Bet. nr. 1446/2004 om personnavne indeholder bl. a. følgende forslag:

Efternavne

Mellemnavne

Fornavne


Efternavne:

I reglerne om efternavne foreslår udvalget bl.a. følgende ændringer:

- Et efternavn, der bæres af flere end 1.000 personer her i landet - som f.eks. Nielsen og Hansen - skal frit kunne tages af enhver.

- Ophævelse af sondringen mellem giftenavne og eget efternavn. Et giftenavn, dvs. et efternavn, der er erhvervet på grundlag af ægteskab, vil herefter blive behandlet som ethvert andet navn, den pågældende bærer eller har båret. Det vil således f.eks. i videre omfang end i dag være muligt for en person, der bærer et giftenavn, at give dette videre til sine børn, herunder også børn fra et tidligere forhold, ligesom der bliver adgang til at give navnet videre til en senere ægtefælle. Tilsvarende kan en person tage et navn, som den pågældendes forældre, bedsteforældre m.v. bærer, uanset at navnet er et giftenavn.

- Indførelse af en adgang til under visse betingelser at tage en ugift samlevers efternavn efter samtykke fra denne.

- Indførelse af en adgang til at tage et mellemnavn som efternavn, uanset at mellemnavnet ikke er eller har været et efternavn i ens slægt. For eksempel kan en person med navnet Lars Haldgren Jensen komme til at hedde Lars Haldgren, selv om navnet Haldgren ikke tidligere har været et efternavn i hans familie.

- Personer, der bærer et bindestregsefternavn, skal have ret til at bortkaste et af leddene og tage det andet led som efternavn alene. En person, der hedder Lars Haldgren-Jensen  vil således efter forslaget f. eks. kunne tage navnet Haldgren som efternavn, selv om navnet Haldgren ikke tidligere har været et efternavn i hans familie.

- Indførelse af en adgang til også at tage en tipoldeforælders efternavn. Efter den gældende navnelov er det alene muligt at tage en forælders, bedsteforælders eller oldeforælders efternavn.

- Indførelse af en generel mulighed for, at adoptivbørn kan tage navn efter den oprindelige slægt. Eksempelvis kan en pige, der er adopteret fra Korea, få sine koreanske forældres efternavn.

- Indførelse af en adgang til at tage et såkaldt patronymnavn som efternavn, dvs. fars eller mors fornavn for eksempel med endelsen -søn/-datter eller -son/-dóttir. Herboende islændinge og færinger - samt andre, der måtte ønske dette - vil således kunne navngive deres børn i overensstemmelse med islandsk og færøsk navneskik. Reglen ud­formes således, at det også bliver muligt at tage andre navnekulturers patronymnavne. Der foreslås således også genind­ført en adgang til, at personer, hvis forældre har et dansk fornavn, kan tage et dansk patronymnavn. For eksempel kan Peter Hansen vælge at kalde sin søn Morten Peterssøn eller sin datter Line Petersdatter.

- I visse navnekulturer skelnes der ikke mellem for- og efternavne. For navne med tradition i dis­se kulturer foreslås det, at det skal være muligt at tage en af forældrenes, bedsteforældrenes el­ler ægtefællens fornavn som efternavn.

- I visse navnlig østeuropæiske navnekulturer kønsbøjes efternavne, således at en mands efter­navn f.eks. ender på -ski, mens det samme efternavn båret af en kvinde ender på -ska. Det foreslås at indføre en adgang til at kønsbøje sådanne efternavne.

De sidste 3 punkter skal ses i lyset af udvalgets gennemgang af en række udenlandske navneskikke. Udvalget finder, at der bør indføres en øget mulighed for at anvende sådanne navneskikke her i landet. Der bør dog ikke fastsættes forskellige regler for forsk­ellige etniske grupper. Denne mulighed bør derfor ikke være betinget af et eventuelt etnisk tilhørs­for­hold til den pågældende skik. Reglerne om adgang til at anvende frem­mede navnetraditioner bør endvidere formuleres kønsneutralt, uanset om den pågældende navneskik f.eks. kun anvender mandens navn som udgangspunkt for navngivning.

Mellemnavne:

I reglerne om mellemnavne foreslår udvalget bl.a. følgende ændringer:

- En liberalisering af adgangen til at tage et mellemnavn, således at reglerne i højere grad kommer til at ligne reglerne om efternavne. Det skal bl.a. være muligt at tage en ægtefælles eller fast samlevers mellem­navn eller efternavn som mellemnavn. Hvis en ægtefælle f.eks. hedder Toft til mellemnavn og Nielsen til efternavn, vil den anden ægtefælle dermed bl.a. kunne komme til at hedde Toft Nielsen.

- Det skal være muligt at tage ethvert godkendt fornavn som mellemnavn, uanset om navnet svarer til den pågældendes køn. Det vil således bl.a. blive muligt for forældre at navngive en datter og søn med et fælles mellemnavn. For eksempel kan en person ved navn Peter Hansen vælge at kalde sine børn Line Bo Hansen og Morten Bo Hansen.

Fornavne:

I reglerne om fornavne foreslår udvalget bl.a. følgende:

- Den eksisterende ordning, hvorefter alle nye fornavne skal godkendes af en central myndighed, opretholdes. Der udarbejdes en ny liste over godkendte drenge- og pigenavne. Listen skal offentliggøres af Justitsministeriet - i dag er det Kirkeministeriet, der står for listen. De fornavne, der ikke er optaget på listerne over god­kendte fornavne i dag, men som ikke desto mindre er almindeligt udbredte, vil også blive optaget på den nye liste. Disse navne kan dermed fremover tages af enhver uden godkendelse.

- For andre fornavne, der ikke er optaget på den nye liste over godkendte fornavne, skal det fortsat være en betingelse for at få navnet godkendt, at der er tale om et egentligt fornavn. For at et fornavn skal kunne godkendes, er det efter forslaget endvidere en betingelse, at navnet ikke er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet, og at navnet ikke er upassende eller kan vække anstød.

- Adgangen til at tage et udenlandsk fornavn lempes, således at navnet kan tages, uanset om den, der ønsker navnet, har en særlig etnisk tilknytning til den pågældende navnekultur. Et fornavn vil dog ikke kunne godkendes, hvis det f.eks. er så fremmedartet, at det er uegnet til at blive anvendt som for­navn her i landet.

- Det foreslås endvidere, at det ikke længere skal være en betingelse for at tage et fornavn, at navnet ikke kan blive til ulempe for den, der skal bære navnet. Udvalget finder, at det fremover bør overlades til den pågældende selv - og for børn til forældremyndighedens indehavere - at afgøre, om fordelene ved det ønskede  navn overstiger de eventuelle ulemper, der kan imødeses.

- Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Udvalget foreslår i den forbindelse en lempelse af adgangen til at tage et kønsneutralt fornavn.

Der foreslås herudover bl.a. regler om den administrative behandling af navnesager

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

14-11-16