Ægtefælleskiftet

Er der et fællesbo?

TFA 1999.228 ØLK: M og H havde i ægtepagt af 15.03.1996 aftalt, at forøgelsen i egenkapitalen regnet for tiden efter d. 01.01.1996 i en række selskaber, som tilhørte M, skulle indgå i formuefællesskab. M bestred, at der var sket en forøgelse af egenkapitalen. Da det ikke kunne udelukkes, at der kunne foreligge et formuefællesskab, blev boet taget under offentligt skifte.

TFA 2002.367 ØLK: Landsretten tiltrådte, at skifteretten i Nykøbing Falster havde taget fællesboets under skifte, selv om manden havde anlagt sag om, at separationen var bortfaldet.

Antagelse af medhjælper, jfr. SKL § 33

Familieret p. 521
SKL-kommentar p. 158 ff.
Danielsen i Skilsmissesagen p. 276 f.

Betina Heldmann og Beth von Tabouillot i TFA 2007.257-261: Offentlige ægtefælleskifter med medhjælper.

Skifterettens beslutning om antagelse og afskedigelse af medhjælper kan ikke påkæres, jfr. RPL-kommentar 1994 II p. 446.

Fagl. Nyt 1997.284 VLK af 10.03.1997 (B-0465-97): Skifteretten i Randers antog advokat fra Århus som medhjælper, hvilket M påkærede. VL udtalte, at skifterettens beslutning om at antage medhjælper under fællesboskiftet ikke er genstand for kære, hvorfor den iværksatte kære herover afvistes. Da H under samlivet havde rådført sig med en kompagnon til medhjælperen om forhold vedr. formueforhold i tilknytning til ægteskabet, fandtes M at have krav på, at der antoges en anden medhjælper, hvorfor skifterettens antagelse af den pågældende advokat blev ophævet

Skiftesamlinger

Skiftesamlinger er ikke offentlige, medmindre skifteretten skal tage stilling til tvistigheder, jfr. RPL § 660, stk. 1 smh. med RPL § 29, stk. 1.
RPL § 453 om lukkede døre i ægteskabssager finder næppe analog anvendelse, men der kan evt. ske dørlukning i h. t. RPL § 29, stk. 3.
SKL-kommentar p. 327-328
RPL-kommentar 1994 I p. 45 f.
Peter Thestrup i FM 1981.139-142: Om offentlighed i skifteretten.

UfR 1990.106 ØLK: H's samlever blev nægtet adgang, da retsmødet ikke var offentligt, og da H i forvejen var repræsenteret ved advokat.

TFA 1999.167 VLK (FM 1999.48 VLK): Mandlig bekendt til H blev nægtet adgang til forberedende møde i skifteretten i Randers, hvor der ikke skulle tages stilling til tvistigheder. Kun parterne og personer med retlig interesse i sagen havde adgang, og H havde een rettergangsfuldmægtig med (H's beskikkede advokat).

TFA 2003.122 ØLK: Under skiftesamling under et offentligt skifte ved Skifteretten i Hillerød ønskede A at deltage som mandatar for H, hvilket M's advokat protesterede imod. Skifteretten bestemte, at A burde forlade lokalet, da retsmøder i ægtefælleskifter ikke er offentlige, da H, der havde fri proces, selv var til stede samt repræsenteret ved den beskikkede advokat, samt da A ikke nærmere havde dokumenteret det anførte mandatarforhold eller i øvrigt nogen retlig interesse i sagen.

4. Indhentelse af oplysninger:

a. Vidnepligt for parterne og andre, jfr. RPL § 660, stk. 2

Familieret p. 521 note 41 og p. 607
Jens Anker Andersen i FM 1993.63-65: Kan skifteretten altid anvende vidnereglerne over for parter?

b. Editionspligt for parterne og andre, jfr. RPL §§ 298-300

§ 298. Retten kan efter begæring af en part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
Stk. 2. Undlader modparten uden lovlig grund at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 299. Retten kan efter begæring af en part pålægge tredjemand at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans rådighed, og som har betydning for sagen, medmindre der derved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§ 169-172.
Stk. 2. Undlader tredjemand uden lovlig grund at efterkomme pålægget, finder bestemmelsen i § 178 tilsvarende anvendelse.

§ 300. En part, der fremsætter begæring om fremlæggelse af dokumenter i henhold til §§ 298 og 299, må angive de kendsgerninger, der skal bevises ved dokumenterne, samt de grunde, hvorpå han støtter, at modparten eller den opgivne tredjemand er i besiddelse af dokumenterne.
Stk. 2. Bestemmelse om fremlæggelse af dokumenter træffes, efter at den, der har rådighed over dokumenterne, har haft lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3. Tredjemand kan kræve sine udgifter ved fremlæggelsen forudbetalt af parten eller kræve stillet sikkerhed for udgifternes betaling.

Peter Bang i UfR 1997 B.268-272: Partsedition

UfR 1983.55 HKK: M pålagt at fremlægge en fortegnelse over, hvilke produktionsrettigheder der var blevet overdraget til en sølvsmedje, da det ikke på forhånd kunne udelukkes, at provisionsindtægterne skulle inddrages under skiftet.

FM 1995.64 VLK: Skifteretten i Horsens afviste H's begæring om, at det pålagdes en bank i Flensborg at fremskaffe kontoudtog vedr. M's konto i banken. Da der er tale om et tysk pengeinstitut, har skifteretten ikke kompetence til at give pålæg om edition. VL stadfæstede med tilføjelse om, at heller ikke konventionen af 18.03.1970 om bevisoptagelse i udlandet ses at indeholde hjemmel for en dansk domstol til at træffe bestemmelse om edition.

FM 1997.120 VLK: H begærede under et skifte M’s nye ægtefælle pålagt at fremlægge købekontrakter og aktienotaer vedr. overdragelse af nogle selskaber. Skifteretten i Horsens pålagde i medfør af RPL § 299 den nye ægtefælle at fremlægge dokumenterne, idet fremlæggelsen var af afgørende betydning for sagens afgørelse, blandt andet fordi overdragelsen havde fundet sted til nærtstående, som havde muliggjort særlige aftaler omkring købesummen. VL stadfæstede.

UfR 2000.2076 VLK (FM 2000.100 VLK): Under sag  ved Randers Ret om gyldigheden af bodelingsaftale blev M pålagt at fremlægge det interne regnskabsmateriale for to aktieselskaber, som M ejede sammen med sine børn, til brug for et syn og skøn vedr. aktiernes værdi, idet formålet ikke kunne opnås på anden måde.

TFA 2002.321 VLK (FM 2002.60 VLK): Skifteretten i Århus afsagde kendelse om, at den via medhjælperen ville indhente oplysninger om M's opsparinger/ indeståender i Ingeniørsammenslutningen, Danica, Kommunernes Pensionskasse og Danske Bank, da M trods flere opfordringer ikke ville afgive disse oplysninger. Skifteretten ville desuden anmode skatteforvaltningen om R 75-oplysninger for M  pr. 31.12.1998 og 31.12.1999. VL stadfæstede med tilføjelse om, at de pågældende ikke kunne pålægges at udlevere oplysningerne, uden at de havde haft lejlighed til at udtale sig, og at et pålæg herom forudsatte, at betingelserne i RPL § 299, stk. 1 var opfyldt.

TFA 2003.8 VLK (FM 2002.102 VLK): Skifteretten i Randers havde besluttet, at M skulle fremlægge sine personlige regnskaber for 1998-2001. VL stadfæstede med bemærkning, at skifterettens afgørelse burde være truffet ved kendelse, jfr. RPL § 660, stk. 1.

c. Bevissikring

FM 1994.5 ØLK: ØL tiltrådte, at skifteretten i Svendborg havde taget en metalkasse tilhørende M i forvaring, havde åbnet denne ved låsesmed og havde taget dokumenterne, som vedrørte M's overførsel af aktier til en kursværdi på ca. 39 mio. kr. til en familiefond i Lichtenstein, i bevaring.

5. Indsættelse i besiddelse af egen bodel:

Familieret p. 312. og p. 520 note 40.
Ole Bruun Nielsen i JUR. 1982.131 ff.

UfR 1971.170/2 VLK: Skifteretten kan ikke uden en udtrykkelig lovbestemmelse herom antages at være beføjet til at bistå en ægtefælle med at gennemføre udlevering af genstande, som hører til hans bodel.

UfR 1984.323 VLD: Betingelserne for foretagelse af indsættelsesforretning i et stort antal indbogenstande fandtes ikke opfyldt.

FM 1994.43 ØLK: ØL stadfæstede kendelse afsagt af Fogedretten i Nakskov, som nægtede at fremme M's begæring om udsættelse af H fra hus, som tilhørte parterne i lige sameje.

TFA 1997.120 ØLK: M og H var blevet separeret. H begærede M udsat af hus, som hørte til H’s bodel. Skifteretten havde sluttet boet, da begge bodele var negative, men havde nu genoptaget behandlingen. Selv om bobehandlingen ved en anden vurdering af parternes aktiver og passiver måtte føre til en genoptagelse af bobehandlingen, fandtes det ikke på nogen måde sandsynliggjort, at der ville være basis for at få medhold i krydsende udtagelsesret, og H’s begæring blev derfor taget til følge.

TFA 2004.60 ØLK: H begærede sig indsat i besiddelse af 11 indboeffekter ved en umiddelbar fogedforretning. Under hensyn til at H's begæring vedrørte udlevering af en række effekter på et tidspunkt, hvor parterne var separeret, og bodelingen ikke var afsluttet, samt karakteren af M's indsigelser, herunder indsigelsen om ægtepagtens gyldighed, fandtes det betænkeligt, at fogedforretningen fremmedes. Det tiltrådtes derfor, at fogedretten i Næstved havde afvist dette, jfr. RPL § 597, stk. 3.

UfR 2004.269 ØLK: M begærede sig indsat i besiddelse af et større antal indbogenstande, som befandt sig i den tidligere fælles bolig som den tidligere H fortsat boede i. Fogedretten i København bestemte, at en mindre del af effekterne, som H havde taget bekræftende til genmæle overfor, skulle udleveres til M, medens forretningen i øvrigt blev afvist. ØL tiltrådte denne afvisning henset til antallet og karakteren af de effekter, som M havde begæret udleveret, til karakteren af de af H fremsatte indsigelser, samt til at parterne var skilt, jfr. RPL § 597, stk. 3. Sagens omkostninger ophævet for begge retter.

TFA 2004.69 VLK:  Fogedretten i Aalborg indsatte M i besiddelsen af en række effekter, som tilhøre M's bodel. Begge bodele var negative. H havde oprindeligt erklæret sig indforstået med at udlevere effekterne, men hun gjorde gældende, at hun havde et modkrav på ca. 14.500 kr. i leje, flytte- og opbevaringsomkostninger, og at hun kunne udøve tilbageholdsret. Da H ikke havde sandsynliggjort, at hun havde et krav mod M, stadfæstedes kendelsen  - dog med den ændring, at et vitrineskab ikke skulle udleveres, da M mod H's forklaring om, at det var indkøbt i fællesskab, ikke havde sandsynliggjort, at han havde krav på udlevering af dette.

TFA 2004.157 VLK: Fogedretten i Viborg afviste at indsætte M i besiddelsen af en række effekter. Da der verserede sag om ægtefælleskifte mellem M og H, og da det i forbindelse hermed burde afgøres, om H var berettiget til at besidde de effekter, som M havde begæret udleveret, fandt VL det i det hele betænkeligt at fremme sagen, jfr. RPL § 597, stk. 3, 2. led. VL afviste derfor sagen fra fogedretten.

TFA 2004.201 ØLK: På et møde i skifteretten i 2001 blev der enighed om, at manden skulle have udleveret diverse løsøre, som han havde fået. Han ønskede nu en række andre effekter udleveret. Fogedretten i Hørsholm afviste at indsætte M i besiddelsen af en række effekter, da M ikke havde ført bevis for sin ret, jfr. RPL § 597, stk. 1. ØL stadfæstede.

TFA 2004.341 ØLK: M og H havde i marts 2001 i en ægtepagt aftalt, at H's faste ejendom skulle tilhøre hende som særeje. Parterne blev separeret i juni 2002. De aftalte, at M kunne blive boende i H's ejendom i 3 måneder. I november 2002 sagsøgte H M med påstand om, at M skulle fraflytte ejendommen. Da der mellem parterne verserede sag vedrørende delingen af boet, fandt fogedretten i Frederiksværk ikke, at der var godtgjort et besiddelseskrav, jfr. RPL § 597, stk. 1, hvorfor sagen nægtedes fremme. ØL stadfæstede.

TFA 2006.56 VLK:  H havde ved samlivsophævelsen medtaget en Toyota. Fogedretten i Grenaa afviste at indsætte M i besiddelsen, da M's besiddelseskrav ikke kunne konstateres med sikkerhed. VL fastslog, at bilen ubestridt tilhørte M's bodel. Den omstændighed, at H anvendte bilen for at kunne komme på arbejde og bringe børnene i institution, bevirkede ikke, at en udlevering af bilen ville udgøre en tilsidesættelse af underholdspligten. Der var helle ikke grundlag for at antage, at H ville kunne udtage bilen efter en af bestemmelserne i SKL § 70 a, stk. 2. M's begæring om indsættelse i bilen blev derfor taget til følge.

TFA 2006.218 ØLK: H fik ved fogedretten i Rødovre medhold i, at M skulle udlevere sølvsparebøsser, som børnene havde fået i dåbsgave og derfor tilhøre dem, til hende som indehaver af forældremyndigheden og dermed som værge, jf. VML § 24, jf. § 2, stk. 1. Ting erhvervet til børnenes brug skulle udtages forlods af forældremyndighedsindehaveren, jf. FSKL § 68 a, stk. 2., Bestemmelsen var ikke indskrænket til personlige ting, men omfattede også Disneyfigurer, børnevæglamper, sandkasse med legetøj, og tvillingebarnevogn. Spørgsmål om et køleskab, en tørretumbler og en bil hørte reelt under en bodeling, hvorfor fogedretten fandt det betænkeligt at fremme forretningen vedrørende disse effekter, jf. RPL § 597, stk. 3, 2. led. ØL stadfæstede.

UfR 2006.2208 ØLK: Den fraskilte  M, der var terapeut, begærede sig indsat i kopier af sine aftalekalendere, som var H's besiddelse. H modsatte sig dette, idet hun bl.a. henviste til, at kalenderne indeholdte oplysninger om hele familiens gøremål, hvorfor de ikke kunne betragtes som A’s personlige ejendele. Københavns Fogedret bestemte, at M blev indsat i og H udsat af besiddelsen af de anførte kalendere. ØL fandt, at det var ubestridt, at aftalekalenderne primært blev ført af M i forbindelse med hans virksomhed som terapeut, og at aftalekalenderne således indeholdte oplysninger af fortrolig karakter. Efter en samlet vurdering tiltrådte ØL, at de omhandlede aftalekalendere tilhørte M. Under disse omstændigheder, og da det af H i øvrigt anførte ikke kunne føre til andet resultat, blev fogedrettens kendelse stadfæstet 

TFA 2008.367 ØLK: M ønskede fogedens bistand til udlevering af en række indboeffekter. Københavns Byrets Fogedret afviste sagen under henvisning til den fremlagte aftale, hvoraf det fremgik, at parterne havde skrevet under på at have delt deres fælles indbo endeligt. M havde ikke godtgjort eller sandsynliggjort et krav mod H om udlevering af yderligere genstande.  ØL stadfæstede.

TFA 2008.581 VLK: M og H var blevet separeret i maj 2008. Fogedretten i Kolding afviste at indsætte M i besiddelsen af VW Passat og en Raun hjørnesofa, da det ikke var godtgjort med sikkerhed, at effekterne tilhørte ham. VL fandt efter det oplyste, herunder om parternes økonomiske forhold, og under hensyn til, at bilen, inden H satte sig i besiddelse af dens papirer, var registreret til M, det tilstrækkeligt godtgjort, at bilen og sofaen tilhørte M, hvis påstand om udlevering derfor blev taget  til følge, jf. RPL § 597.

TFA 2008.583 VLK: M havde i juni 2004 - kort før de indgik ægteskab - købt en bil, der blev indregistreret i M's navn. I bytte blev givet en bil til 45.000 kr. tilhørende H. M betalte afdrag på restkøbesummen, mens H betalte løbende udgifter og på et tidspunkt lod bilen omregistrere. Der var rent skilsmissesæreje i ægteskabet. Ved parternes separation forlangte M bilen udleveret fra H, da han var bilens ejer: Han havde betalt hovedparten af købesummen, han havde ikke foræret H bilen, og han havde ikke været bekendt med bilens omregistrering. H protesterede og henviste til, at bilen var givet hende som gave, at den kun var blevet indregistreret i M's navn for at opnå den billigste forsikring, og at hun i øvrigt havde betalt betydelige beløb til den. Uanset, at bilen ved købet var blevet indregistreret i M's navn, havde M ikke ved dokumentbevis eller ved sin egen forklaring sandsynliggjort sin ret. VL stadfæstede derfor kendelse fra fogedretten i Kolding om, at anmodningen om udlevering af bilen var nægtet fremme.

UfR 2010.1920/2 HKK (TFA 2010.500/2 HKK): H flyttede i juni 2007 sammen med datteren D det fælles hjem i en fast ejendom, der tilhørte H's bodel, og d. 20.12.2007 blev parterne separeret. Derefter forhandlede parterne om, hvem der skulle overtage ejendommen, men uden at opnå enighed herom. I nov. 2008 blev ejendommen vurderet til 1.995.000 kr., og H tilbød M at overtage ejendommen for 1,6 mio. kr., hvad M, der fortsat boede i ejendommen, ikke ønskede. På et møde i skifteretten i feb. 2009 aftalte H og M at sætte ejendommen til salg, men derefter betalte M ikke terminsydelserne på ejendommen. H anmodede i maj 2009 fogedretten i Holbæk om at udsætte M af ejendommen. Ved en kendelse tog fogedretten anmodningen til følge, men i okt. 2009 ophævede ØL kendelsen og nægtede sagen fremmet. HR stadfæstede fogedrettens kendelse. HR udtalte herved, at en udsættelsesforretning i medfør af RPL § 597, sammenholdt med § 528, kun kunne finde sted under særlige omstændigheder, når fællesboet ikke var delt eller taget under offentligt skifte. Det måtte imidlertid lægges til grund, at M ikke havde ønsket at gøre brug af den krydsende udtagelsesret, og at han uden anerkendelsesværdig grund modvirkede salget af ejendommen. Herved medførte M's fortsatte ophold i ejendommen en væsentlig økonomisk belastning for H.

TFA 2011.329 VLK: M og H blev separeret i dec. 2009, og fællesboet blev taget under offentlig skiftebehandling. M begærede H udsat af sin ejendom, da han fremover enten selv ville bo på ejendommen eller sælge den. H protesterede, da hun ønskede at udtage ejendommen efter FSKL § 70 a, stk. 2, da hun mente at have et vederlagskrav mod M, og da der ikke var enighed om ejendommens værdi.  Fogedretten i Hjørring tog M's begæring til følge. VL ændrede afgørelsen, da det ikke kunne udelukkes, at H, når de nævnte forhold var afklaret, ville kunne udtage ejendommen i kraft af reglerne om krydsende udtagelsesret. Udsættelsesforretningen blev derfor nægtet fremme.