Arveforskud

1. Civilret.

2. Afgiftsret


1. Civilret.

AL § 43. Arveforskud foreligger, hvis en arving fra arveladeren har modtaget en ydelse af økonomisk værdi, og det må anses for aftalt, at værdien af ydelsen senere skal fradrages i arvingens arv.

Peter Lødrup i Festskrift til Finn Taksøe-Jensen, 1999, p. 147-157: Avkortning i arv - arveforskudd.

Lone Hansen og Hans Viggo Godsk Pedersen i TFA 2015.392-399: Om afkortning af arveforskud

UfR 1965.245 HD: T havde i kodicil af 26.07.1962 bestemt, at en nevø skulle arve kr. 240.000, og at arveforskud efter denne dato skulle fragå i arven. Antaget ved konkret fortolkning, at der i arven skulle ske afkortning med 2 gaver på i alt kr. 94.148.

UfR 1975.473 ØLD: M havde i 1968 fået et arveforskud på kr. 75.000 af sin fader, som i 1962 havde oprettet testamente, hvorefter sønnens arv skulle tilhøre ham som særeje. Antaget, at det havde været nødvendigt, at det var fastsat som et særligt vilkår i forbindelse med ydelsen, at denne skulle være særeje. Beløbet var derfor fælleseje.

FM 1991.113 VLD: S havde i 1978 i forbindelse med køb af faderen F's ejendom fået en gave på kr. 193.500. F havde i 1988 oprettet et testamente, hvorefter de øvrige børn forlods skulle arve kr. 193.500. Ikke godtgjort, at det var aftalt, at gaven i 1978 skulle anses for et arveforskud, og arven efter F skulle derfor fordeles i overensstemmelse med testamentet.

TFA 1998.233 VLD: Moder havde i 1991 måtte indfri kaution for sønnen S på 83.315 kr. Moderen oprettede 3 måneder senere et testamente, hvorefter S først skulle have udlagt som arv, hvad han ved hendes død måtte skylde hende. S fik i 1995 ved en gældssanering nedsat gælden til 4.080 kr. Moderen døde i 1996. Antaget, at der var tale om et lån og ikke et arveforskud, og at en direkte ordfortolkning af testamentet førte til, at S's gæld til boet kun udgjorde 4.080 kr.

UfR 2000.814 HD: M var død i 1994 og H sad i uskiftet bo med de 4 fællesbørn, B, C, D og F. Huset i Hellerup blev solgt og H flyttede på plejehjem. Taksator registrerede og vurderede indboet på ejendommen til 188.200 kr. B og C fik generalfuldmagt fra H. Arvingerne delte herefter indboet. H døde d. 26.08.1995. Skifteretten i Gentofte fandt, at indboet var delt. ØL fandt, at aftalen var ugyldig i medfør af AL § 30. Højesteret fandt, at der var tale om en aftale om arveforskud og ikke en aftale omfattet af AL § 30. Aftalen omfattede ikke de genstande, der befandt sig på plejehjemmet, og B fik derfor medhold i, at disse genstande ikke var delt. Komm. af Lennart Lynge Andersen i UfR 2000 B.271-272.

TFA 2005.449 VLK: Afdøde H havde ydet sine to børn lån på i alt 460.000 kr til hver. Ved arveforskudserklæringer for 2002-2005 underskrevet af A og B var A's gæld nedbragt til 310.400 kr. og B's gæld nedbragt til 0 kr. H havde ikke underskrevet, da hun var senildement. Skifteretten i Herning fandt det ikke godtgjort, at der ydet arveforskud, da påtegningerne om nedskrivningen af gælden ikke var kvitteret af H, og da fuldmagten til arvingen A ikke fandtes at bemyndige denne til at kvittere på afdødes vegne, men alene til at disponere på vegne afdøde i forhold til hendes pengeinstitut. Boet kunne herefter ikke udleveres til forenklet privat skifte. ØL stadfæstede.

UfR 2008.1948 HD:  H sad i uskiftet bo med to fællesbørn. Den ene søn døde, og enken B sad i uskiftet bo. H og hendes afdøde mand havde udlånt den afdøde søn godt 7,1 mio. kr. i forbindelse med køb og ombygning af ejendommen Snede Skov. H opsagde lånet og sagsøgte B til betaling. Under retssagen blev der navnlig rejst spørgsmål om, hvorvidt fordringen var et anfordringslån, og om en kodicil oprettet af H, hvorved den nu afdøde søn eller hans børn forlods skulle arve et beløb svarende til lånet, var en testamentarisk disposition eller udtryk for aftale om en gave eller arveforskud, der ikke kunne tilbagekaldes ved en ensidig testamentarisk disposition. HR lagde, navnlig på baggrund af den måde, fordringen var blevet behandlet på i skatte- og afgiftsmæssig henseende, til grund, at fordringen blev etableret som et anfordringslån. HR fandt, at kodicillen alene var en testamentarisk disposition, og at det ikke var godtgjort, at der i forbindelse med oprettelsen af kodicillen blev indgået en aftale mellem H og hendes søn om, at gælden ikke kunne kræves indfriet forud for skifte af forældrenes fællesbo. HR fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at fastslå, at den testamentariske disposition var uigenkaldelig.


2. Afgiftsret.

Forskud på forventet arv anses nu altid for gaver, jf. BAL § 23, stk. 3. Indtil d. 01.07.1995 gjaldt reglerne om gaveafgift kun for arveforskud til den gaveafgiftspligtige personkreds i AAL § 44, stk. 1. Arveforskud til andre, f. eks. søskende og samlevere, var under visse betingelser belagt med arveafgift, som først skulle erlægges ved forskudsgiverens død, jf. AAL § 4 e. Disse personer skal nu altid betale indkomstskat af arveforskud, jf. bemærkningerne p. 29.

Et alternativ til indkomstskattepligtige arveforskud kan være et anfordringslån, hvor långiveren hverken de facto, stiltiende eller udtrykkeligt har fraskrevet sig muligheden for at kræve lånet tilbagebetalt, jf. Jens Anker Andersen, Helene Amsinck Boie og Kim Trenskow i ADV 1995.270.

Er der før d. 01.07.1995 ydet arveforskud til en person, der ikke er omfattet af personkredsen i BAL § 22, skal der ved givers død svares gaveafgift med 36,25% af forskuddet, jf. BAL § 50, som fra d. 01.01.1997 er formuleret således:

Har en person inden denne lovs ikrafttræden givet forskud på forventet arv til en person, der på det tidspunkt, hvor forskuddet blev givet, eller ved givers død ikke var omfattet af § 22, skal der ved givers død betales gaveafgift med 36,25 pct. af forskuddet.

Der er ingen bundfradrag ved beregningen af gaveafgiften på 36,25%.

Gaveanmeldelsen skal indgives, og gaveafgiften betales, senest den 1. maj i året efter dødsfaldet, jf. BALBEKG § 17, stk. 1. Skifteretten skal sende en kopi af boopgørelsen til told- og skatteregionen, jf. BALBEKG § 21.

Reglen i BAL § 50 gælder formentlig, selv om der i øvrigt ikke skal svares boafgift, f. eks. fordi boet udlægges som boudlæg, jf. BAL § 2, eller fordi længstlevende sidder i uskiftet bo, jf. BAL § 8, stk. 2. I disse situationer må forskudsmodtageren have pligt til indsende gaveanmeldelse efter reglerne i BAL § 26.

Der er tale om en præcisering, som svarer til den fortolkning af BAL § 50, som Skattedepartementet i forvejen havde anlagt, jf.

Fagl. Nyt 1997.14 SKD: Afgørelse af 22.10.1996 fra Skattedepartementet i sagen j. nr. 11.96-537-83: Ved gensidigt testamente oprettet i 1979 mellem A og B indsatte de hver især hinanden som enearving. Senere i 1979 gav A et arveforskud til B på 152.000 kr. i forbindelse med B's køb af halvdelen af den ejendom, hvor A og B havde fælles bopæl. I oktober 1989 indgik A og B registreret partnerskab. SKD udtalte, at det afgørende er, om arveforskudsmodtageren enten på tidspunktet for giverens død eller på det tidspunktet, hvor arveforskuddet blev givet, er omfattet af gavekredsen, jf. BAL § 22. Hvis det registrerede partnerskab består på tidspunktet for givernes død, vil arveforskuddet være afgiftsfrit, jf. BAL § 22, stk. 3.

Har en person inden d. 01.07.1995 givet forskud på forventet arv til en person, der på tidspunktet for givers død er omfattet af § 22, stk. 1 eller stk. 2, og er forskuddet ikke blevet afgiftsberigtiget på det tidspunkt, hvor det blev givet, skal der ved givers død betales en gaveafgift på 15 pct. af forskuddet, jf. BAL § 50, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 976 af 17.12.1997. Den nye regel har betydning for arveforskud til

  1. ugift samlever, som har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, jf. BAL § 22, stk. 1, d)

  2. plejebørn, der har haft bopæl hos forskudsgiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, jf. BAL § 22, stk. 1, e)

  3. barns eller stedbarns samlever, som ved forskudsgiveres død har indgået ægteskab med barnet eller stedbarnet, jf. BAL § 22, stk. 2.

Den nye regel i BAL § 50, stk. 2 har virkning for forskud på forventet arv, hvor giver er død den 1. januar 1998 eller senere. Er giver død i perioden 1. juli 1995-31. december 1997, nedsættes gaveafgiften til 15 pct. af forskud på forventet arv, der er givet til personer, som ved givers død ville have været omfattet af BAL § 22, stk. 1, litra d eller e, den 1. januar 1998.

Hvis de pågældende allerede har betalt gaveafgift med 36,25%, tilbagebetales den for meget erlagte gaveafgift på 21,25% efter ansøgning til den lokale told- og skatteregion.

Har afdøde ydet arveforskud til sit barns eller stedbarns samlever, og havde disse indgået ægteskab ved forskudsgivers død, skulle der indtil d. 01.10.1998 ikke svares gaveafgift af arveforskuddet. Fra d. 01.01.1998 skal der svares gaveafgift med 15%.

Ifølge AL § 47, stk. 1 skal arveforskud lægges til boet ved beregning af arvelodder og tvangsarv. Derimod skal arveforskud ikke lægges til boet ved beregningen af bo- og tillægsboafgift eller ved vurderingen af, om boet er skattepligtigt.

Har forskudsgiver ved sin død hjemting i udlandet, skulle forskudsmodtageren efter de hidtidige regler ikke betale dansk arveafgift. BAL § 50 gælder efter ordlyden også i disse tilfælde, hvilket dog ikke kan have været meningen. Dette problem er heller ikke omtalt i bemærkningerne til BAL § 50 p. 34.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

14-11-16