Forenklet privat skifte, jf. DSL § 34

a. Betingelserne e. Skat
b. Fremgangsmåden f. Valgmuligheder
c. Retsafgift g. Fordele og ulemper
d. Boafgift

I boer, der udleveres til forenklet privat skifte, skal der ikke indsendes boopgørelse. Denne bobehandlingsform var ikke foreslået af Skiftelovsudvalget. Baggrunden for reglerne er indførelsen af BAL pr. 01.07.1995, hvorefter der er et bundfradrag i boafgiften på 180.000 kr (276.600 kr. i 2016). Efter den tidligere gældende arveafgiftslov blev ifølge bem. p. 39 mellem 7.000-7.500 boer årligt skiftet som rene A-boer (kun nærtstående arvinger) med en arvebeholdning, der ikke oversteg 180.000 kr. Hertil kommer de ikke dødsboskattepligtige boer, hvor den efterlevende ægtefælle var enearving. Disse boers antal udgjorde årligt ca. 3.000. Ydermere vil der være en række boer, hvor ægtefællen ved større bobeholdninger kan succedere i afdødes skattemæssige stilling. I alt mere end 10.000 dødsboer ud af de årligt ca. 30.000 skiftede boer forventedes således at ville kunne behandles efter reglerne om forenklet privat skifte.

Der findes to typer forenklede private skifter, § 33-skifterne, hvor der både kan være ægtefælle og andre arvinger, og § 34-skifterne, hvor ægtefællen er den eneste legale arving.

a. Betingelserne

1) Ikke visse legatarer
2. Ikke separation
3. Succession

Ud over de almindelige betingelser for privat skifte, jf. DSL § 25, skal følgende betingelser være opfyldt

1) Der må ikke være legatarer i boet, jf. herved § 13,  som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift.

Ved dødsfald før d. 01.07.2011 måtte der ikke være legatarer overhovedet.

2) Afdøde og den efterlevende ægtefælle må ikke være separeret.

Reglen er begrundet i, at fraseparerede ægtefæller skal svare boafgift, jf. BAL § 1, stk. 2 e).

Det må derimod være uden betydning, om parterne levede sammen i familieretlig eller skatteretlig henseende.

TFA 2005.218 ØLK: Skifteretten i Helsinge havde udleveret boet efter H til ægtefællen M som eneste arvinger til forenklet skifter i medfør af DSL § 34. Afdødes bror B's udaterede brev var ubestridt modtaget i skifteretten d. 24.11.2004 inden udleveringen til forenklet privat skifte. ØL fandt, at dette brev, navnlig i lyset af den forudgående korrespondance mellem B og skifteretten, måtte forstås som en indsigelse i anledning af det indgåede ægteskab. Da arveforholdene således ikke var afklaret, var skifterettens udlevering af boet til forenklet privat skifte i medfør af DSLs § 34 uberettiget. Skifterettens udlevering ophævedes derfor, og sagen hjemvistes til fornyet behandling.

3) Den efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling.

Ifølge DBL § 59, stk. 1 skal den efterlevende ægtefælle som noget nyt som hovedregel altid indtræde i afdødes skattemæssige stilling, hvis den efterlevende er afdødes eneste legale arving. Den pligtmæssige succession for længstlevende, hvor førstafdøde ikke har livsarvinger, gælder også, hvis boet skiftes som almindeligt privat skifte eller som bobestyrerbo, og uanset om førstafdødes bo bestod af fuldstændigt særeje eller fælleseje. Reglen gælder også i de tilfælde, hvor førstafdødes livsarvinger har givet blanke arveafkald på ventende eller på falden arv, således at længstlevende er eneste legale arving, jf. bem. til L 90 p. 93.

Længstlevende kan dog formentlig vælge ikke at succedere i afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser og indskud på etableringskonti, jf. DBL § 59, stk. 2, hvis erklæring herom afgives senest samtidig med indsendelse af opgørelse over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen, jf. DBL § 59, stk. 3. Muligheden for fravalg af succession er ikke omtalt i DSL § 34, stk. 1, 4), men DBL § 59, stk. 2 må gå forud for DSL § 34, stk. 1, 4) både efter lex posteriorprincippet og lex specialis-princippet. Problemet er ikke omtalt i bemærkningerne. Ifølge ligningsvejledningen beskatning ved dødsfald B.C.1.2 vil betingelserne for udlevering efter DSL § 34 ikke være opfyldt, hvis den efterlevende ægtefælle benytter adgangen efter § 59, stk. 2 og 3, til ikke at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud.

Længstlevende ægtefælle kan ikke vælge at lade boet være skattesubjekt, jf. DSL § 58, stk. 5, hvis længstlevende vælger forenklet privat skifte efter DSL § 34.

Der kan ikke blive tale om boafgift i disse boer, da arv til ægtefællen er afgiftsfri uanset arvens størrelse, jf. BAL § 3, stk. 1 a).

Hvis førstafdødes arvinger har givet blanke arveafkald på falden arv uden vederlag, må § 34 kunne finde anvendelse. Er arveafkaldene givet mod vederlag, finder § 34 ikke anvendelse, da der i disse tilfælde skal svares bo- eller tillægsboafgift af vederlaget, jf. BAL § 5, stk. 4, således som ændret pr. d. 01.01.1997. Ved afgiftsberegningen er der bundfradrag efter førstafdøde, jf.

FM 1996.125 Afgørelse af 06.08.1996 fra Told- og Skattestyrelsen i sagen 99/96-3729-00063: M var død i begyndelsen af 1996 og efterlod sig H samt et særbarn. Særbarnet gav afkald på arv mod et vederlag på kr. 110.394,11, hvorefter H skiftede boet som privatskiftende enearving. Skifteretten i Korsør beregnede først 15% boafgift af vederlaget uden bundfradrag, men annullerede senere afgiftsberegningen og spurgte Told- og Skattestyrelsen, om man var enig i, at vederlaget til særbarnet var afgiftsfrit, idet der skulle ske fradrag af bundfradraget på 184.900 kr. Told- og Skattestyrelsen var enig heri.

Efter ordlyden af BAL § 8, stk. 4 må det kræves, at afdødes arvinger deltager i skiftet, og at udbetalingen af vederlag for arveafkald først sker efter, at skiftet er påbegyndt. I modsat fald er der ikke noget bundfradrag.

UfR 1998.1218 VLK (TFA 1998.324 VLK og FM 1998.119 VLK): H afgik ved døden den 22.05.1997 og efterlod sig M og 2 særbørn. Særbørnene meddelte arveafkald mod vederlag på 38.142,42 kr. til hver, som H betalte d. 02.10.1997, hvorefter H begærede boet udleveret til forenklet privat skifte som eneste arving, jf. DSL § 34. Skifteretten i Hjørring beregnede boafgift svarende til 15% af de ydede vederlag under henvisning til BAL § 8, stk. 4´s ordlyd samt under henvisning til bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at bestemmelsen f. eks. er tiltænkt den situation, at en eller flere arvinger ikke ønsker at overtage et bo til privat skifte, og hvor denne arving så får udbetalt sin arv eller afkaldsvederlag uden skifte, hvorefter boet udleveres til privat skifte til de øvrige arvinger. Landsretten stadfæstede skifterettens afgørelse med samme begrundelse.

Det er i modsætning til § 33-situationen uden betydning, om boet er skattepligtigt, om afdøde drev erhvervsvirksomhed, og om der findes afskrivningsberettigede aktiver i boet.

Det er uden betydning for anvendelsen af DSL § 34, om førstafdødes formue var fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, brøkdelssæreje eller fælleseje.

b. Fremgangsmåden

Skifteretten er ifølge bem. p. 76 ikke pligtig at udlevere boet til forenklet privat skifte, selvom betingelserne herfor måtte være opfyldt. Måtte den summariske skifteform uden udfærdigelse af boopgørelse og deraf følgende mulighed for kontrol være betænkeligt af hensyn til f. eks. kreditorerne eller enkeltarvinger, kan en anmodning om udlevering til forenklet privat skifte afvises, hvorefter boet må behandles efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer.

Da boer, der udleveres en ægtefælle i medfør af § 34 kan være af betydelig størrelse, stilles der ikke som ved udlevering efter § 33 krav om, at der i forbindelse med udleveringen indgives en opgørelse over boets aktiver og passiver. Derimod skal ægtefællen senest 6 måneder efter boets udlevering indgive en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen til skifteretten, jf. § 34, stk. 2, der henviser til § 25, stk. 5. Hvis dødsfaldet er sket efter d. 30.06.2011, er fristen 6 måneder efter dødsdagen, dog mindst 2 måneder efter boets udlevering, jf. DSL § 25, stk. 3.

I boer, der udleveres til forenklet privat skifte efter §§ 33 eller 34, skal boopgørelse ikke indsendes, jf. § 35, stk. 1.

Bestemmelser i DSL, hvis anvendelighed forudsætter, at boet ikke er afsluttet, kan anvendes indtil 15 måneder fra dødsdagen, jf. § 35, stk. 2.

I boer, der udleveres til forenklet privat skifte efter §§ 33 eller 34, anses dødsdagen for skæringsdag, jf. § 35, stk. 3.

Skifteteknisk set må boer, der er udleveret til forenklet privat skifte, ifølge bem. p. 78 betragtes som afsluttet ved udleveringen. De bestemmelser, der refereres til i § 35, stk. 2, er bl. a. reglerne i § 87 om opsigelse af gæld, § 89, der fastlægger typen af sager, hvori skifteretten er kompetent til at træffe afgørelse, reglerne om vejledningspligt i § 91, om oplysningspligt efter § 92, om sagkyndig vurdering i kap. 26 og om hvem, der kan ske forkyndelse til efter § 99, stk. 2.

Under det forenklede private skifte kan enhver af boets arvinger anmode om, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling, jf. § 30, stk. 1, 1), som gælder både for § 33-skifter, jf. § 33, stk. 2, og § 34-skifter, jf. § 34, stk. 2. Arvingerne må herefter i medfør af § 65, stk. 1 kunne kræve, at boet overgår til almindeligt privat skifte. Det er således en sandhed med modifikationer, når det i bem. p. 78 anføres, at boet skifteteknisk set betragtes som afsluttet ved udleveringen.

Anmodningen kan ikke fremsættes efter 15 måneders fristens udløb.

TFA 2014.212/2 VLK: Efter M's død d. 01.04.2012 blev boet d. 14.05.2012 udleveret til 4 fællesbørn til forenklet privat skifte. I boet indgik bl.a. en andelsbolig, der ifølge åbningsstatus havde en værdi på 316.575 kr.. Boets nettoformue var opgjort til 252.701 kr. D. 20.08.2013 anmodede arvingerne, der ikke havde delt boets aktiver bortset fra personlige effekter og indbo, om boets overgang til bobestyrerbehandling. Det havde vist sig, at andelsboligen ikke kunne sælges, og at boet ville bliver insolvent. Skifteretten i Esbjerg kunne ikke imødekomme anmodningen, da boet ved udlevering skifteteknisk var afsluttet, og da der var forløbet mere end 15 måneder fra dødsdagen, jf. herved DSL § 33, stk. 2, jf. § 35, stk. 2. VL stadfæstede og bemærkede, at der ikke var oplyst omstændigheder, der gjorde genoptagelse påkrævet, jf. DSL § 103, stk. 1.

c. Retsafgift

Af boer, der udleveres til forenklet privat skifte, svares en retsafgift på 1.000 kr., jf. RAL § 36 b, stk. 3. Dette gælder, selv om arvebeholdningen overstiger 1 mio. kr. i et bo, som udleveres efter § 34. Afgiften forfalder ved boets udlevering, jf. RAL § 36 f, stk. 2.

d. Boafgift

Der skal pr. definition ikke svares bo- eller tillægsboafgift ved forenklet privat skifte.

Den omstændighed, at der er udbetalt afgiftspligtige forsikringssummer m.v. uden om boet, er ikke til hinder for forenklet privat skifte.

e. Skat

Længstlevende beskattes efter reglerne om uskiftet bo, jf. DBL § 58, stk. 1, 3). Dette gælder, uanset om hele førstafdødes formue eller en del heraf var fuldstændigt særeje, jf. DBL § 58, stk. 3, 2. pkt., og uanset om ægtefællerne var samlevende.

Længstlevende ægtefælle kan ikke vælge at lade boet være skattesubjekt, jf. DSL § 58, stk. 5, hvis længstlevende vælger forenklet privat skifte efter DSL § 34.

Længstlevende indtræder i afdødes skattemæssige stilling, jf. DSL § 34, stk. 1, 4) og DBL § 59. Det er i relation til DSL § 34 uden betydning, om afdøde drev erhvervsvirksomhed, og om der findes afskrivningsberettigede aktiver i boet.

Længstlevende kan dog formentlig vælge ikke at succedere i afdødes forskudsafskrivninger, investeringsfondshenlæggelser og indskud på etableringskonti, jf. DBL § 59, stk. 2, hvis erklæring herom afgives senest samtidig med indsendelse af opgørelse over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen, jf. DSL § 59, stk. 3. En sådan opgørelse skal indleveres til skifteretten senest 6 måneder efter boets udlevering, jf. DSL §34, stk. 2, der henviser til DSL § 25, stk. 5. Muligheden for fravalg af succession er ikke omtalt i DSL § 34, stk. 1, 4), men DBL § 59, stk. 2 må gå forud for DSL § 34, stk. 1, 4) både efter lex posterior-princippet og lex specialis-princippet. Problemet er ikke omtalt i bemærkningerne. Se også Henrik Dam og Jakob Graff Nielsen i SO 2010.545-546

Hvis boets behandlingsform ændres, ændres den skattemæssige behandling ligeledes

SKM2015.283 LSR: Et dødsbo, der var udleveret til forenklet privat skifte efter DSL § 34 og beskattet efter DBL § 58, stk. 1, 4), blev efter afgørelse fra skifteretten genoptaget 1 år efter udleveringen, idet der var sket praksisændring vedr.  grænserne for boets skattepligt. Boet blev behandlet som bobestyrerbo. LSR fandt, at den skattemæssige behandling skulle følge den ændrede behandlingsform, som var fastsat ved skifterettens afgørelse.  

f. Valgmuligheder

Selv om de 3 yderligere betingelser for forenklet privat skifte i DSL § 34, stk. 1 er opfyldt, kan ægtefællen naturligvis vælge et almindeligt privat skifte eller et bobestyrerbo.

Er ægtefællen eneste legale arving, kan ægtefællen også vælge forenklet privat skifte efter § 33.

Fordele og ulemper i forhold til et bobestyrerskifte er de samme som ved et almindeligt privat skifte.

g. Fordele og ulemper

1) Fordele i forhold til almindeligt privat skifte.

  1. Retsafgiften er 1.500 kr. lavere. Hvis arvebeholdningen er på over 1.000.000 kr., er retsafgiften 8.000 kr. lavere.

  2. Ægtefællen slipper for at indlevere en egentlig boopgørelse senest 15 mdr. efter dødsfaldet og kan dermed spare omkostningerne til advokatbistand til boets berigtigelse.

2) Ulemper i forhold til almindeligt privat skifte.

Længstlevende mister muligheden for at lade boet beskatte efter reglerne om skiftede boer, jf. DBL § 58, stk. 1, 5), som ved dødsfald fra og med d. 01.07.2008 giver længstlevende en valgmulighed. Længstlevende kan dermed slippe for at succedere i afdødes latente skatter og lade skatten udløse i et ikke skattepligtigt bo. Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle ønsker beskatning efter skiftede bo, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.

Hvis afdøde har testeret mest muligt til andre arvinger, f. eks. sine niecer, kan boet slet ikke skiftes efter DSL § 34, men skal skiftes som et almindeligt privat skifte eller som et bobestyrerbo. Dette bo er som udgangspunkt ikke et selvstændigt skattesubjekt. Længstlevende beskattes af boets indtægter indtil udlodningen, jf. DSL § 66, stk. 1. Længstlevende beskattes af eventuelle skattepligtige avancer ved udlodningen, selv om disse ellers kunne indgå i et skattefrit bo uden beskatning. Hvis boet ville have været skattepligtigt efter DSL § 6, stk. 1, hvis det havde været et selvstændigt skattesubjekt, kan der dog ske udlodning med succession, jf. DBL § 66, stk. 1, 3. pkt. og længstlevende kan da slippe for avancebeskatning.

Længstlevende kan dog også her gøre brug af reglen i DBL § 58, stk. 1, 5),, og vælge at lade boet beskatte efter reglerne for skiftede boer

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

15-07-16