Dødsboskiftet generelt

Litteratur om skiftereformen

Lovgrundlaget

Bobehandlingsformer

Berigtigelsesperioden

Arvinger og legatarer

Skifteværger

Boets afslutning

Proklama

Uprækluderede rettigheder

Opsigelse af gæld

Morarenter

Skifterettens saglige kompetence

Skifterettens vejledningspligt

Oplysningspligt over for skifteretten 

Sagkyndig vurdering

Klager over bobestyrere

Skifterettens behandling af tvister

Retsmidler mod  trufne afgørelser

Udbakningsreglen

Retssager ved de almindelige domstole

Erklæringer

Skifteretsattester

Offentlighed

Aktindsigt

Inhabilitet

Oversigt over beløbsgrænser

Oversigt over frister i dødsboer


Lovgrundlaget

Lov nr. 155 af 30.11.1874 om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., som trådte i kraft d. 01.04.1875, har længe trængt til at blive moderniseret. Mange af bestemmelserne var forældede og andre var efterhånden blevet aldeles uforståelige - også for jurister.

Justitsministeriet nedsatte d. 01.04.1989 Skiftelovsudvalget med professor Finn Taksøe-Jensen som formand. Udvalget har afholdt i alt 71 udvalgsmøder. Udvalgets øvrige medlemmer var ved udvalgsarbejdets afslutning i april 1994 retsassessor Dorte Grønvald, advokat Per Harder, kontorchef Kaspar Linkis og dommer Jytte Scharling.

I skiftelovsudvalgets betænkning nr. 1270/1994 om skifte af dødsboer var indeholdt forslag til en helt ny lov om skifte af dødsboer samt til ændringer af arveloven samt en række andre love.

Justitsministeren fremsatte d. 08.12.1995 lovforslag nr. L 120 til lov om skifte af dødsboer (135 sider), lovforslag nr. L 121 til lov om ændring af arveloven (15 sider) og lovforslag nr. L 122 om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love (27 sider). Lovforslagene indeholder på en række punkter ændringer i forhold til forslagene i bet. 1270/1994. Alle 3 lovforslag blev vedtaget uændret af Folketinget ved 3. behandlingen d. 07.05.1996. De 3 nye love, som er trådt i kraft d. 01.01.1997, er herefter

Lov nr. 383 af 22.05.1996 om skifte af dødsboer (DSL).

Lov nr. 384 af 22.05.1996 om ændring af arveloven.

Lov nr. 385 af 22.05.1996 om ændring af retsplejeloven, konkursloven, tinglysningsloven, lov om ægteskabets retsvirkninger samt forskellige andre love.

Justitsministeriet har udstedt bekg. nr. 884 af 03.10.1996 om bobestyrere,  som også gælder bobestyrere, men ikke kuratorer, i insolvente boer.

Skatteministeren fremsatte d. 27.11.1996 lovforslag nr. L 90 til lov om beskatning ved dødsfald (117 sider), lovforslag nr. L 91 til lov om ændring af boafgiftsloven (25 sider) og lovforslag nr. L 92 til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (70 sider). Lovforslagene blev 1. behandlet d. 04.12. 1996, 2. behandlet d. 17.12. 1996 og 18.12.1996 (L 91) og 3. behandlet og vedtaget med en række ændringer d. 20.12.1996. De 3 love er herefter

Lov nr. 1221 af 27.12.1996 om beskatning ved dødsfald (DSL).

Lov nr. 1222 af 27.12.1996 om ændring af boafgiftsloven.

Lov nr. 1223 af 27.12.1996 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven.

Dødsboskatteloven med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 426 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 431 af 26. juni 1998 og § 1 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, findes nu i lovbekg. nr. 703 af 28.09.1998, og er siden ændret ved lov nr. 910 af 16.12.1998.

Boafgiftsloven med ændringerne pr. 01.01.1997 findes nu i lovbekg. nr. 595 af 12. 08.1998, som ændret ved lov nr. 910 af 16.12.1998 (§ 13 a, stk. 4 og 5). Der er desuden kommer en ny BAL-bekg. nr. 465 af 26.06.1998, som trådte i kraft d. 02.07.1998. Se nu boafgiftsloven med alle ændringer indarbejdet.

Konkursskatteloven findes nu i lovbekg. nr. 716 af 02.10.1998.

De nye dødsbobeskatningsregler er gennemgået i skatteministeriets cirk. nr. 106 af 04.07.1997, som i punkt 24 behandler reglerne om beskatning af insolvente dødsboer, og i LV 1997: Beskatning ved dødsfald.

Skatteministeren fremsatte d. 03.12.1997 lovforslag nr. L 119 om ændring af dødsboskatteloven, konkursskatteloven og skattekontrolloven. Lovforslaget blev ikke færdigbehandlet inden folketingsvalget d. 11.03.1998. Lovforslaget er nu genfremsat som L 87 af 13.11.1998.

Af de mange ændringer i forhold til hidtil gældende ret kan kort nævnes:

Indførelse af skifte ved autoriseret eller testamentsindsat bobestyrer til erstatning af bobehandling ved skifteretten eller af eksekutorer.

  1. Nye attraktive regler om gældshæftelse i privatskiftede boer samt ved ægtefælleudlæg og uskiftet bo.
  2. Nye regler om forenklet privat skifte.
  3. Nye regler om obligatorisk proklama.
  4. Nye regler om boudlæg.
  5. Nye regler om skifteværger
  6. Nye regler om retsafgift.
  7. Nye regler om beskatning ved dødsfald.

Uprækluderede rettigheder

Der er i kap. 21 (§ 84-86) regler om uprækluderede rettigheder, jf. bet. 1270/1994 p. 286-290 og bem. p. 104-106.

Reglerne i kap. 21 finder anvendelse i alle boer, der undergives en egentlig skiftebehandling, herunder også i privatskiftede boer, samt boer, der udlægges som boudlæg efter kap. 12, jf. bem. 105. § 85, stk. 2 gælder dog kun bobestyrerboer. Reglerne finder derimod ikke anvendelse, hvor et bo udleveres til ægtefællen efter kap. 13 eller til uskiftet bo, idet ægtefællen i disse tilfælde succederer fuldt ud i den afdøde ægtefælles retsstilling, således at konflikter - bortset fra en mulig præklusion af krav - skal løses efter dansk rets almindelige regler og uden anvendelse af boreguleringsregler. En midlertidig bobestyrer må derfor før et bos berigtigelse disponere med hensyntagen til, at boet eventuelt skal udlægges til ægtefællen efter reglerne i kap. 13 eller til uskiftet bo.

Ifølge § 84, stk. 1 skal genstande, der tilhører trediemand, udleveres til den berettigede. Reglen svarer til KL § 82.

I § 84, stk. 2 og 3, er der indført nye selvstændige regler om fordringshavermora med et vist ændret indhold i forhold til KL § 84 og købelovens §§ 34-35.

Er et aktiv i boets besiddelse udsat for hurtig fordærvelse eller vil opbevaring være forbundet med uforholdsmæssig omkostning eller ulempe for boets behandling, og råder ejeren trods opfordring dertil ikke uden ugrundet ophold over aktivet, bør aktivet sælges af boet. Kan salg ikke finde sted, er boet berettiget til at skaffe aktivet bort. Det samme gælder, såfremt boet trods rimelige bestræbelser ikke har kunnet fastslå ejerens identitet eller ikke har kunnet komme i forbindelse med ejeren, jf. § 84, stk. 2, der kan anvendes såvel før som efter boets berigtigelse.

Råder ejeren af et aktiv i boets besiddelse i øvrigt ikke inden rimelig tid efter at være opfordret dertil over dette, eller har boet trods rimelige bestræbelser ikke kunnet fastslå ejerens identitet eller ikke kunnet komme i forbindelse med ejeren, kan aktivet efter anmeldelsesfristens udløb sælges af boet eller eventuelt bortskaffes, jf. § 84, stk. 3.

§ 84, stk. 3 omhandler de tilfældegrupper, hvor der ikke foreligger noget mere påtrængende behov for realisation eller bortskaffelse. Bestemmelsen forudsætter, at anmeldelsesfristen er udløbet, uden at ejerens ret er prækluderet. Med bestemmelsen tilsigtes at give boet mulighed for at komme af med et aktiv, før boet skal sluttes.

§ 84, stk. 4 fastslår, at det ved salget indvundne provenu tilfalder ejeren. Når præklusion ikke har fundet sted, tilfalder provenuet aldrig boet. Kan udbetaling af det beløb, fordringshaveren herefter skal modtage, ikke finde sted, skal der gåes frem efter § 86.

Beløb, som ikke inden et år efter udlodning har kunnet udbetales til fordringshavere, tilfalder statskassen, jf. § 86, som svarer til KL § 153, stk. 3. Bestemmelsen angår alene fordringshaveres krav, idet arvingers og legatarers retsstilling reguleres ved lov om borteblevne.

Det følger af § 85, stk. 1, at boet er erstatningspligtigt, hvis salg eller bortskaffelse har fundet sted, uden at betingelserne i stk. 2-3 var opfyldt.

Råder boet over et aktiv, før anmeldelsesfristen er udløbet, har den tredjemand, der ejer aktivet eller har pant eller tilsvarende sikkerhed heri, krav på erstatning efter dansk rets almindelige regler, hvis dispositionen påfører ham et tab. I forhold til erhververen er den berettigede stillet efter dansk rets almindelige regler. Ekstinktion vil efter omstændighederne muligvis kunne statueres i medfør af andre regler, f.eks. "forhandlergrundsætningen".

Har boet efter anmeldelsesfristens udløb rådet over et aktiv i dets besiddelse, der tilhører tredjemand, eller i hvilket tredjemand har pant eller tilsvarende sikkerhed, kan tredjemand, såfremt vedkommende ikke har mistet sin ret (ved præklusion, fordringshavermora efter § 84, stk. 2-3 eller ved kreditorekstinktion), kræve sit tab erstattet af boet, jf. § 85, stk. 1.

Retsstillingen afviger fra retsstillingen efter KL § 83, fordi dødsboproklamaet er præklusivt. Har tredjemand ikke anmeldt sin ret, er vedkommendes krav i almindelighed bortfaldet, jf. dog § 83, stk. 2, nr. 2, om krav, der hviler på ejendomsret, og nr. 3 om krav, der er sikret ved pant eller på anden tilsvarende måde.

Såfremt et erstatningskrav vil ramme navnlig privatskiftende arvinger urimeligt hårdt, kan en nedsættelse finde sted efter EAL § 24.

Er boet behandlet ved bobestyrer, vil bobestyreren som altovervejende hovedregel være erstatningsansvarlig over for boet.

Er et aktiv i boets besiddelse efter anmeldelsesfristens udløb solgt af et bo, der behandles ved bobestyrer, har tredjemand intet krav mod køberen, medmindre denne ikke var i god tro, jf. § 85, stk. 2, der minder om KL § 83, stk. 1. Bestemmelsen går det lille skridt videre end KL § 83, at den også beskytter den godtroende erhverver mod en ret, der faktisk var anmeldt i boet, eller som boet uden anmeldelse skulle respektere, når tingen er afhændet af bobestyreren ved en fejltagelse. En erhverver har ingen mulighed for at gøre sig bekendt med, hvilke rettigheder der er anmeldt i boet, og boet vil være fuldt erstatningspligtigt over for tredjemand efter reglerne i bestemmelsens stk. 1, også således, at den berettigede i givet fald kan holde sig til bobestyreren og dennes ansvarsforsikring.

I privatskiftede boer gælder dansk rets almindelige regler om vindikation og ekstinktion.


Opsigelse af gæld 

Der er i kap. 22 (§ 87-88) regler om opsigelse af gæld og betaling af morarenter, jf. bet. 1270/1994 p. 291-292 og bem. p. 106-107.

Et bo, der ikke behandles efter reglerne om insolvente boer, kan ifølge § 87 erlægge en ydelse med ydelsens handelsværdi på erlæggelsestidspunktet, selv om afdøde endnu ikke ville have været berettiget til at frigøre sig ved at erlægge ydelsen. Erlæggelse kan dog først ske efter opsigelse med sædvanligt eller rimeligt varsel, dog højst 6 måneder.

En højtforrentet uopsigelig fordring, usikret eller forbundet med pant i boets ejendom, kan derfor indfries til den eventuelle overkurs, som svarer til markedsværdien.

Er boet insolvent, gælder den tilsvarende regel i KL § 41, som giver adgang til adgang til frigørelse ved erlæggelse af ydelsen. Dette må formentlig indebære, at indfrielse af f. eks. inkonvertible lån kan ske til parikurs, cfr. dog Jens Anker Andersen i JUR.1987.173-174 om indfrielse af "pensionskasselån" til parikurs.


Morarenter

Efter gennemførelse af renteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986, svares der ikke uden særlig hjemmel morarente af familie- og arveretlige krav. Det er på den baggrund indført hjemmel for tilsvar af morarente over for sumlegatarer, idet der i disse tilfælde synes at være et særligt klart behov herfor.

Efter DSL § 88, stk. 1 skal der svares sædvanlig morarente, hvor en sumlegatar ikke fyldestgøres rettidigt. Har arveladeren ikke truffet bestemmelse om tidspunktet for legatets opfyldelse og eventuel bestemmelse om betaling af kreditrente og/eller morarente, følger det af DSL § 14, at legatet i almindelighed skal opfyldes senest samtidigt med, at boets øvrige aktiver deles mellem arvingerne. Betales et sumlegat ikke til den tid, der herefter er forfaldstid, skal sumlegatet forrentes fra denne dato og til betaling sker med rentelovens til enhver tid værende morarentesats.

Hvis en genstandslegatar under tilsvarende omstændigheder skal have erstatning, må kravet herom støttes på dansk rets almindelige regler. Dette vil efter omstændighederne kunne være aktuelt, hvor et særligt tab ved forsinket modtagelse af genstanden kan dokumenteres, eller hvis legataren med rette har foretaget dækningskøb.

UfR 2005.1078 ØLD: A havde i 1987 indgået en aftale med Leo Fonden om, at hun ville oprette et testamente, hvorefter hun uigenkaldeligt ville indsætte Leo Fonden som arving til den bundne del af hendes arv efter hendes forældre. A oprettede i 1987 et testamente, hvor det i indledningen blev anført, at halvdelen af arven efter hendes forældre skulle båndlægges, og hvorefter "ovennævnte halvdel af arven" uigenkaldeligt skulle tilfalde Leo Fonden. Antaget, at  testamentet ikke kunne forstås således, at der til Leo Fondet var testeret et fikseret beløb svarende til den fra fællesboet udbetalte og båndlagte arv på 58.698.125,44 kr., men at det måtte fortolkes således, at Leo Fondet var indsat som legatar til den båndlagte kapital, der hidrørte fra fællesboet efter A's forældre, og som var tilbage ved A's død. Testamentet indeholdt ikke bestemmelser, der angav, hvorledes der skulle forholdes i tilfælde af frigivelse af den båndlagte kapital, og Leo Fondet havde ikke godtgjort, at A's delvise realisering af kapitalen var sket i form af erhvervelse af surrogater, der var i behold på dødsdagen. ØL fandt herefter, at der ikke var grundlag for at udstrække Leo Fondets legat til at omfatte andre af boets aktiver på A's dødsdag end værdipapirerne i Danske Banks forvaltningsdepot nr. 296028442 og indeståendet på forvaltningskonto nr. 8560225157 i samme bank - i alt ca 38,5 mio kr. Det i testamentet fastsatte legat kunne ikke anses som et sumlegat, men vedrørte rentebærende aktiver, og testamentet måtte forstås således, at renterne af legatet for tiden efter dødsdagen skulle tilfalde legataren. Den i testamentet indeholdte uigenkaldelighedserklæring til fordel for Leo Fondet betød, at det af A senere til B testerede beløb alene kunne udbetales, efter at Leo Fondet var fyldestgjort i det foran angivne omfang.

Efter DSL § 88, stk. 2 kan der tilkendes morarente til en arving eller ægtefælle, der ikke rettidigt har modtaget arv og/eller boslod. Det er forudsat, at der i dødsboskifter må være tale om et forhold af en vis grovhed, for at morarente bør udløses navnlig således, at forpligtelsen skal være klar, og påkrav i almindelighed skal have været fremsat.

UfR 1998.1777 ØLDH var død i 1991 og M sad i uskiftet bo med 3 fællesbørn. M giftede sig i Las Vegas i maj 1994 uden samtykke fra fællesbørnene, som indgav skiftebegæring, der blev taget til følge d. 17.02.1995. Det blev på en skiftesamling aftalt, at skæringsdagen skulle være d. 17.02.1995. M, der fyldte 67 år d. 14.03.1995, havde indekskonto i Amagerbanken, hvor der pr. skæringsdagen indestod 126.619,51 kr. før 40% afgift. Indekstillægget udgjorde ca. 1.200 kr. om måneden. Indekskontrakterne fandtes at have en sådan personlig pensionsmæssig karakter, at de kunne holdes uden for delingen af det uskiftede bo. Bl. a. under hensyn til arveloddernes størrelse (ca. 63.500 kr. til hvert barn) fandtes der ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder omkring skiftet, at arvingerne havde krav på forrentning under skiftet, jf. grundsætningen, der er kommet til udtryk i DSL § 88, stk. 2. Derimod havde arvingerne krav på forrentning fra landsrettens dom.


Erklæringer.

Ifølge § 112 fastsætter Justitsministeren regler om de erklæringer, som arvinger eller ægtefælle skal afgive for at få et bo udleveret. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I medfør af denne regel vil således bl.a. skulle fastsættes regler om de solvenserklæringer, der skal afgives for at få et bo udleveret til privat skifte, jf. § 25, stk. 1, nr. 3.

Der er endnu ikke udstedt regler i medfør af DSL § 112.


Skifteretsattester.

Ifølge § 113 udsteder skifteretten efter anmodning fra boets arvinger, afdødes ægtefælle eller den, der har fået boet udlagt, skifteretsattest om boets berigtigelse. Det er i bem. p. 116 forudsat, at der ved boudlæg efter kap. 12 og ægtefælleudlæg efter kap. 13 i skifteretsattesten sker en specifikation af de udlagte aktiver, og at blanketsystemet m.v. indrettes i overensstemmelse hermed.

Den første skifteretsattest er gebyrfri, jf. RAL § 49, stk. 2, 9). Senere attester koster et gebyr på 175 kr., jf. RAL § 48, stk. 1.

UfR 2006.2196 ØLK: Dansk Blindesamfund var enearving efter B. Advokat A anmodede på vegne Dansk Blindesamfund om, at boet blev udleveret til privat skifte, og anmodede i den forbindelse udtrykkeligt om, at B's CPR-nummer måtte fremgå af attesten. Københavns Byrets Skifteafdeling udfærdigede skifteretsattest, hvoraf alene B's fødselsdato fremgik. Skifteafdelingen begrundede dette i administrative årsager. A rettede herefter henvendelse til Domstolsstyrelsen, der oplyste A om, at denne havde bestemt, "at den elektroniske blanket til skifteretsattester, som Danmarks Domstole bruger i et sagsbehandlingssystem, ikke skal indeholde et felt til de sidste 4 cifre i såvel afdødes som arvingens fulde personnummer." Baggrunden herfor var, at det var Domstolsstyrelsens opfattelse, "at angivelse af den afdødes og/eller arvingens personnummer på en skifteretsattest er en videregivelse af fortrolige oplysninger om såvel den afdøde som den person, der har fået boet udleveret, sammenholdt med, at skifteretsattesten er arvingens legitimation over for omverdenen til at disponere over boet." A gjorde gældende, at boet i sin egenskab af afdødes universalsuccessor var indtrådt i B's rettigheder i enhver henseende, herunder hans rettigheder i henhold til persondataloven. Boet var derfor berettiget til at give samtykke til såvel behandling som videregivelse af oplysninger, hvortil CPR-nummeret måtte henregnes, og skifteafdelingen havde derfor savnet hjemmel til at nægte at anføre nummeret på skifteretsattesten, jf. i øvrigt PDL § 6. ØL tiltrådte at oplysninger om personnumre i forhold til offentlige myndigheder måtte anses for at være fortrolige, jf. lov om det centrale personregister § 54, stk. 1. Det fremgik af B's testamente, at denne havde adskillige familiemedlemmer. ØL fandt herefter ikke, at den omstændighed, at Dansk Blindesamfund var indsat som arving til det resterende bo efter udredelse af en række legater, kunne føre til, at boet havde rådighed over afdødes personnummer, hvorfor skifterettens afgørelse blev stadfæstet.


Offentlighed

Retsmøder ved skifteretten, i hvilke der ikke behandles tvister, og bomøder, der afholdes af en bobestyrer, er ikke offentlige, jf. § 114, stk. 1. Behandles der tvister i retsmøder i skifteretten, gælder reglerne i RPL kap. 2. Det afhænger af boets beslutning, om en medkontrahent har adgang til at være til stede i et møde, ligesom pårørende til arvinger om nødvendigt kan nægtes adgang til skiftesamlinger og andre møder, såvel hos bobestyreren som ved skifteretten, medmindre de pågældende har skiftefuldmagt.

Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos skifteretten eller bobestyreren få oplysning om boets behandlingsmåde, jf. § 114, stk. 2. Kun en forespørgsel på en bestemt afdøds navn må besvares, jf. bem. p. 116. Skifteretten må spørge, om den retlige interesses art og om nødvendigt efterprøve svaret.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-07-17