Selskabsret

Fonde og legater

Retsregler

Betænkninger

Bøger

Artikler

Retspraksis

Fondsbeskatning


Retsregler

Lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lov nr. 712 af 25.06.2014

Lov om fonde og visse foreninger

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekg. nr. 1074 af 07.07.2016

Bekg. nr. 1453 af 15.12.2014 om ophævelse af bekendtgørelse om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde og bekendtgørelse om opløsning, rekonstruktion, konkurs og fusion af erhvervsdrivende fonde (Opløsningsbekendtgørelsen)

Bekg. nr. 1452 af 15.12.2014 om oplysninger om vederlag m.v., som administrator modtager fra en erhvervsdrivende fond

Bekg. nr. 1449 af 15.12.2014 om redegørelse for god fondsledelse og om redegørelse for fondens uddelingspolitik på fondens hjemmeside m.v.

Bekg. nr. 1448 af 15.12.2014 om begrænset erhvervsdrift

Bekg. nr. 1064 af 17.11.2011 om opløsning af erhvervsdrivende fonde (likvidation, konkurs, tvangsopløsning og fusion) (Opløsningsbekendtgørelsen)

Bekg. nr. 248 af 23.03.2006 om nedsættelse af grundkapitalen i erhvervsdrivende fonde

Bekg. nr. 957 af 10.07.2013 om anbringelse og bestyrelse af fondes midler

Vejledning nr. 9845 af 04.09.2017 om revision og kontrol efter fondslovgivningen af ikke-erhvervsdrivende fonde

Betænkninger

Bet. nr. 970/1982 om fonde.

NOU 1998:7 Om stiftelser, Oslo 1998, 94 sider. Anmeldt af Lennart Lynge Andersen i UfR 1998 B.296/2-297.

Bøger

Ernst Andersen: Legater og stiftelser, 1962

Ernst Kaufmann: Erhvervsdrivende selvejende institutioner, 3. udg., 1973, 471 sider, DJØF.

Svenn Heide: Ikke-erhvervsdrivende fonde, 1986

Christen Boye Jacobsen, Steen Askholt, Kim Busck-Andersen, Lene Kærgaard Hansen, Olaf Hasselager og Aksel Runge Johansen: Erhvervsdrivende fonde - en lovkommentar, 1.udg., 1989, 438 sider, FSR's Forlag.

Nyt om Fonde nr. 6/1998, 37 sider. Udgivet af BG Bank

Katarina Olsson og Lennart Lynge Andersen (red.): Stiftelser i Norden - Rapport från ett forskningssymposium i september 1999, 2000, 164 sider, Juristförlaget i Lund. Anmeldt af Peter Mortensen i UfR 2000 B.651/2-653.

Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard: En fondsbestyrelses arbejde. 2. rev. udg., 2001 Udgivet af Danske Forvaltning. 1. udg. 1992 udgivet i anledning af Bikubens Forvaltningsafdelings 100 års jubilæum i 1992. Anmeldt af Paul Krüger Andersen i NTS nr. 2/2001.120.

Rasmus Kristian Feldthusen: Trusts, 1. udg., maj 2002, 400 sider, Thomson.

Lennart Lynge Andersen: Fra stiftelse til fond, 1. udg., 2002, 586 sider, Gjellerup

Katarina Olsson og Lennart Lynge Andersen (red.): Stiftelser i Norden II, 2002, 220 sider, Gjellerup. Anmeldt af Erik Werlauff i UfR 2002 B.488-489.

Kim Köhler og Knud Steffensen: Fondsregnskaber - Regnskabs- og revisionspraksis, 1. udg. 2003, 195 sider, Gjellerup

Jytte Heje Mikkelsen og Erik Werlauff: Den Erhvervsdrivende Fond, 1. udg., juni 2008, 600 sider, Gjellerup, anmeldt af Axel Kierkegaard i UfR 2008 B.409/1.

Jytte Heje Mikkelsen og Lars Bunch: Erhvervsdrivende fonde - en lovkommentar, 1. udg., aug. 2009, 1262 sider, Thomson Reuters

Lennart Lynge Andersen: Lærebog i fondsret, 5. udg., jan. 2010, 152 sider, Thomson Reuters. 1. udg. 1995 er anmeldt af Erik Werlauff i UfR 1995 B.168.

Teddy Wivel: Bestyrelsesarbejde i selvejende og nonprofit institutioner - en håndbog for bestyrelsesmedlemmer og ledere, 4. udg., nov. 2012, 164 sider, Karnov Group.

Anker Brink Lund: Dansk fondsledelse. Erfaringsbaserede oplæg til debat, 1. udg., dec. 2012, 110 sider, DJØF

Lars Kiertzner og Frank Thinggaard: Regnskab og revision i visse fonde og foreninger, 2. udg., dec. 2012,  311 sider, Karnovgroup. 1. udg., feb. 2004, er anmeldt af Lennart Lynge Andersen i UfR 2004 B. 230-231.

Tomas Krüger Andersen: Private Equity Transaktioner, aftaler og regulering, 1. udg, 2013, 252 sider, DJØF. Anmeldt af Jakob Mosegaard Larsen i UfR 2014 B.92/1

Kapitel 1. Introduktion til private equity
Kapitel 2. PE-fonde
Kapitel 3. Forvaltere af PE-fonde
Kapitel 4. Venturekapital investeringer
Kapitel 5. Buyouts
Kapitel 6. Exits

Lennart Lynge Andersen: Almindelige fonde og faglige foreninger, 7. udg., jan. 2015, 373 sider, Karnov Group, 1. udg. 1984 er anmeldt af Stig Lynghøj Nielsen i FM 1986.33-36 og af Ditlev Tamm i UfR 1986 B.71-72.

Hanne Søndergaard Birkmose og Martin Christian Kruhl: Forvaltere af Alternative InvesteringsFonde - FAIF, 1. udg., juni 2015, 338 sider, Karnov Group

Bernhard Gomard og Peer Schaumburg-Müller : Kapitalselskaber og erhvervsdrivende fonde, 8. udg., juni 2015, 848 sider, DJØF

Christian Edelvold Berg og Anker Brink Lund: Dansk fondshistorie, 1. udg., 2016, 252 sider, DJØF

Steen Thomsen: The Danish Industrial Foundations, 1. udg., 2016, 209 sider, DJØF

Søren Bergenser: Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar, 1. udg., april 2017, 346 sider, Karnov Group

Søren Friis Hansen og Jens Valdemar Krenchel: Introduktion til dansk selskabsret II - Personselskaber. Foreninger. Fonde, 3. udg., nov. 2017, 240 sider, Karnov Group

Artikler:

1983

1984

1985

1986

1987
1988

1989

1990

1991

1992
1993

1994

1995

1996

1997
1998

1999

2001

2003

2004
2005

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

1977

Kjeld Rørdam i UfR 1977 B.17-24: Fonds

1983

Lennart Lynge Andersen i ADV 1983.254-257: Fondsudvalgets betænkning.

Thøger Nielsen i ADV 1983.257-262: Fonde - før og efter 1984.

Lennart Lynge Andersen i ADV 1983.268-269: Loven om registrering af fonde.

Notits fra fondsregistret i ADV 1983.269-271: Lov om registrering af fonde.

1984

Viggo Nielsen i UfR 1984 B.327-335: Fondslovene og de sociale og lignende organisationer.

1985

Marianne Højgaard Pedersen i JUR 1985.1-9: Lov om fonde og visse foreninger.

Lene Kærgaard Hansen og Steen Bruun Nielsen i JUR 1985.10-19: Lov om erhvervsdrivende fonde.

Lennart Lynge Andersen i UfR 1985 B. 132-134: Om fondsbegrebet. Kan man tale om en "intetejende" selvejende institution?

1986

Lennart Lynge Andersen i UfR 1986 B.21-27: Hvornår foreligger en fond? (En minutiøs gennemgang af betingelserne for, at man kan tale om en fond).

1987

Erik Werlauff i JUR 1987.96-109: Erhvervsdrivende fonde - særligt om bestyrelsesarbejde, regnskab og aktiebesiddelse. Se også Jytte Heje Mikkelsen i JUR 1987.147-149: En replik vedrørende erhvervsdrivende fonde, og Erik Werlauff i JUR 1987.192: Replik om fonde.

1988

Helle Pallesen i ADV 1988.310-312: Gaver til fonde.

Lennart Lynge Andersen i R&R nr. 7/1994 p. 15 ff.: Skal en fonds revisor beskæftige sig med legatuddelingen.

Preben Juul Kjær i R&R nr. 7/1988 p. 22 ff.: En fonds revisor skal beskæftige sig med legatuddelingen.

1989

Lennart Lynge Andersen i TfS 1989.186: Et cirkulære om fondes rets- og skattesubjektivitet. Se også Helle Pallesens kommentar i TfS 1989. p. 473-475.

Lennart Lynge Andersen i TfS 1989.353: Fondes rets- og skattesubjektivitet.

1990

Eskil Trolle i ADV 1990.369-370: Fusioner og samadministration af fonde vejen frem?

1991

Helge Dockweiler og Karin Hald i ADV 1991.37-39: Frivilligt om fonde skal betale skat.

Ernest Polack i ADV 1991.171: Ikke helt frivilligt om fonde vil betale skat.

Jytte Heje Mikkelsen i ADV 1991.190-193: De nye fondslove - i praksis. (Om erhvervsdrivende fonde).

Lars Hjortnæs i JUR 1991.337-340: Ændringer i fondslovgivningen.

Susanne Nørgaard i R&R  nr. 12/1991 p.10-15: Nye regler for ikke-erhvervsdrivende fonde.

Lennart Lynge Andersen i TfS 1991.98: Forenkling af fondslovene? (Om forslag til ændring af fondslovene fremsat af justitsministeren den 30/1 1990).

Erik Overgaard i TfS 1991.286: Afbureaukratisering af fondslovgivningen.

1992

Ernest Polack i ADV 1992.137: Afbureaukratisering af fondslovgivningen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i ADV 1992.225-226: Erhvervsankenævnets afgørelse vedr. fondsafgrænsning.

Lars Kiertzner i R&R nr. 10/1992 p. 16 ff.: Fonde - afbureaukratisering, regnskabsaflæggelse og revision.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i ADV 1993.236-237: Tvangsopløsning af erhvervsdrivende fonde.

Lennart Lynge Andersen i UfR 1992 B.211-213: Om fondsbegrebet - en kommentar til UfR 1991.819 HD.

1993

Hanne H. Balsløv og Gitte Tarum Gurskov i TfS 1993.215: Ikke-erhvervsdrivende fonde. Kapitalkrav og legalitetsprøvelse.

Lennart Lynge Andersen i UfR 1993 B.179-184: Dagspressens uafhængighed og medarbejderrepræsentation - erhvervsfondslovens § 22, stk. 3.

1994

Lars Kiertzner i R&R nr. 7/1994 p. 39-46: Regnskabsaflæggelse og revision i ikke-erhvervsdrivende fonde.

1995

Jesper Berning i ADV 1995.321: Advokaters legatadministration lettes. (Omhandler anbringelsesbekg. nr. 721 af 31.08.1995).

Brian Bruun Hansen i ADV 1995.324-325: Formuens uigenkaldelige udskillelse fra stifters formue.

Niels Gangsted-Rasmussen i Lov & Ret nr. 3/1995 p. 14: Ruder Konge og fondsadministration (Kritiserer, at Civilretsdirektoratet skal godkende salg af ejerlejlighed tilhørende en fond, jf. fondslovens § 9, stk. 3.)

Claus Rosholm i Lov & Ret nr. 5/1995 p. 21: Administration af fondslovens § 9. (Oplyser, at Civilretsdirektoratet normalt er indstillet på at give forhåndstilladelse til salg)

1996

Lennart Lynge Andersen i UfR 1996 B.442-445: Fondsretten og renholdning (kritik af den fondsretlige del af voldgiftsretskendelse af 09.04.1996 i sagen Århus Renholdningsselskab ctr. Århus Kommune).

1997

Niels Gangsted-Rasmussen i ADV 1997.15-16: Refleksioner over en fondsbestyrelses arbejde.

Erik Werlauff i UfR 1997 B.96-104: Trust, anstalt og fond - trustbegrebet og danske fondsbegreber.

1998

Jesper Christoffersen i ADV 1998.194-195: Undersøgelse af bestyrelseshonorarer. (Omtale af undersøgelse foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen over bestyrelseshonorarerne i erhvervsdrivende fonde med egenkapital på over 2 mio. kr.)

Lennart Lynge Andersen i Nyt om Fonde nr. 6/1998 p. 2-5: Nyt fra lovgivningsfronten (1996-1998)

Lennart Lynge Andersen i Nyt om Fonde nr. 6/1998 p. 5-8: Fonde med almennyttigt formål.

Finn Kjærgård og Michael Møller i Nyt om Fonde nr. 6/1998 p.11-12: Fondes nye muligheder for obligationsinvestering gennem Investeringsforeningen BG Invest.

Nils Ditmer i Nyt om Fonde nr. 6/1998 p. 13-15: Anbringelse af fondes midler, kapitalpleje og bestyrelsesvederlag.

Nyt om Fonde nr. 6/1998 p. 16-18: Afgørelser fra Civilretsdirektoratet.

Peter Krogslund Jensen i Nyt om Fonde nr. 6/1998 p. 19-22: Aflæggelse af årsregnskaber i erhvervsdrivende fonde.

Lennart Lynge Andersen i Nyt om Fonde nr. 6/1998 p. 25-26: Erhvervsankenævnet og fonde.

1999

Lennart Lynge Andersen i UfR 1999 B.178-180: Offentlige fonde.

Herman Federspiel i UfR 1999 B.361-366: Mere om trusten og særlig om dens anvendelse i finansielle transaktioner.

Jytte Heje Mikkelsen i R&R nr. 11/1999 p. 39-44: Aktivt ejerskab - erhvervsdrivende fonde.

2001

Jens Olsson i INSPI nr. 2/2001 p. 13-22: Regnskabsaflæggelse i ikke-erhvervsdrivende fonde.

2003

Lise Westphal i Ejendomsmægleren nr. 12/2003 p. 4-6: Realdania - hele Danmarks julemand.

Dorrit Sylvest Nielsen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 965-976: Erhvervsfondslovens § 21, stk. 3 - "den øvre og den nedre grænse".

Jørgen Kjældgaard i R&R nr. 8/2003 p. 37-42: Uansøgt vedtægtsændring i (erhvervsdrivende)  fonde.

Rasmus Kristian Feldthusen i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 139-160: Trust og Dominium Duplex.

2004

Marie Agerlin Petersen og Peter Krogslund Jensen i ADV 2004.132-135: Bestyrelseshonorar i erhvervsdrivende fonde.

Jens Rytter i INSPI nr. 1/2004 p. 26-29: Regnskabsaflæggelse i ikke-erhvervsdrivende fonde.

Zelma Granholm-Leth i Justitia nr. 6/2004 p. 51-95: Bestemmelser om ejerkontrol i fondsejede virksomheder.

Rasmus Kristian Feldthusen i NTS nr. 1/2004. 83-98: Europæiske trusts og EU-retten.

Michael Ellehauge i UfR 2004 B.21-25: Retlige problemer i uregulerede fonde.

2005

Thomas Krüger Andersen i NTS nr. 4/2005 p. 90-111: Etablering af Private Equity Funds.

2007

Lars Kiertzner i INSPI nr. 10/2007 p. 6-16: Regnskabsaflæggelse i erhvervsdrivende fonde. (Om forskellige typer af fonde. Om regnskabsaflæggelse, herunder fravigelser og tilpasninger, særlige ikke-erhvervsmæssige poster og særlige regler ved regnskabsaflæggelse for koncerner. Omtale af specielle forhold som følge af forskellige typer af selskaber, herunder indre værdi, øvrige finansielle aktiver, forskellige regnskabsklasser og skattemæssige forhold. Med eksempler fra konkrete årsrapporter.)

Rasmus G. Lynge, Mads V. Andersen og Jesper Michaelsen i Justitia nr. 2/2007 p. 3-50: Fondspermutation - fra bestemmende til "væsentlig" indflydelse

2008

Jytte Heje Mikkelsen og Lars Bunch i R&R nr. 10/2008 p. 36-50: Uafhængige bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde. (Med udgangspunkt i Erhvervs- og selskabsstyrelsens generelle anbefalinger og praksis beskrives kravene til bestyrelsens uafhængighed. Omtale af de fondsretlige regler vedrørende uafhængighed. Forfatternes vurdering af behovet for skærpelse.)

2009

Mads Ilum og Jonas Drachmann Gram i ET nr. 1/2009 p. 28-38: Statskontrollerede investeringsfonde – regulering af egenkapitalinvesteringer. (Om udbredelsen af statsfonde og beskrivelse af tre eksisterende statsfonde, herunder typebestemmelse. Omtale af bekymringsvækkende aspekter. Beskrivelse af gældende lovregulering og vurdering af den mest hensigtsmæssige regulering.)

Lisa Bach og Marit Petersen Pless i ET nr. 3/2009 p. 285-298: Permutation af vedtægter i erhvervsdrivende fonde. (Definition af begreberne. Om retsgrundlaget for permutation og forholdet mellem permutation og ekstraordinære dispositioner. Omtale af forholdene for en række konkrete fonde.)

Dan Moalem og Christian R. J. Nielsen i ET nr. 4/2009 p. 347-358: Kapitalmarkedsretlige problemstillinger vedrørende hedgefonde. (Anden og sidste artikel i serie om hedgefonde. Vedrørende selskabsstruktur, herunder onshore- og offshore-modellen.  Om prospektkrav med omtale af generelle danske regler samt af detailregulering for danske og udenlandske hedgefonde.  Tillige om forbuddet mod short selling og forhold vedrørende intern viden)

Steen Falsner og Erik Werlauff i UfR 2009 B. 319-323: Om skattebyrden, når en fond arver aktier.

Lennart Lynge Andersen i UfR 2009 B.424: Om skatte- og afgiftstænkning (- en bemærkning til advokat Steen Falsner og professor, dr.jur. Erik Werlauff) En kommentar til UfR 2009 B.319-323.

2010

Gudmund Knudsen i NTS nr. 1/2010 p. 96-105: Corporate Governance og stiftelser. (Om anbefalinger, herunder deres berettigelse i forbindelse med stiftelser.)

Steen Falsner og Erik Werlauff i UfR 2010 B.47-48: Fondes aktiearv.

2011

Claus Ryberg Hoffmann i R&R nr. 12/2011 p. 68-75: Ekstraordinære dispositioner i fonde – lov om erhvervsdrivende fonde § 21, stk. 3 (Behandling af spørgsmålet om hvilke dispositioner, der har ekstraordinær karakter, og hvilke dispositioner der ikke kan gennemføres indenfor fondens vedtægter og derfor skal behandles efter reglerne om gennemførelse af vedtægtsændringer. Til sidst behandles konsekvensen af manglende samtykke fra fondsmyndighederne).

Jens Folker Bruun i UfR 2011 B.204-209: Om fondes betingede uddelinger

2012

Claus Ryberg Hoffmann i ADV nr. 8/2012 p. 42-44: Reform af erhvervsfondsloven (I slutningen af året kommer Erhvervsfondsudvalget med sit bud på en kommende revision af erhvervsfondsloven. Her gennemgås nogle af de områder, som udvalget formentlig vil beskæftige sig med.)

Erik Werlauff i ET nr. 3/1012 p. 221-229: Centrale fondsretlige problemstillinger – 30 års erfaringer med fondslovene (Artiklen analyserer nogle centrale problemstillinger for de erhvervsdrivende fonde).
 

Rasmus Kristian Feldthusen og Martin Poulsen i JUR 2012.215-224 : Selvejende institutioner - med fokus på grundbetingelser og fonde
.Rasmus Kristian Feldthusen og Martin Poulsen i NTS nr. 1/2012 p. 56-76: Erhvervsdrivende fonde – modernisering af erhvervsfondsloven (Artiklen sætter fokus på nogle af de problemstillinger, der bør behandles i forbindelse med udarbejdelse af en ny erhvervsfondslov – såsom klare rammevilkår, definition af en fond, revisors rolle m.m.).

Tomas Krüger Andersen i NTS nr. 1/2012 p. 78-107: Private equity exits (Artiklen belyser, hvordan private equity fonde kan opnå en vellykket exit ved at sikre tilstrækkelige ”alignment of interest” mellem sig selv og de øvrige aktionærer).

Maria Birkvad og Ulrik Knudsen i R&R nr. 5/2012 p. 44-52: FAIF-direktivet (Artiklen gennemgår aspekter af FAIF-direktivet, der blev vedtaget d. 08.06.2011, til implementering senest d. 01.06.2013 såsom regulering af forvaltere, kapitalkrav, vilkår for driften, depositaren, krav til gennemsigtighed m.m.)

2013

Christian Dam Pedersen i ET nr. 2/2013 p. 163-167: Security Trust under dansk ret (Artiklen undersøger muligheden for, under gældende lovgivning, at oprette en trust-lignende struktur).

Rasmus Kristian Feldthusen og Martin Poulsen i NTS nr. 1-2/2013 p. 90-114: Fondsbegrebet – med særlig fokus på de erhvervsdrivende fonde (Artiklen analyserer fondsbegrebet og konkluderer, at de civilretlige krav og betingelser er forskellige fra de skatteretlige krav og betingelser (se ”The Industrial Foundations Project” på www.tifp.dk)).

Lotte Mollerup og Maria Birkvad i R&R nr. 10/2013 p. 70-79: Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ændrer vilkårene for non-UCITS og deres forvaltere (En gennemgang af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. af 16.05.2013 som implementerer direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde).

Stig Bigaard i Signatur nr. 2/2013 p. 27-30: Modernisering af lovgivningen om erhvervsdrivende fonde (Artiklen gennemgår de ændringer, som rapporten fra erhvervsfondsudvalget i december 2012 fremsatte om modernisering af erhvervsfondsudviklingen).

Rasmus Feldthusen i SO 2013.511-528: Skatteretlig kvalifikation af trusts i praksis

2014

Ole Reinholdt i ADV nr. 10/2014 p. 44-45: Højere kapitalkrav og skærpede krav til uafhængighed (Med de nye ændringer i fondsloven pr. d. 01.09.2014 er den almindelige beløbsgrænse ændret fra 250.000 kroner til en million kroner, som et krav for at stifte en ny ikke-erhvervsdrivende fond. Men der er også sket en række andre ændringer, som det er vigtigt at være opmærksom på)

Tilde Duk Munch i Justitia nr. 1/2014 p. 3-39: Erhvervsdrivende fonde (Specialet analyserer det erhvervsmæssige element i erhvervsdrivende fonde og konkluderer, at der er behov for tilpasning mellem fondslovgivningen og selskabslovgivningen)

Øyvind Bøhren i NTS nr. 3/2014 p. 1-14: Økonomiske særtrekk ved stiftelser (Artiklen beskriver de økonomiske særegenskaber ved norske fonde).

Lisa Bach og Mikael Philip Schmidt i R&R nr. 5/2014 p. 14-27: Forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde (Artiklen gennemgår udvalgte ændringer i det nye lovforslag om erhvervsdrivende fonde (lovforslag nr. L 154 af 12.03.2014)).

Stig Bigaard i Signatur nr. 3/2014 p. 30-33: Ny lov om erhvervsdrivende fonde (Artiklen beskriver de væsentligste ændringer i den nye loven om erhvervsdrivende fonde).

2015

Rasmus Kristian Feldthusen og Martin Poulsen i NTS nr. 1/2015 p. 46-60: Reformen af erhvervsfondsloven

Rasmus Kristian Feldthusen i NTS nr. 2/2015 p. 86-105: God fondsledelse i erhvervsdrivende fonde - En analyse af de danske anbefalinger til god fondsledelse

2016

Jacob C. Jørgensen i ET nr. 272016 p. 143-150: Anfægtelse af "Sham" Trusts

Omhandler Common law Trusten, f.eks. i internationale insolvens-, skilsmisse- og arvesager, der involverer parter i et land, hvor trusten er anerkendt. Det kan på denne baggrund – uanset dansk rets manglende anerkendelse af trusten – også for danske advokater være relevant at have et grundlæggende kendskab til, hvornår en trust med held kan anfægtes. Dette er emnet for nærværende artikel, som tager udgangspunkt i engelsk retspraksis på området.

Tore Bråthen i NTS nr. 1/2016 p. 1-12: Styrehonorar i stiftelser.

Retspraksis:

UfR 1984.973 ØLD: Skibsreder A. P. Møllers og hustrus Familiefond kunne efter almindelige fondsretlige grundsætninger ikke flytte til Lichtenstein uden justitsministeriets tiltræden.

UfR 1996.117 HD: Medarbejderne ved Aalborg Stiftstidende fik medhold i, at de havde krav på medarbejderrepræsentation i bestyrelsen for Aalborg Stiftstidendes Fond, idet Fonden ikke udelukkende drev virksomhed med massemedier og hermed beslægtet virksomhed, men også ejede Ejendomsaktieselskabet Nytorv 5-9, Aalborg, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 22, stk. 1 sammenholdt med § 22, stk. 3.

UfR 1996.139 VLK: Bestyrelsesformand Poul Jørgensen, Den Selvejende Institution Fælleseje, Madum, havde underskrevet ankestævning. VL fandt, at hverken ordlyden eller forarbejderne til lov om erhvervsdrivende fonde gav holdepunkter for at antage, at det har været hensigten at begrænse den almindelige repræsentationsret for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde i forhold til aktie- og anpartsselskabslovgivningens regler herom. Sagen blev herefter fremmet til behandling i realiteten.

UfR 1996.1599 HD: Vedtægtsændring i den selvejende institution Future Fashions Scandinavia Fond, hvorved fondens repræsentantskab blev nedlagt, blev kendt ugyldig, da forslaget til vedtægtsændring ikke som foreskrevet i vedtægterne var blevet forelagt repræsentantskabet. Dette måtte gælde, uanset om repræsentantskabets beføjelser måtte være forenelige med lov om erhvervsdrivende fonde. Heller ikke fondsmyndighedernes godkendelse af bestyrelsens forslag kunne under de foreliggende omstændigheder tillægges betydning.

UfR 1998.1322 HD: Teaterteknikerforbundet fik ikke medhold i, at Københavns Kulturby Fond 96 havde været afskåret fra at indgå eksklusivaftale med SID. Fonden kunne ikke anses som en del af den offentlige forvaltning og var derfor ikke ud fra en forvaltningsretlig lighedsgrundsætning afskåret fra at indgå eksklusivaftalen. (3-2).

UfR 2000.1533 HD: Erhvervsankenævnet havde været berettiget til at stille betingelser for godkendelse af  Frederiksberg Sparekasses Fond.

TfS 2001.898 Retsforlig i Højesteret (TfS 1998.140 ØLD): ØL antog, at afdøde ikke i levende live havde oprettet fonden Bauta, og endnu mindre at der var sket en uigenkaldelig adskillelse af midlerne fra afdødes formue. Aktiverne 904.619,73 kr. skulle derfor medtages i en tillægsboopgørelse til udlodning til boets arving (søn af afdødes nevø), og der skulle betales yderligere arveafgift på 576.005 kr. og yderligere skifteafgift på 9.070 kr. med tillæg af 1% pr. påbegyndt måned fra d. 16.02.1986. Afgiftskravet var ikke forældet, da arveafgiftsmyndighederne ikke før i 1987 havde haft grundlag for at antage, at midlerne rettelig tilhørte afdøde. Sagen blev under anken forligt, således at arveafgiften skulle beregnes ud fra, at boets midler skulle tilfalde Familiefonden, som etableres af boet. Komm. af Skattedep. i TfS 2002.44 DEP (SKM2001.605)

UfR 2006.686 ØLD: En erhvervsdrivende fond , F's, formål var at engagere sig i virksomhedsdrift. Ifølge vedtægterne var bestyrelsen selvsupplerende. D. 01.02.2001 udpegede Erhvervs - og Selskabsstyrelsen (ES) en granskningsmand jf. erhvervsfondslovens § 59, som følge af nogle af F foretagne økonomiske dispositioner, som havde medført et stærkt modsætningsforhold mellem bestyrelsesmedlemmerne. Pga. modsætningsforholdet pålagde ES d. 23.02.2001, inden afslutning af granskningsmandens arbejde, F's bestyrelse ikke at træffe beslutninger af videregående karakter såsom ændring af bestyrelsens sammensætning. ES meddelte 02.03.2001, at man havde i sinde at afsætte bestyrelsesmedlemmerne jf. erhvervsfondslovens § 15, jf. § 14, stk.4. Dagen efter udtrådte samtlige bestyrelsesmedlemmer og der udpegedes 4 nye i overensstemmelse med F's vedtægter. D. 06.03.2001 suspenderede ES den hidtidige bestyrelse og udpegede en ny og samtidig nægtede at registrere den selvsupplerede bestyrelse af 03.03.2001. ES afsatte F's oprindelige bestyrelse og tilkendegav at ville udpege en ny bestyrelse efter at granskningsmanden havde afsluttet sit arbejde. Beslutningen om selvsupplering af 03.03.2001 blev påstået gyldig af et af de oprindelige bestyrelsesmedlemmer. ØL fandt at det i medfør af § 57, stk. 2 i lov om erhvervsdrivende fonde eller denne bestemmelses analogi måtte ligge inden for ES's kompetence som fondsmyndighed for F at kunne gribe ind over for F i en ekstraordinær situation som den foreliggende med et pålæg af det indhold, som pålægget af 23.02.2001 havde, hvorfor pålægget fandtes at være gyldigt. Da der endvidere ikke fandtes at være sket tilsidesættelse af FVL § 19, stk.1 var F's bestyrelse uberettiget til at udpege de 4 nye medlemmer til F's bestyrelse, hvorfor ES blev frifundet.

UfR 2006.866 HD: Mindreårige, hjemmeboende børn til medlemmer af bestyrelsen i en fond kunne ikke komme i betragtning ved legatuddeling.

Lars Nielsen stiftede i 2000 en fond med en kapital på 5 mio. kr. Han ville gerne have, at hans sønner skulle sidde i bestyrelsen. I fundatsen var det bestemt, at hans børnebørn skulle kunne tildeles midler. Civilstyrelsen anså det imidlertid som en omgåelse af fondslovens § 31, hvorefter bestyrelsesmedlemmer ikke kan uddele til sig selv, at bestyrelsen uddelte midler til bestyrelsesmedlemmers hjemmeboende mindreårige børn. Lars Nielsens Børnebørnsfond anlagde sag mod Civilstyrelsen med påstand om, at det ikke ville være i strid med fondsloven, såfremt fondet tildelte midler til bestyrelsesmedlemmernes mindreårige hjemmeboende børn. ØL gav fanden medhold (2-1). HR fandt, at selvom fondslovens § 31, stk. 1, efter sin ordlyd alene vedrører forbud mod, at stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer mv. tildeles andre ydelser end sædvanligt arbejdsvederlag, så måtte der tillige lægges vægt på, at forældre i medfør af § 2, stk. 3, i lov om forældremyndighed og samvær, har ret til at råde over et barns indtægter. En uddeling af legatportioner til et mindreårigt hjemmeboende barn af et bestyrelsesmedlem medfører således, at bestyrelsesmedlemmet kan anvende midlerne til forsørgelse af barnet, hvorved bestyrelsesmedlemmets forsørgelsespligt over for barnet begrænses. Endvidere vil bestyrelsesmedlemmet i et vist omfang have mulighed for at anvende barnets midler til at forbedre egne og den øvrige families levevilkår, jf. forarbejderne til den tidligere myndighedslovs § 7, stk. 3. Henset hertil, og idet Civilstyrelsens forståelse af fondslovens § 31, stk. 1, måtte anses for bedst stemmende med bestemmelsens forankring i legatpraksis, fandt HR, at forbuddet i fondslovens § 31, stk. 1, skulle fortolkes således, at det også omfattede tildeling af andre ydelser end sædvanligt arbejdsvederlag til mindreårige, hjemmeboende børn af bestyrelsesmedlemmer mv. Som følge heraf blev Civilstyrelsen frifundet. (5-2)

UfR 2006.1261 HD: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde det fornødne grundlag for at afsætte advokat Klaus Berning som bestyrelsesmedlem i en fond.

UfR 2008.422 HD: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, E, udarbejdede et notat om undersøgelse af 3 fonde. Ved breve af 13.03.2002 skrev E til de enkelte fondes bestyrelser, at man påtænkte at iværksætte en granskning af fondene. Brevene var vedlagt et udkast til kommissorium for granskning. Eventuelle kommentarer fra bestyrelsen skulle være E i hænde senest d. 20.03.2002 kl. 12.00. Ved brev af 20.03.2002 fremkom fondenes advokater med deres bemærkninger. D. 22.03.2002 iværksatte E granskningen, og det endelige kommissorium fik samme ordlyd som udkastet. E anmodede efterfølgende fondene om betaling af omkostningerne til granskningen. Fonden protesterede mod betaling af omkostningerne ved granskningen. HR tiltrådte, at kravet i lov om erhvervsdrivende fonde § 59, stk. 1, om en nærmere angivelse af de forhold, der skulle granskes, var opfyldt i kommissoriet, og at der forelå de nødvendige vægtige grunde til at iværksætte granskningen. HR udtalte endvidere, at en beslutning om granskning var retligt bindende for fonden. Denne var således forpligtet til at bidrage til granskningens gennemførelse i overensstemmelse med § 59, stk. 2 og 3, og til at afholde udgifterne herved, jf. § 59, stk. 1, 3. pkt. HR tiltrådte derfor, at en beslutning om at iværksætte granskning måtte anses for en afgørelse, der var omfattet af FVL, jf. dennes § 2, stk. 1. Der skulle derfor foretages partshøring efter FVL § 19. HR fandt ikke, at det forhold, at lov om erhvervsdrivende fonde § 59 – i modsætning til aktieselskabslovens § 95, stk. 2 – ikke indeholdt en høringsforskrift, indebar en fravigelse af kravet om partshøring i FVL. HR tiltrådte endvidere, at E ved partshøringen burde have angivet de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som var væsentlige for styrelsens overvejelser om iværksættelse af granskning, jf. FVL § 19, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 4, jf. § 12, stk. 2. E burde endvidere have givet fondenes bestyrelser en længere svarfrist. HR fandt imidlertid, at beslutningen om granskning var saglig og rigtig. HR anså det endvidere for godtgjort, at en korrekt gennemført høring ikke ville have ført til, at E havde undladt at træffe beslutning om granskning eller havde begrænset granskningstemaet. HR tiltrådte derfor, at afgørelsen om granskning ikke var ugyldig som følge af mangler ved høringen, og at der heller ikke forelå andre forhold, som kunne føre til, at afgørelsen var ugyldig. Herefter, og da heller ikke det, fonden i øvrigt havde anført, kunne føre til et andet resultat, tiltrådte HR, at fonden i overensstemmelse med lov om erhvervsdrivende fonde § 59, stk. 1, 3. pkt., skulle betale de samlede udgifter til granskningen.

SKM2010.675 BRD: I 1994 havde A overdraget aktier til 3 trusts i USA - oprettet til fordel for hver af hans 3 børn, hvoraf de 2 var mindreårige og hjemmeboende. De 3 trusts var oprettet af hans mor, hver med en indskudskapital på 1 US $, og A var indsat som "individual trustee" med beføjelse til at udskifte pengeinstituttet, der var indsat som "corporate trustee" - en beføjelse han også havde benyttet sig af. Yderligere havde han beføjelse til sammen med pengeinstituttet at træffe bestemmelse om forvaltningen af formuen og om udbetaling af beløb til de begunstigede, hjemmeboende børn mv. Under disse omstændigheder indebar overdragelsen af aktier til de 3 trusts ikke en sådan effektiv, reel og uigenkaldelig udskillelse af aktierne fra As øvrige formue, at der var tale om en gaveafståelse, som kunne udløse gaveafgift. A måtte således fortsat anses for ejer af aktierne.

UfR 2011.3402 HD: I 1968 overdrog en Hørsholm Kommune, K, vederlagsfrit en ejendom til Sct. Georgs Fonden, S. Det var en betingelse for overdragelsen, at S drev børneinstitution på ejendommen. Det fremgik af en servitut i skødet bl.a., at S med 5 års varsel, dog tidligst år 2050, vederlagsfrit skulle tilbageskøde ejendommen. Herudover var S forpligtet til vederlagsfrit at tilbageskøde ejendommen i visse tilfælde, herunder hvis børneinstitutionen efter kommunalbestyrelsens skøn ikke blev drevet på fuldt forsvarlig måde. Børneinstitutionen på ejendommen blev drevet i henhold til en driftsoverenskomst mellem K og den selvejende institution Sct. Georgs Børnegård i K. I september 2003 anmeldte S betalingsstandsning. I oktober 2003 ophævede K driftsoverenskomsten for børneinstitutionen og krævede ejendommen tilbageskødet under henvisning til, at K ikke fandt, at børneinstitutionen blev drevet på fuldt forsvarlig måde. K henviste bl.a. til alvorlige likviditetsmæssige problemer som følge af betalingsstandsningen og væsentlige uregelmæssigheder i administrationen. K overtog driften af børneinstitutionen fra d. 01.11.2003. HR frifandt S for K’s påstand om tilbageskødning af ejendommen og fastslog på baggrund af en påstand fra S, at K skulle fraflytte ejendommen senest d. 01.07.2012. HR frifandt K for S’ påstand om at lade deklarationen om tilbageskødning aflyse på ejendommen.

UfR 2014.3514 HD: A, der var sindslidende, oprettede i 2000 en fond, F, med en kapital på 25 mio. kr. Formålet var efter vedtægterne at støtte og sikre, at der primært i X kommune, opførtes  bofællesskaber, der varetog interesserne for psykisk handicappede. Det fremgik endvidere af vedtægterne, at F ikke ydede tilskud til psykisk handicappede, hvis disse ”måtte anses som ”stofmisbrugere” i bred forstand”. F fik dog ikke realiseret formålet. F ansøgte derfor Civilstyrelsen om opløsning, idet opfyldelse af formålet ville indebære en ulovlig forskelsbehandling af de psykisk handicappede, der er eller havde været stofmisbrugere. ØL og HR fandt, at vedtægtens bestemmelse om stofmisbrugere skulle forstås på den måde, at den alene angik psykisk handicappede personer, der aktuelt havde et stofmisbrug. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at det ville udgøre ulovlig forskelsbehandling at opfylde formålet. HR fandt ligeledes, at opfyldelse i praksis ikke var umulig.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-11-17