International ret

International procesret

Retsregler

Bøger

Artikler

Retspraksis

Internationale ægteskabssager


Retsregler

Lov om Bruxelles I-forordningen m.v.,  lov nr. 1563 af 20.12.2006

Bekg. nr. 674 af 24.06.2004 om lovvalg mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elektroniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller konkurs

Bekg. nr. 152 af 18.03.1999 om anvendelse af EF-domskonventionen m.v.

Lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekg. nr. 635 af 15.09.1986 som ændret ved lov nr. af 29.03.1995 og lov nr. 389 af 14.06.1995.

Bruxelles-konventionen af 1986 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.

Bøger

Heinrich Nagel: Nationale und internationale Rechtshilfe im Zivilprozess, 1972, Nomos Verlagsgesellschaft, Baden-Baden. Anmeldt af Jørgen Trolle i UfR 1972 B.137-138.

Michael Bogdan: Internationell konkurs- och akkordrätt, Stockholm, 1984, 438 sider. Anmeldt af Ole Lando i JUR 1985.39-40.

Jan Krophöller: Europäischers Zivilprozessrecht. Kommentar zum EuGVÜ (EF-domskonventionen), 2. Auflage, 1987, Heidelberg. Anmeldt af Ole Lando i UfR 1989 B. 245-247.

Per Christiansen: EF-domstolen og Fellesskapets processrett, 1. udg. 1994, Forlaget Tano.

Allan Phillip: EU-IP, 1. udg., 1994, DJØF. Anmeldt af Joseph Lookofsky i UfR 1995 B.71-73.

Allan Phillip: EU-IP Domssamling, 1. udg. 1995. DJØF

Peter Arnt Nielsen: International privat- og procesret, 1. udg., 1997, DJØF.

Michael Bogdan: Sveriges och EU:s internationale insolvensrätt, 1997, Norstedts Juridik. Anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1998 B. 70-71.

Ketilbjørn Hertz: Jurisdiction in Contract and Tort under the Brussels Convention, 1998, 317 sider, DJØF. Anmeldt af Joseph Lookofsky i UfR 1998 B.296 af Kirsten Thorup i EU-ret & Menneskeret 1998 p.170-174, samt af Peter  Arnt Nielsen i JUR 1998.406-410.

Erik Werlauff: Common European Procedural Law. European law requirements imposed on national administration of justice, 1. udg., 1999, 320 sider. DJØF.

Peter Arnt Nielsen: International erhvervsret, Privat- og procesret, 1999, 209 sider, Greens Jura Bibliotek. Anmeldt af Joseph Lookofsky i UfR 1999 B.459/2-460.

Erik Werlauff: Fælleseuropæisk procesret - europaretlige krav til dansk retspleje, 2. udg., juni 2000, 296 sider, DJØF. 1. udg. er anmeldt af Eva Smith i UfR 1998 B. 267-268.

Ulrik Rammeskov Bang-Pedersen: Internationale aspekter af insolvens- og tingsretten, 1. udg. okt. 2002, 810 sider, Thomson.

Kim Østergaard: Elektronisk handel og international proces- og privatret - En komparativ analyse af retten i USA og EU, 1. udg., 2003, 350 sider, DJØF

Henrik Spang-Hanssen: Cyberspace & International Law on Jurisdiction. Possibilities of Dividing Cyberspace into Jurisdictions with help of Filters and Firewall Software, 1. udg. 2004, 700 sider, DJØF

Mikael Berglund: Cross-Border Enforcement of Claims in the EU. History, Present Time and Future. Wolters Kluwer/Norstedts Juridik, Alphen aan den Rijn 2009. 280 s. + 110. Anmeldt. af Peter Arnt Nielsen i UfR 2009 B.289-290.

Ketilbjørn Hertz  og Joseph Lookofsky: Transnational Litigation & Commercial Arbitration, An Analysis of American, European and International Law, 3. udg., maj 2011, 975 sider, DJØF.

Ketilbjørn Hertz: Bruxelles I- forordningen, 2. udg., marts 2015, 619 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Arnt Nielsen i UfR 2015 B.270-271

Artikler

Allan Philip i UfR 1971 B.225-243: International domstolskompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i de europæiske fællesskaber.

Mogens Munch i UfR 1972 B.169-178: Udkastet til EF-konventionen om konkurs.

Bjarne Frandsen i JUR 1978.48-50: Den internationale Dommerunion.

Erik Siesby i JUR 1978.241-245: Om tilpasningen af EF-domskonventionen.

Joseph M Lookofsky i UfR 1985 B.73-79: Godsværneting og "Due Process of Law"

Jens K. A. Dinesen i JUR 1986.121-146: International forkyndelse og bevisoptagelse i almindelige borgerlige sager.

Joseph M. Lookofsky i UfR 1987 B.406-410: "Pre-Trial Discovery", den Internationale Proces, og Société Nationale.

Ole Borch i ADV 1991.58-59: MIICA - Den internationale Konkurskonvention.

Christian Sagawe i ADV 1994.258-259: Tvangsfuldbyrdelse i Tyskland på grundlag af dansk gældsbrev.

Allan Phillip i EU-ret & Menneskeret nr.2/1995 p.79-83: Forståelse af artikel 21, 22 og 57 i Domskonventionen - kommentar til EF-domstolens dom i Tatry-sagen.

Christian Sagawe i ADV 1997.7-8: Taktiske overvejelser i internationale retstvister.

Søren Borup Nørgaard og Arne Møllin Ottosen i ADV 1997.72-74: Flere taktiske overvejelser i internationale retstvister.

Erik Werlauff i EU-ret & Menneskeret 1997 p.181-206: Fælleseuropæisk procesret. (Artiklen søger at give et samlet overblik over EU's og EMRK's krav til retsplejen ved de nationale domstole.)

Peter Arnt Nielsen i UfR 2000 B.164-174: EU's forslag til domsforordning.

Peter Arnt Nielsen i Rettid 2001.201-226: Diplomatkonferencen om en global domskonvention

Nicolai Mallet og Michael Bo Jaspers i UfR 2001 B.71-77: Fuldbyrdelse af danske domme og officielt bekræftede dokumenter i Tyskland i henhold til domskonventionen - tillige en kommentar til EF-domstolens afgørelse i retssag C-260/97, Unibank A/S mod Flemming G. Christensen.

Ketilbjørn Hertz i UfR 2001 B.160: Fuldbyrdelse af danske domme i henhold til Bruxelles-konventionen - supplerende bemærkninger i anledning af UfR 2001 B.71 ff.

Peter Arnt Nielsen i Rettid 2002.66-73: Forhandlingerne om en global domskonvention

Lars Lichtenstein i Rettid 2002.112-153: International procesret og E-handel

Tine Bach Svenningsen i Justitia nr. 1/2003 p. 3-53: Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område i EU efter ikrafttrædelsen af Rådet forordning (44/2001).

Peter Arnt Nielsen i Advokaten 2004.1548-160: EU-udvidelsen, international procesret og voldgift.

Ana M. López-Rodriguez i UfR 2005 B.124-131: Alternativ konfliktløsning ved grænseoverskridende tvister - jagten på at sikre en bedre klageadgang for forbrugere.

Peter Arnt Nielsen i UfR 2007 B.175-179: Danmarks civilretlige parallelaftaler.

Lena Johnsen i NTS nr. 4/2007 p. 52-63: Konkursbehandling av Norsk filial av Utenlandsk Foretak. (Vurdering af norske domstoles konkursjurisdiktion, herunder om skyldnerens hovedforretningssted. Om følgerne efter indledningen af en konkurs. Tillige omtale af EU’s konkursforordning.)

Anders Pilgaard Andersen i Rettid 2009 afhandling nr. 15: Komparativ analyse om anerkendelse af fremmede domme i Danmark og USA

Peter Arnt Nielsen i UfR 2012 B.212-220: Forslaget til en ny Domsforordning (Kommissionen fokuserer på fire emner. For det første foreslår den, at Domsforordningen også skal regulere domstolenes internationale kompetence for sager, hvor sagsøgte har bopæl uden for EU. Dette forslag vil indebære afskaffelse af nationale kompetenceregler, for Danmarks vedkommende mange af reglerne i RPL kap. 22. For det andet vil Kommissionen afskaffe eksekvaturproceduren og derved gøre anerkendelse af domme automatisk og tvangsfuldbyrdelse heraf hurtigere. For det tredje og fjerde vil Kommissionen forbedre effektiviteten af eksklusive værnetingsaftaler og voldgiftsaftaler, så en sådan aftale ikke kan »torpederes« af en part, der vil undgå aftalen.)

Johannes Grove Nielsen og Mette Højbjerg i ADV nr. 10/2013 p. 36-38: På fisketur hos modparten (Danske virksomheder, der har aftalt dansk værneting i alle sine kontrakter, kan ikke forvente at være fredet for de amerikanske Discovery-regler. Den amerikanske kontraktpart kan fortsat anlægge sag i USA. Få indblik i, hvordan reglerne giver parterne mulighed for at fiske oplysninger hos hinanden.)

Peter Arnt Nielsen i UfR 2013 B.83-89: Den nye Domsforordning (De vigtigste ændringer af Domsforordningen, vedtaget d. 12.12.2012, diskuteres. Ændringerne vedrører navnlig internationale sager, afskaffelse af eksekvatur, værnetingsaftaler og voldgift)

Morten Frank og Gregers Gam i UfR 2013 B.185-192: Anerkendelse af udenlandske retsafgørelser og voldgiftskendelser i dansk ret. (Artiklen belyser retsstillingen vedrørende anerkendelse af udenlandske retsafgørelser hidrørende fra lande uden for EU/EFTA. Anerkender Danmark udenlandske retsafgørelser på ulovbestemt grundlag? Hvor meget er en ikke-anerkendt retsafgørelse værd som bevis? Hvilke konsekvenser har retsplejelovens § 223a haft? På 80-året for bestemmelsens indførelse er det tid at gøre status. Udviklingen vedrørende anerkendelse af udenlandske voldgiftskendelser inddrages som kontrast og parallel.)

Peter Arnt Nielsen i UfR 2013 B.221-227: Engelsk injurieturisme. (Man kan i England let kan få dømt en person for udtalelser, der i andre lande ikke er ærekrænkende. Det skyldes flere faktorer, især engelske og europæiske regler om domstolenes internationale kompetence, de engelske lovvalgsregler, fraværet af EU-lovvalgsregler og engelsk injurielovgivning, der stiller skadelidte godt. Det konkluderes, at medier og andre bør tænke sig godt om, inden udtalelser eller tegninger, der kan opfattes injurierende eller krænkende, fremsættes på internettet.)

Kasper Steensgaard i UfR 2014 B.266-273: Opfyldelsesværnetinget for aftaler om levering af tjenesteydelser i europæisk ret (Bruxelles I-forordningen ændrede opfyldelsesværnetinget i europæisk procesret. Aftaler om køb af løsøre og levering af tjenesteydelser blev undergivet en særregulering, som imidlertid ikke gav et klart svar på alle relevante spørgsmål. I artiklen behandles opfyldelsesværnetinget i aftaler om levering af tjenesteydelser, og på baggrund af nyere praksis fra EU-domstolen konkluderes bl.a. på tjenesteydelsesbegrebet i forordningen og principperne for fastlæggelse af »stedet for opfyldelse« i forskellige situationer.)

Peter Nørgaard i UfR 2014 B.300-306: Deliktsværneting på tværs af grænser (På baggrund af en række afgørelser fra EU-Domstolen vedrørende rækkevidden af deliktsværnetingsreglen i Bruxelles I-forordningen diskuterer artiklen, om bestemmelsen har et videre anvendelsesområde end den tilsvarende regel i RPL § 243, der jf. § 246, stk. 1, 1. pkt., anvendes i forhold til sagsøgte uden for EU.)

Thomas E. Christensen i UfR 2015 B.387-395: Ulovbestemt anerkendelse af udenlandske retsafgørelser

Lasse Højlund Christensen i ET nr. 2/2017 p. 149-157 : Anmeldelse af Jonas Von Goeler: Third-party funding in international arbitration and its impact on procedure, Wolters Kluwer 2016, 481 sider.

Retspraksis

UfR 2006.195 HD: I 1985 var Mærsk Olie og Gas A/S (M) i gang med at udlægge en rørledning mellem oliefelterne Gorm og Rolf i Nordsøen. En hollandsk trawler fiskede i nærheden, og det viste sig efterfølgende, at der var sket skader på rørledningen ti steder. M holdt firmaet M. de Haan en W. de Boer (S) ansvarlige for skaderne, da selskabet var ejer af den hollandske trawler. I 1987 blev der på begæring af S oprettet en begrænsningsfond i Holland. Mærsk Olie og Gas A/S anmeldte trods opfordring hertil ikke sit erstatningskrav i fonden, men anlagde i stedet erstatningssag ved Vestre Landsret. M havde bl.a. gjort gældende, at den hollandske afgørelse om at oprette en ansvarsbegrænsningsfond ikke skulle anerkendes i Danmark som følge af EF-domskonventionens artikel 57, og at den hollandske afgørelse i givet fald alene kunne tillægges positiv retskraft i forhold til én af de ti skader. Højesteret frifandt S, da de hollandske afgørelser om begrænsningsfonden skulle anerkendes og tillægges retskraft i Danmark efter deres indhold. M anmeldte ikke erstatningskravet i begrænsningsfonden, hvilket – efter det oplyste – havde præklusiv virkning efter hollandsk ret. M havde herefter ikke noget krav mod S, der som følge heraf blev frifundet.

UfR 2008.557 ØLK: Fuldbyrdelse i Danmark af 2 østrigske udeblivelsesdomme afsagt før 01.07.2007, var omfattet af EF-domskonventionen og EF-domskonventionsloven og ikke af lov om Bruxelles I-forordningen og ”parallelaftalen”. ØL udtalte at indsigelse om, at de østrigske retsafgørelser ikke kan danne grundlag for fuldbyrdelse over for selskabet som domfældt, må afgøres i forbindelse med fogedrettens behandling af begæringen om tvangsfuldbyrdelse, jf. EF-domskonventionslovens § 14, jf. RPL § 501.

UfR 2010.957 ØLK: Sagen drejede sig om, hvorvidt en udeblivelsesdom af 03.04.2009 fra Landgericht Kiel var eksigibel i Danmark. Det indledende processkrift i sagen var blevet forkyndt for selskabet A d. 19.01.2009. ØL udtalte, at det indledende processkrift var forkyndt for A ved dennes direktør d. 19.01.2009. Det fremgik af forkyndelsesattesten, at adressaten skriftligt var blevet underrettet om, at han kunne nægte at modtage dokumentet, hvis det ikke var affattet på eller ledsaget af en oversættelse til enten et sprog, som han forstod, eller det officielle sprog på forkyndelsesstedet. Det fremgik endvidere af attesten, at direktøren ikke nægtede at modtage dokumentet. ØL fandt på denne baggrund ikke grundlag for at nægte anerkendelse af dommen i medfør af Bruxelles I-forordningen art. 34, nr. 2.

UfR 2010.1723 VLK: Riis Retail A/S, R, lagde i maj 2008 sag an mod Bestseller Retail Spain S.L.U, B, og påstod denne dømt til at betale 380.321,90 € for indretning af en række af S’s butikker på Gran Canaria og Tenerife i Spanien. R havde anlagt sagen ved Retten i Kolding og til støtte herfor anført, at B kunne sagsøges i Danmark, jf. domskonventionen art. 5, nr. 1, jf. RPL § 247, og at sagen skulle afgøres efter dansk ret, jf. lovvalgskonventionen, art. 4. nr. 2. B påstod sagen afvist, idet der ikke var værneting i Danmark. VL udtalte, at et selskab ifølge Bruxelles I-forordningens art. 5, nr. 1, litra a, i sager om kontraktforhold kunne sagsøges på det sted, hvor den pågældende forpligtelse, der lå til grund for sagen, var opfyldt eller skulle opfyldes. Opfyldelsesstedet ved henholdsvis salg af varer og levering af tjenesteydelser var i henhold til art. 5, nr. 1, litra b, jf. litra c, selvstændigt fastlagt til det sted, hvor henholdsvis varerne eller tjenesteydelserne var leveret eller skulle have været leveret. Selvom realydelserne i denne sag bestod af både salg af varer og levering af tjenesteydelser, fandt VL ikke, at dette forhold bragte sagen uden for anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningens art. 5, nr. 1, litra b. Da der mellem parterne var enighed om, at opfyldelsesstedet for både salg af varer og af tjenesteydelser var Spanien, gav Bruxelles I-forordningen ikke hjemmel til at sagsøge B i Danmark.

UfR 2011.612 HKK: A og B havde indgået aftale om, at A skulle købe nogle anparter i et selskab, S, bl.a. bestående af en ejendom. B ejede på aftaletidspunktet imidlertid ikke selv anparterne, hvilket C gjorde. På dagen for aftaleindgåelse udstedte A et gældsbrev på 1,5 mio. kr. til C. Heraf fremgik det, at beløbet var ydet som lån, i forbindelse med at A finansierede B's køb af anparterne af C. En bank stillede på B's foranledning en garanti på 1,5 mio. kr. over for et selskab med tilknytning til C. C solgte anparterne til B, hvorefter A senere anlagde sag mod C og B med krav over for B om bl.a. ophævelse af aftalen vedr. anpartsoverdragelsen, over for C om kvittering af gældsbrevet og frigivelse af bankgarantien og over for begge om erstatning for udgifter til drift af S efter overdragelsen. A mente, at B og C havde handlet svigagtigt, da de ikke havde oplyst ham, om at den omtalte ejendom, som var en del af anparterne i S havde flere fejl og mangler. Spørgsmålet var herefter, hvor sagen skulle anlægges. B boede i Danmark, hvorfor sagen blev anlagt ved VL mod både B og C. C boede imidlertid i udlandet, hvorfor han ikke mente, at han havde værneting i Danmark. HR vurderede, at kravene måtte anses for at være så snævert forbundne, at det var ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser, i tilfælde af at de blev påkendt hver for sig. A kunne derfor sagsøges her i landet efter Bruxelles-Konventionens artikel 6, nr. 1.

UfR 2012.3152 VLK: Det tyske selskab, T, anmodede om anerkendelse og fuldbyrdelse af to tyske afgørelser angående et mellemværende mellem T og det danske selskab, D. D var ved dommen dømt som udeblevet. Betingelserne for, at fogedretten kunne erklære de tyske afgørelser for eksigible i Danmark og træffe afgørelse om tvangsfuldbyrdelse, jf. Bruxelles I-forordning m.v § 1 og art. 38 stk. 1 og art. 41, var til stede. Fogedretten i Holstebro bestemte herefter, at anmodningen fra T kunne imødekommes. D var ved den fremsendte stævning blevet opfordret til inden for en ufravigelig frist på 2 uger efter forkyndelsen af stævningen at meddele, at denne ville forsvare sig mod påstanden. D udtalte, at de havde modtaget en del materiale på tysk, som de ikke forstod. Kun lidt havde været oversat til uforståeligt juridisk dansk. T havde ikke fremlagt nogen dokumentation for, at stævningen var forkyndt i god tid og at der havde forelagt en tilstrækkelig oversættelse til dansk. Forordningens § 34, nr. 2 medførte, at processkriftet i en sag skulle være forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han havde kunnet varetage sine interesser. VL fandt, at det var usikkert, om kravene til anerkendelse af en retsafgørelse, jf. forordningen § 34, nr. 2 var opfyldt. Derfor ophævede VL de påkærede kendelser, og tog D’s påstand til følge.

UfR 2014.3483 ØLK: Dansk firma, D, der leverede tøj til italiensk firma, I, lagde ved Københavns Byret sag an mod I med påstand om betaling af fakturaer vedr. leverede varer. BR afviste sagen med henvisning til Bruxelles-I-forordningens art. 5, nr. 1, litra b, hvorefter værneting afgøres efter leveringssted. Idet D og I ikke havde aftalt leveringssted, fastlægges dette, uafhængigt af den materielle ret, der gjaldt for aftalen, til det sted, hvor køber havde den faktiske råderet over varerne på det endelige bestemmelsessted. BR fandt derfor, at rette værneting var Italien. ØL stadfæstede BR’s kendelse, idet der, selvom der på de løbende fakturaer var anført angivelserne ”CIF” eller ”Carriage and insurancepaid”, var begrundet tvivl om, hvorvidt de anførte leveringsbetingelser var aftalt mellem D og I.

UfR 2015.275 VLK: En mobil specialkran, tilhørende vindmølleselskabet M, væltede og blev beskadiget i anledning af et uheld i Sverige d. 15.07.2009. M gjorde gældende, at årsagen til uheldet var, at den vej, som de svenske firmaer S og I havde anlagt, ikke havde den nødvendige bæreevne. Der opstod derfor et hul i vejen, som medførte, at kranen væltede. Parterne var ikke i et kontraktforhold. VL udtalte, at lovvalget beroede på, hvilket land sagen efter en samlet vurdering havde den stærkeste tilknytning til. Et væsentligt moment i denne vurderingen var, at skaden var sket i Sverige og dermed svensk ret. Et moment for dansk ret var, at M, S og I havde fælles bopælslov, idet det tidligere ved dom var slået fast, at S og I på skadestidspunktet havde hovedkontor i Danmark. VL fandt imidlertid ikke, at momenterne for tilknytningen til Danmark var lige så stærke som tilknytningen til Sverige, idet ingen af parterne kunne have en forventning om, at en skade, udført i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed i Sverige, skulle bedømmes efter dansk ret. Sagen skulle herefter afgøres efter svensk ret.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter