Undladelse af anfægtelse af testamente
|
Undladelse af anfægtelse af testamente
|
Der er ifølge bem. til BAL p. 28 tale om en gave, når en person i levende live vederlagsfrit overfører et formuegode til en anden person.
En gave defineres traditionelt som indrømmelse af en vederlagsfri formuefordel på givers bekostning, der fremtræder som et udslag af gavmildhed (animus donandi) og som ikke sker til opfyldelse af en retspligt.
Inden for den gaveafgiftspligtige personkreds sker gavebeskatning af vederlagsfrie formuefordele på objektivt grundlag, det vil sige uden hensyn til, om der foreligger et konkret gavemotiv.
Gaver kan inddeles i tre hovedtyper:
Gavemodtageren har bevisbyrden for, at der er ydet en gave
UfR 2001.1123 VLD: Søn havde ikke ført bevis for at hans 76-årige moder som gave havde overladt ham 5 klasselotterisedler i 1997. Moderen havde givet sønnen penge til fornyelse af lodsedlerne, og sønnen blev dømt til at betale moderen 106.280 kr., som blev udbetalt i gevinst i marts 1999.
TfS 2002.207 ØLK (TFA 2002.120 ØLK): M havde hvert år siden begyndelsen af 80'erne overført 8.000 kr. både til sin søn og til sine to børnebørn i form af andele i M's sommerhus i Melby. M opgav hvert år dette til skattevæsenet. Overdragelserne var ikke blevet tinglyst, og der var ikke udstedt gavebreve eller gældsbreve. M solgte sommerhuset i september 1999 og døde i 2001. Provenuet fra salget af sommerhuset på 351.644 kr. skulle medregnes til bobeholdningen, da det ikke var godtgjort, at ejendomsretten til ejendommen forinden salget var overdraget til M's barn og børnebørn.
TFA 2005.282 VLD: M optog i 2000 et lån i Realkredit Danmark, og provenuet på ca. 500.000 kr. blev indsat på sønnen S' konto. M og H døde begge i 2002. Arvinger i deres dødsbo var S samt B og C, der var børn af S' afdøde bror, A. S forklarede på første bomøde, at provenuet var ydet ham som et rente- og afdragsfrit lån uden oprettelse af gældsbrev, at han havde betalt ydelserne på kreditforeningslånet, og at hans lån ved årlige gaver fra M og H var nedbragt med i alt 280.400 kr. S oplyste senere, at de 500.000 kr. var en gave, men at han over for skattemyndighederne havde kaldt den et lån for at undgå at betale gaveafgift. Gaven havde baggrund i, at A kort forinden var død i en ung alder, og M og H ville hindre, at det samme skete for S, der arbejdede meget, havde stor gæld og stod over for at skulle gennemgå en hofteoperation. VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte S' forklaring om, at der forelå en gave, hvilken forklaring blev støttet af en anførsel i kassebogen og konteringen på regnskabskontoret. Der var ikke grundlag for at anse gaven for ugyldig efter AFTL § 31. VL frifandt derfor S for boets påstand om at skulle betale et beløb tilbage til boet. (2-1).
TFA 2005.290 ØLK: Moder havde pr. 01.01.2005 solgt sit hus og havde dagen før sin død d. 24.11.2004 skrevet til sin bank, at hun ønskede at give sine pårørende kontante julegaver for i alt 401.000 kr. Efter sagens omstændigheder og især under hensyn til, at pengegaverne skulle ydes for lånte midler, fordi provenuet fra ejendomssalget endnu ikke var til disposition, sammenholdt med, at instruktionen til banken er udfærdiget dagen inden dødsfaldet, på hvilket tidspunkt afdøde må have anset sin død for nært forestående, tiltrådte ØL, at beløbet skulle indgå i bobeholdningen, da gaverne ikke var givet ved dødsfaldet, og da instruktionen til banken måtte anses for udfærdiget med henblik på at omgå boafgiftsreglerne.
TFA 2010.18 ØLD: M og K underskrev i august 2007 et skøde, hvor de pr. 15.09.2007 købte en ejendom i lige sameje. Købet blev finansieret ved en boligkøbskredit, der var stillet, indtil M fik solgt den ejendom, han boede i. M oprettede d. 30.08.2007 et notartestamente, hvoraf fremgik, at han ville flytte sammen med K i den nyerhvervede ejendom, som de hver ejede halvdelen af, og at K, hvis han døde først, skulle arve den anden halvdel af ejendommen. På et møde hos M's advokat i oktober 2007 drøftedes de afgiftsmæssige konsekvenser af, at M gav K en gave. Der blev ikke udarbejdet noget gavebrev. M døde i januar 2008 uden at være flyttet ind i ejendommen. Den ejendom, han boede i, var da ikke længere til salg. På et møde hos M's advokat, som nu var bobestyrer i M's bo, i april 2008 erklærede K's' advokat, at K frafaldt kravet på at være arving i boet. Boet anlagde herefter sag mod K med påstand om, at hun skulle betale halvdelen af købesummen eller 682.500 kr. til boet. K gjorde heroverfor gældende, at M havde givet hende halvdelen af ejendommen som gave. K nedlagde endvidere påstand om, at afdødes halvdel af ejendommen skulle tilfalde hende i henhold til testamentet. Retten i Odense tog boets påstand til følge, idet K ikke havde løftet bevisbyrden for, at hun havde fået en gave svarende til halvdelen af ejendommen. K fik endvidere ikke medhold i, at hun skulle arve i henhold til testamentet, idet A's forudsætning om, at de ville flytte sammen, var bristet, og idet hun på bomødet havde frafaldet sit krav på arv. ØL's flertal stadfæstede. Mindretallet ville give S medhold i påstanden om arveret til halvdelen af ejendommen.
SKM2010.675 BRD: I 1994 havde A overdraget aktier til 3 trusts i USA - oprettet til fordel for hver af hans 3 børn, hvoraf de 2 var mindreårige og hjemmeboende. De 3 trusts var oprettet af hans mor, hver med en indskudskapital på 1 US $, og A var indsat som "individual trustee" med beføjelse til at udskifte pengeinstituttet, der var indsat som "corporate trustee" - en beføjelse han også havde benyttet sig af. Yderligere havde han beføjelse til sammen med pengeinstituttet at træffe bestemmelse om forvaltningen af formuen og om udbetaling af beløb til de begunstigede, hjemmeboende børn mv. Under disse omstændigheder indebar overdragelsen af aktier til de 3 trusts ikke en sådan effektiv, reel og uigenkaldelig udskillelse af aktierne fra As øvrige formue, at der var tale om en gaveafståelse, som kunne udløse gaveafgift. A måtte således fortsat anses for ejer af aktierne.
Gældseftergivelse er en gave svarende til den eftergivne fordrings kursværdi. Er den eftergivne fordring værdiløs, foreligger der ikke nogen gave.
TfS 1987.619 SKD: En datter erkendte ved gældsbrev udstedt i 1981 at have lånt 3,1 mio. kr. af sin far til en rente på 5% p.a. Gælden skulle henstå uopsigelig fra kreditors side. I 1984 nedsattes renten til 0% p.a.. I 1986 blev gælden eftergivet, og der blev indgivet gaveanmeldelse, hvori fordringens kursværdi sattes til 78.521 kr. SKD meddelte, at der i 1981 var ydet datteren en gaveafgiftspligtig gave bestående i forskellen mellem gældsbrevets pålydende og gældsbrevets kursværdi ved udstedelsen, at der ved ændringen af gældsbrevets vilkår blev ydet en afgiftspligtig gave bestående i forskellen mellem gældsbrevets kursværdi før ændringen og gældsbrevets kursværdi efter ændringen, og at der ved gældseftergivelsen blev ydet en afgiftspligtig gave bestående i gældsbrevets kursværdi ved gældseftergivelsen. Der skulle herefter svares gaveafgift af et beløb på 3,1 mio. kr.
UfR 1996.1021 HD (TfS 1996.448 HD og TfS 1993.145 ØLD): Jens P. Koch havde i 1973-1981 overført i alt kr. 3.106.807 til sin datter. Der blev ikke oprettet lånedokumenter. Han eftergav beløbet i 1986. ØL lagde til grund, at der ikke var indgået nogen aftale om tilbagebetaling af de i sagen omhandlede pengebeløb, og at beløbene måtte anses som gaver ydet i de enkelte indkomstår. HR's flertal lagde til grund, at beløbene var optaget som gæld og tilgodehavender i selvangivelserne, at gælden var omtalt i datterens ægtepagt fra 1983, at der ved enkelte lejligheder var betalt afdrag/renter på lånene, og at lånebeløbene var sikret ved ejerpantebrev på 1,2 mio kr. Beløbene fandtes på denne baggrund at være overført som lån. Sagen blev hjemvist til værdiansættelse af den ved gældseftergivelsen i 1986 ydede gave. Værdiansættelsen måtte blandt andet bero på en vurdering af debitors solvens, og det fandtes sandsynliggjort, at datteren ikke fuldt ud ville kunne indfri den pågældende fordring, og at der derfor måtte ske en kursansættelse af fordringen. Faderen havde i 1982-1985 hvert år eftergivet datteren kr. 56.000 som gave til hende og hendes 6 børn (7 gange 8.000 kr). Da kravet ikke var forældet, blev datteren dømt til at indgive gaveanmeldelse vedrørende disse gaver.
TFA 2002.15 VLK (FM 2001.125 VLK): M havde i 1996 ydet udlånt provenuet på 850.000 kr. fra salg af ejendom til søn og to børnebørn som rentefri familielån, som ifølge gældsbrevene skulle afdrages med 40.000 kr. pr. år, første gang d. 01.09.1996 og derefter hver d. 01.01. M døde d. 27.03.1999. M havde ifølge sønnen mundtligt tilkendegivet, at de fastsatte afdrag skulle afskrives på gældsbrevene. M havde ikke ved påtegning på gældsbrevene nedskrevet disse eller på anden måde kvitteret for afdragene. Skifteretten i Århus fandt herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse gældsbrevene for nedbragt i overensstemmelse med deres indhold. De tre gældsbreve skulle herefter indgå i boafgiftsberegningen med den pålydende værdi. VL stadfæstede.
UfR 2004.1974 VLK: A havde i 1999 udlånt 305.000 kr. til hvert af sine 3 børn, som havde underskrevet rente- og afdragsfrie gældsbreve til A. Arvingerne påstod, at de 3 gældsbreve ved A's død i 2003 var nedbragt til i alt 164.400 kr. Skifteretten i Århus lagde til grund , at restgælden på de 3 gældsbreve ved A's død udgjorde 768.000 kr., idet A ikke ved påtegning på gældsbrevene eller på anden måde havde kvitteret for afdrag, der heller ikke havde fundet udmøntning i en dokumenterbar bankoverførsel. VL stadfæstede.
TFA 2005.481 VLD: H, der sad i uskiftet bo med fællesbørnene A og B, døde i 2002. H havde stillet sikkerhed i form af aktier over for to banker for B's tidligere ægtefælle D's gæld. B var til dels meddebitor, til dels selvskyldnerkautionist. H indfriede sikkerhedsstillelserne i 1998 med 254.471 kr. og i 1999 med 207.808 kr. og betalte en advokatregning på 50.882 kr. VL fandt, at H ved indfrielserne havde fået et regreskrav mod B. Efter de afgivne forklaringer sammenholdt med, at H havde givet B andre betydelige gaver, og at der ikke var oplysninger om, at kravet var søgt inddrevet, lagde VL til grund, at H havde givet afkald på kravet. Boet efter H kunne derfor heller ikke gøre krav gældende.
Køb eller anden retshandel, hvor der ikke er ydet fuldt vederlag. (Negotium mixtum cum donatione). Se herom Lego Andersen i Gavebegrebet, 1988, p. 641 ff. Disse gaver var udtrykkeligt nævnt i AAL § 44, stk. 1 in fine, men er ikke omtalt specielt i BAL eller bemærkningerne hertil.
Båndlagte gaver er afgiftspligtige efter de almindelige regler, jfr. Poul Olsen p. 93
Rentefri anfordringslån er normalt ikke en afgiftspligtig gave.
Der er ikke materielle regler om betingede gaver i BAL. Reglerne i AAL § 13 er ikke gentaget i loven. Se derimod BAL § 1, stk. 3 vedrørende betinget arv, som er en radikal ændring af AAL § 13.
Er der tale om suspensivt betingede gaver, er det i bem. p. 29 anført, at der først skal svares gaveafgift, når betingelsen kommer til stede. Er det betingede gaveløfte afgivet før d. 01.07.1995, skal gaveafgiften, når betingelsen indtræder, berigtiges efter de regler, der var gældende, da gaven blev ydet, jfr. BAL § 48, stk. 3.
TFA 2001.469 ØLD: Værge for M havde d. 02.11.2000 ansøgt Bornholms Statsamt om godkendelse af 3 gaver á 15.000 kr. til 3 børn. M døde d. 27.01.2001. Statsamtet godkendte gaverne d. 22.02.2001. Da de ansøgte gavebeløb ikke var godkendte og ydet af afdødes værdier inden dødsfaldet, fandtes beløbet ikke at kunne undtages fra boafgiftspligten, jfr. BAL § 1.
Motiverne omtaler derimod ikke de resolutivt betingede gaver, hvilket må indebære, at der ikke længere er mulighed for at få gaveafgiften tilbagebetalt, hvis gaven skal gives tilbage. Bue Skammelsen antager i Karnov 1996 p. 5831 note 13, at afgiftsberegningen kan genoptages i tilfælde af resolutivt betingede erhvervelser. Petersen og Skammelsen p. 39 støtter ikke overraskende dette sympatiske synspunkt
Gaveløfter kan afgives med skatteforbehold, d.v.s. gøres betingede af, at overdragelsen kun har bestemte skattemæssige konsekvenser, jfr. Lida Hulgaard i Lærebog i Skatteret , 9. udg. 2000 p.333. Se også TfS 1997.298: Notat af 26.09.1996 fra Skatteministeriets Retssikkerhedsudvalg om skatteforbehold og omgørelse.
SKDM 1971.36: Såfremt en aktieoverdragelse i gavebrevet er ydet under forudsætning af, at amtstuen godkender den i gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, må gaven i skattemæssig henseende anses for ydet på det tidspunkt, hvor gavemodtageren er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt amtstuen måtte fastsætte en højere værdi af aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det må dog være en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen. Den omstændighed, at gaven ydes i et indkomstår, men først annulleres i et senere indkomstår, fandtes ikke at kunne medføre ændringer i besvarelsen.
Se også Lrs. Alf Bent Hermann i SO 3/1994 p. 88-91: Kan gavedispositioner omgøres? Omtaler en sag, hvor en enke primo 1992 gaveoverdrog aktier i Hafnia Holding til kurs 350 til sine to sønner. Da det ikke kunne afvises, at aktiernes børsnoterede kurser ikke havde været i overensstemmelse med selskabets indre værdi, slap sønnerne for at betale gaveafgift.
Lida Hulgaard omtaler i Lærebog i Skatteret , 9. udg. 2000 p. 333-334 to afgørelser, hvor der er givet tilladelse til omgørelse. Se også Torben Bagge og Bodil Dyrbjerg i Revisorbladet nr. 2/1997 p. 18-30 samt TfS 1997.298: Notat af 26.09.1996 fra Skatteministeriets Retssikkerhedsudvalg om skatteforbehold og omgørelse.
SKM2010.803 SR: SR bekræftede, at en omstødelse i henhold til AL § 31, stk. 1 af en i 2007 ydet gave i form af overdragelse af en udlejningsejendom fra en nu afdød far til sin ene datter, med den konsekvens at gaven er ugyldig ex tunc, skattemæssigt vil medføre, dels at den af faderen for indkomståret 2007 opgjorte skattepligtige avance ved overdragelsen annulleres, dels at den indbetalte gaveafgift tilbagebetales til datteren og dels at det skattemæssige resultat af ejendommen tilbageføres fra datteren til dødsboet for perioden fra den nu omstødte overdragelse og optages i boets regnskab, indtil dødsboet afhænder eller udlægger ejendommen. SR bekræftede endvidere, at tilsvarende omstødelse af kontantgave fra den afdøde far til datteren på 39 mio. kr. vil medføre, at den indbetalte gaveafgift skal tilbagebetales til datteren. For begge situationer lagde SR afgørende vægt på, at der vedrørende gaveoverdragelserne er indledt omstødelsessag og indgået retsforlig.
Undladelse af anfægtelse af testamente
Undladelse af at anfægte et mundtligt eller i øvrigt formløst testamente betragtes ikke som en gave, jfr. AAL-kommentar p. 80, Skifteret p. 359, Jørgen Nørgaard i Arveret p. 445 og Jens Anker Andersen i FM 1992.75. Situationen er en anden, hvis arvingen erkender, at der slet ikke foreligger et testamente, jfr.
TfS 1984.312 SKD: Afdødes datter, som var privatskiftende enearving, ønskede SKD's godkendelse af, at 2 personer kunne få udbetalt legater på hver 20.000 kr., og at hendes 3 børn hver kunne få udbetalt sumlegater på 100.000 kr. Afdøde havde ikke oprettet testamente herom, da hun ville stille datteren frit for, om hun ville opfylde ønskerne. Udtalt, at ydelserne måtte anses som indkomstskattepligtige gaver og gaveafgiftspligtige gaver fra datteren.
En aftale om, at giver betaler alle omkostningerne ved gaveoverdragelsen, betragtes ikke som en gave, jfr. Lego Andersen i Gavebegrebet p. 590 og
SKDM 1980.68: Amtsskatteinspektoratet medtog kr. 8.939 ved gaveafgiftsberegningen under henvisning til, at giver alene havde påtaget sig at afholde omkostningerne ved udstedelsen af ejendomsskødet. Da det var sædvanligt der på egnen, at sælger og køber hver bar hver halvdelen af omkostningerne, anså man halvdelen heraf for gave. SKD fandt, at der skulle bortses fra de af giver afholdte omkostninger i forbindelse med ejendomsoverdragelsen.
En aftale om, at giver betaler gaveafgiften, betragtes ikke som en gave.
En aftale om, at en arving eller en legatar betaler andre arvingers eller legatarers bo- eller tillægsboafgift, anses ikke for en gave, hvis betaling kan ske med den pågældendes lod i boet.
Et afkald på falden arv anses ikke for en gave, hvis betingelserne i BAL § 5 er opfyldte,
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
29-03-12