Kursfastsættelse er næppe kommet for at blive
Artikel af Peter Teisen, nov. 2000.
"Advokaten" har klogeligt sendt meningsudvekslingerne om passivering af den latente afgift på pensionsordninger over på
nærværende sidespor. (Se Advokaten 2000 siderne 60-62, 175-77, 238-39 og 266-67).
Egentlig burde jeg ikke bruge tid på en internetdebat, som formentlig ikke læses af et
øje. Jeg burde måske også slå mig til tåls med, at advokater med en matematisk baggrund allerede har gennemskuet, at Per Andreasens og Anne Broksøs
(AB) indlæg ikke holder vand.
Det hævdes på s. 266, at jeg "holder fast i det fejlslagne synspunkt, at den latente afgift på kapital/ratepension ikke
forrentes". Trist at denne misforståelse reelt danner hele grundlaget for AB´s indlæg. Selvfølgelig forrentes afgiftsbeløbet
- læs dog, hvad jeg skriver på side 61: "Renter og renters rente af afgiftsbeløbet tilfalder Staten!".
Hele problemet i debatten kan koges ned til, at AB ikke indser, at afkastforudsætningerne i de opstillede eksempler ikke er de
samme for ejerægtefællen og ikke-ejerægtefællen.
De 5%, som AB i eksemplerne tildeler ejerægtefællen, er en nettorente efter pensionsafkastbeskatning (PAL). Under
forudsætning af en PAL-sats på 15%, skal pensionsselskabet mao indtjene 5,88% brutto for at kunne levere 5% netto til
depotkontoen.
Såfremt ikke-ejerægtefællen opnår samme bruttoafkast (5,88%), er der kun 2,94% tilbage netto efter kapitalindkomstskat
på 50%.
Da AB helt misforstået ser bort fra PAL, bliver sammenligningsgrundlaget endnu mere skævt, idet ejerægtefællen nu kun
behøver at tjene 5% brutto=nettoafkast, mens ikke-ejerægtefællens bruttoafkast reduceres til 2,5% netto.
Alle de i debatten foreliggende regneeksempler giver en difference i ejerægtefællens favør. Men forskellen opstår ene og
alene som følge af forskellen på 5 og 2,5% i rente. Ejerægtefællen får ikke glæde af renten af afgiftsbeløbet.
61-årige Kurt Olsen har en kapitalpension i Unibank på 1.000.000 kr. Unibank opdeler pengene
med henholdsvis 600.000 og 400.000 kr. på to underliggende konti. Efter et år er der optjent 5% rente efter PAL. På
konto 1 står der 630.000 kr. På konto 2 står der 420.000 kr. Ordningerne afgiftberigtiges ved, at Unibank udbetaler
konto 1 til Olsen, mens konto 2 indbetales til Staten.
Eksemplet illustrerer tydeligt, at Olsen reelt har opnået 5% skattefri rente af hans "egne" 60%, mens renten af den latente
40%-afgift ubeskåret tilfalder Staten. Så fortvivlende simpelt er det! AB kan ikke - og vil ikke kunne - redegøre for,
hvilken del af "afgiftsrenten", der tilfalder Olsen. Sammenligning med anden opsparing, der opnår et lavere realafkast er ren
demagogi!
Min kritik af AB er måske lidt hård, men så må man lade være med at udstille sine manglende regnefærdigheder.
Prøv f.eks. at nærlæs AB´s regneeksempel på side 266. Selv om AB i note1 udtrykkeligt gør opmærksom på, at der
ikke indregnes renters rente, kommer man uforvarende til at gøre det med brutto 112.500 kr. Korrigeres for regnefejlen, kan
forskellen i de opnåede resultater i og uden for pensionsregi atter forklares som værende differencen mellem et nettoafkast
på henholdsvis 5 og 2,5%.
En sidste fejlrettelse:
Nej AB! - man skal ikke betale 40% afgift af det fremtidige afkast på en allerede afgiftsberigtiget kapitalpension. Kontoen
tilskrives bruttoafkastet (ingen PAL), men afkastet må i stedet medtages som almindelig kapitalindkomst.
Kursfastsættelse er næppe kommet for at blive. På et eller andet tidspunkt bliver en ejerægtefælle repræsenteret af en
kuglerammebetvinger - de må også findes blandt advokater og dommere.
Peter Teisen
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
17-12-11