også udbydes uden betalingskort.
Stk. 3. Markedsføring af de i stk. 1 nævnte funktioner, ydelser eller rabatordninger separat og i kombination med betalingskort skal ske på en ligeværdig måde.

§ 20. Kortudsteders omkostninger ved drift af betalingssystemet kan ikke pålægges betalingsmodtager, hvis afviklingen af en betalingstransaktion

1) forudsætter fysisk tilstedeværelse af kortindehaver og betalingsmodtager og

2) sker ved fysisk brug af et betalingskort, der ikke er forudbetalt, samtidig med at kortindehaver anvender underskrift, hemmelig personlig kode eller tilsvarende sikker identifikation.

Stk. 2. Opkræver kortudsteder gebyr fra kortindehaveren for kortindehaverens brug af betalingskort, skal gebyret fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagerens forhold.
Stk. 3. Betalingsmodtager kan opkræve gebyr for betalingstransaktionen hos kortindehaver, når kortindehaveren betaler med et betalingskort. Gebyrets størrelse må ikke overstige betalingsmodtagers gebyr for betalingstransaktionen til kortudsteder.
Stk. 4. Opkræver betalingsmodtager gebyr hos kortindehaver for brug af betalingskort, skal betalingsmodtager forud for aftalens indgåelse på tydelig måde oplyse kortindehaver om, hvilke gebyrer der opkræves.

§ 20 a. Ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner må der ikke anvendes urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avancer forstås priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence.
Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan udstede de fornødne påbud, herunder påbud om,

1) at angivne priser og avancer ikke må overskrides, eller

2) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.

Kapitel 5: Ansvars- og tabsbegrænsningsregler

§ 21. Kortindehaver hæfter med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingskortet, når den til kortet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt. Dette gælder dog ikke, hvis andet følger af stk. 2 eller stk. 3.
Stk. 2. Kortindehaver hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede brug af betalingskortet og den dertil hørende personlige, hemmelige kode, såfremt kortudsteder godtgør, at kortindehaver har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede brug.
Stk. 3. Medmindre videregående ansvar følger af stk. 2, hæfter kortindehaver med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingskortet, hvis kortudsteder godtgør,

1) at kortindehaver har overladt kortet til den, der har foretaget den uberettigede brug,
2) at kortindehaver eller nogen, som kortindehaver har overladt kortet til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug, eller
3) at kortindehaver eller nogen, som kortindehaver har overladt kortet til, har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet.

Stk. 4. Kortindehaver hæfter kun efter stk. 1-3, såfremt transaktionen er korrekt registreret og bogført, jf. § 22.
Stk. 5. Kortudsteder er ansvarlig for uberettiget brug, der finder sted, efter at kortudsteder har fået underretning om, at kortet enten er bortkommet eller besiddes af en uberettiget. Dette gælder dog ikke, hvis betalingsmodtager er ansvarlig efter stk. 7. Kortudsteder skal snarest over for kortindehaver bekræfte modtagelsen af underretning om, at kortet er bortkommet. Bekræftelsen skal være skriftlig og angive tidspunktet for underretningen.
Stk. 6. Medmindre andet følger af stk. 1-3 og stk. 7, er kortudsteder ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af betalingskort.
Stk. 7. Uanset stk. 1-3 er betalingsmodtager ansvarlig for tab, såfremt betalingsmodtager vidste eller burde vide, at brugeren var uberettiget til at benytte kortet.
Stk. 8. Industriministeren kan, i det omfang det betinges af prisudviklingen, ændre beløbsangivelserne i stk. 1 og 3.

§ 22. Kortudsteder er ansvarlig for tab hos kortindehaver og betalingsmodtager, som skyldes fejlregistrering, konteringsfejl, teknisk sammenbrud eller andre lignende omstændigheder, selv om fejlen er hændelig. Har kortindehaver forsætligt eller groft uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatning til kortindehaver nedsættes eller bortfalde. Kortudsteder er dog ikke ansvarlig for tab hos betalingsmodtager som følge af forhold hos denne.
Stk. 2. Er betaling udeblevet eller forsinket under omstændigheder som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan misligholdelsesbeføjelser ikke af den grund gøres gældende over for kortindehaver bortset fra krav på rente. Er der sket træk på kortindehavers konto, anses betaling dog for sket med frigørende virkning for kortindehaver.
Stk. 3. Må kortudsteder efter stk. 1 erstatte tab hos kortindehaver som følge af forhold hos betalingsmodtager, kan kortudsteder kræve erstatningen betalt af betalingsmodtager.
Stk. 4. Kortudsteder har bevisbyrden for, at betalingstransaktioner ikke skyldes de i stk. 1, 1. pkt., nævnte omstændigheder.
Stk. 6. Kortudsteder er i forhold til kortindehaver ansvarlig for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingskort, medmindre andet følger af stk. 1-3. Uanset stk. 1-3 er kortudsteder tillige ansvarlig, hvis betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget brug af betalingskortet.
Stk. 7. Betalingsmodtager er i forhold til kortudsteder ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af betalingskort, hvis betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget brug af et betalingskort, eller hvis betalingsmodtager som følge af den indløsningsaftale, der er indgået med kortudsteder, skal bære tabet.

Kapitel 6: Registrering, anvendelse og videregivelse af oplysninger

§ 23. Lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse med de ændringer, der følger af denne lovs §§ 24 og 25, samt de regler, der er udstedt i medfør af § 26.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 23 i lov om betalingskort m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

§ 24. Der må kun registreres oplysninger om kortindehaveres brug af kortet til betalingsfunktioner, jf. § 2, som er nødvendige til gennemførelse af betalingstransaktioner og for at hindre misbrug.
Stk. 2. Oplysninger om kortindehaveres brug af kortet til betalingskortfunktioner, jf. § 2, må kun anvendes og videregives, når dette er nødvendigt til gennemførelse af betalingstransaktioner, korrektioner og retshåndhævelse, eller når dette er hjemlet ved lov. Oplysninger om misbrug må kun videregives i det omfang, det er nødvendigt for at hindre misbrug.
Stk. 3. Oplysninger om betalingsmodtagers omsætning, antal betalingstransaktioner, beløbsstørrelser og lignende forhold hos betalingsmodtager må kun registreres, anvendes og videregives, når dette er nødvendigt til gennemførelse af betalingstransaktioner, korrektioner og retshåndhævelse. Oplysninger må i øvrigt kun videregives i det omfang, det er bestemt i anden lovgivning.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for hævetransaktioner, der foretages hos kortudsteder, eller for oplysninger, der ikke kan føres tilbage til fysiske eller juridiske personer.
Stk. 5. Industriministeren kan i forskningsøjemed undtage fra stk. 1-3.

§ 25. Betalingskort må ikke indeholde oplysning om kortindehavers CPR-nummer.

§ 26. Industriministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra registertilsynet regler om, at oplysninger, der vedrører her i landet bosatte personers forhold, kun må registreres eller databehandles her i landet.

Kapitel 6 a: Elektroniske betalingssystemer uden betalingskort, men med kode

§ 26 a. Ved systemudbyder forstås:

1) Den, der med brugeren indgår aftale om brug af det elektroniske betalingssystem.
2) Den, der med betalingsmodtager indgår aftale om tilslutning til systemet således, at brugeren via systemet kan erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige overførsel af betaling, hæve penge eller foretage lignende transaktioner hos betalingsmodtager.

§ 26 b. Systemudbyder skal ved individuelle henvendelser til forbrugere og ved besvarelser af forespørgsler om elektroniske betalingssystemer udlevere skriftligt materiale indeholdende oplysninger om:

1) Systemets anvendelsesmuligheder.
2) Vilkår, der er knyttet til opbevaring og anvendelse af koden og brugernummer, herunder oplysning om, hvor ofte kodeindehaveren vil modtage kontoudtog, og om systemet giver mulighed for at tilbagekalde en ordre.
3) Omkostninger ved tilslutning til og brug af systemet, herunder eventuelle kreditomkostninger opgjort som de årlige omkostninger i procent.
4) Fremgangsmåden ved eventuel vurdering af kreditværdigheden.
5) rug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøbm.v.
6) Tekniske krav til kommunikationsudstyret hos brugeren.
7) Hvorledes der advares, hvis der opstår uregelmæssigheder eller fejl i kommunikationsudstyret, hvis kode eller andet legitimationsmiddel bortkommer, misbruges eller er i en uberettiget besiddelse.

Stk. 2. Systemudbyder skal, før aftale om tilslutning til systemet indgås, meddele brugeren de i stk. 1 nævnte oplysninger skriftligt.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden kan fastsætte nærmere regler om indholdet og opstillingen af de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger, herunder om opgørelse og beregning af kreditomkostningerne.

§ 26 c. Brugeren har ved enhver betalingstransaktion krav på kvittering, medmindre betalingssystemet giver brugeren let adgang til på anden måde at gøre sig bekendt med og skaffe sig dokumentation for, hvilke ordrer der er afgivet, samt hvorvidt de er gennemført.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan bestemme, at kvittering også i andre tilfælde kan undlades.

§ 26 d. § 19 a gælder ikke for ydelser, funktioner eller rabatter, der udbydes som led i pengeinstitutvirksomhed.

§ 26 e. Brugeren af det elektroniske betalingssystem hæfter med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, når brugerens personlige, hemmelige kode er anvendt, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, hvis systemudbyder godtgør, at brugeren bevidst har oplyst sin kode til den, der har foretaget den uberettigede brug, og det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var en nærliggende risiko for misbrug.
Stk. 3. Brugeren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, hvis systemudbyder godtgør,

1) at brugeren eller nogen, som brugeren har oplyst sin personlige og hemmelige kode til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug, eller
2) at brugeren eller nogen, som brugeren har oplyst sin personlige og hemmelige kode til, har undladt at underrette systemudbyder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab, eller
3) at brugeren har oplyst sin personlige og hemmelige kode til den, der har foretaget den uberettigede brug, uden at forholdet er omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Brugeren hæfter kun efter stk. 1-3, såfremt transaktionen er korrekt registreret og bogført.
Stk. 5. Systemudbyder er ansvarlig for uberettiget brug, der finder sted, efter at systemudbyder har fået underretning om, at en uberettiget har fået kendskab til koden. Systemudbyder skal snarest over for brugeren bekræfte modtagelsen af underretning om, at koden er kommet til den uberettiges kendskab. Bekræftelsen skal være skriftlig og angive tidspunktet for underretningen.
Stk. 6. Systemudbyder er i forhold til brugeren ansvarlig for tab som følge af andres uberettigede brug af systemet, medmindre andet følger af stk. 1-3. Uanset stk. 1-3 er systemudbyder tillige ansvarlig, hvis betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget brug af systemet.
Stk. 7. Betalingsmodtager er i forhold til systemudbyder ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af systemet, såfremt betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget brug af systemet, eller hvis betalingsmodtager som følge af den indløsningsaftale, der er indgået med systemudbyder, skal bære tabet.«

§ 26 f. Forinden Forbrugerombudsmanden træffer afgørelse om forhold vedrørende sikkerhedsmæssige og edb-tekniske aspekter i elektroniske betalingssystemer uden betalingskort, men med kode, inden for pengeinstitutsektoren, skal der indhentes en udtalelse fra Finanstilsynet.

Kapitel 7: Sagens indbringelse for retten

§ 27. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Konkurrencestyrelsens afgørelser efter § 20 a kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Klager efter stk. 2 kan indbringes af

1) den, afgørelsen retter sig til, eller

2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.

Stk. 4. Klager over afgørelser efter stk. 2 kan af Konkurrencestyrelsen eller Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning.

§ 28. Påbud udstedt i medfør af § 12 a, stk. 3, skal uden unødigt ophold af forbrugerombudsmanden indbringes for domstolene, hvis den, mod hvem påbuddet retter sig, gør indsigelse.
Stk. 2. Retten kan bestemme, at indbringelse som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.

§ 29. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning, og hvor forbrugerombudsmanden er part, anlægges ved sø- og handelsretten i København, medmindre parterne vedtager andet.
Stk. 2. Straffesager om overtrædelse af denne lov behandles ved sø- og handelsretten i København, såfremt nærmere kendskab til betalingssystemer, der omfattes af loven, skønnes at være at væsentlig betydning for sagens afgørelse. I øvrigt gælder reglerne i retsplejelovens § 105, stk. 3, og kap. 63.
Stk. 3. I sager, der efter stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., anlægges ved sø- og handelsretten i København, finder reglerne i retsplejelovens § 9 a, stk. 7, 2. pkt., og § 94, stk. 1, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8: Straf og påtale m.v.

§ 30. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, 2 og 4, § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, § 18, § 19 a, § 24, § 25 og § 26 b, stk. 1 og 2,
2) tilsidesætter påbud i henhold til § 6, stk. 2, og § 12 a, stk. 3,
3) undlader at meddele oplysninger, som afkræves efter § 10, stk. 2,
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i en anmeldelse efter § 6, jfr. § 7,
5) i forhold, der i øvrigt er omfattet af loven, meddeler forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger.

Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 3, § 13, stk. 3, og § 26, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 30 a. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 20 eller § 20 a, stk. 1,

2) undlader at efterkomme påbud udstedt efter § 20 a, stk. 2,

3) undlader at efterkomme krav efter § 11, stk. 2,

4) i forhold, der er omfattet af § 11, stk. 1, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurrencestyrelsen eller Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Forældelsesfrist for strafansvar efter stk. 1 og 2 er 5 år.

§ 31. Hvad særligt sagkyndige og deres medhjælpere erfarer gennem deres virksomhed for forbrugerombudsmanden, skal betragtes som hemmelighed.

§ 32. Den, der driver virksomhed med betalingskort eller medvirker hertil, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at drive den pågældende virksomhed eller til at drive den under visse former eller til at medvirke hertil, såfremt det udviste forhold begrunder nærliggende fare for misbrug ved udøvelse af virksomheden. Borgerlig straffelovs § 79, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Påstand om frakendelse efter stk. 1 nedlægges af anklagemyndigheden efter anmodning fra forbrugerombudsmanden.
Stk. 3. Den, der driver virksomhed, hvortil retten er frakendt ham i medfør af stk. 1, eller som i sin virksomhed lader nogen, som er frakendt retten hertil, medvirke ved virksomhed som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelovs § 131. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33. Bestemmelserne i §§ 14, 15, 16, 19 og 20, stk. 2 og 3, samt §§ 21, 22, 26 c og 26 e kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for kortindehaver eller bruger af et elektronisk betalingssystem uden betalingskort.
Stk. 2. § 16 og § 20, stk. 1-3, samt §§ 21,s tk. 1-6, 22 og 26 e, stk. 1-6 kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for betalingsmodtager.

§ 34. Industriministeren kan bestemme, at § 20 og kapitel 6 helt eller delvis ikke finder anvendelse på betalingssystemer efter § 1, som må anses for at være internationale.

Kapitel 9: Gebyr, ikrafttrædelses-, overgangs- og revisionsbestemmelser

§ 35. Omkostninger ved administration af denne lov pålignes anmeldte kortudstedere i forhold til betalingssystemets omsætning.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om gebyrets fastsættelse og om forbrugerombudsmandens opkrævning heraf.
Stk. 3. Der tillægges gebyrerne udpantningsret.

§ 36. Loven træder i kraft 1. januar 1985.
Stk. 2. Hvis betalingssystemet er taget i brug inden 1. april 1985, skal kortudsteder senest denne dato:

1) foretage anmeldelse i henhold til § 6, jfr. § 7 og § 8, stk. 1, og
2) meddele dem, der var kortindehavere den 1. januar 1985, de i § 13, stk. 1, nævnte oplysninger.

Stk. 3. Overtrædelse af stk. 2 straffes med bøde. § 30, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. § 8, stk. 2 og 3, finder kun anvendelse, hvis betalingssystemet ikke er taget i brug 1. januar 1985.

§ 37. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1999-2000.
Stk. 2. Forslag til revision af lovens § 20 fremsættes for Folketinget senest den 1. november 2001.

§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

25-01-16