Ægtefælleskiftet

Specielle aktiver og passiver i øvrigt

Aktier/anparter med omsættelighedsbegrænsningsklausuler

Andele af  ejendomme i sameje

Boligsparekontrakter og uddannelsesopsparing.

Børneopsparingskonti.

Båndlagte medarbejderaktier og medarbejderobligationer

Etableringskonti og investeringsfondskonti.

Falden arv

Honorarreserver

Indestående i Grundejernes Investeringsfond.

Konto for opsparet overskud

Optjent ikke udbetalt løn og udbetalt ikke optjent løn

Skibsanparter

Advokatudgifter

Eventualforpligtelser, herunder kautionsforpligtelser

Familielån.

Gæld i fremmed valuta.

Kursansættelse af gæld, herunder rentefri lån.


Aktier/anparter med omsættelighedsbegrænsningsklausuler:

Familieret, 5. udg., 2003, p. 598-599
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 392-393
Værdiansættelsescirk. af 17.11.1982 § 17, stk. 3.

UfR 1975.556 HD: M's broder havde i h. t. vedtægterne forkøbsret til kurs 100. M kunne ikke kræve parikursen lagt til grund på skiftet. Aktiernes reelle værdi lå væsentligt over parikursen (kurs 595).

Andele af  ejendomme i sameje

Dom afsagt af Skifteretten i Glostrup d. 13.09.2016: M og H blev separeret i okt. 2009. M ejede 1/3 af et sommerhus sammen med sin bror og sin far. Sommerhuset blev vurderet til 775.000 kr. M gjorde gældende, at M's andel kun havde en værdi på 90.000 kr. Der var ingen samejeoverenskomst. Retten fandt, at M ikke havde løftet bevisbyrden for, at der de facto - eller i øvrigt - var en omsætningsbegrænsning, der kunne medføre, at værdien af sommerhuset skulle indgå i bodelingen med en anden værdi, end den, som ejendomsmægleren havde vurderet sommerhuset til. M's andel skulle således medregnes med 1/3 af 775.000 kr.  ØL har d. 06.04.2017 (B-2263-16) stadfæstet dommen.

Boligsparekontrakter og uddannelsesopsparing.

Familieret, 5. udg., 2003, p. 574-575
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 379

Børneopsparingskonti.

Bekg. nr. 1028 af 24.10.2005 om børneopsparingskonti. (I kraft d. 01.11.2005)

Bekg. nr. 815 af 27.10.1997.

Familieret, 5. udg., 2003, p. 522 note 44 og p. 633 note 17

UfR 1991.879 ØLK: Børneopsparingsbog skulle udleveres til faderen som værge, selv om moderen var indskyder.

Båndlagte medarbejderaktier og medarbejderobligationer.

Ligningsloven § 7 A, som blev ophævet fra d. 01.1.2012.

Familieretten, 5. udg., 2009, p. 199,
Familieret, 5. udg., 2003, p. 577
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 380

Kan deles med respekt af båndlæggelsen, jf. skrivelse af 28.04.1983 fra Skattedepartementet til advokat Finn Holm-Jørgensen, gengivet i ADV 1983.272.

De skatteretlige regler om medarbejderaktier

Etableringskonti og investeringsfondskonti.

Familieret, 5. udg., 2003, p. 575-576
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 379 og 395-396

Falden arv

TFA 2010.236 ØLD: M blev separeret fra H i 2004. H gjorde gældende, at M ejede 1/3 af sommerhus, som han og hans to brødre havde arvet i 1994. Boet var skiftet privat uden advokatbistand  og ifølge boopgørelsen havde de 3 sønner hver arvet 1/3 af boet. I tingbogen stod afdøde fortsat som ejer. Brødrene forklarede under sagen, at de kort efter faderens død havde aftalt, at A skulle overtage sommerhuset mod, at de to andre fik lov at benytte det, og at A havde betalt alle udgifter vedrørende huset efter faderens død. Ejerforholdene var dog ikke blevet berigtiget, idet en broder i en længere periode havde holdt sig skjult i udlandet. Broderen A fik under en sag mod M og H ved Retten i Holbæk medhold i, at M ikke var medejer af sommerhuset. ØL stadfæstede.

Honorarreserver:

Familieret, 5. udg., 2003, p. 566 note 87.
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 398-399

TFA 1998.118 VLD: Skifteretten havde ansat værdien af M's igangværende arbejder pr. skæringsdagen til netto 97.225 kr. VL fandt det godtgjort, at værdien maksimalt udgjorde 36.500 kr. før skat, og hjemviste sagen til skifteretten.

Indestående i Grundejernes Investeringsfond.

Familieret, 5. udg. 2003, p. 579.
Linda Nielsen i Familieformueretten p. 380-381

Indgår ved værdiansættelsen af ejendommen

Konto for opsparet overskud

TFA 2010.94 ØLD: M og H blev separeret i marts 2001. M havde haft to udlejningsejendomme, som blev beskattet efter virksomhedsskatteordningen. Ejendommene blev solgt i 1999. Pr. 31.12.2000 havde M i sit skatteregnskab en konto for opsparet overskud på 433.158 kr., som blev beskattet i 2001. H fik i Retten i Hillerød medhold i, at det opsparede overskud på 433.158 kr. skulle indgå som et aktiv i bodelingen. ØL fandt, at der alene var tale om et aktiv i skattemæssig henseende, og at H ikke havde godtgjort, at der forelå et faktisk overskud fra driften og/eller salget af ejendommene, som ikke var indgået i parternes privatøkonomi på skæringsdatoen.

Optjent ikke udbetalt løn og udbetalt ikke optjent løn:

Familieret, 5. udg., 2003, p. 584 note 10.

VLD af 20.12.1996 (B-2179-96): M's optjente løn pr. skæringsdagen d. 31.08.1993, kr. 22.555, skulle indgå som aktiv, selv om lønnen først var til disposition på bankkontoen d. 01.09.1993.

Dom afsagt af Skifteretten i Helsingør d. 04.10.2000 (C 3/2000): Parterne havde aftalt at dele fællesboet med d. 01.04.1999 som skæringsdag. H påstod, at M's bestyrelseshonorarer for 1998 på i alt 151.109 kr. skulle indgå som aktiv. Da generalforsamlingerne først var afholdt efter skæringsdagen, og da M ikke havde noget krav på honorar, før generalforsamlingens beslutning herom, skulle honorarerne ikke indgå i bodelingen.

Skibsanparter.

Jens Anker Andersen i ADV 1992.142-144
Fagl. Nyt 1995.3 om bruttopostering af kommanditistanparter i dødsboer.

Advokatudgifter

Familieret, 5. udg., 2003,  p. 611

TFA 2000.115 ØLD: M krævede på ægtefælleskiftet medtaget en passivpost på 8.020 kr, som udgjorde skyldigt advokathonorar for ægteskabssagen. Udgifterne burde efter deres karakter holdes uden for skiftet, selv om udgifterne vedrørte advokatarbejde udført før skæringsdagen.

Eventualforpligtelser, herunder kautionsforpligtelser

Familieret, 5. udg. 2003  p. 611

ØLD af 08.11.1996 (16. afd. B-2473-95) Fagl. Nyt 1997.57: M og H, som blev separeret d. 31.08.1992, havde sammen med 2 andre kautioneret for anpartsselskabs gæld til Unibank. Gælden var pr. 31.12.1992 på 1.133.832 kr. og anpartsselskabet var gået konkurs. Bortset fra kautionsforpligtelsen udgjorde M's nettobodel 658.559 kr. og H's nettobodel 351.798 kr. Skifteretten i Lyngby fandt, at kautionsforpligtelsen skulle medregnes med 1/4 i hver ægtefælles bodel. ØL fandt, at kautionsforpligtelsen som udgangspunkt kunne optages fuldt ud som passiv i M's bodel. Efter det oplyste om samkautionisternes betalingsevne fandtes M's regreskrav mod de pågældende at have en så ringe værdi, at M's aktiver ikke oversteg hans passiver. Idet kautionsforpligtelsen også skulle tages i betragtning for så vidt angik H's bodel, måtte det herefter lægges til grund ved boopgørelsen, at der ikke fremkom overskud ved opgørelsen af nogen af parternes bodele. Dissens.

TFA 1998.29 VLD (FM 1998.12): M havde kautioneret for kassekredit til aps, som M ejede. Det fandtes godtgjort, at M under skiftet havde afviklet kassekreditten, og M fandtes derfor berettiget til at medtage en passivpost i den anledning på 50.000 kr. Den omstændighed, at passivposten ikke var medtaget ved registreringen i 1992 kunne ikke afskære M fra senere at kræve posten medtaget under den endelige opgørelse af boet.

Familielån.

FM 1990.157 VLK: Antaget, at et klaver, et fotoapparat og et villatelt blot var udlånt af H's moder.

FM 1994.93 VLK: M begærede boet efter H udlagt efter 150.000 kr.'s reglen, idet han ved opgørelsen af boets nettoformue fratrak en gæld til sin far på 200.000 kr. VL fandt gældsposten tilstrækkeligt dokumenteret ved, at gældsposten var medtaget i M's årsregnskab, og at M's statsautoriserede revisor havde erklæret, at gælden bestod.

VLD af 20.12.1996 (B-2179-96): H påstod, at et beløb på 15.000 kr., som H's moder havde udbetalt til H 20 dage før skæringsdagen, var et lån. Da der ikke var tilvejebragt oplysninger, der støttede H's anbringende herom, kunne beløbet ikke medtages som passiv.

TFA 1998.301 VLD (FM 1998.119 VLD): M’s moder havde i 1993 solgt sin ejerlejlighed, og af provenuet havde de 3 børn hver fået et rentefrit familielån på 130.000 kr., som var blevet eftergivet med 8.000 kr. årligt. Skifteretten i Århus antog, at der i realiteten var ydet M en gave, og at M derfor ikke kunne medtage restgælden på 114.000 kr. som passiv i sin bodel. VL anførte, at uanset om formålet med oprettelsen af gældsbrevet måtte være at sikre, at M ikke blev afkrævet gaveafgift, medførte dette ikke i sig selv, at gældsbrevets gyldighed som lånedokument kunne anfægtes. Långiver kunne til enhver tid kræve lånet tilbagebetalt, og det forhold, at långiver årligt havde nedskrevet det skyldige beløb med en gave på 8.000 kr. medførte ikke, at også restbeløbet måtte anses for en gave. H skulle herefter anerkende, at gælden på 114.000 kr. blev optaget som en passivpost i boopgørelsen.

TFA 1999.197 ØLD: H påstod, at hendes bodel var negativ, idet hun skyldte sin moder 206.703 kr., som var lånt i perioden 1993 til 1996. H's nettodel var på 172.788 kr. før gælden til moderen. M fik ved skifteretten på Frederiksberg medhold i, at lånet ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, idet der ikke var oprettet et egentligt lånedokument, og da der ikke ved låneudbetalingerne nærmere var defineret betingelserne for lånet, herunder tidspunktet for påbegyndelse af tilbagebetalingen og afdragenes størrelse. ØL fandt det dokumenteret, at H skyldte sin moder 118.471 kr.

FM 2000.44 VLD: M gjorde gældende, at nogle kinesiske gudefigurer til en værdi på 250.000 kr., som var i hans besiddelse, ikke skulle deles, da de tilhørte hans fader, og først skulle tilfalde ham ved faderens død. Antaget af skifteretten i Terndrup og af VL, at gudefigurerne skulle inddrages under skiftet, da M ikke havde godtgjort, at effekterne ikke var overgivet til ham som en gave.

TFA 2000.115 ØLD: M påstod under skiftet medtaget gæld på 104.000 kr. til hans moder, 25.300 kr. til hans fader og 15.300 kr. til hans bekendte. M fremlagde erklæringer om gælden udstedt 19 måneder efter skæringsdagen. Antaget, at gælden ikke kunne passiveres, idet dokumentationen ikke var fyldestgørende.

TFA 2003.91 VLD: M påstod under offentligt skifte ved Skifteretten i Århus, at han under ægteskabet havde påtaget 3 lån på i alt 275.000 kr. hos en ven i Schweiz til brug for ombygning af villa i Højbjerg. Der var fremlagt gældsbreve. Gælden var ikke medtaget i M's selvangivelser. Lånene var udbetalte i store sedler, som M opbevarede i metalkasse i krybekælderen. Skifteretten i Århus gav M medhold. VL fandt det ikke bevist, at der var etableret et gældsforhold, som indebar, at M ved ophøret af parternes samliv skyldte vennen 275.000 kr.

TFA 2003.292 VLD: M fik ikke medhold i, at der som passiv i hans bodel kunne medtages en gæld til hans far på 65.885 kr. M påstod, at gælden hidrørte fra levering af elartikler m.v. fra faderen.

TFA 2005.162 ØLD: M påstod under et offentligt skifte, at han som passiv kunne medtage en gæld til hans moder på 146.750 kr. Alle låneaftaler var mundtlige, men beløbene var medtaget i hans og hans moders regnskaber. Skifteretten i Rønne fandt, at lånet ikke var dokumenteret. ØL stadfæstede.

TFA 2008.270 VLK:  Det kunne ikke lægges til grund, at der var opkrævet eller betalt renter af M's familielån. Uanset der ifølge lånedokumenterne skulle ske forrentning, kunne M på den baggrund alene medtage hovedstolen som et bodelspassiv.

TFA 2013.664 VLD: M og H blev separeret i aug. 2009 efter knapt 4 års ægteskab. Under ægteskabet modtog de i betydeligt omfang forskellige former for bistand fra H's forældre A og B. Skifteretten i Randers fandt, at 6 skylderklæringer underskrevet af H med en gæld til forældrene på i alt 448.157 kr. kunne passiveres i H's bodel. Der var under anken enighed om, at et beløb på 200.000 kr., omfattet af en skylderklæring fra 2005, skulle medtages som en passivpost for H. Der var om erklæringerne afgivet forskellige forklaringer for skifteretten og landsretten. Erklæringerne fremtrådte meget ens med hensyn til indhold og udformning, selvom de angav at være udarbejdet med flere års mellemrum. Flere erklæringer omhandlede beløb til bestemte formål som eksempelvis lån til fødselsdag og barnedåb samt køb af effekter, herunder børnemøbler, mens andre erklæringer ikke angav nærmere, hvad beløbene angik. B havde forklaret, at H og M gennem årene fik meget store beløb, og at nok halvdelen heraf var med i erklæringerne. B havde endvidere forklaret, at hun fandt ud af, hvilke af beløbene der skulle tilbagebetales, og at hun efterfølgende noterede det på sedler. På denne baggrund og efter den øvrige bevisførelse lagde VL til grund, at det omtvistede beløb på i alt 248.157 kr. ikke var lån, men derimod - i forhold til M - må anses for gaver til H. De omtvistede beløb i skylderklæringerne kunne derfor ikke indgå som passivposter i H's bodel.

Gæld i fremmed valuta.

Familieret, 5. udg., 2003,  p. 610

Skal medregnes med kursen i danske kr. pr. opgørelsesdagen

Kursansættelse af gæld, herunder rentefri lån.

Familieret, 5. udg., 2003, p. 608

TFA 1997.5 VLD: M ejede en landbrugsejendom, som ved en § 48-vurdering var ansat til en kontantværdi på 1.889.233 kr. svarende til kursværdien pr. 31.12.1993 på 5 realkreditlån med en nom. restgæld på 1.403.305 kr. H gjorde gældende, at ejendommen havde en friværdi på differencen eller 485.928 kr., da M alene ville komme betale den nominelle restgæld i forbindelse med ordinær afvikling af gælden. VL antog, at ejendommens friværdi blev ansat til kr. 0,00, da det var uden betydning, om M efterfølgende valgte at indfri lånene ekstraordinært eller at afvikle dem efter deres indhold.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

07-07-17