| Affaldsafgift
|
Lars Møller Gosvig: Moms- og Afgiftsmemo, Magnus,
Skatteministeriet og Institut for Grænseregionsforskning: Rapport om grænsehandel 2000, 2000, 485 sider.
Erik Dekov og John Engsig: Moms, Energi, Lønsum, 1. udg., maj 2010, 284 sider, Thomson Reuters
Christian Clausen i UfS 2007.6: Omlægningen af energiafgifterne som led i skattereformen
Christian Clausen i UfS 2009.2519-2529: Skattereformen - ændring af energi-, miljø- og punktafgifter
Thomas Sørensen i TfS 2009.839: Forårspakken 2.0 - afgiftsmæssige konsekvenser for erhvervslivet
Christian Clausen i TfS 2010.660: Forårspakkens udfordringer for erhvervslivet
Thomas Sørensen i TfS 2011.148: Måling med tilbagevirkende kraft.
Helle Carlsen i TfS 2000.102: Pinsepakkens energiafgifter.
TfS 2002.106 TSS (SKM2001.617): Korrektion af afgiftssats efter kulafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, på grund af redaktionel fejl.
TfS 2007.144 SR (SKM2006.728 SR): SR bekræfter, at biobrændsler ikke er affaldsafgiftspligtige, såfremt der ikke er tale om restprodukter fra anden produktion omfattet af affaldsbekendtgørelsen, og at biobrændsler bliver afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven når de sammenblandes med afgiftspligtige olieprodukter inden indfyring i en kedel.
Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 853 af 16. oktober 2002.
TfS 2004.899 TSS (SKM2004.457 TSS): Det præciseres, at den "nedsatte" forsikringsafgift for busser, udelukkende gælder for busser, der alene udfører turist- og bestillingskørsel med tilladelse efter lov om buskørsel.
TfS 2000.402: Skatteministeren oplyser til Skatteudvalget, at forskellen (pr. 21.02.2000 på 1,28 kr.) mellem danske og tyske benzinpriser skyldes, at avancen er højere i Danmark. Hvis avancen var den samme, ville benzinen kun være 4 øre dyrere pr liter.
TfS 2000.404: Skatteministeren redegør for den gennemsnitlige benzinpris pr. d. 09.03.2000 i de skandinaviske lande samt Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
TfS 2000.672: Skatteministeren redegør for prisforskellen på benzin mellem Danmark og Tyskland.
TfS 2000.857: Skatteministerens redegørelse for, hvorledes brændstofudgifterne samlet set belaster transporterhvervets økonomi i Danmark og i Tyskland.
TfS 2000.858: Skatteministerens redegørelse for, hvorfor afgifterne på olie, diesel og benzin efter hans vurdering ikke bør nedsættes af hensyn til de danske vognmænds konkurrencesituation.
TfS 2002.145 TSS (SKM2001.658): Told- og Skattestyrelsen har udsendt meddelelse om afgiftsdifferentiering (afgiftsrabat på 3 øre/l) for benzin der udleveres fra benzinstationer, som opfylder visse skærpede miljømæssige krav. Ordningen trådte i kraft den 12. oktober 2001 ved Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 881 af 10. oktober 2001 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og andre afgiftslove. Det præciseres i meddelelsen, at afgiftsnedsættelsen gælder for benzin, som benzinstationen får leveret fra og med den dato, hvor tilsynsmyndigheden har modtaget meddelelse om, at benzinstationen opfylder de skærpede miljømæssige krav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 555 af den 9. juni 2001, om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg. Meddelelsen indeholder samtidig en beskrivelse af den administrative procedure i tilknytning hertil.
TfS 2007.233 LSR (SKM2006.788 LSR): Et selskab blev anset for berettiget til godtgørelse af CFC-afgift vedrørende brugte køle- og fryseskabe, der udførtes fra Danmark.
TfS 2002.165 LSR (SKM2002.37): Sagen vedrører fradrag efter chokoladeafgiftslovens § 8 for varer, der er taget retur fra grossister mod godtgørelse af varens pris og for varer, som virksomheden har solgt ubeskattet til grossister og derefter taget retur fra detailleddet mod fuld godtgørelse.
TfS 2003.68 LSR (SKM2002.643 LSR): Der skulle ikke opkræves dækningsafgift efter chokoladeafgiftsloven af peanutsringe med indhold af jordnøddemasse/pasta, da dette produkt ikke var omfattet af råstofforpligtelsen.
TfS 2004.433 VLD (SKM2004.202 VLD): Under henvisning til chokoladeafgiftslovens forarbejder samt ved en modsætningsslutning fra den nugældende lovs § 19, stk. 1, nr. 3, sidste led, fastslog VL, at et produkt ikke er undtaget fra afgiftspligten efter chokoladeafgiftsloven alene fordi, der er tale om dyrefoder. VL fastslog endvidere, at chokoladeafgiftslovens § 20, stk. 2, skulle forstås således, at der ikke pålægges danske varer afgift, såfremt den samme vare ved import ikke ville blive pålagt afgift. Endelig fik Skatteministeriet medhold i, at det var en betingelse for afgiftsfritagelse efter § 20, stk. 2, at den i øvrigt afgiftspligtige vare var blevet forarbejdet i en sådan grad, at den havde mistet sit oprindelige karakteristika. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at dette var tilfældet, blev Skatteministeriet frifundet.
TfS 2004.769 LSR (SKM2004.398 LSR): Energiprodukter til sportsfolk m.v. var afgiftspligtige efter chokoladeafgiftsloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 10
TfS 2007.674 SKAT (SKM2007.386 SKAT): Praksis ændres f.s.v. angår muligheden for at få et fradrag på 45 pct. i den afgiftspligtige vægt for overtræk af chokolade m.v. til konsumis.
SKM2009.189 VLD: T var hovedanpartshaver, direktør og daglig leder i et kage- og chokoladeimportfirma. T var tiltalt for i 7 forhold, forhold 1-7, ved grov uagtsomhed ikke at have afregnet pligtig chokoladeafgift og for i et tilfælde, forhold 8, ved forsæt ikke at have afregnet pligtig chokoladeafgift. T påstod at han ikke var rette tiltalte, men at tiltalen skulle være rettet imod selskabet som sådan, subsidiært frifindelse, idet der hverken var udvist forsæt eller uagtsomhed i forbindelse med gerningerne. T erkendte den beløbsmæssige opgørelse af de beregnede afgifter. VL lagde til grund at det var T der var daglig leder, hovedanpartshaver og direktør i selskabet og var rette tiltalte. T havde vedrørende forhold 1-2 og 6 tilsidesat sine pligter som direktør og daglig leder i et sådant omfang, at han havde handlet groft uagtsomt med hensyn til selskabets urigtige angivelser af chokoladeafgift. De ansatte T havde overladt bogføring, herunder beregningen og opgørelsen af afgiftstilsvaret, til, havde han i utilstrækkelig grad instrueret og vejledt om afgiftsreglerne og han havde i meget begrænset omfang kontrolleret angivelserne. T frifandtes for forhold 3-5 og 7. Vedrørende forhold 8 fandt Landsretten det ikke bevist, at T havde et sådant kendskab til mailen med produktdeklarationen, at der kunne statueres et forsæt, men der var tale om grov uagtsomhed. Straffen blev herefter fastsat til en bøde på 800.000 kr.
SKM2009.443 SKAT: På baggrund af en kendelse fra LSR præciseres praksis vedrørende fratagelse af registrering som varemodtager efter chokoladeafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven. I tilfælde, hvor der konstateres manglende overholdelse af regnskabsreglerne, kan der kun ske fratagelse af registreringen, hvis der er tale om gentagne overtrædelser.
SKM2009.816 LSR: Proteinbarer, der indeholdt chokolade, ansås for omfattet af chokoladeafgiftsloven.
SKM2011.760 LSR: Et selskab havde ikke ført et fyldestgørende regnskab over afgiftspligtige varer og kunne ikke ved SKATs kontrolbesøg dokumentere, at der var betalt mineralvands- og chokoladeafgift af de pågældende varer. Afgiftstilsvaret var derfor med rette ansat skønsmæssigt.
Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer, jf. lov nr. 247 af 30.03.2011
Bekg. nr. 925 af 25.08.2011 om afgift af mættet fedt i visse fødevarer,
Jette Thygesen i SR-Skat 2011.161-168: Lov om afgift mættet fedt i visse fødevarer - endnu en "enkel" afgiftslov
SKM2009.39 ØLD: Afgiftsfritagelsesreglen i flyrejseafgiftslovens § 2, stk. 3, om transit- og transferpassagerer var ikke anvendelig på passagerer, der ankom til G1 med flyvebåden fra Sverige, eftersom reglen er forbeholdt passagerer, der ankommer til G1 med fly. Betingelserne for analogi var heller ikke opfyldt, og der var heller ikke ført bevis for en administrativ praksis i strid med loven. Heller ikke et forventningsprincip kunne føre til et andet resultat.
Lov om forskellige forbrugsafgifter.
TfS 2001.139 LSR: En importør af kaffe skulle svare afgift af kaffen efter satsen for brændt kaffe, som var det produkt, der videresolgtes. Myndighedens passivitet i en periode, hvor der var angivet urigtigt afgiftstilsvar, kunne ikke tillægges betydning for afgørelsen. Importøren skulle efterbetale ca. 7,6 mio kr for 1994-1999.
TfS 2001.404 LSR (SKM2001.61): En lysslange ansås for en belysningsgenstand, hvis indstøbte pærer skulle afgiftsberigtiges på grundlag af antallet af enkeltpærer.
TfS 2002.854 LSR (SKM2002.427): En importør af te blev anset for teafgiftspligtig af smagsstoffer, der var tilsat importeret te, og der skulle derfor ske efteropkrævning af teafgift for perioden 1. maj 1996 til 31. april 1999.
TfS 2002.1062 LSR (SKM2002.593): Ved opgørelsen af største bredde/længde af glødelamper i forbindelse med afgiftsberigtigelsen af disse, jf. forbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, var det alene selve glødelampen, der skulle indgå i beregningen.
TfS 2003.858 TSS (SKM2003.456 TSS): Beregningen af afgiftens størrelse for halogenpærer, der er sammenbygget med en parabol.
TfS 2006.693 LSR (SKM2006.349 LSR): En engrosvirksomhed var berettiget til at foretage leverancer af glødelamper uden at berigtige afgift ved udlevering, idet de modtagende selskaber på tidspunktet for leverancerne var registreret som oplagshavere for den pågældende vareart. Manglende overholdelse af krav til fakturaudstedelse kunne ikke føre til et andet resultat.
TfS 2006.704 VLD (SKM2006.204 VLD): S drev virksomhed med import af rå kaffe (bønner), hvoraf hovedparten blev renset, ristet/brændt, malet og pakket. Resten blev solgt i rå tilstand. S var berettiget til at blive registreret som varemodtager i henhold til § 14 a, stk. 5, i lov om forskellige forbrugsafgifter.
TfS 2008.986 LSR (SKM2008.581 LSR): Frivillig registrering som varemodtager efter forbrugsafgiftsloven blev efter omstændighederne tilladt med tilbagevirkende kraft.
John Holm Andreasen i TfS 2010.692: Forsikringsafgifter og krav om herboende repræsentant samt solidarisk hæftelse.
Lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekg. nr. 577 af 07.07.2002. Ophævet ved § 6 i lov nr. 458 af 09.06.2004 fra d. 01.01.2004.
Knud Maegaard i SR-Skat 2006.137-145: Ophævelse af lov om frigørelsesafgift.
Lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekg. nr. 312 af 01.04.2011
Christian Clausen og Søren Engers i TfS 2000.911: Godtgørelse af energiafgifter. Slagteriers brug af varmt vand til rengøring. Efterfølgende opgørelse af energiforbrug.
TfS 2000.643 LSR: Der kunne ydes tilbagebetaling af afgift af varme og gas af et slagteris forbrug af varmt vand til rengøring og sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler omfattende hele produktionsprocessen i slagteriet, såfremt der var fælles varmtvandsnet og ikke blev fremstillet udskæringer til detailsalg. Transportkasser anvendt ved produktionsprocessen ansås omfattet af produktionsudstyr.
TfS 2003.215 TSS (SKM2003.59 TSS): Præcisering af reglerne om godtgørelse af energiafgifterne i forbindelse med rutekørsel.
TfS 2004.259 LSR (SKM2004.132 LSR): Et mejeris anvendelse af varmt vand i særskilt vaskeanlæg til rengøring af hylder og rammer var ikke omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, idet der var tale om et særligt anlæg til rengøring af procesudstyr. Forbruget af vand til rengøring af osteforme i et kombineret rengørings- og forpresseanlæg var omfattet af bestemmelsen, idet rengøringen foregik i det lukkede produktionsanlæg.
TfS 2004.329 ØLD (SKM2004.178 ØLD): Nogle erhvervsgartnerier havde stiftet et fælles indkøbsselskab, som udstedte fakturaer vedrørende naturgas - inkl. afgifter - på et tidspunkt, hvor gartnerierne endnu ikke havde fået gassen leveret fra forsyningsselskabet Naturgas Fyn, som var den registrerede leverandør i henhold til naturgasafgiftsloven. Pligt til at indbetale afgift af naturgas opstår i henhold til naturgasafgiftsloven på det tidspunkt, hvor den registrerede leverandør udsteder faktura vedrørende en afgiftspligtig mængde gas, og spørgsmålet i sagen var, om den godtgørelse af naturgasafgift, som forbrugeren af gassen - i nærværende tilfælde erhvervs-gartnerierne - havde krav på i henhold til loven, kunne kræves udbetalt fra ToldSkat på tidspunktet for betaling af fakturaen til indkøbsselskabet. Landsretten gav ministeriet medhold i, at der ikke kan kræves tilbagebetaling af afgifter, der endnu ikke er pålignet den registrerede naturgasleverandør. Den i sagen benyttede metode med forudfakturering (aconto) kunne ikke føre til andet resultat.
TfS 2005.489 ØLD (SKM2005.149 ØLD): Et rustbeskyttelsesværksted havde ikke krav på godtgørelse af mineralolieafgift samt andre energiafgifter i henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, eller stk. 5, nr. 1, nr. 2 eller nr. 4, samt de tilsvarende bestemmelser i kulafgiftsloven, gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven. Rustbeskyttelseskabiner kan ikke sidestilles med "malekabiner", og kan ej heller karakteriseres som "lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmning udelukkende er et led i forarbejdningen, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet", jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2.
TfS 2006.440 SKAT (SKM2006.211 SKAT): Meddelelsen præciserer, at energiafgiftslovene ikke hjemler adgang til at foretage en aftalebaseret allokering af varme.
TfS 2006.597 LSR (SKM2006.298 LSR): Et kraftvarmeværk var berettiget til godtgørelse af afgift vedrørende energiforbrug anvendt til stilstandsvarme i forbindelse med produktion af elektricitet.
TfS 2007.937 SKAT (SKM2007.607 SKAT): Meddelelsen præciserer retstilstanden for affaldsforbrændingsvirksomheder, der anvender afgiftspligtigt brændsel som støttebrændsel.
TfS 2008.377 LSR (SKM2007.895 LSR): En tilbagekaldelse af tilladelse til aftalemæssig allokering af afregning af fjernvarme blev godkendt. Tilladelsen var givet i strid med hidtidige retningslinier og kunne derfor tilbagekaldes med fremtidig virkning.
TfS 2008.854 BRD (SKM2008.428 BRD, TfS 2007.410 LSR og SKM2007.159 LSR): Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt S var berettiget til tilbagebetaling af olie-, gas-, kul- og kuldioxidafgift af energiforbrug anvendt til opvarmning af dels lokaler, hvori der skete opdræt af mus og rotter til dyreforsøg, samt dels lokaler i tilknytning hertil. Retten udtalte, at det efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt. var hovedreglen, at der ikke blev ydet tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte blev anvendt til fremstilling af rumvarme, og at undtagelserne fra hovedreglen var nøje opregnet i § 11, stk. 5, nr. 1-7. Der var herefter ikke grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelserne udvidende. Reglerne for afgift af mineralolie var underlagt EU-regulering, og idet fritagelsesbestemmelsen i Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 henviste til "landbrug", og da udtrykket "staldbygning", jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, heller ikke efter en naturlig sproglig forståelse omfattede lokaler til opdræt af mus og rotter til forsøgsdyr, fandt afgiftsfritagelsen ikke anvendelse. Der var heller ikke grundlag for at anvende afgiftsfritagelsen i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2, idet opvarmning ikke udelukkende var et led i en forarbejdning, der ændrede varens karakter.
TfS 2008.924 SR (SKM2008.494 SR): SR afslog, at en virksomhed kan få godtgjort energiafgiften af energi brugt i et ventilationsanlæg med befugtersektion til at fordampe vand, der tilføres befugtningsanlægget med henblik på at tilføre den indsugede udeluft fugt, da energiforbruget anses for omfattet af bestemmelsen om rumvarme i gasafgiftslovens § 10, stk. 4. Luften blæses fra anlægget videre ind i virksomhedens produktionslokaler, hvor det er nødvendigt med en bestemt luftfugtighed og temperatur.
TfS 2008.1101 LSR (SKM2008.665 LSR): En virksomhed, der leverede fjernvarme, var ikke berettiget til godtgørelse af energi- og CO2-afgift af energi forbrugt til stilstandsvarme og tankopvarmning.
SKM2010.705 ØLD: Et fjernvarmeværk brugte energi til stilstandsvarme og tankopvarmning i spids- og reservelastvarmecentraler. Energiforbruget medgik, dels til at opvarme vandet i kedlerne, når centralerne ikke var i drift for hurtigere at kunne starte centralerne op og for at undgå tæring af kedlerne og dels til opvarmning af olietanke, så olien kunne holdes flydende med henblik på hurtig opstart af centralerne. ØL fandt, at energiforbruget, der blev registreret særskilt, ikke kunne anses for anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, således at virksomheden havde krav på tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, og de tilsvarende bestemmelser i elafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven.
SKM2011.378 ØLD (SKM2009.128 BRD): Et skibsværft anvendte naturgas til opvarmning af 3 malehaller. Forud for at skibssektioneme blev malet blev de sandblæst. Efter gasafgiftslovens § 10, stk. 4, er det hovedreglen, at der ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og gas, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, bl.a. rumvarme. Undtagelserne fra hovedreglen er nøje opregnet i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, og der er ikke grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelserne udvidende. På baggrund af syns- og skønserklæringen blev det lagt til grund, at det reelt ikke var muligt at flytte skibssektionerne efter endt sandblæsning og inden maling, hvorfor sandblæsningen blev anset for en sådan integreret og uadskillelig del af den samlede maleproces, at betingelserne for tilbagebetaling af afgift i medfør af gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 2 (malekabiner), var opfyldt.
SKM2011.474 SKAT: Styresignal i relation til SKM2010.705 ØLD om godtgørelse af energiafgifter på varme til stilstandsvarme i varmeproduktionsanlæg og til opvarmning af olie i tanke - praksisændring og genoptagelse.
SKM2011.491 VLD: S havde ikke for VL godtgjort, at betingelserne for afgiftsfritagelse for vareforbrug (brændselsforbrug) til elektricitetsproduktion i henhold til den dagældende gasafgiftslovs § 8, stk. 2, og den dagældende mineralolieafgiftslovs § 9, stk. 2 var opfyldt i videre omfang end anerkendt af skattemyndighederne. S havde endvidere ikke godtgjort, at man havde indregnet et større beløb for brændselsforbruget i elektricitetsprisen, end det som skattemyndighederne havde anerkendt. Som følge heraf havde S ikke krav på nedsættelse af sit afgiftstilsvar for de i sagen omhandlede perioder.
SKM2011.492 VLD: S var ikke berettiget til en nedsættelse af sit afgiftstilsvar i henhold til bestemmelserne i den dagældende gasafgiftslovs § 8, stk. 2, og den dagældende mineralolieafgiftslovs § 9, stk. 2, om afgiftsfritagelse for vareforbrug (brændselsforbrug) da det fulgte af lovbestemmelserne, at den gældende kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren pr. 1. juli 1998, som var godkendt af Elprisudvalget, skulle lægges til grund ved opgørelsen af, hvilken del af brændselsforbruget, der skulle anses for indregnet i elektricitetsprisen. S's indgåede varmekontrakt pr. 1. juli 1998 med varmeaflageren var derfor efter loven bindende som beregningsgrundlag for prisberegningen, da der ikke var hjemmel i loven til at fravige lovens angivelse af, hvad der skulle anses for indregnet i elprisen.
SKM2011.640 LSR: Et kraftvarmeværk, der var ejet af et almennyttigt boligselskab, producerede varme til 650 lejligheder. Kraftvarmeværket ansås ikke for at levere varme til et kollektivt fjernvarmenet. Varmeværket kunne dermed ikke anses for omfattet af gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, samt kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7 og 8 og kunne derfor ikke opnå afgiftlempelse.
Lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v., jf. lovbekg. nr. 1146 af 02.12.2005SKM2010.545 SR: SR fandt, at lodtrækningen i en spørgeskemaundersøgelse er omfattet af gevinstafgiftsloven. Udvælgelsen af deltagere er sket ud fra et tilfældighedsprincip og i en så tilstrækkelig stor og defineret gruppe, at offentlighedskravet i gevinstafgiftslovens § 1 må anses for opfyldt.
SKM2011.222 SR: SR kunne ikke bekræfte, at gevinster udbetalt af A A/S for deltagelse i en offentlig konkurrence vil være omfattet af § 1, stk. 1, litra f. i gevinstafgiftsloven.
Christian Dresager i TfS 1996.36: Afskaffelse af grammofonplade-/CD-afgiften. (Kort gennemgang af lovændringen samt en beskrivelse af de forhold, som virksomheder, der kan få afgiftsgodtgørelse, skal være opmærksomme på).
Jørgen Berg i UfR 1981 B.78-81: En dom og dens konsekvenser. (Omhandler UfR 1957.307 HD, hvorefter Vølunds genopskrivning af en aktieportefølje blev anset for stempelpligtig)
Henrik Gam i TfS 1990.117: Er kapitaltilførselsafgiften tidssvarende?
Bente Møll Pedersen i TfS 1993.229: Kapitaltilførselsafgift ved omstrukturering - indskud af aktier - begrebet "en del af en virksomhed". (Artiklen omhandler kapitaltilførselsafgiftsloven § 9 stk. 1).
Michael Kirkegaard Nielsen i Skat Udland 2008.132: Nyt direktiv om kapitaltilførselsafgifter.
UfR 1998.1534 HD (TfS 1998.607 HD): California Kleindient A/S, der er et helejet datterselskab af A. Rohé Gmbh, skulle betale kapitaltilførselsafgift på 25.000 kr. i forbindelse med kapitalforhøjelse i 1992 på 2,5 mio. kr., idet selskabets egentlige ledelse, der var varetaget af direktionen, havde haft sæde i Danmark. ØLD er komm. af Lars Eriksen i Skat Udland 1996.150: Ledelsens sæde - status ét år efter.
TfS 2001.206 EFD: Portugisisk afgift for registrering af selskaber ikke lovlig.
TfS 2001.208 EFD: Notarialafgift, der stiger direkte proportionalt med den tegnede kapital, er ikke lovlig.
TfS 2001.393 EFD: Fællesskabsretten var ikke til hinder for nationale bestemmelser om forældelse af tilbagesøgningskrav på 3 år.
TfS 2001.554 EFD: Italiensk afgift på nettoformuen i erhvervsdrivende virksomheder fandtes ikke i strid med Rådets direktiv 69/335 om kapitaltilførselsafgifter.
TfS 2001.555 EFD: Østrigsk mindsteselskabsskat på 15.000 ATS fandtes ikke i strid med Rådets direktiv 69/335 om kapitaltilførselsafgifter.
TfS 2002.553 EFD: Om lovligheden af tyske notarialudgifter.
TfS 2002.555 EFD: Visse græske gebyrer i forbindelse med stiftelse af selskaber var i strid med kapitaltilførselsafgiftsdirektivet.
Lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekg. nr. 888 af 17.08.2006
TfS 2002.43 LSR (SKM2001.600): Et selskab, der drev virksomhed med salg af konsum-is til grossister og detailhandlere blev anset for berettiget til at foretage fraskrivning i lagerregnskabet for afgiftspligtige varer, der hos detailhandlere er blevet uanvendelig og derfor bortskaffet af selskabet med udstedelse af kreditnota lydende på fuld pris inkl. afgift.
Jette Thygesen og Marie Odgaard i TfS 2011.781: Kulafgiftslovens affaldsrelaterede afgifter
TfS 2002.737 LSR (SKM2002.357): En skatteyder, der drev virksomhed med forretningssted i Tyskland, var afgifts- og momspligtig her til landet af koksleverancer til private danske forbrugere, idet virksomheden ansås for beliggende og udøvet her i landet.
TfS 2004.236 HD (SKM2004.144 HD, UfR 2004.1330 HD, TfS 2002.475 VLD (SKM2002.335): Sagen vedrører spørgsmålet om den afgiftsmæssige betydning af de centrale kraftvarmeværkers deling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden og lovligheden af cirkulære nr. 148 af 20. august 1998, der præciserer fortolkningen af afgiftsreglerne i relation til spørgsmålet om kraftvarmefordelen. Højesteret udtalte, at efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, skal kraftvarmeværker, herunder Studstrupværket, ikke betale afgift af den del af det samlede brændselsforbrug, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. I den affattelse, der var gældende i september 1998, indeholdt bestemmelsen ikke nærmere regler om, hvilken del af brændselsforbruget der anses som indregnet i elektricitetsprisen. Som anført af landsretten har bestemmelsen til formål at sikre, at der ikke sker en dobbeltbeskatning af det brændsel, der anvendes til elproduktion. Højesteret bemærkede videre, at det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at de kalkulationer, som kraftvarmeværkerne anvender ved fordelingen af brændselsforbruget på el- og varmeproduktionen, og som danner grundlag for prisfastsættelsen, også skal anvendes ved beregningen af afgiftsfritagelsen for elproduktionen og ved afgiften på varmeproduktionen. Efter en gennemgang af sagens faktuelle forhold fandt Højesteret, at delingen af kraftvarmefordelen indebærer, at ikke kun merbrændselsforbruget, men også en brændselsmængde, der modsvarer halvdelen af kraftvarmefordelen, henføres til og betales af varmesiden med den virkning, at denne brændselsmængde ikke længere henføres til elsiden og indregnes i elpriserne. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, om den halve kraftvarmefordel i anmeldelserne til Elprisudvalget er indeholdt i posten "Brændsel til fjernvarme", eller om den er udskilt i en selvstændig post. Ved en sådan fordeling af det samlede brændselsforbrug sker der ikke en dobbeltbeskatning af nogen del af elproduktionen, idet kun den del af brændselsmængden, der henføres til varmeproduktionen, pålægges kulafgift. Det er herved uden betydning, at det samlede provenu af kul- og elafgifter ved den skete deling af kraftvarmefordelen forøges, selvom kraftvarmeværkets totale brændselsforbrug er uændret. Højesteret tiltrådte herefter, at told- og skatteregionen har haft hjemmel og grundlag for at opkræve yderligere afgift for september 1998 som sket, og stadfæstede derfor dommen.
TfS 2005.489 ØLD (SKM2005.149 ØLD): Et rustbeskyttelsesværksted havde ikke krav på godtgørelse af mineralolieafgift samt andre energiafgifter i henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, eller stk. 5, nr. 1, nr. 2 eller nr. 4, samt de tilsvarende bestemmelser i kulafgiftsloven, gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven. Rustbeskyttelseskabiner kan ikke sidestilles med "malekabiner", og kan ej heller karakteriseres som "lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmning udelukkende er et led i forarbejdningen, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet", jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2.
TfS 2006.440 SKAT (SKM2006.211 SKAT): Meddelelsen præciserer, at energiafgiftslovene ikke hjemler adgang til at foretage en aftalebaseret allokering af varme.
TfS 2007.139 VLD (SKM2006.735 VLD): I denne sag havde ToldSkat truffet afgørelse om, at Randersværkets betaling af kulafgift, kuldioxidafgift og svovlafgift skulle ske på baggrund af et stipuleret referenceværk i henhold til pkt. 3 i cirkulære nr. 148 af 20. august 1998 om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. Baggrunden herfor var, at Randersværket solgte den fremstillede elektricitet til en forud aftalt pris, der var uafhængig af værkets omkostninger ved elfremstillingen. Ifølge ToldSkats afgørelse skulle det stipulerede referenceværk baseres på en række nærmere angivne virkningsgrader og på, at der skulle ske en ligedeling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden.
TfS 2007.937 SKAT (SKM2007.607 SKAT): Meddelelsen præciserer retstilstanden for affaldsforbrændingsvirksomheder, der anvender afgiftspligtigt brændsel som støttebrændsel.
TfS 2008.377 LSR (SKM2007.895 LSR): En tilbagekaldelse af tilladelse til aftalemæssig allokering af afregning af fjernvarme blev godkendt. Tilladelsen var givet i strid med hidtidige retningslinier og kunne derfor tilbagekaldes med fremtidig virkning.
TfS 2008.1101 LSR (SKM2008.665 LSR): En virksomhed, der leverede fjernvarme, var ikke berettiget til godtgørelse af energi- og CO2-afgift af energi forbrugt til stilstandsvarme og tankopvarmning.
SKM2010.705 ØLD: Et fjernvarmeværk brugte energi til stilstandsvarme og tankopvarmning i spids- og reservelastvarmecentraler. Energiforbruget medgik, dels til at opvarme vandet i kedlerne, når centralerne ikke var i drift for hurtigere at kunne starte centralerne op og for at undgå tæring af kedlerne og dels til opvarmning af olietanke, så olien kunne holdes flydende med henblik på hurtig opstart af centralerne. ØL fandt, at energiforbruget, der blev registreret særskilt, ikke kunne anses for anvendt til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, således at virksomheden havde krav på tilbagebetaling af afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, og de tilsvarende bestemmelser i elafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven.
SKM2011.474 SKAT: Styresignal i relation til SKM2010.705 ØLD om godtgørelse af energiafgifter på varme til stilstandsvarme i varmeproduktionsanlæg og til opvarmning af olie i tanke - praksisændring og genoptagelse.
SKM2011.490 VLD: VL fandt det ikke godtgjort, at der i perioden fra den 28. september 1990 til den 31. juli 1995 hos afgiftsmyndighederne havde foreligget en administrativ praksis, hvorefter de centrale kraftvarmeværker alene skulle betale afgift af merbrændselsforbruget, selv om kraftvarmefordelen blev delt. Det forhold, at myndighederne i en årrække ikke havde grebet ind over for kraftvarmeværkernes fejlagtige betaling af afgift, kunne ikke sidestilles med en administrativ praksis. SKAT kunne derfor i forbindelse med en tilbagebetalingsanmodning fra S om tilbagebetaling af for meget betalt afgift af en brændselstransportudgift stille krav om, at den faktisk betalte afgift var i overensstemmelse med lovgrundlaget (modkrav for SKAT, der oversteg S's tilbagebetalingskrav). S kunne ikke påberåbe sig en lighedsgrundsætning. Ved at undlade at opkræve den rigtige afgift hos S havde myndighederne skabt en forventning hos S om, at der ikke ville ske efteropkrævning af afgiften. Denne forventning afskar imidlertid ikke myndighederne fra at tage hensyn til den for lidt betalte afgift (modregne med efterbetalingskravet) i et tilfælde, hvor det pågældende kraftvarmeselskab som følge af en anden fejl i afgiftsopkrævningen havde betalt for meget i afgift og derfor havde fremsat krav om tilbagebetaling fra myndighederne.
Lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekg. nr. 966 af 20.09.2011
Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekg. nr. 971 af 20.09.2011
Søren Hostrup Larsen i TfS 2000.1022: Fremtidens kulbrintebeskatning.
Leon Kingston i Skat Udland 2007.188: Tilknyttet virksomhed efter reglerne i kulbrinteskatteloven.
Jesper Arnø i Skat Udland 2007.189: Skatteforhold for ansatte i kunlbrintebranchen.
TfS 2000.175 LSR: Fortjeneste på 39 mio. kr. ved salg af andel i efterforskningslicens vedrørende kulbrinter skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst.
TfS 2008.679 LSR (SKM2008.337 LSR): En filials skattepligtige indkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 skulle ikke indgå i den obligatoriske sambeskatning efter SEL § 31, stk. 1.
TfS 2003.566 TSS (SKM2003.188 TSS): ToldSkat godtgør kvælstofafgift i overensstemmelse med Plantedirektoratets registrering for allerede afsluttede planår.
SKM2011.273 SR: SR afviste, at afbrænding af fedt fra selvdøde dyr skulle være fritaget fra NOx-afgift, men fastslår, at anvendes fedtet til forbrænding på andre forbrændingsanlæg, end de hvor udledningen sker efter måling, vil brændslerne i NOx-afgiftsmæssig henseende skulle kvalificeres som enten fast biomasse eller flydende VE.
SKM2011.472 SKAT: Styresignal om, at afgiftsgodtgørelse kan ydes til både registrerede og ikke-registrerede virksomheder, der begrænser udledningen af NOx til luften.
Jørgen Holm Damgaard i TfS 1988.416: Lokalradioafgiften.
TfS 2009.155 LSR (SKM2008.979 LSR): Differencen mellem faktisk varebeholdning og lagerført varebeholdning på et færdigvarelager anset som svind, der var afgiftspligtig efter mineralvandsafgiftslovens § 6, stk. 1, idet svindet måtte anses som en "udlevering" i bestemmelsens forstand. Opkrævning for perioden januar 2003 til og med april 2003 dog anset for forældet.
SKM2009.216 LSR: Virksomhed anset for afgiftspligtig i medfør af mineralvandsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1 af indførte drikkevarer. Afgrænsning af afgiftspligten foretaget i overensstemmelse med saftbekendtgørelsen/fødevarelovgivningen.
SKM2009.443 SKAT: På baggrund af en kendelse fra LSR præciseres praksis vedrørende fratagelse af registrering som varemodtager efter chokoladeafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven. I tilfælde, hvor der konstateres manglende overholdelse af regnskabsreglerne, kan der kun ske fratagelse af registreringen, hvis der er tale om gentagne overtrædelser.
SKM2011.760 LSR: Et selskab havde ikke ført et fyldestgørende regnskab over afgiftspligtige varer og kunne ikke ved SKATs kontrolbesøg dokumentere, at der var betalt mineralvands- og chokoladeafgift af de pågældende varer. Afgiftstilsvaret var derfor med rette ansat skønsmæssigt.
TfS 2002.486 TSS (SKM2002.227): Der har været rejst spørgsmål om afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for regntøj efter § 1 , stk. 1, i lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater. I den forbindelse har Told- og Skattestyrelsen indhentet en udtalelse fra Teknologisk Institut, som oplyser, at man taler om regntøj, når det er undersøgt om metervaren er vandtæt. Herudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. I relation til denne definition er det uden betydning, om der er foer i regntøjet. Det er herefter styrelsens opfattelse, at afgrænsningen af vareområdet for regntøj bør ske i overensstemmelse med definitionen fra Teknologisk Institut.
TfS 2006.363 LSR (SKM2006.100 LSR): En virksomheds import og salg af emballagetape med indhold af hård PVC kunne ikke anses for afgiftspligtig efter PVC-afgiftsloven.
TfS 2006.611 SKAT (SKM2006.317 SKAT): Som følge af LSR kendelse af 15. november 2005, TfS 2006.363, ændres praksis vedrørende afgiftspligt af tape, således at tape med indhold af hård pvc og uden indhold af blød pvc ikke pålægges afgift efter pvc-afgiftsloven. Virksomheder, der efter den hidtidige praksis har indbetalt afgift af tape med hård pvc, kan anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret.
Leif Sundby i TfS 1987.160: Afgift af renter af forbrugslån.
Smedegaard Andersen i TfS 1988.665: Afgift af renter - alene af lån eller af al gæld?
Christian Bach Hansen i TfS 1988.623: Renteafgiftsloven og skattekontrolloven.
Jakob Jæger i TfS 1989.10: Afgift af renter - af al gæld? (Gør gældende, at der skal betales renteafgift af al gæld - ikke blot af lån)
Smedegaard Andersen i TfS 1989.46: Afgift af renter. En replik. (Fastholder, at der ikke er hjemmel til renteafgift af al gæld)
TfS 2006.654 ØLD (SKM2006.295 ØLD): En dansk importør af cement (S) fik ikke medhold i, at den danske råstofafgift på importeret cement beregnet i henhold til bilag 2 til den dagældende affalds- og råstofafgiftslov udgjorde en toldlignende afgift omfattet af forbudet mod told og toldlignende afgifter i EF-Traktatens art. 23 og 25. Skatteministeriet havde for ØL anerkendt, at den dagældende beregningsmetode for afgiften på importeret cement førte til en diskriminerende afgiftsbelastning af importeret cement i forhold til tilsvarende indenlandsk produceret cement omfattet af lovens bilag 1, hvorfor ministeriet havde anerkendt et delvist tilbagebetalingskrav, jf. EF-Traktatens art. 90 om forbud mod diskriminerende interne afgifter, opgjort som forskellen mellem den afgift, der lovligt kunne opkræves, og den faktisk opkrævede afgift. ØL tiltrådte ministeriets standpunkt. Det rejste tilbagebetalingskrav tilbage til 1990 fandtes i øvrigt i al væsentlighed at være forældet i henhold til 1908-loven, idet forældelsesfristen ikke fandtes suspenderet i henhold til 1908-lovens § 3. S, der pr. 1. april 2000 helt havde stoppet med at indbetale råstofafgiften, fandtes berettiget til i et mindre omfang at kunne modregne med sit delvist retskraftige tilbagebetalingskrav i Skatteministeriets efterbetalingskrav vedrørende skyldig afgift for tiden efter 1. april 2000.
TfS 2008.645 LSR (SKM2008.247 LSR): En anmodning om bindende svar på, om eksport af et kalkholdigt gødningsprodukt til Norge kunne anses som afgiftsfritaget efter råstofloven, blev besvaret med et "nej". Gødningsproduktet havde ikke gennemgået en bearbejdning således som dette udtryk måtte forstås efter råstofafgiftslovens § 5. Endvidere var produktet ikke genstand for et salg, hvorfor der heller ikke ud fra en formålsfortolkning af lovens § 5 kunne ske afgiftsløftning.
SKM2010.236 LSR: Der var ikke hjemmel til refusion af betalt råstofafgift for hasselnødder, som efter indførslen var blevet ukurante som følge af skimmelsvamp.
SKM2010.504 BRD: S, en importør af cement, nedlagde over for Skatteministeriet påstand om, at ministeriet skulle anerkende, at ministeriet ulovligt havde opkrævet afgift på importeret cement hos S i perioden 1991-2005. Byretten afviste sagen, idet den nedlagte anerkendelsespåstand ikke var egnet til at danne grundlag for rettens bedømmelse af tvisten mellem parterne, idet påstanden, dels ikke tog højde for, at ministeriet i en tidligere sag om samme afgift (jf. SKM2006.295 ØLD) havde anerkendt, at afgiften var en EU-retsstridig diskriminerende intern afgift, men dog samtidig bestred, at der var tale om en toldlignende ulovlig afgift (hvilket landsretten havde givet ministeriet medhold i) og dels ikke tog højde for ministeriets forældelsesindsigelse vedrørende en del af kravet (hvilket synspunkt ministeriet også havde fået medhold i af Landsretten). S havde under sagens forberedelse nægtet at ændre sin påstand til en betalingspåstand, der tog højde for parternes uenighed om afgiftens karakter og for Skatteministeriets forældelsesindsigelse.
Lov nr. 698 af 25. juni 2010 om afgifter af spil
Bekg. nr. 1139 af 05.12.2011 om afgifter af spil
SKM2011.781 SKAT: Skatteministeriet har udsendt juridisk vejledning vedrørende afgifter af spil, som gælder fra 1. januar 2012, når en ny lov om afgifter af spil træder i kraft.
SKM2009.695 LSR: En kommune ansås for affaldsafgiftspligtig af deponering af affald, herunder spildevandsslam, efter afmeldelse fra registrering d. 1. oktober 1997. Endvidere kunne der foretages regulering af spildevandsafgift, idet der ikke var afregnet spildevandsafgift efter måling for årene 1997 og 1998.
SKM2011.279 VLD: Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde spildevand skulle ikke ske efter måler efter § 7, stk. 1, men på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug, jf. § 7, stk. 2. VL fastslog indledningsvis, at udtrykket "udledt" i § 7 må forstås som de vandmængder, der løber fra renseanlægget og ud i søer, vandløb eller havet. VL fastslog herefter, at der efter indholdet af udledningstilladelsen ikke var stillet krav om måling af udledningen af vandmængderne fra renseanlægget. VL fandt videre ikke, at der i spildevandsafgiftslovens regler var hjemmel til at ændre lovens § 7, således at det ved bekendtgørelse kan bestemmes, at en pligt efter udledningstilladelsen til måling af den tilledte mængde vand giver grundlag for at kræve, at afgiften beregnes af den tilledte vandmængde.
SKM2011.369 VLD: Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde spildevand skulle ikke ske efter måler efter § 7, stk. 1, men på baggrund af de tilknyttede ejendommes vandforbrug, jf. § 7, stk. 2. VL fastslog indledningsvis, at udtrykket "udledt" i § 7 må forstås som de vandmængder, der løber fra renseanlægget og ud i søer, vandløb eller havet. VL fastslog herefter, at der efter indholdet af udledningstilladelsen ikke var stillet krav om måling af udledningen af vandmængderne fra renseanlægget. VL fandt videre ikke, at der i spildevandsafgiftslovens regler var hjemmel til at ændre lovens § 7, således at det ved bekendtgørelse kan bestemmes, at en pligt efter udledningstilladelsen til måling af den tilledte mængde vand giver grundlag for at kræve, at afgiften beregnes af den tilledte vandmængde.
SKM2011.404 SKAT: VL har i SKM2011.369 VLD taget stilling til udtrykket "udledt" i spildevandsafgiftslovens § 7. VL fastslog, at udtrykket udledt må forstås, som de vandmængder, der løber fra renseanlægget og ud i søer, vandløb eller hav. Dette styresignal beskriver muligheden for genoptagelse med henblik på at opgøre den udledte mængde efter spildevandsafgiftslovens § 7, stk. 2.
TfS 2003.1005 LSR (SKM2003.531 LSR): En forening, der drev spillehal og bankospil, anvendte overskuddet til støtte til bl.a. Nyreforeningen i Y amt. Der kunne ikke foretages efteropkrævning af afgift efter lov om afgift af spilleautomater vedrørende beløb, som var udloddet til Nyreforeningen.
TfS 2006.775 SKAT (SKM2006.493 SKAT): Det tidligere bødecirkulære (TSS-cirkulære 2002-15) bliver nu til en SKAT-meddelelse med enkelte mindre redaktionelle ændringer.
SKM2011.370 HD (SKM2010.425 ØLD) og UfR 2011.2037 HD: HR stadfæstede ØL's dom, hvorefter en aftale mellem G1 A/S, G2 og Skov- og Naturstyrelsen vedrørende spillehallernes betalinger til henholdsvis Skov- og Naturstyrelsen og G1 A/S (udlodninger) indebar, at udligninger, som efter aftalen skulle ske ved sæsonens afslutning, nedbragte det beløb, som kunne anses for udlodninger til G1 A/S, og som dermed kunne føre til nedslag i afgiften, jf. spilleautomatlovens § 25. HR gav ministeriet medhold i, at det samlede beløb, som efter udligningen tilkommer Skov- og Naturstyrelsen, efter aftalens sammenhæng med det øvrige aftalegrundlag må anses som lejebetaling fra spillehallerne, samt at G1 A/S's pligt til at betale et beløb til Skov- og Naturstyrelsen for at opnå ligedeling indebærer, at en tilsvarende del af provenuet fra spillehallerne ikke endeligt tilkommer G1 A/S, og derfor ikke kan anses som udlodning. HR tiltrådte endvidere, at udligningsbeløbene heller ikke kan anses for udlodninger til Skov- og Naturstyrelsen i henhold til spilleautomatlovens § 25.
TfS 2001.552 EFD: Hollandske person havde købt mindst 2000 liter ren alkohol til brug for fremstilling af genever. Den blotte oplægning af varerne udgjorde en overgang til forbrug, hvorfor der skulle erlægges afgift på omkring 300.000 NLG.
TfS 2002.148: Skatteministerens svar vedr. afgiftsnedsættelser, når 24-timers-reglen ophæves pr.31.12.2003.
TfS 2003.444 TSS: Told- og Skattestyrelsen har udsendt nyhedsbreve om nedsættelse af afgiften af spiritus, cigaretter og mineralvand fra d. 01.10.2003.
TfS 2004.180 HD (SKM2004.103 HD, UfR 2004.1277 HD, TfS 2001.478 ØLD): Crème de Cassis skulle ikke afgiftsberigtiges som vin, men som likør.
SKM2010.157 SKAT: Gæret drikkevare, som er fremstillet på basis af frugt eller et naturprodukt, indeholdende destilleret alkohol kan tariferes enten i position 2206 eller 2208. Såfremt produktet tariferes i pos. 2208, skal der afregnes punktafgift efter spiritusafgiftslovens § 1.
SKM2010.304 ØLD: ØL fandt i lyset af "cash and carry"-virksomheden H1's handelsbetingelser og markedsføringsmateriale, at der bestod en formodning for, at H1's svenske momsregistrerede kunder indkøber spiritusvarer med henblik på videresalg i Sverige. ØL fastslog videre, at der er fornøden hjemmel i cirkulationsdirektivets artikel 7, stk. 3-5, for at pålægge H1 at drage omsorg for, at der til H1 udleveres eksempler af det forenklede ledsagedokument. ØL bemærkede, at den nævnte direktivbestemmelse er inkorporeret i dansk ret ved spiritusafgiftslovens § 20, stk. 4 og 5, og derfor også er umiddelbart anvendelige over for H1. Endelig afviste ØL, at overholdelsen af reglerne i cirkulationsdirektivet afskar H1 fra at handle med svenske kunder, men alene indebærer, at H1 pålægges visse administrative forpligtelser i denne forbindelse, hvilket var en følge af H1s eget forretningskoncept og derfor ikke udtryk for en usaglig forskelsbehandling af H1 i forhold til andre detailhandlere, der sælger spiritus til almindelige forbrugere.
SKM2011.126 LSR: Tre svenskeres indførsel af 1.924,56 l øl, 392,4 l vin og 192 l spiritus købt i Tyskland, var afgiftspligtig til Danmark, idet de indførte mængder ikke blev anset for værende til privat brug.
UfR 2011.1933 ØLD: Restaurationsindehaver, T, var tiltalt for at have undladt at opbevare følgesedler eller kvitteringer for tre flasker spiritus, som befandt sig i forretningslokalet, samt for ikke at have ført et forskriftsmæssigt regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret. Bestemmelserne i spiritusafgiftslovens § 31, stk. 5, og øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 5, om udmåling af skærpet bøde blev indsat ved lov nr. 1059 af 17. december 2002, og det fremgik af forarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag nr. L 66 af 06.11.2002), at baggrunden for indførelsen af hjemmelen til skærpet bøde blandt andet var at sikre, at også de overtrædelser, hvor der ikke direkte kunne konstateres en stor afgiftsunddragelse, men hvor der i virksomheden fandtes en regnskabspraksis, der gav en risiko for en afgiftsunddragelse, der var vanskelig præcis at konstatere, men som medførte en reel risiko for statskassen, i praksis kunne gøres til genstand for bødestraf. ØL fandt på denne baggrund, og henset til at den konstaterede, beskedne afgiftsunddragelse ikke kunne antages at indebære reel risiko for en større afgiftsunddragelse, at der ikke var grundlag for at udmåle en skærpet bøde, men derimod alene en bøde på 500 kr. for begge overtrædelser.
TfS 2001.143 LSR: Et fjernvarmeværk, der fremstillede fjernvarme ved forbrænding af træflis, ansås ikke for afgiftspligtig efter svovlafgiftslovens § 2, stk. 3, af indfyret træflis, i det omfang, det godtgøres, at svovlindholdet beregnet af brændslets vægt inkl. vand har været under 0,05 %. Efterfølgende analyseresultater var ikke tilstrækkelig dokumentation herfor.
TfS 2007.139 VLD (SKM2006.735 VLD): I denne sag havde ToldSkat truffet afgørelse om, at Randersværkets betaling af kulafgift, kuldioxidafgift og svovlafgift skulle ske på baggrund af et stipuleret referenceværk i henhold til pkt. 3 i cirkulære nr. 148 af 20. august 1998 om centrale kraftvarmeværkers opgørelse og fordeling af brændselsforbrug. Baggrunden herfor var, at Randersværket solgte den fremstillede elektricitet til en forud aftalt pris, der var uafhængig af værkets omkostninger ved elfremstillingen. Ifølge ToldSkats afgørelse skulle det stipulerede referenceværk baseres på en række nærmere angivne virkningsgrader og på, at der skulle ske en ligedeling af kraftvarmefordelen mellem el- og varmesiden.
SKM2009.408 LSR: Et varmeværks anmodning om tilladelse til at afregne svovlafgift efter udledningen af svovldioxid, jf. svovlafgiftslovens § 2, stk. 2 og 6, var med rette afslået.
SKM2009.600 SKAT: SKAT ændrer praksis, således at der ikke er fritagelse for afgift af dieselolie, der forbruges i fartøjer, der foretager ral- og sandsugning (indvinding) til søs, for så vidt angår olieforbruget til selve indvindings-aktiviteten. Ændringen træder i kraft 1. april 2010.
TfS 2001.209 EFD: Afgift på tobak, der eksporteres, er i strid med fællesskabsretten, hvis der ikke pålægges en tilsvarende afgift på indenlandske produkter.
TfS 2004.525 LSR (SKM2004.254 LSR): Importeret cigarpapir, der indeholdt 40 pct. tobak og 60 pct. papir, var omfattet af tobaksafgiftslovens anvendelsesområde for røgtobak.
SKM2011.341 SR: SR kunne ikke bekræfte, at cigaretter og røgtobak anses som overgået til forbrug på det tidspunkt, hvor pakker påsat stempelmærker (banderoleret) oplagres på spørgers beskattede lager, selv om cigaretterne og røgtobakken fortsat er spørgers ejendom, og det beskattede lager befinder sig på samme adresse som, men fysisk adskilt fra, selskabets ubeskattede lager.
Lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekg. nr. 896 af 15.08.2011
TfS 1997.618 DEP: Visse køretøjer til tivoli og cirkus fik dispensation fra vejbenyttelsesafgiften for tunge lastbiler.
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekg. nr. 890 af 17.08.2006
Michael Troelsgaard i INSPI nr. 4/2007 p. 24-26: Nyt punktafgiftssystem for EU-harmoniserede varer. (Artiklen beskriver det nye punktafgiftssystem for EU-harmoniserede varer.)
TfS 2002.622 LSR (SKM2002.247): En person, der via landegrænsen Danmark/Tyskland på to ture indførte et kvantum dåseøl på i alt 284 kartoner øl á 30 stk., samt 20 kasser vin á 6 flasker, blev pålagt ølafgift af 7.854 dåser øl, men ikke vinafgift, emballageafgift eller moms. (Den vejledende mængde til eget brug er 110 L øl og 90 L vin)
TfS 2007.447 SR (SKM2007.223 SR): SR har truffet afgørelse om, at en virksomhed, der tilbyder folk, at de kan komme og brygge øl på virksomhedens anlæg, ikke vil være ølafgiftspligtig, når konceptet er som beskrevet af virksomheden.
SKM2009.443 SKAT: På baggrund af en kendelse fra LSR præciseres praksis vedrørende fratagelse af registrering som varemodtager efter chokoladeafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven. I tilfælde, hvor der konstateres manglende overholdelse af regnskabsreglerne, kan der kun ske fratagelse af registreringen, hvis der er tale om gentagne overtrædelser.
SKM2011.126 LSR: Tre svenskeres indførsel af 1.924,56 l øl, 392,4 l vin og 192 l spiritus købt i Tyskland, var afgiftspligtig til Danmark, idet de indførte mængder ikke blev anset for værende til privat brug.
UfR 2011.1933 ØLD: Restaurationsindehaver, T, var tiltalt for at have undladt at opbevare følgesedler eller kvitteringer for tre flasker spiritus, som befandt sig i forretningslokalet, samt for ikke at have ført et forskriftsmæssigt regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer var betalt, og hvorfra varerne var leveret. Bestemmelserne i spiritusafgiftslovens § 31, stk. 5, og øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 5, om udmåling af skærpet bøde blev indsat ved lov nr. 1059 af 17. december 2002, og det fremgik af forarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag nr. L 66 af 06.11.2002), at baggrunden for indførelsen af hjemmelen til skærpet bøde blandt andet var at sikre, at også de overtrædelser, hvor der ikke direkte kunne konstateres en stor afgiftsunddragelse, men hvor der i virksomheden fandtes en regnskabspraksis, der gav en risiko for en afgiftsunddragelse, der var vanskelig præcis at konstatere, men som medførte en reel risiko for statskassen, i praksis kunne gøres til genstand for bødestraf. ØL fandt på denne baggrund, og henset til at den konstaterede, beskedne afgiftsunddragelse ikke kunne antages at indebære reel risiko for en større afgiftsunddragelse, at der ikke var grundlag for at udmåle en skærpet bøde, men derimod alene en bøde på 500 kr. for begge overtrædelser.
SKM2011.480 BRD: Som led i en rutinemæssig kontrol ved den dansk/tyske grænse konstaterede SKAT, at S indførte 2.592 dåseøl til Danmark, svarende til 855,35 liter øl. Særligt henset til den indførte mængde fandt SKAT, at indførslen var af erhvervsmæssig karakter, og SKAT pålagde derfor S at betale øl- afgift og moms af de indførte øl. Da S endvidere ikke forud for indførslen havde tilmeldt emballagerne til Dansk retursystem, jf. pantbekendtgørelsens § 10, blev de omhandlede øl beslaglagt med henblik på lovliggørelse. Heroverfor gjorde S gældende, at de omhandlede øl var indført til brug for to fester, og at de omhandlede øl, idet de derfor var indført til eget brug, ikke var omfattet af afgiftspligten i henhold til øl- og vinafgiftsloven og i henhold til momsloven. Af samme årsag gjorde S gældende, at de indførte øl ikke var omfattet af pantbekendtgørelsen. For så vidt angik spørgsmålet om ølafgift udtalte retten, at bevisbyrden for, at de omhandlede øl blev indført til eget brug, påhvilede S. Henset til den mængde øl, der var indført, og til at vidnerne ikke havde afgivet samstemmende forklaringer, samt at S ikke i øvrigt kunne dokumentere at have afholdt to private fester, fandt retten, at S ikke have løftet sin bevisbyrde. For så vidt angik spørgsmål om moms udtalte retten, at momspligtig virksomhed ligeledes omfatter forberedende handlinger, og at S derfor, samt henset til den indførte mængde øl, drev økonomisk virksomhed i momslovens § 3's forstand. Endelig fandt retten, at SKAT med rette havde beslaglagt de omhandlede øl, idet de ikke var tilmeldt til pant- og returordning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 111a.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
26-01-12
