Retsmidler i fogedsager

Genstanden for appel

Hvem kan appellere?

Appelfrister

Opsættende virkning

Tredjeinstansbevilling

Appelbegrænsning

Kæresagers behandling


Genstanden for appel

UfR 1980.448/2 VLK: Fogedrettens afgørelse om at nægte at beramme en ny begæret fogedforretning kunne kæres.

UfR 2005.3307 ØLK: I indkaldelse til fogedretten var det anført, at hvis rekvisitus ikke mødte, ville han uden yderligere varsel blive anholdt af politiet. R kærede denne passus til landsretten, der afviste kæremålet, idet der ikke var truffet en afgørelse, som kunne kæres, jf. RPL § 584, stk. 1

UfR 2006.920 ØLK: Fogedretten i Hørsholm tilkendegav, at henset til F's opførsel fandtes fuldbyrdelse af samværsresolutionen ikke for tiden at kunne ske af hensyn til børnenes sjælelige sundhed, jf. RPL § 536, stk. 1, 3. pkt. F havde under retsmødet været højtråbende og truende. F væltede herefter fogedens skrivebord, kastede en pedalspand direkte mod moderens advokat og forlod herefter fogedretten, der herefter blev hævet. Fogedrettens tilkendegivelse fandtes, når hensås til det under retsmødet passerede, at indeholde en afgørelse over for F, der kunne kæres. ØL stadfæstede fogedrettens afgørelse.

TFA 2007.234 VLK: F havde anmodet Frederikshavns Fogedret om bistand til gennemtvingelse af samvær. Der blev afholdt et fogedretsmøde, hvor dommeren efter en nærmere drøftelse af sagen henstillede ”at samværet gennemføres efter de aftalte retningslinjer og at parterne i øvrigt gør, som der står i statsamtets afgørelse”. Det fremgik af retsbogen, at ”Det bekræftede parterne, at de ville gøre. Sagen afsluttet”. VL fandt ikke, at den fremsendte udskrift af retsbogen indeholdt en afgørelse, der kunne kæres, jf. RPL § 584, stk. 1. At M muligvis havde haft en opfattelse af, at der under fogedretsmødet blev truffet en afgørelse, som hun kunne påkære, ændrede ikke ved, at fogedrettens henstilling ikke indeholdt en afgørelse, der kunne kæres, hvorfor kæremålet blev afvist.

Hvem kan appellere

UfR 1987.200 ØLK: En journalist og en pressefotograf kunne ikke kære fogedrettens afgørelse vedrørende dørlukning, da de hverken var parter i fogedsagen om samvær, og da kendelsen ikke vedrørte deres personlige interesser, således at den indeholdt en afgørelse over for dem, jf. RPL § 588, stk.2 smh. med RPL § 393, stk.1.

Appelfrister

Bo Rasmussen i UfR 1999 B.430-432: Kærefristen i fogedsager, hvor rekvisitus ikke er bekendt med tidspunktet for afgørelsen eller forretningens foretagelse. (Antager, at fristen i RPL § 586, stk. 1 først løber fra det tidspunkt, hvor der er givet underretning, idet det må være en lapsus, at RPL § 219, stk. 3 er ophævet)

UfR 1991.74 ØLD: En ankefrist var overskredet som følge af poststrejke på Købmagergades Postkontor, hvorefter anken blev afvist.

UfR 1991.411/1 HK: Højesteret henviste til landsretten kendelse, hvorefter kære kunne iværksættes via telefax inden ankefristens udløb, da kravene efter RPL § 373, stk. 1 var opfyldt, selvom kæreskriftet ikke som foreskrevet i RPL § 261, stk.2 var forsynet med original underskrift af appellantens mødeberettigede advokat. Da det originale kæreskrift modtoges af landsretten dagen efter ankefristen, fandtes anken således under de foreliggende omstændigheder for rettidig.

UfR 1993.622 VLK: Sagen vedrørte et udlæg i en Mazda 626. Fogedretten afsagde en kendelse om, at udlægsforretningen skulle fremmes mod sikkerhedsstillelse d. 2 okt., mens udlægget blev foretaget d. 27. nov. Landsretten fandt, at appel i forbindelse med en gennemført fogedforretning skulle regnes fra forretningens foretagelse d.27. nov.

UfR 1995.767 VLK: Et kæreskrift var sendt pr. telefax. Den første side var indgået på kærefristens sidste dag et minut før, mens den anden side et minut efter udløbet af rettens kontortid. Landsretten fandt, at kæreskriftet var indgivet rettidigt, da første side kunne opfylde kravene til et kæreskrift, på nær den manglende underskrift.

UfR 2002.2420 VLK: Fogedretten i Kolding havde afsagt kendelse om fremme af udlægsforretning d. 20.03.2002, og udlæg var foretaget d. 24.04.2002. Antaget, at kærefristen skulle regnes fra udlæggets foretagelse, jf. RPL § 586, stk.1.

UfR 2003.425 VLK: Fogedretten i Hjørring havde bestemt, at en sag skulle udsættes i medfør af RPL § 502, stk. 1. Indkærede påstod i svarskrift fogedforretningen nægtet fremme. Da indkærede ikke rettidigt havde iværksat kære, blev kæresagen afvist for så vidt angik denne påstand.. Kendelsen blev stadfæstet.

UfR 2003.2226/2 ØLK: Der fandtes ikke at være grundlag for at tillade kære efter kærefristens udløb, jf. RPL § 584, stk. 3, 2. pkt. og RPL § 586, stk. 4, 2. pkt., selv om rekvisitus, der ikke talte dansk, angav, at  han og hans tolk ikke havde forstået afgørelsen

Pantefogeden 2004.57 ØLK: Kæremål afvist, da kæreskrift var sendt direkte til landsretten den sidste dag.

Pantefogeden 2004.57 VLK: Kæremål afvist, da det originale kæreskrift først kom frem med almindelig post 3 dage efter kærefristens udløb, selv om kæreskrift pr. telefax var kommet frem inden fristens udløb.

UfR 2004.1758 HKK: Fogedrettens kendelse om at foretage umiddelbar fogedforretning kunne kæres indtil 4 uger efter at udsættelsesforretningen var foretaget, jf. RPL § 586, stk. 1, 1.led

UfR 2013.3257 VLK: En far, F, havde ikke udleveret barnet, B, til moderen i overensstemmelse med en dom, og fogedretten foretog d. 27.05.2013 en uvarslet udkørende fogedforretning med henblik på at få B udleveret. F kærede fogedrettens beslutning om at foretage fogedforretningen uvarslet, og fogedretten modtog d. 24.06.2013 F’s kæreskrift pr. e-mail, mens kæreskriftet med original underskrift blev modtaget d. 03.07.2013. VL afviste kæremålet, idet kære var iværksat for sent, og der ikke forelå en tilladelse til kære efter kærefristens udløb.

UfR 2017.1564 HKK: Fogedsag blev hjemvist til fornyet behandling i Landsretten, da kæreskrift måtte anses for modtaget rettidigt af rette instans

Sagen angik i første række, om A havde kæret en fogedretskendelse rettidigt til rette instans. A, som ønskede at kære en fogedretskendelse, skulle indgive kæreskrift til fogedretten. A indgav inden for kærefristen kæreskriftet direkte til ØL og fremsendte en kopi af kæreskriftet til fogedretten til orientering. Fogedretten fremsendte inden kærefristens udløb kæreskriftet til ØL sammen med sagens akter. ØL afviste kæremålet, da kæreskriftet ikke rettidigt var indgivet til rette instans. HR fandt, at kæreskriftet under de nævnte omstændigheder var rettidigt indleveret til fogedretten, uanset at kæreskriftet alene var sendt til fogedretten til orientering og i kopi. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling i ØL.

Opsættende virkning

Jens Anker Andersen i JUR 1980.493-502: Har appel af afgørelser i foged- og auktionssager opsættende virkning?

UfR 1986. 796/1 HK: En anke af fogedrettens stadfæstelse af et pantefogedudlæg foretaget af skattevæsenet blev ikke tillagt opsættende virkning.

UfR 1993.194 VLK: Landsretten udtalte, at kære af kendelse om forbud ikke kan tillægges opsættende virkning, jf. RPL § 650, 2.pkt.

UfR 1999.245/1 HKK: Ansøgning til Procesbevillingsnævnet om 3.-instans-bevilling blev ikke tillagt opsættende virkning, allerede fordi der ikke var hjemmel hertil.

UfR 2009.1133 ØLK: SH havde, i en sag med påstand om fogedforbud, nægtet at fremme begæringen og efterfølgende bestemt, at A skulle betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til B. Denne afgørelse om sagsomkostninger blev herefter kæret med anmodning om, at kæren blev tillagt opsættende virkning. Da der ikke fandtes at være hjemmel til at tillægge kæren opsættende virkning mht. beslutningen om sagsomkostninger, tog ØL ikke anmodningen til følge.

UfR 2013.33 ØLK: Et forældrepar, M og F, havde igennem en længere periode haft stridigheder om samværet med deres to fælles børn, B. Fogedretten i Holbæk besluttede, at B skulle udleveres til erstatningssamvær med F direkte i forlængelse med retsmødets afslutning. M nægtede at oplyse B’s opholdssted og fogedretten udtalte, at sagen havde haft et ualmindeligt langstrakt forløb og alle forsøg på at finde en mindelig løsning var blevet afvist af M. Herefter, og da M nægtede at oplyste opholdsstedet for B, toges hun i forvaring, indtil hun indvilligede i at opfylde sin oplysningspligt, jf. RPL § 497, stk. 2. M’s advokat kærede kendelsen med anmodning om, at kæren blev tillagt opsættende virkning, men foegdretten imødekom ikke denne anmodning, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 395. ØL var enig og stadfæstede kendelsen.

FM 2016.159 ØLK: I en sag om udsættelse af et lejemål skulle L’s kæremål ikke være tillagt opsættende virkning, da en afvejning af sandsynligheden for en ændring af den påkærede afgørelse og de mulige konsekvenser af forretningens gennemførelse, som af dens udsættelse, førte til dette resultat

Der var ved en udkørende fogedforretning af fogedretten blevet afsagt kendelse om, at L skulle udsættes. En uge senere skulle lejemålet være fraflyttet, og der blev straks berammet en ny udkørende fogedforretning. L flyttede ikke. Både før og efter den udkørende fogedforretning havde L sendt flere mails til fogedretten. Fogedretten fandt, at denne havde modtaget e-mail fra L, som L over for fogedretten havde bekræftet, skulle forstås som en indsigelse mod fogedrettens afgørelser. Fogedretten betragtede derfor henvendelsen som en kære. Fogedretten forstod L’s henvendelser således, at der blev anmodet om, at kæremålet tillagdes opsættende virkning. På baggrund af ejendomsmesterens forklaring, og idet lejemålet for fogeden fremstod delvist fraflyttet men stadig beboet, havde L ikke endeligt fraflyttet adressen. Af RPL § 395 fremgik, at kæremål ikke havde opsættende virkning, medmindre det bestemtes af den ret, hvis afgørelse kæredes. Kæremålet skulle tillægges opsættende virkning grundet sagens betydning for L, og idet en omgørelse af fogedrettens effektuering af afgørelsen kunne have store økonomiske og sociale konsekvenser for L. ØL fandt, at der ved afgørelse af, om et kæremål burde tillægges opsættende virkning, måtte tages hensyn til både sandsynligheden for en ændring af den påkærede afgørelse og til de mulige konsekvenser af såvel forretningens gennemførelse som af dens udsættelse. Det fremgik af sagen, at L ikke havde bestridt at have modtaget hverken det fremsendte påkrav om betaling af husleje eller ophævelsen af lejemålet. Det bemærkedes, at det heller ikke var bestridt, at huslejen ikke var betalt, og det var anført, at L havde oplyst, at hun ønskede at flytte d. 01.04.2016. denne baggrund, skulle L’s kære af fogedrettens afgørelse om forretningens fremme ikke have været tillagt opsættende virkning.

Tredjeinstansbevilling

UfR 1995 B.453-455 af Jens Anker Andersen: Henvisning af tvister fra fogedret og skifteret til landsret.

UfR 1989.913 HK: Der var meddelt tredjeinstansbevilling til indbringelse af en afgørelse om vidnepligt for Højesteret, men da 4 ugers fristen blev overskredet som følge af en ekspeditionsfejl hos Anklagemyndigheden, kunne der ikke meddeles ny tredjeinstansbevilling 

UfR 2001.1119 VLK (FM 2001.57 VLK): Fogedretten i Århus havde besluttet at fremme udsættelse af lejer i erhvervslejemål i Sjællandsgade, Århus, hvilket landsretten havde stadfæstet. Lejeren søgte om tredjeinstansbevilling, men det kunne ikke begrunde udsættelse af sagen i medfør af RPL § 502, stk. 1, nr. 2. RPL § 502, stk. 1, nr. 3 fandt ikke anvendelse på umiddelbare fogedforretninger, jf. RPL § 598, stk. 2.

FM 2016.129 ØLK: Sag om begæring om udkørende fogedforretning på baggrund af et betalingspåkrav som var påtegnet af fogedretten. Fogedretten fandt, at der skete udsættelse af udlægssagen, indtil HR havde taget stilling til skyldners anmodning om ekstraordinær genoptagelse af det betalingspåkrav der lagde til grund for udlægssagen, jf. RPL § 502, stk. 2, nr. 3. LR stadfæstede.

 

Appelbegrænsning.

Jens Anker Andersen i FM 1990.83-86: Gælder den nye appelbegrænsning i små sager også for fogedrets-, skifterets- og tinglysningsafgørelser?

UfR 1992 B.97-105 af Jørgen Jochimsen: De nye regler om appelbegrænsninger i civile retssager

UfR 1991.237 VLK: En afgørelse om ophævelse af sagens omkostninger, således at hver part skulle bære sine egne omkostninger, kunne frit kæres. Landsretten fandt således, at der ikke krævedes tilladelse efter RPL § 389, stk.2.

UfR 1992.745 HK: Firmaet Kop & Kande´s kærmål blev afvist og sagen hjemvist til realitetsbehandling ved Østre Landsret, da tilladelse efter RPL § 389, stk.2 var ufornøden til kære af afgørelse om ophævelse af sagens omkostninger.

UfR 1995.897 HK: Retten i Århus havde frifundet malerfirmaet Ernst Hansen I/S for et krav på ca. 130.000 kr. i en sag anlagt af 10 personer i forening. Vestre Landsret afviste ved dom anke, for så vidt angår 6 af personernes anke, da sagsgenstanden for hver af de pågældende var mindre end 10.000 kr, hvorfor anke vedrørende sådanne krav krævede tilladelse fra Justitsministeriet, jf. RPL § 368, stk.1. Højesteret afviste kære af landsrettens dom, da dommen uanset afvisningsspørgsmålets principielle karakter, ikke kunne indbringes for Højesteret ved anke eller kære uden Justitsministeriets tilladelse, jf. RPL § 371, stk.1, sammenholdt med RPL § 369, stk.3.

UfR 1996.707 VLK: Rekvirent af fogedforbud, som blev nægtet fremme, var ved fogedretten i Sæby blev pålagt at betale 4.000 kr. i sagsomkostninger til rekvisitus, jf. RPL § 647, stk. 2. Kæremålet blev afvist, da det vedrørte et omkostningsbeløb på under 10.000 kr., og da der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Det blev lagt til grund, at appelbegrænsningsreglerne fandt anvendelse.

FM 1997.123 VLK: Kære af udlæg for parkeringsafgift afvist, da kravet ikke oversteg 10.000 kr, og da Procesbevillingsnævnets tilladelse til kære ikke forelå, jf. RPL § 584, stk. 2, 1. pkt. (cfr. UfR 1995.38 HKK og UfR 1995.776 VLK).

FM 1997.198 HKK: Fogedretten havde nedsat rekvirentens fordring fra 26.500 kr. til 18.000 kr., for hvilket beløb der blev gjort udlæg. Rekvirenten kærede afgørelsen. Da tvisten angik udlæg for 8.500 kr., og da Procesbevillingsnævnets tilladelse ikke forelå, blev kæremålet afvist, jf. RPL § 584, stk. 2, der uanset formuleringen måtte forstås i overensstemmelse med RPL § 368, stk. 1.

UfR 1997.1572 ØLK: Kæremål af udlægsforretning afvist, da rekvirenten alene havde begæret udlæg for 5.000 kr. af en fordring på 122.816 kr., og afgørelsen derfor kun kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

FM 2002.45 ØLK: Fogedretten havde udsat sag om udlæg for parkeringsafgift på 790 kr. på afgørelsen af en verserende civil sag vedrørende lovligheden af en parkering i samme område. Kommunen kunne kære denne afgørelse uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, da fogedretten ikke havde taget stilling til, hvorvidt der kunne foretages udlæg,  jf. RPL § 584, stk. 2. Da der ikke var den fornødne sammenhæng mellem den verserende byretssag og den foreliggende fogedsag, burde sagen i øvrigt ikke have været udsat, jf. RPL § 502, stk. 1, nr. 2.

FM 2003.22 VLK: S havde kørt bil købt med ejendomsforbehold til skrot, og sælger fik udlæg for restgælden på 8.200 kr., jf. KAL § 42, stk. 2. S kærede afgørelsen. VL afviste kæremålet, da rekvirentens krav ikke oversteg 10.000 kr., jf. RPL § 584, stk. 2, og der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

TFA 2003.310 VLK: Fogedretten i Sønderborg havde truffet afgørelse om ikke at fastsætte bøde efter RPL § 536, stk. 3, sidste pkt. samt pålagt rekvisita at betale 2.200 kr i sagsomkostninger. Kære af fogedrettens afgørelser om omkostninger, der ikke er fastsat til mere end 10.000 kr., kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. RPL § 584 a, stk. 1 og 2. Da en sådan tilladelse ikke forelå, afvistes kæremålet.

UfR 2004.286 ØLK: Fogedretten i Tårnby havde i en sag om udlæg for 8.331 kr. nægtet at skrive i fogedbogen, at skyldneren erkendte at skylde det anførte beløb. Kæremål blev afvist i medfør af RPL § 584, stk. 2, jf. stk. 1.

UfR 2004.1730 ØLK: D kærede udlægsforretning, hvor kreditor med en fordring på 12.543 kr. alene have begæret udlæg for 3.000 kr. VL afviste kæremålet, da afgørelsen om udlæg angik et beløb, der ikke oversteg 10.000 kr., jf. RPL § 584, stk. 2, og der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

UfR 2009.1629 VLK: Udlejeren, U havde udøvet tilbageholdsret i en tidligere lejers, L, indbo. I fogedretten blev L indsat i besiddelse af sit indbo, og U blev pålagt at godtgøre statskassen 16.406,25 kr. svarende til retsafgiften på 300 kr., salær til advokat med 8.125 kr., udgift til låsesmed med 375 kr., og udgift til flyttefirma med 7.606,25. U kærede afgørelsen for så vidt angik sagsomkostningerne, U angav i kæreskriftet, at det beløb, der blev påkæret, var 7.981,25 kr. Med henvisning til forarbejderne til RPL § 584 a, stk. 1 fandt VL, at fogedrettens afgørelse på dette punkt kun kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse når beløbet var under 10.000 kr. Da en sådan tilladelse ikke forelå, afviste VL kæremålet.

UfR 2012.3297 ØLK: Nykøbing Falsters Fogedret havde modtaget en anmodning fra K om at foretage udlæg for i alt 12.845,41 kr. hos S. Ved rekvisitionen havde K medtaget 300 kr. i afdragsrykkere. BR fandt, at K’s omkostninger til den efterfølgende udenretlige inddrivelse af kravet var dækket af de tilkendte omkostninger fra en tidligere afsagt dom. De pålagte gebyrer for afdragsrykkere på 300 kr., kunne således ikke medtages i opgørelsen af kravet, hvilket K kærede til ØL. ØL henviste til, at tvisten angik udlæg for et beløb på 300 kr., hvorefter BR’s afgørelse ikke kunne kæres uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. RPL § 584, stk. 2. Da en sådan tilladelse ikke forelå, blev kæremålet afvist.

Kæresagers behandling

Mogens Munck i JUR 1981.63-68: Suspension af udlæg under appel.

Jørgen Jochimsen i UfR 2003 B.161-164: Nye påstande for landsretten under appel af foged- og skifteretsafgørelser.

FM 1995.88 ØLK: Det forhold, at kærende havde opfyldt fogedrettens beslutning om sagsomkostninger inden kæretilladelse forelå og uden at orientere indkærede om at ansøgning om kæretilladelse var indgivet, fandtes ikke at kunne betragtes som et stiltiende afkald på kære.

UfR 1995.573 HKK: VL havde stadfæstet kendelse fra Aalborg Fogedret om udlevering af en række løsøreeffekter, idet der bl.a. henvistes til, at der ikke af indkærede var rejst særskilt kæremål af kendelsen. Højesteret ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved landsretten, da der ikke i RPL's regler om kære under fogedsager, jf. § 587, stk. 1, jf. § 393 og §§ 395-398, er noget krav om, at den indkærede, der vil påstå andet end stadfæstelse, skal kontrakære, og da landsretten ikke havde taget indkæredes påstand under påkendelse

FM 1996.32 (2) ØLK: Under sag om udsættelse af erhvervslejemål havde lejeren erkendt, at betingelserne for at ophæve lejemålet var opfyldt. ØL afviste kæremål, idet et forlig indgået for fogedretten ikke kunne indbringes for landsretten.

FM 1996.129 ØLK: Appel af kendelse afsagt af fogedretten på Færøerne skulle efter sin karakter iværksættes ved anke, hvorfor kærende henvistes til inden 14 dage at iværksætte anke.

UfR 1997.1300 ØLK: Fogedretten i Næstved foretog udlæg i båd for et beløb på 403.115 kr. på grundlag af 2 svenske hovrättsdomme. Da fogedretten ikke ved sagens behandling havde iagttaget reglerne i lov om EF-domskonventionen, blev udlægget ophævet og sagen hjemvist til fogedretten med henblik på fornyet behandling. Kæren admitteret, selv om ikke rettidig, jf. RPL § 586, stk. 4.

FM 2001.9 ØLK: Fogedretten havde fremmet udlejers indsættelse i besiddelsen af lejet vaskemaskine, da lejerens modkrav ikke var dokumenteret. ØL admitterede kære 4 uger og 3 dage efter kendelsen med bemærkning af kære kan ske mundtligt til retsbogen. Fogedrettens materielle afgørelse blev stadfæstet.

UfR 2001.2398 VLK (FM 2001.122 VLK): Telefonisk kæremål fra advokat i Haderslev, der var bortrejst på ferie, blev afvist, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 3.

FM 2001.128 ØLK: Kære af udlæg var sket pr. telefax til fogedretten. Da kærende ikke inden for den af landsretten fastsatte frist havde indsendt originalt kæreskrift til landsretten, blev kæremålet afvist.

UfR 2002.1640 ØLK: Unibank (B) havde begæret udlæg for 502.188 kr. over for selvskyldnerkautionist K. Fogedretten fremmede sagen for 351.244 kr. K kærede med påstand om ophævelse af udlægget. Banken kunne som indkæret nedlægge påstand om udlæg for 502.188 kr., da der ikke i retsplejelovens regler om kære under fogedsager er noget krav om kontrakære, jf. UfR 1995.573 HKK.

FM 2002.182 VLK: Kæremål vedrørende udlæg blev afvist, da kæreskriftet ikke inden kærefristens udløb var underskrevet af kærende eller en rettergangsfuldmægtig i henhold til RPL § 260, stk. 2.

FM 2002.185 VLK: Fogedrettens beslutning om at behandle to fogedsager sammen kunne ikke kæres, jf. RPL § 254, 2. pkt.

Pantefogeden 2003.28 VLK: Kære af udlægsforretning afvist, da kæreskriftet ikke var underskrevet af skyldneren eller en person, der i medfør af RPL § 260, stk. 2 var berettiget til at optræde som rettergangsfuldmægtig.

UfR 2003.233 ØLK: H havde givet M fuldmagt til at møde for hende i en fogedsag om udsættelse af pulterrum. Antaget at fuldmagten ikke - uden særlige holdepunkter for det modsatte - gav adgang til at kære fogedrettens afgørelse i sagen, og kæremål blev derfor afvist.

UfR 2003.1380 VLK: Fogedretten i Holsted havde afvist udlæg for gammelt skattekrav på grund af manglende klarhed. VL fandt, at der under kæremålet med en ny opgørelse af kravet var fremkommet et væsentligt ændret bedømmelsesgrundlag og hjemviste sagen til fornyet behandling. Betalingen af sagsomkostningerne var ikke et afkald på kære.

UfR 2004.2640 ØLK: Kæremål vedr. kendelse, hvor fogeden i Lyngby ikke anså sig for inhabil, blev ophævet i medfør af princippet i RPL § 390, da fogedretten efter kæremålets iværksættelse havde afsagt kendelse om sagens realitet, og da indsigelsen om habilitet kunne inddrages under en senere kære af fogedsagen.

TFA 2005.67 ØLK: Fogedretten i Nykøbing F udsatte sag om udlevering af datter på 10 år til moderen, da sag om overførelse af forældremyndighed til faderen var berammet til domsforhandling 9 dage senere, jf. RPL § 502, stk. 1, nr. 2Under hensyn til sagens hastende karakter fandt ØL det rettest at træffe afgørelse, selv om den i RPL § 397, stk. 1, nævnte frist ikke var udløbet. Efter sagens karakter og omstændigheder fandtes faderens sagsanlæg om overførsel af forældremyndigheden ikke at kunne begrunde, at fogedretten udsatte forretningen.

UfR 2005.1413 ØLK: Fogedretten i Hørsholm havde foretaget arrest i bankkonti tilhørende rekvisitus R. R påkærede afgørelsen ved e-mail-skrivelse, der ikke blev fulgt op med originalt kæreskrift, jf. RPL § 587, stk. 1, jf. § 393, stk. 3. Kære var herefter ikke iværksat inden kærefristens udløb, jf. RPL § 586, stk. 1,  og kæresagen blev afvist.

UfR 2012.1956 ØLK (TFA 2012.274 ØLK): Fogedretten i Hillerød havde afvist en anmodning fra M om udlæg hos F for forfaldne underholdsbidrag til deres to fællesbørn. A, der havde fået fuldmagt af M til at varetage hendes interesser i Danmark, kærede på M's vegne afgørelsen. Udtalt, at efter RPL § 260, stk. 5 kan en part i sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav, samt under udlægsforretninger, møde ved andre end de i § 260, stk. 2 og stk. 3 , nævnte procesfuldmægtige. Denne bestemmelse måtte antages også at give adgang til at give andre fuldmagt til at kære fogedrettens afgørelse. Den fuldmagt, som M havde givet A, måtte anses for at omfatte adgangen til at kære. F's påstand om afvisning toges derfor ikke til følge. ØL stadfæstede fogedrettens kendelse.

UfR 2014.3127/1 ØLK: Fogedretten i Odense modtog rekvirents gældsbrev. Retten sendte sagen retur til redegørelse da der ikke fandtes at være en hjemmel til en morarente på 37%. ØL fandt at en fogedret kan afvise en anmodning om tvangsfuldbyrdelse, såfremt der mangler oplysninger, som er nødvendige til sagens behandling, jf. RPL §488, stk.1. ØL fandt dog ikke, at en redegørelse for hjemlen til opkrævning af en morarente på 37% var blandt oplysninger som skule foreligge før, at fogedretten kunne beramme udlægsforretningen. ØL ophævede derved byrettens kendelse, og hjemviste sagen til behandling ved fogedretten.

UfR 2016.614 ØLK: Fogedrettens tilkendegivelse, der blev accepteret, var ikke en afgørelse, der kunne kæres efter RPL § 584, stk. 1. Kæremål afvist

En partsrepræsentant for en skyldner, A, gjorde under en udlægsforretning, hvor fundamentet var et gældsbrev, gældende, at lånet ikke var forfaldent. Indsigelsen blev fremsat overfor en kontorfoged, som tilkaldte en dommerfuldmægtig, D. D fremsatte en mundtlig tilkendegivelse, som A accepterede, hvorefter udlægsforretningen blev fremmet. A kærede afgørelsen til ØL. ØL fandt, at det af fogedrettens fremsendelsesbrev fremgik, at A ikke anmodede fogedretten om afsigelse af kendelse, men derimod accepterede fogedrettens tilkendegivelse. Da fogedretten herefter ikke havde truffet en afgørelse, der kunne kæres efter RPL § 584, stk. 1.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

01-08-17