Ægtefælleskiftet

Skiftets gennemførelse   

Saglig kompetence

International kompetence

Stedlig kompetence

Tidligst og senest

Er krav på bodeling bortfaldet ved passivitet?

Er boet delt?

Negative boer

Er der et fællesbo?

Skifterettens opgaver

Behandling ved bobehandlere

Registrering og vurdering

Skiftesamlinger

Indsættelse i besiddelse af egen bodel

Rådighedsfratagelse

A conto udlæg

A conto udbetaling af boslod

Kære af skifterettens kendelser

Forlig

Fortolkning af bodelingsaftaler

Skiftets afslutning

Anke af boopgørelsen

Tvangsfuldbyrdelse

Separat afgørelse af enkeltspørgsmål

Skifte af særeje


Saglig kompetence

Der skal foreligge et fællesbo, ÆSKL § 1, stk. 1, nr. 1

TFA 2015.595 ØLK: Formue, der skulle deles efter engelsk ret, udgjorde ikke et fællesbo

M, der var engelsk statsborger, og H, der var amerikansk statsborger, blev gift i 2003, hvor M havde bopæl i England, og H havde bopæl i Danmark. I 2006 flyttede de til Danmark, og i 2013 blev de separeret i Danmark. H ønskede nu deres formue delt ved skifteretten. Der var enighed om, at deres formueordning var undergivet engelsk ret. Skifteretten i København afviste sagen, da der ikke var et fællesbo, idet der ikke findes fælleseje i engelsk ret, hvorefter retten kan omfordele ægtefællernes aktiver efter et skøn. ØL stadfæstede, jf. ÆSKL § 1, stk. 1, nr. 1.

Skifteretten er fra d. 01.03.2012 blevet kompetent til at behandle negative boer, jf. § 1, stk. 1, nr. 1

Der er indført mulighed for at foretage et partielt skifte, jf.  § 1, stk. 2.

TFA 2015.458 VLK: Ikke partielt skifte, da der var indgået bodelingsoverenskomst

M og H havde indgået en bodelingsoverenskomst, som omfattede alle fællesboets aktiver og passiver, og hvor en fast ejendom skulle sælges for 3,2 mio kr. Der skulle være enighed om nedsættelse af prisen. Da M efter 1 års salgsperiode ikke ville gå med til en nedsættelse af prisen, begærede H partielt skifte vedr. ejendommen. Skifteretten i Viborg gav H medhold og henviste sagen til bobehandler med henblik på salg af ejendommen.  VL fandt, at M og H havde indgået en endelig aftale om deling af boet. Da indsigelser mod overenskomsten skulle afgøres ved et søgsmål efter ÆSKL § 2, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 4, kunne boet ikke henvises til bobehandler med henblik på at gennemføre et salg af den faste ejendom. VL ophævede derfor skifterettens afgørelse herom og afviste sagen fra skifteretten.

Skifteretten skal behandle sager om enkelttvister, herunder sager om pensionskompensation, uanset om parterne er enige herom, jf. § 2, stk. 1

Hvis ugifte samlevende har et bo, der behandles ved skifteretten, skal en tvist om et kompensationskrav behandles af skifteretten, jf. § 2, stk. 1. Hvis de ugifte samlevende skifter privat eller ikke har et bo, skal kompensationskrav behandles ved de almindelige domstole

Skifteretten skal behandle sager om krav efter ÆL § 56, jf. § 2, stk. 2., som nu er flyttet til ÆSKL § 67.  Disse krav er ikke længere et vilkår, der skal afgøres som led i selve separationen eller skilsmissen. Der skal søges om fri proces i Civilstyrelsen og der skal betales almindelig retsafgift.

Skifteretten skal behandle sager mellem ægtefæller om tilsidesættelse, ændring eller fortolkning af ægtefællers bodelingsaftaler, jf. § 2, stk. 2. Det gælder, uanset om aftalen er indgået før eller efter separation eller skilsmisse, og hvad enten der henvises til ÆL § 58 eller til AFTL kap. 3, herunder § 36.

Skifteretten skal behandle sager mellem ægtefæller om ægtepagters og særejebestemmelsers gyldighed,  jf. § 2, stk. 2.

Omfatter ægtefællers aftaler, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, også andet end bodelingen, (blandede aftaler) kan skifteretten henvise sagen til de almindelige domstole, jf. § 2, stk. 3.

TFA 2001.561 VLK:  Skifteretten i Randers tog i 2010 M og H's fællesbo under off. skiftebehandling. Under skiftet påstod M, at en ægtepagt om deling af pensioner var ugyldig, blandt andet fordi han havde været ude af stand til at handle fornuftsmæssigt. Skifteretten fandt ikke at have saglig kompetence og henviste tvisten til vedkommende civilret. VL bemærkede, at spørgsmål om en ægtepagts gyldighed hører under skifterettens kompetence i en situation som den foreliggende, hvor spørgsmålet var opstået, efter at der var indledt offentligt skifte. VL ophævede derfor kendelsen og hjemviste sagen til fortsat behandling ved skifteretten.

Loven gælder ikke for skifte af dødsboer eller skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens denne lever, jf. ÆSKL § 3

UfR 2015.3036 VLK (TFA 2015.528/1 VLK, FM 2015.183 VLK):  Bobehandling om opløsning af aktiver i samejer skulle afsluttes, da M døde.

K og M havde været samlevende, og der var indledt offentligt skifte vedrørende parternes samejeaktiver, jf. ÆSKL § 1, stk. 1, nr. 3. Sagen var henvist til en bobehandler. Under sagens behandling afgik M ved døden. K gjorde herefter gældende, at bobehandlingen skulle fortsætte med boet efter M som part. Skifteretten i Randers anførte, at det fremgår af ÆSKL § 3, at loven ikke gælder for skifte af dødsboer. Skifteretten anførte herefter, at uanset at samejet var taget under bobehandling før dødsfaldet, og uanset at dette skifte ikke var færdiggjort, finder ægtefælleskifteloven ikke anvendelse ved et skifte, hvor den ene part er død. Skifte i disse tilfælde er omfattet af DSL § 1. Bobehandlingen vedrørende det offentlige skifte af samejeaktiver mellem R og S skulle derfor afsluttes. VL stadfæstede.

International kompetence

Der er i ÆSKL §§ 4 og 5 indført nye regler om skifterettens internationale kompetence. Justitsministerens adgang til at henvise et bo til behandling ved en dansk skifteret, hvis mindst een af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, jf. FSKL § 64 a, stk.2, er ophævet. Skifteretten skal nu selv vurdere, om retten har international kompetence.

Ifølge ÆSKL § 4, stk. 1 kan anmodning om skifte  indgives til en dansk skifteret, hvis en af parterne har bopæl i Danmark. Det er nyt at skifteretten obligatorisk har international kompetence, når blot en af parterne har bopæl i Danmark. Efter de gamle regler havde skifteretten kun obligatorisk international kompetence, hvis den part, mod hvem anmodningen om skifte er rettet, havde bopæl i Danmark, eller hvis den part, der anmodede om skifte, havde bopæl i Danmark i den retskreds, hvor parterne senest havde haft fælles bopæl. I andre tilfælde var der kun international kompetence i Danmark, hvis justitsministeren bestemte det.

Med bopæl forstås processuel bopæl, jf. RPL § 235, stk. 2, dvs. den pågældendes varige hjem for sig selv og sin eventuelle husstand, hvor den pågældendes ejendele i almindelighed befinder sig, og hvor den pågældende opholder sig, når ikke særlige grunde – f.eks. ferie, studie- eller forretningsrejser, sygdom eller strafafsoning – medfører midlertidigt ophold et andet sted.

Det kræves således ikke, at den pågældende har domicil i Danmark i internationalprivatretlig forstand.

På den anden side er midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. i studieøjemed, ikke tilstrækkeligt, når den pågældende har bevaret sin bopæl i udlandet.

Hvis ingen af parterne har bopæl i Danmark, men mindst en af dem har tilknytning til Danmark, kan parterne, når tvisten er opstået, aftale, at en anmodning om skifte kan indgives her i landet, jf. ÆSKL § 4, stk. 2. Justitsministeren havde efter de gamle regler også mulighed for i sådanne tilfælde at henvise sagen til behandling ved en dansk skifteret. Parterne har nu fået en direkte adgang til, når tvisten er opstået, at aftale, at anmodning om skifte kan indgives her i landet, og spørgsmålet vil ikke længere skulle forelægges for Justitsministeriet.

Modsætningsvis kan parterne ikke med retsvirkning indgå aftale om værneting i Danmark, før tvisten er opstået.

Det er en betingelse, at mindst en af parterne har tilknytning til Danmark. Tilknytningen til Danmark kan f.eks. bestå i en parts danske statsborgerskab, at retsforholdet mellem parterne (f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller) er underlagt dansk ret, eller at der er betydelige aktiver i Danmark.

ÆSKL § 4, stk. 2 giver ikke parterne mulighed for – heller ikke når tvisten er opstået – at aftale, at danske domstole ikke skal have kompetence til at behandle en anmodning om skifte. Hvis der er indgivet anmodning om skifte i udlandet på grundlag af en aftale mellem parterne om kompetence i det pågældende land, vil almindelige processuelle principper om litispendens dog efter omstændighederne kunne være til hinder for skiftebehandling her i landet.

I ÆSKL § 4, stk. 3 er indført en særlig regel om danske skifteretters internationale kompetence i sager om skifte efter § 1, stk. 1, nr. 4, af en sammenslutnings bo. Reglerne i stk. 1 og 2 om international kompetence i Danmark på grundlag af henholdsvis en parts bopæl og parternes aftale finder ikke anvendelse på skifte af sådanne boer.

ÆSKL § 4, stk. 3 angår kun skifte af en sammenslutnings bo. Ved en sammenslutning forstås f.eks. et interessentskab. En sammenslutning skal ses i modsætning til tilfælde, hvor der blot består et sameje om flere aktiver, og den internationale kompetence ved skifte af et sameje om flere aktiver reguleres af stk. 1 og 2.

Anmodning om skifte af en sammenslutnings bo kan indgives til en dansk skifteret, hvis sammenslutningen har hjemting her.

Det fremgår af RPL § 238, stk. 1, at en sammenslutning har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, dvs. det faktiske hovedsæde, hvorfra sammenslutningen ledes. Det fremgår videre, at en sammenslutning, der ikke har noget hovedkontor, har hjemting i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

En anmodning om opløsning af en sammenslutning kan således for det første indbringes for en dansk skifteret, hvis sammenslutningens faktiske hovedsæde er i Danmark. En sådan anmodning kan endvidere indbringes for en dansk skifteret, hvis sammenslutningen ikke har noget hovedkontor noget sted i verden og mindst ét medlem af sammenslutningens bestyrelse eller direktion har bopæl i Danmark.

Ifølge ÆSKL § 4, stk. 4 kan en anmodning om skifte af den del af et bo, der befinder sig her i landet, indgives til en dansk skifteret, hvis de pågældende aktiver ikke inddrages under en bobehandling i udlandet. Justitsministeren havde efter de gamle regler mulighed for i sådanne tilfælde at henvise sagen til behandling ved en dansk skifteret. Nu har parterne fået en direkte adgang til under de angivne betingelser at indgive anmodning om skifte her i landet, og spørgsmålet vil ikke længere skulle forelægges for Justitsministeriet. Det vil i givet fald påhvile den, der anmoder om skifte i Danmark, at sandsynliggøre, at aktiverne ikke vil blive inddraget under en bobehandling i udlandet.

Ved henvisningsskifter efter FSKL § 64 a, stk. 2 blev der normalt stillet krav om, at mindst en af ægtefællerne havde bopæl i Danmark. Hvis begge ægtefæller var bosat i udlandet, var det i praksis svært at få Justitsministeriets samtykke. En særlig tilknytning til Danmark kunne bestå i, at mindst een af ægtefællerne havde dansk statsborgerskab, at formueforholdet mellem ægtefællerne var underlagt dansk ret, eller at der var betydelige aktiver i Danmark. Hvis begge ægtefæller var bosat i udlandet, måtte det skulle dokumenteres, at der ikke blev skiftet i udlandet.

TFA 2000.105 VLK (FM 2000.9 VLK): M og H havde haft bopæl i Norge. H flyttede i foråret 1997 til Silkeborg med parrets 3 børn, og det var meningen, at M skulle flytte med, når han fandt arbejde i Danmark. Han blev imidlertid boende i Norge, og kom indtil sommeren 1998 på besøg i hver weekend og derefter hver anden weekend. M havde aldrig været tilmeldt folkeregistret i Silkeborg. Skifteretten lagde til grund, at huset i Silkeborg havde været parternes fælles hjem i en periode, og da hustruen stadig boede der, var skifteretten i Silkeborg værneting for ægtefælleskiftet, jf. FSKL § 64 a. VL stadfæstede.

Stedlig kompetence.

Familieret p. 518-519
SKL-kommentar p. 338-339
Linda Nielsen i Skilsmisseret 2008 p. 98

Reglerne i ÆSKL § 6-8 har fra d. 01.03.2012 afløst reglerne i FSL § 64 a

§ 6. Anmodning om skifte efter § 1 indgives til skifteretten på det sted, hvor parterne har eller sidst har haft fælles bopæl, hvis mindst en af dem fortsat har bopæl i denne retskreds.

Stk. 2. I andre tilfælde end nævnt i stk. 1 indgives anmodningen til skifteretten på det sted, hvor den, anmodningen er rettet mod, har bopæl. Hvis den, anmodningen er rettet mod, ikke har bopæl i Danmark, indgives anmodningen til skifteretten på det sted, hvor den, der indgiver anmodningen, har bopæl. Hvis ingen af parterne har bopæl i Danmark, indgives anmodningen til Københavns Byret.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 indgives anmodning om skifte efter § 1, stk. 1, nr. 4, af en sammenslutnings bo til skifteretten på det sted, hvor sammenslutningen har hjemting.

§ 7. Når tvisten er opstået, kan parterne aftale, ved hvilken skifteret boet skal behandles.

§ 8. Skifteretten i den retskreds, hvor boet skal behandles, kan efter anmodning fra en part henvise boet til behandling i en anden retskreds, hvis dette findes væsentligt mere hensigtsmæssigt.

Der kunne før den nye ægtefælleskiftelov kun indgås værnetingsaftale, hvis parterne ikke havde bopæl i samme retskreds, og begge er flyttet fra den retskreds, hvor de sidst har haft fælles bopæl. Ægtefællerne kan fra d. 01.03.2012- når tvisten er opstået - altid aftale, ved hvilken skifteret boet skal behandles, jf. § 7

Tidligst og senest

Fra d. 01.03.2012 kan anmodning om bistand til deling af et fællesbo tidligst indgives, når der er indgivet anmodning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse, afsagt dekret om bosondring eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse, jf. ÆSL § 10

Det er uafklaret, om et boslodskrav forældes efter reglerne i forældelsesloven fra 2007. Problematikken er gennemgået i Bet. 1518/2010 p. 193-194. Det afgørende er, om kravet kan anses for at være en fordring.

Boslodskravet kan være bortfaldet ved passivitet

Det fremgår af ægtefælleskifteudvalgets spørgeskemaundersøgelse, at det i ca. 74 % af sagerne har været kvinden, der indgav anmodning om offentligt skifte

Er der et fællesbo?

TFA 1999.228 ØLK: M og H havde i ægtepagt af 15.03.1996 aftalt, at forøgelsen i egenkapitalen regnet for tiden efter d. 01.01.1996 i en række selskaber, som tilhørte M, skulle indgå i formuefællesskab. M bestred, at der var sket en forøgelse af egenkapitalen. Da det ikke kunne udelukkes, at der kunne foreligge et formuefællesskab, blev boet taget under offentligt skifte.

TFA 2002.367 ØLK: Landsretten tiltrådte, at skifteretten i Nykøbing Falster havde taget fællesboets under skifte, selv om manden havde anlagt sag om, at separationen var bortfaldet.

TFA 2012.245 VLK: Efter begæring fra H blev der i 2010 afholdt 2 møder i skifteretten om offentligt skifte af M og H's fællesbo. Skifteretten i Hjørring besluttede herefter at indlede offentligt skifte, såfremt H stillede sikkerhed for omkostningerne. H trak herefter i slutningen af 2010 sin begæring om offentligt skifte tilbage, da aktiverne efter hendes opfattelse var for beskedne til, at hun ville afholde omkostninger på offentlig skifte. Et år senere begærede M offentlig skiftebehandling under henvisning til, at fællesboet endnu ikke var delt. H påstod sagen afvist. Det faktum, at skifteretten tidligere havde behandlet en anmodning fra H, der herefter havde tilbagekaldt anmodningen, afskar ikke M fra at begære offentligt skifte. Begæringen blev derfor ikke afvist på det foreliggende grundlag, og sagen blev udsat på prøvelse af, om betingelserne for offentligt skifte var opfyldt. VL stadfæstede.

Skifteretten opgaver

Skifteretten indkalder parterne til et indledende vejlednings- og forligsmøde, jf. § 11

TFA 2017.252 ØLK: Skifteretten havde med rette afvist at afholde vejledningsmøde, da fællesboet allerede var delt ved et forlig.

H havde anmodet skifteretten om at indkalde parterne til et vejledningsmøde. Skifteretten i Roskilde afviste anmodningen, da parterne d. 13.08.2016 havde underskevet et forlig angående delingen af fællesboet. ØL stadfæstede og henviste til,  at indsigelser mod en bodelingsaftale skal behandles af skifteretten under et selvstændigt søgsmål, jf. ÆSKL § 2, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 4.

Skifteretten kan indhente de nødvendige oplysninger fra offentlige myndigheder, hvis ægtefællerne ikke selv senest 7 dage før mødet indsender oplysningerne, jf. § 12. Skifteretten bør ifølge bemærkningerne navnlig indhente en R-75-udskrift fra SKAT og oplysninger om ægtepagter fra Ægtepagtregistret.

Skifteretten skal på vejlednings- og forligsmødet afklare, om de nødvendige oplysninger om ægtefællernes aktiver og passiver foreligger, samt hvilke spørgsmål ægtefællerne er uenige om, jf. § 15, stk. 1

Skifteretten vejleder i nødvendigt omfang om reglerne for bodelingen og bistår med at udfærdige en aftale herom, hvis det findes ubetænkeligt, jf. § 15, stk. 2.

Skifteretten bør ifølge bemærkningerne orientere parterne om muligheden for retsmægling, jf. RPL kap. 27

Skifteretten henviser sagen til en bobehandler, hvis en af ægtefællerne anmoder om det, jf. § 17. Skifteretten skal ifølge bemærkningerne til § 15 anslå det antal timer, som bobehandleren må forventes maksimalt at anvende. Ifølge bemærkningerne til § 40 bør et kompliceret bo som udgangspunkt kunne klares ved højst 40 timers behandling hos bobehandleren, og et forholdsvis ukompliceret bo af en vis størrelse bør som udgangspunkt kunne klares ved højst 20 timers behandling hos bobehandleren. Ukomplicerede mindre boer bør som udgangspunkt kunne klares på højst 10 timer, og insolvente boer, hvor der blot er behov for at konstatere, at der ikke er noget at dele, bør kunne klares på 5 timer.

Skifteretten træffer efter anmodning bestemmelse om sagkyndig vurdering, jf. § 74, revurdering, jf. § 75, og omvurdering, jf. § 76.

Skifteretten fører tilsyn med bobehandleren, jf. § 47, kan tilbagekalde udpegningen, jf. § 48, og behandler klager over bobehandleren, jf. § 49

Skifteretten behandler enkelttvister, der opstår under sagen, jf. § 66. Disse behandles efter RPL's  regler om borgerlige sager, og der skal betales almindelig retsafgift af sagens værdi. Skifteretten kan afvise at behandle en sag om en enkelttvist, hvis den efter sit omfang og karakter bør behandles under et skifte efter § 1.

Skifteretten behandler indsigelser mod udkast til boopgørelsen, jf. § 31, og kan rette fejl, som indsigelsen giver anledning til, hvis der ikke er berettiget tvivl om retstilstanden.

UfR 2014.1 ØLK (TFA 2014.1 ØLK): Ved afslutningen af et ægtefælleskifte fremsatte M forskellige indsigelser mod bobehandlerens udkast til boopgørelse. Indsigelserne vedrørte værdiansættelse af M's malerfirma og en campingvogn samt medtagelsen af lån på 99.000 kr hos H's mor. Skifteretten i Hillerød fandt ikke grundlag for at rette i udkastet, jf. ÆSKL § 31, stk. 2.  ØL stadfæstede afgørelsen under henvisning til at de fremsatte indsigelser mod boopgørelsen var af en sådan karakter, at der ikke kunne ske rettelse i medfør af ÆSKL § 31, stk. 2.

TFA 2016.318 ØLK: H rejste indsigelser mod bobehandlers udkast til boopgørelse, herunder vedr. "skævdeling/misbrug/unddragelse og forsikringspenge".  Skifteretten i Glostrup fandt, at  indsigelserne ikke var af en sådan karakter, at rettelse af udkastet til boopgørelse skulle ske efter ÆSKL § 31, stk. 2, og H måtte i stedet henvises til at anlægge sag i medfør af ÆSKL § 2 om enkelttvister.  ØL stadfæstede.

Skifteretten behandler klager over bobehandlerens salær og forslag til omkostningsfordeling, jf. § 31

Skifteretten meddeler, at der senest 4 uger efter modtagelsen af skifterettens meddelelse skal anlægges sag efter § 2, stk. 1, hvis indsigelsen vedr. materielle spørgsmål fastholdes, jf. § 32

TFA 2017.107 VLK:  Skifteretten i Aalborg havde stadfæstet boopgørelse og havde givet H frist på 4 uger til at anlægge sag vedrørende de fremsatte indsigelser. VL ophævede stadfæstelsen, da fristen for sagsanlæg ikke var udløbet, og da sag efter ÆSKL § 2 ikke var endeligt afgjort.

H havde  gjort indsigelse mod bobehandlerens udkast til boopgørelse. Skifteretten i Aalborg fandt ikke, at indsigelserne var af en sådan karakter, at rettelse kunne ske efter ÆSKL § 31, stk. 2. Skifteretten stadfæstede boopgørelsen og henviste H til inden 4 uger at anlægge sag efter ÆSKL § 2. Da det var en betingelse for at stadfæste boopgørelsen, at fristen for sagsanlæg var udløbet, uden at sag var anlagt, eller at en anlagt sag efter ÆSKL § 2, stk. 1, var endeligt afgjort, jf. forudsætningsvis lovens §§ 34-35, ophævede VL skifterettens afgørelse og hjemviste sagen til skifteretten til fastsættelse af ny frist for sagsanlæg efter ÆSKL § 32, stk. 1.


Skifteretten kan af egen drift ændre bobehandlerens salær, hvis salæret findes åbenbart urimeligt, jf. § 33.

Skifteretten stadfæster boopgørelsen, jf. § 36.

.TFA 2016.237 VLK: Materielle indsigelser mod en stadfæstet boopgørelse kunne ikke prøves under et kæremål

Skifteretten i Hjørring stadfæstede en boopgørelse. M kærede og fremsatte indsigelser om bl.a. fordelingen af parternes indbo og værdiansættelsen af H's bil. VL bemærkede, at det af forarbejderne til ÆSKL § 36 fremgår, at materielle indsigelser mod en stadfæstet boopgørelse ikke kan prøves under kære. Herefter, og idet M's indsigelser var af en sådan karakter, at de ikke kunne føre til, at skifterettens stadfæstelse af boopgørelsen skulle ophæves, stadfæstede VL skifterettens afgørelse.

Skiftesamlinger

Ifølge ÆSKL § 68 foregår retsmøder i skifteretten for lukkede døre.

Før d. 01.03.2012 var skiftesamlinger heller ikke offentlige, medmindre skifteretten skulle tage stilling til tvistigheder, jf. RPL § 660, stk. 1 smh. med RPL § 29, stk. 1.
RPL § 453 om lukkede døre i ægteskabssager fandt næppe analog anvendelse, men der kunne evt. ske dørlukning i h. t. RPL § 29, stk. 3.
SKL-kommentar p. 327-328
RPL-kommentar 1994 I p. 45 f.
Peter Thestrup i FM 1981.139-142: Om offentlighed i skifteretten.

UfR 1990.106 ØLK: H's samlever blev nægtet adgang, da retsmødet ikke var offentligt, og da H i forvejen var repræsenteret ved advokat.

TFA 1999.167 VLK (FM 1999.48 VLK): Mandlig bekendt til H blev nægtet adgang til forberedende møde i skifteretten i Randers, hvor der ikke skulle tages stilling til tvistigheder. Kun parterne og personer med retlig interesse i sagen havde adgang, og H havde een rettergangsfuldmægtig med (H's beskikkede advokat).

TFA 2003.122 ØLK: Under skiftesamling under et offentligt skifte ved Skifteretten i Hillerød ønskede A at deltage som mandatar for H, hvilket M's advokat protesterede imod. Skifteretten bestemte, at A burde forlade lokalet, da retsmøder i ægtefælleskifter ikke er offentlige, da H, der havde fri proces, selv var til stede samt repræsenteret ved den beskikkede advokat, samt da A ikke nærmere havde dokumenteret det anførte mandatarforhold eller i øvrigt nogen retlig interesse i sagen.


Indsættelse i besiddelse af egen bodel:

Familieret p. 312. og p. 520 note 40.
Ole Bruun Nielsen i JUR 1982.131 ff.

UfR 1971.170/2 VLK: Skifteretten kan ikke uden en udtrykkelig lovbestemmelse herom antages at være beføjet til at bistå en ægtefælle med at gennemføre udlevering af genstande, som hører til hans bodel.

UfR 1984.323 VLD: Betingelserne for foretagelse af indsættelsesforretning i et stort antal indbogenstande fandtes ikke opfyldt.

FM 1994.43 ØLK: ØL stadfæstede kendelse afsagt af Fogedretten i Nakskov, som nægtede at fremme M's begæring om udsættelse af H fra hus, som tilhørte parterne i lige sameje.

TFA 1997.120 ØLK: M og H var blevet separeret. H begærede M udsat af hus, som hørte til H’s bodel. Skifteretten havde sluttet boet, da begge bodele var negative, men havde nu genoptaget behandlingen. Selv om bobehandlingen ved en anden vurdering af parternes aktiver og passiver måtte føre til en genoptagelse af bobehandlingen, fandtes det ikke på nogen måde sandsynliggjort, at der ville være basis for at få medhold i krydsende udtagelsesret, og H’s begæring blev derfor taget til følge.

TFA 2004.60 ØLK: H begærede sig indsat i besiddelse af 11 indboeffekter ved en umiddelbar fogedforretning. Under hensyn til at H's begæring vedrørte udlevering af en række effekter på et tidspunkt, hvor parterne var separeret, og bodelingen ikke var afsluttet, samt karakteren af M's indsigelser, herunder indsigelsen om ægtepagtens gyldighed, fandtes det betænkeligt, at fogedforretningen fremmedes. Det tiltrådtes derfor, at fogedretten i Næstved havde afvist dette, jf. RPL § 597, stk. 3.

UfR 2004.269 ØLK: M begærede sig indsat i besiddelse af et større antal indbogenstande, som befandt sig i den tidligere fælles bolig som den tidligere H fortsat boede i. Fogedretten i København bestemte, at en mindre del af effekterne, som H havde taget bekræftende til genmæle overfor, skulle udleveres til M, medens forretningen i øvrigt blev afvist. ØL tiltrådte denne afvisning henset til antallet og karakteren af de effekter, som M havde begæret udleveret, til karakteren af de af H fremsatte indsigelser, samt til at parterne var skilt, jf. RPL § 597, stk. 3. Sagens omkostninger ophævet for begge retter.

TFA 2004.69 VLK:  Fogedretten i Aalborg indsatte M i besiddelsen af en række effekter, som tilhøre M's bodel. Begge bodele var negative. H havde oprindeligt erklæret sig indforstået med at udlevere effekterne, men hun gjorde gældende, at hun havde et modkrav på ca. 14.500 kr. i leje, flytte- og opbevaringsomkostninger, og at hun kunne udøve tilbageholdsret. Da H ikke havde sandsynliggjort, at hun havde et krav mod M, stadfæstedes kendelsen  - dog med den ændring, at et vitrineskab ikke skulle udleveres, da M mod H's forklaring om, at det var indkøbt i fællesskab, ikke havde sandsynliggjort, at han havde krav på udlevering af dette.

TFA 2004.157 VLK: Fogedretten i Viborg afviste at indsætte M i besiddelsen af en række effekter. Da der verserede sag om ægtefælleskifte mellem M og H, og da det i forbindelse hermed burde afgøres, om H var berettiget til at besidde de effekter, som M havde begæret udleveret, fandt VL det i det hele betænkeligt at fremme sagen, jf. RPL § 597, stk. 3, 2. led. VL afviste derfor sagen fra fogedretten.

TFA 2004.201 ØLK: På et møde i skifteretten i 2001 blev der enighed om, at M skulle have udleveret diverse løsøre, som han havde fået. Han ønskede nu en række andre effekter udleveret. Fogedretten i Hørsholm afviste at indsætte M i besiddelsen af en række effekter, da M ikke havde ført bevis for sin ret, jf. RPL § 597, stk. 1. ØL stadfæstede.

TFA 2004.341 ØLK: M og H havde i marts 2001 i en ægtepagt aftalt, at H's faste ejendom skulle tilhøre hende som særeje. Parterne blev separeret i juni 2002. De aftalte, at M kunne blive boende i H's ejendom i 3 måneder. I november 2002 sagsøgte H M med påstand om, at M skulle fraflytte ejendommen. Da der mellem parterne verserede sag vedrørende delingen af boet, fandt fogedretten i Frederiksværk ikke, at der var godtgjort et besiddelseskrav, jf. RPL § 597, stk. 1, hvorfor sagen nægtedes fremme. ØL stadfæstede.

TFA 2006.56 VLK:  H havde ved samlivsophævelsen medtaget en Toyota. Fogedretten i Grenaa afviste at indsætte M i besiddelsen, da M's besiddelseskrav ikke kunne konstateres med sikkerhed. VL fastslog, at bilen ubestridt tilhørte M's bodel. Den omstændighed, at H anvendte bilen for at kunne komme på arbejde og bringe børnene i institution, bevirkede ikke, at en udlevering af bilen ville udgøre en tilsidesættelse af underholdspligten. Der var helle ikke grundlag for at antage, at H ville kunne udtage bilen efter en af bestemmelserne i SKL § 70 a, stk. 2. M's begæring om indsættelse i bilen blev derfor taget til følge.

TFA 2006.218 ØLK: H fik ved fogedretten i Rødovre medhold i, at M skulle udlevere sølvsparebøsser, som børnene havde fået i dåbsgave og derfor tilhøre dem, til hende som indehaver af forældremyndigheden og dermed som værge, jf. VML § 24, jf. § 2, stk. 1. Ting erhvervet til børnenes brug skulle udtages forlods af forældremyndighedsindehaveren, jf. FSKL § 68 a, stk. 2., Bestemmelsen var ikke indskrænket til personlige ting, men omfattede også Disneyfigurer, børnevæglamper, sandkasse med legetøj, og tvillingebarnevogn. Spørgsmål om et køleskab, en tørretumbler og en bil hørte reelt under en bodeling, hvorfor fogedretten fandt det betænkeligt at fremme forretningen vedrørende disse effekter, jf. RPL § 597, stk. 3, 2. led. ØL stadfæstede.

UfR 2006.2208 ØLK: Den fraskilte  M, der var terapeut, begærede sig indsat i kopier af sine aftalekalendere, som var H's besiddelse. H modsatte sig dette, idet hun bl.a. henviste til, at kalenderne indeholdte oplysninger om hele familiens gøremål, hvorfor de ikke kunne betragtes som A’s personlige ejendele. Københavns Fogedret bestemte, at M blev indsat i og H udsat af besiddelsen af de anførte kalendere. ØL fandt, at det var ubestridt, at aftalekalenderne primært blev ført af M i forbindelse med hans virksomhed som terapeut, og at aftalekalenderne således indeholdte oplysninger af fortrolig karakter. Efter en samlet vurdering tiltrådte ØL, at de omhandlede aftalekalendere tilhørte M. Under disse omstændigheder, og da det af H i øvrigt anførte ikke kunne føre til andet resultat, blev fogedrettens kendelse stadfæstet 

TFA 2008.367 ØLK: M ønskede fogedens bistand til udlevering af en række indboeffekter. Københavns Byrets Fogedret afviste sagen under henvisning til den fremlagte aftale, hvoraf det fremgik, at parterne havde skrevet under på at have delt deres fælles indbo endeligt. M havde ikke godtgjort eller sandsynliggjort et krav mod H om udlevering af yderligere genstande.  ØL stadfæstede.

TFA 2008.581 VLK: M og H var blevet separeret i maj 2008. Fogedretten i Kolding afviste at indsætte M i besiddelsen af VW Passat og en Raun hjørnesofa, da det ikke var godtgjort med sikkerhed, at effekterne tilhørte ham. VL fandt efter det oplyste, herunder om parternes økonomiske forhold, og under hensyn til, at bilen, inden H satte sig i besiddelse af dens papirer, var registreret til M, det tilstrækkeligt godtgjort, at bilen og sofaen tilhørte M, hvis påstand om udlevering derfor blev taget  til følge, jf. RPL § 597.

TFA 2008.583 VLK: M havde i juni 2004 - kort før de indgik ægteskab - købt en bil, der blev indregistreret i M's navn. I bytte blev givet en bil til 45.000 kr. tilhørende H. M betalte afdrag på restkøbesummen, mens H betalte løbende udgifter og på et tidspunkt lod bilen omregistrere. Der var rent skilsmissesæreje i ægteskabet. Ved parternes separation forlangte M bilen udleveret fra H, da han var bilens ejer: Han havde betalt hovedparten af købesummen, han havde ikke foræret H bilen, og han havde ikke været bekendt med bilens omregistrering. H protesterede og henviste til, at bilen var givet hende som gave, at den kun var blevet indregistreret i M's navn for at opnå den billigste forsikring, og at hun i øvrigt havde betalt betydelige beløb til den. Uanset, at bilen ved købet var blevet indregistreret i M's navn, havde M ikke ved dokumentbevis eller ved sin egen forklaring sandsynliggjort sin ret. VL stadfæstede derfor kendelse fra fogedretten i Kolding om, at anmodningen om udlevering af bilen var nægtet fremme.

UfR 2010.1920/2 HKK (TFA 2010.500/2 HKK): H flyttede i juni 2007 sammen med datteren D det fælles hjem i en fast ejendom, der tilhørte H's bodel, og d. 20.12.2007 blev parterne separeret. Derefter forhandlede parterne om, hvem der skulle overtage ejendommen, men uden at opnå enighed herom. I nov. 2008 blev ejendommen vurderet til 1.995.000 kr., og H tilbød M at overtage ejendommen for 1,6 mio. kr., hvad M, der fortsat boede i ejendommen, ikke ønskede. På et møde i skifteretten i feb. 2009 aftalte H og M at sætte ejendommen til salg, men derefter betalte M ikke terminsydelserne på ejendommen. H anmodede i maj 2009 fogedretten i Holbæk om at udsætte M af ejendommen. Ved en kendelse tog fogedretten anmodningen til følge, men i okt. 2009 ophævede ØL kendelsen og nægtede sagen fremmet. HR stadfæstede fogedrettens kendelse. HR udtalte herved, at en udsættelsesforretning i medfør af RPL § 597, sammenholdt med § 528, kun kunne finde sted under særlige omstændigheder, når fællesboet ikke var delt eller taget under offentligt skifte. Det måtte imidlertid lægges til grund, at M ikke havde ønsket at gøre brug af den krydsende udtagelsesret, og at han uden anerkendelsesværdig grund modvirkede salget af ejendommen. Herved medførte M's fortsatte ophold i ejendommen en væsentlig økonomisk belastning for H.

FM 2010.345 ØLK: M og H blev separeret i nov. 2008, og H flyttede med datter fra ejendom, som tilhøre hende. M blev boende i ejendommen. Fællesboet var ikke delt eller taget under offentligt skifte. H begærede nu M udsat af boligen. Fogedretten anførte, at en udsættelse i medfør af RPL § 596 sammenholdt med § 528 kun kunne finde sted under særlige omstændigheder, idet en udsættelse vil kunne foregribe en afgørelse om udtagelsesret, jf. herved FSKL § 70 a, stk. 2.  H havde efter at Statsforvaltningen har givet tilladelse til salg af ejendommen, indgået en skriftlig købsaftale om salg af ejendommen til en tredjemand for 3,5 mio kr. Det lagdes efter parternes forklaringer og de øvrige oplysninger i sagen til grund, at M ikke ønskede og ikke havde økonomisk formåen til at overtage ejendommen på de vilkår, som denne tredjemand er gået ind på, ligesom det blev lagt til grund, at M ikke tidligere havde fremsat realistisk købstilbud vedrørende ejendommen. Det blev endvidere lagt til grund, at M's fortsatte ophold i ejendommen medførte en væsentlig økonomisk belastning for H, idet M siden november 2008 alene har betalt et ubetydelige beløb for sin beboelse af ejendommen, hvorover der som følge af terminsrestancer er indgivet begæring om tvangsauktion, idet H ikke havde økonomisk formåen til at betale såvel terminerne på ejendommen som udgifterne til sin nuværende bolig. Hertil kom, at M i den tid han havde boet alene på ejendommen ikke havde vedligeholdt denne, bl.a. efter hans eget udsagn fordi det ville være bedst at ejendommen var i en så dårlig stand som mulig, hvis den skulle på tvangsauktion. Der forelå på denne baggrund sådanne særlige omstændigheder, at den begærede fogedforretning kunne fremmes. ØL stadfæstede.

FM 2011.41 VLK: M og H blev separeret d. 05.02.2010. M var i efteråret 2009 fraflyttet huset, som tilhørte hans bodel. Fællesboet var endnu ikke delt, selvom M to gange havde anmodet om offentligt skifte. Det var ikke indledt, fordi M ikke kunne stille den af skifteretten krævede sikkerhed på 50.000 kr. H ønskede at overtage parcelhuset ved at gøre brug af sin krydsende udtagelsesret, idet hun anførte, at det var nødvendigt, for at hun kunne opnå ansættelse som dagplejemor. Under et møde i skifteretten d. 09.06.2010 blev det aftalt, at ejendommen skulle sættes til salg ved en ejendomsmægler, og at H sideløbende hermed skulle undersøge sine muligheder for at overtage ejendommen. Ejendommen var af en ejendomsmægler vurderet til 1.795.000 kr. M fik ved dom tillagt FM over barnet, således at H havde ret til samvær. M ønskede at flytte tilbage til parcelhuset sammen med fællesbarnet. H havde ikke bidraget til betaling af terminsydelser eller ejendomsskatter mv. i den periode, hvor hun boede alene i ejendommen, dog var forbrugsydelser vedrørende el, vand og varme i september og oktober 2010 betalt for at undgå, at der blev lukket for forsyningerne. M anmodede nu fogedretten om at udsætte H af ejendommen. Kreditforeningen havde i øvrigt foretaget udlæg i ejendommen og begæret den sat på tvangsauktion. Fogedretten fandt, at en udsættelsesforretning i medfør af RPL § 596 sammenholdt med § 528 kun kunne finde sted under særlige omstændigheder, idet en udsættelse vil kunne foregribe en afgørelse om udtagelsesret, jf. herved FSKL §70 a, stk. 2. Det kunne lægges til grund, at H ikke siden M's fraflytning reelt havde bidraget til boligudgifterne. Henset til det oplyste om ejendommens værdi og  H's meget begrænsede formue, sammenholdt med det forhold at H ikke var i arbejde og ikke har oppebåret en reel lønindtægt igennem en årrække, fandt retten det i mangel af konkret tilsagn fra et pengeinstitut usandsynligt, at H inden for rimelig tid vil kunne rejse de fornødne midler til at kunne gøre brug af en eventuel krydsende udtagelsesret efter ´FSKL § 70 a, stk. 2. Denne vurdering blev underbygget af H's tilkendegivelse om, at hun alene kunne se sig selv i en fremtidig beskæftigelse som dagplejer, og at fogedretten med henvisning til det under sagen fremlagte materiale måtte vurdere det usandsynligt, at H inden for den nærmeste fremtid vil kunne komme i betragtning til et arbejde som dagplejer. H fandtes således ikke at have sandsynliggjort, at der er realitet bag hendes ønske om at benytte sig af en eventuel krydsende udtagelsesret, hvorfor skiftelovens bestemmelser om ægtefællers udtagelsesret i det konkrete tilfælde ikke fandtes at være til hinder for en udsættelsesforretning. Det bemærkedes endvidere, at H's fortsatte ophold i ejendommen medførte en væsentlig økonomisk belastning for M, og at det må anses som afgørende for M's mulighed for at forsøge at afværge den begærede tvangsauktion over ejendommen, at denne indsattes i besiddelse af ejendommen. Der forelå herefter sådanne særlige omstændigheder, at fogedforretningen kunne fremmes. VL stadfæstede.

TFA 2011.329 VLK: M og H blev separeret i dec. 2009, og fællesboet blev taget under offentlig skiftebehandling. M begærede H udsat af sin ejendom, da han fremover enten selv ville bo på ejendommen eller sælge den. H protesterede, da hun ønskede at udtage ejendommen efter FSKL § 70 a, stk. 2, da hun mente at have et vederlagskrav mod M, og da der ikke var enighed om ejendommens værdi.  Fogedretten i Hjørring tog M's begæring til følge. VL ændrede afgørelsen, da det ikke kunne udelukkes, at H, når de nævnte forhold var afklaret, ville kunne udtage ejendommen i kraft af reglerne om krydsende udtagelsesret. Udsættelsesforretningen blev derfor nægtet fremme.

FM 2011.116 VLK: M og H blev separeret i okt. 2009. H var flyttet i juli 2009 og M blev boende i huset, der tilhørte H's bodel. Det var aftalt, at M skulle betale udgifterne, mens han boede der. Fællesboet var endnu ikke endeligt delt. M ønskede at overtage ejendommen efter reglerne om krydsende udtagelsesret. Der havde efter H's fraflytning været drøftelser vedrørende ejendommen, men M havde ikke reageret på fremsatte tilbud, og ifølge H havde der også været truet med tvangsauktion på grund af manglende betaling af gæld til det offentlige. M havde endeligt nægtet en ejendomsmægler adgang til huset. H ønskede at beholde huset. Fogedretten fandt at M havde sandsynliggjort, at han ville kunne påberåbe sig SKL § 70 a, stk. 2, om krydsende udtagelsesret. Det bemærkedes herved, at en udsættelsesforretning efter RPL § 596 kun kan fremmes under særlige omstændigheder, for at undgå at afgørelsen om udtagelsesret foregribes. VL fandt, at betingelserne for at udsætte M var opfyldte, da M ikke havde sandsynliggjort, at han ville kunne udtage ejendommen på skiftet i medfør af SKL § 70 a, stk. 2, nr. 1 eller nr. 3.

TFA 2015.25 VLK (FM 2014.163 VLK): M og H blev separeret i 2009 og skilt i 2013, og deres fællesbo var taget under offentligt skifte i 2010. H var blevet boende i den tidligere fælles bolig, der tilhørte M, som forgæves havde forsøgt at få H til at flytte eller at få hende udsat af ejendommen. Under hensyn til, at de uafklarede spørgsmål om sameje, et vederlagskrav mv. var blevet endeligt afgjort, at H's advokat herefter havde meddelt, at H ikke længere ønskede at udtage ejendommen, at H først i forbindelse med den nu verserende udsættelsessag havde gjort gældende, at hun alligevel ville gøre krydsende udtagelsesret gældende, men ikke ville betale M halvdelen af ejendommens friværdi, at hun trods aftale af dec. 2011 endnu ikke havde betalt husleje, og at der nu var forløbet næsten 4 år siden skiftets indledning, fandt fogedretten i Hjørring, at betingelserne for at fremme M's anmodning om udsættelse af H nu var opfyldt. VL stadfæstede.

TFA 2015.207 ØLK: M begærede sig indsat i besiddelse af Peugeot, som ubestridt tilhørte M's bodel. Bilen var ubestridt benyttet hovedsageligt af H. H ønskede at udtage bilen, mens M ønskede den udleveret med henblik på salg. Fogedretten i Hillerød nægtede at fremme umiddelbar fogedforretning, da det ikke kunne udelukkes, at H kunne udtage bilen. ØL bestemte, at udleveringforretningen skulle fremmes, idet krydsende udtagelsesret efter ÆSKL § 63 ikke omfatter biler.

UfR 2016.3555 ØLK (TFA 2016.433 ØLK): H, der var fraflyttet, kunne ikke genindsættes i tidligere fælles bolig, som M var eneadkomsthaver til.

M og H boede i en ejendom, der tilhørte M's bodel. I marts 2016 blev samlivet ophævet, idet H forlod den fælles bolig, og i maj 2016 blev parterne skilt. En sag om ægtefælleskifte verserede herefter ved skifteretten. H anmodede fogedretten om at blive genindsat i den tidligere fælles bolig, bl.a. under henvisning til, at visse af hendes ejendele fortsat befandt sig der, og at hun ikke havde en anden bolig at flytte til. Fogedretten i Hillerød fandt, at H ikke mod M's protest kunne blive genindsat i den tidligere fælles bolig, som M var eneadkomsthaver til. ØL stadfæstede.


A conto udlæg af aktiver

Bobehandleren skal snarest muligt søge afklaret, om en eller begge ægtefæller ønsker et aktiv udlagt efter vurdering, jf. ÆSKL § 24

TFA 2005.379 ØLD: M og H var blevet separeret d. 26.07.2000. Boet blev taget under off. skifte d. 31.03.2003. M drev som forpagter en tankstation, som han måtte lukke i april 2001. Hustruen fik ikke medhold i påstand om, at M's virksomhed skulle medtages med værdien pr. skæringsdagen. På et møde i skifteretten d. 21.03.2001 var parterne enige om at lægge den foreliggende vurdering af fast ejendom til grund, således at friværdien udgjorde 550.218 kr. M solgte i nov. 2001 ejendommen med et nettoprovenu på 354.145 kr. Skifteretten i Køge fandt  ikke grundlag for at anse M for at have fået udlagt ejendommen til den anførte værdi. Herefter og idet tilførslen er sket til retsbogen på et tidspunkt, hvor parterne forsøgte at forlige sagen udenretligt i sin helhed, fandtes det ikke godtgjort, at der forelå en aftale mellem parterne om friværdiens størrelse i tilfælde af offentligt skifte og salg af ejendommen. ØL tiltrådte, at der ikke i retsmødet den 21.03.2001 eller på et andet tidspunkt var indgået en aftale om, at ejendommens værdi skal fastsættes til det af H påståede beløb.

TFA 2008.343 ØLD:  M og H ejede i lige sameje et sommerhus i Italien. Københavns Byret fandt, at det ikke ved en retsbogsgengivelse af mandens forklaring fra 2003 var godtgjort, at der er indgået en aftale om M's udtagelse af ejendommen. M kommet under værgemål i 2005, og han kunne ikke anvende sommerboligen på grund af sygdom. Den blev udlagt til H, idet samejet ikke hindrede anvendelsen af FSKL § 70 a, stk. 2, 2. pkt. ØL stadfæstede.

TFA 2016.171 VLD: M's tilkendegivelse i et retsmøde i skifteretten om at ville udtage fællesboets 3 faste ejendomme var bindende. H's boslodskrav forrentet fra det tidspunkt, hvor kravet kunne opgøres.

M og H blev separeret d. 03.09.2008, og boet blev taget under off. skifte d. 23.11.2009. M tilkendegav i et retsmøde i Skifteretten i Viborg d. 14.08.2009, hvor han mødte med advokat, at han ønskede at udtage tre ejendomme fra fællesboet. Der var ikke knyttet betingelser til ønsket. Da det i juli 2012 stod klart, at vurderingen af ejendommene var endelig, tilkende gav han ikke, at han alligevel ikke ønskede at udtage dem. M udøvede under skiftesagen, som strakte sig over mere end 6 år, en ejers råden over ejendommene uden at inddrage H i beslutninger vedrørende dem. På denne baggrund fandt skifteretten, at M måtte anses for at have udtaget de tre ejendomme, selv om der ikke var truffet en afgørelse eller indgået en formel aftale herom. H's boslodskrav på ca. 1.330.000 kr. skulle forrentes med procesrente fra d. 05.11.2012, da der på dette tidspunkt forelå vurderinger af boets aktiver, og boslodskravet kunne fastslås. M havde ikke bevist, at H havde udtaget sølvtøj. VL stadfæstede.

A conto udbetaling af boslod.

Bobehandleren kan efter anmodning fra en ægtefælle henstille, at den anden betaler et acontobeløb, hvis der er et sikkert grundlag for, at ægtefællen ved boets afslutning vil have krav på dette beløb, og der ikke er udsigt til en snarlig afslutning af bobehandlingen, jf. ÆSKL § 26, stk. 1.

Stk. 2. Er en ægtefælle uenig, eller er der behov for tvangsfuldbyrdelse, anmoder bobehandleren skifteretten om at træffe afgørelse, jf. ÆSKL § 26, stk. 2.

FM 1990.65 ØLK: M's begæring om à conto udbetaling af kr. 350.000 afslået, da begge parter havde protesteret mod bodelingsudkastet, og da værdien af M's tre selskaber var omstridt og ikke indgik i boopgørelsen.

FM 1995.64 VLK : Skifteretten i Horsens tog under et off. skifte H's begæring om à conto udbetaling af kr. 50.000 fra M til følge. Skifteretten fandt det utvivlsomt, at der tilkom H et større boslodskrav, og at M havde likvide midler til at udbetale a conto af. H var arbejdsløs og måtte optage lån for at kunne klare sig. VL stadfæstede i h.t. grundene kendelsen, der stemmer med, at der i medfør af RPL § 253, stk. 1 antages at kunne afsiges særskilt dom om en anerkendt del af et i øvrigt omtvistet krav.

TFA 2004.138 ØLK: Under off. skifte ved skifteretten i Ballerup, begærede H a conto udlæg af sin boslod, hvilket skifteretten afviste. ØL anførte, at acontoudbetaling af et boslodskrav under et offentligt ægtefælleskifte kun kan ske i ganske særlige tilfælde og forudsætter dels, at der ved boets slutning kan forventes et boslodskrav til den, der ønsker acontoudlæg, dels at der i boet er likvide midler at udbetale aconto af. Henset til at halvdelen af boets faste ejendom tilhørte H, til den uafklarede situation vedrørende værdien af en eventuel goodwill og til, at der ikke for tiden fandtes likvide midler af betydning i boet, stadfæstedes byrettens kendelse.

UfR 2017.168 ØLK (TFA 2017.13/1 ØLK): Skifteretten fastsættelse af et a conto-beløb til H på 2 mio kr. ophævet, da der ikke var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at M's bodel var positiv.

Under et ægtefælleskifte anmodede H om fra M at modtage et acontobeløb på 5 mio. kr. M protesterede , idet han anførte bl.a., at H efter hans opfattelse havde oppebåret 426.000 kr., i forbindelse med, at H forlod den fælles bolig. Skifteretten i Hillerød bestemte, at M skulle betale 2 mio. kr. a conto til H, hvilket var i overensstemmelse med en indstilling fra bobehandleren, B. ØL udtalte bl.a., at efter ordlyden af og forarbejderne til ÆSKL § 26 er det en betingelse for at træffe afgørelse om betaling af et acontobeløb, at der er et sikkert grundlag for, at ægtefællen ved boets afslutning vil have krav på dette beløb, og at dette forholdsvis enkelt kan fastslås på baggrund af B's oplysninger. B's udkast til boopgørelse, der lå til grund for B's indstilling om betaling af et acontobeløb på 2 mio. kr., var et foreløbigt udkast i henhold til ÆSKL § 30, og B havde ved fremsendelsen af udkastet til skifteretten anført, at regnskabet til dels var sporadisk udfærdiget, og at ingen af parterne mente, at opgørelsen var korrekt. ØL fandt, at der ikke var et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at M's bodel var positiv. Der var herefter ikke det fornødne sikre grundlag for at udbetale 2 mio. kr. a conto til H. For så vidt angik H's bodel var det ubestridt, at hendes bodel var positiv med 2.170.000 kr., hvoraf der allerede var udbetalt a conto 170.000 kr. til hende. Da der ikke forelå nærmere oplysninger om de øvrige acontobetalinger til H, som der ifølge M var foretaget, eller om fastsættelsen og fordelingen af boomkostningerne, fandt ØL, at sagen burde hjemvises til skifteretten med henblik på fornyet stillingtagen til eventuel fastsættelse af et acontobeløb.

TFA 2017.46 VLK: H fik ikke medhold i krav om a contoudbetaling af boslod på 250.000 kr., da der ikke var likvide midler hertil

Under et ægtefælleskifte påstod H, at M skulle pålægges til hende at betale et acontobeløb på 250.000 kr., jf. § ÆSKL § 26. Skifteretten li Holstebro lagde  til grund, at der var sikkert grundlag for, at H ved boets afslutning havde krav på dette beløb, og at der ikke var udsigt til en snarlig afslutning af bobehandlingen. Da det imidlertid var uafklaret, hvorvidt M's indestående på 99.000 kr. i et pengeinstitut var særeje, og da der ikke i øvrigt for tiden var tilstrækkelige likvide midler i boet til at udbetale acontobeløb, herunder heller ikke et beløb under 250.000 kr., blev M ikke pålagt at betale et acontobeløb til H. VL stadfæstede.

TFA 2017.164/2 ØLK: Der var ikke grundlag for at tilkende M 250.000 kr. som a contobetaling på boslodskrav

Skifteretten i Odense bestemte, at betingelserne for en acontobetaling på 250.000 kr. til M var opfyldt, jf. ÆSKL § 26, stk. 2. Bobehandler havde udarbejdet udkast til boopgørelse, hvorefter M havde et boslodskrav på 842.689 kr. H havde udtaget stævning mod M med påstand om, at han blev dømt til at anerkende, at en fast ejendom skulle udlægges til H, og om, at M's bodel i forbindelse med ægtefælleskiftet skulle forhøjes med 1.000.000 kr. under henvisning til nogle forhold i forbindelse med en butik, som M og H tidligere havde drevet sammen som interessentskab.  Som følge af indholdet af stævningen og nogle af H i kæreskriftet fremsatte anbringender om betaling af acontobeløbet til interessentskabet og/eller en bank fandt ØL, at der ikke var et sikkert grundlag for, at M ved boets afslutning vil have krav på et beløb på 250.000 kr., jf. ÆSKL § 26, stk. 1, og ophævede derfor skifterettens kendelse.

TFA 2017.192 ØLK: M pålagt at betale H a conto boslod med 915.000 kr.

Et  ægtefælleskifte ved bobehandler, der startede i 2011, var blevet afbrudt, da der ikke blev stillet sikkerhed for omkostningerne. Det var uafklaret, om M's bodel var positiv. Det var ubestridt, at H's nettobodel var positiv med 2.170.000 kr. bestående af 50% af ejendom til 4 mio kr., som H ejede i sameje med M, men som M rådede over, og en udbetalt erstatning på 170.000 kr.  H's boslod heraf udgjorde 1.085.000 kr., og med fradrag af de udbetalte 170.000 kr. havde H et restboslodskrav på 915.000 kr. Skifteretten i Hillerød pålagde M at betale 915.000 kr. til H. ØL fandt, at der var et fornødent sikkert grundlag for, at H ved skiftets afslutning ville have krav på betaling af boslodskravet på 915.000 kr. og stadfæstede kendelsen. (Kommentar fra JUG: Da H selv ejede 50% af ejendommen, er H's ret til at beholde 50% af egen nettobodel ikke et boslodskrav mod M. Et sådant krav måtte forudsætte, at M overtog H's halvdel af ejendommen, men det var ikke på tale. Hvis ejendommen senere sælges for 4 mio. kr,  skal H have 2 mio kr., hvoraf hun skal afgive boslodskrav på 1.085.000 kr. til M, hvis M's nettobodel er negativ. H har herefter 915.000 kr. af provenuet tilbage, og H skal da tilbagebetale de tilkendte 915.000 kr., hvis M har betalt.)


Kære af skifterettens kendelser

Fagl. Nyt 1997.284 VLK af 10.03.1997 (B-0465-97): Skifteretten i Randers antog advokat fra Århus som medhjælper, hvilket M påkærede. VL udtalte, at skifterettens beslutning om at antage medhjælper under fællesboskiftet ikke er genstand for kære, hvorfor den iværksatte kære herover afvistes. Da H under samlivet havde rådført sig med en kompagnon til medhjælperen om forhold vedr. formueforhold i tilknytning til ægteskabet, fandtes M at have krav på, at der antoges en anden medhjælper, hvorfor skifterettens antagelse af den pågældende advokat blev ophævet

FM 2003.119 VLK: Skifteretten i Århus havde ved kendelse afvist M's påstand om, at der ikke var værneting i Århus. M's kære mål blev afvist, da kendelsen var en delafgørelse, der ikke kunne kæres uden landsrettens tilladelse, jf. RPL § 253, stk. 4, jf. stk. 3, 2. pkt., jf. § 663 modsætningsvis. Da anmodning herom var modtaget for sent, var der ikke hjemmel til at give tilladelsen.

TFA 2005.495 ØLK: Skifteretten i Sorø traf særskilt delafgørelse om skæringsdagen for delingen af et fællesbo ved dom. ØL afsagde kendelse om, at der var tale om en delafgørelse efter RPL § 253, stk. 1, som ikke afsluttede sagens behandling ved skifteretten eller vedrørte et enkelt krav. Der var ikke grundlag for i medfør af § 253, stk. 4, at tillade særskilt indbringelse for landsretten.

TFA 2016.237 VLK: Materielle indsigelser mod en stadfæstet boopgørelse kunne ikke prøves under et kæremål

Skifteretten i Hjørring stadfæstede en boopgørelse. M kærede og fremsatte indsigelser om bl.a. fordelingen af parternes indbo og værdiansættelsen af H's bil. VL bemærkede, at det af forarbejderne til ÆSKL § 36 fremgår, at materielle indsigelser mod en stadfæstet boopgørelse ikke kan prøves under kære. Herefter, og idet M's indsigelser var af en sådan karakter, at de ikke kunne føre til, at skifterettens stadfæstelse af boopgørelsen skulle ophæves, stadfæstede VL skifterettens afgørelse.

TFA 2017.192 ØLK: Kære af skifterettens bestemmelse om fuldbyrdelse af sagsomkostninger og retsafgift blev afvist

Skifterettten i Hillerød havde bestemt, at H siden 14 dage skulle betale 50% af omkostningerne ved et bobehandlerskifte (bortset fra bobehandlers salær) eller 390.062,50 kr., samt 50% af retsafgiften eller 5.000 kr. H kærede med påstand om, at omkostningerne først skulle betales senest 14 dage efter, at bodelingen mellem H og M var afsluttet ved endelig og upåanket afgørelse eller forlig. ØL afviste kæremålet, da bestemmelser om fuldbyrdelse af afgørelser om sagsomkostninger efter RPL § 480, stk. 5, jf. stk. 1, ikke kan særskilt kæres, og da kæreadgangen efter RAL § 64 ikke omfatter ikke den lovbestemte betalingsfrist i loven § 34 d, stk. 2.

Forlig.

Opløsningscirkulærets § 5.

Familieret p. 510-511
Thomas Rørdam i UfR 1980 B.122-130: Bodelingsaftaler mellem ægtefæller
Ingrid Lund Andersen i UfR 1987 B.155-162: Reglerne om ægtepagter og bodelingsaftaler - lovgivers skisma mellem offentlig kontrol og privat overenskomst.

ADV 1978.228: Kredsbestyrelse udtalte, at det er almindelig skik blandt advokater, at en bodeling afsluttes med en skriftligt oprettet bodelingsoverenskomst. Nævnet stadfæstede med bemærkning, at skriftlig bodelingserklæring bør oprettes, især når værdierne går ud over almindeligt indbo.

UfR 1973.765/2 ØLK: Aftale i bodelingsoverenskomst om udbetaling af beløb til K, hvis M solgte ejendom for mere end 190.000 kr. inden d. 01.01.1981 afvist, da der ikke var stiftet nogen ret over ejendommen.

FM 1999.154 ØLK: Bestemmelser i bodelingsoverenskomst bestemmelser om fordeling af provenuet ved salg og omprioritering af ejendom kunne ikke lyses, idet de ikke indeholdt nogen ret over ejendommen, men alene en personlig forpligtelse for ejendommens nuværende ejer.

TFA 2017.200 ØLK: Forlig om bodelingen omfattede ikke størrelsen af bobehandlers salær

I et ægtefælleskifte havde parterne indgået forlig, der også omfattede fordelingen af boomkostninger. Skifteretten i Lyngby lagde til grund, at forliget også omfattede størrelsen af bobehandlerens salær navnlig under henvisning til, at størrelsen tidligere var meddelt parterne i forbindelse med fremsendelse af en cirkulæreskrivelse vedlagt et udkast til boopgørelsen. Skifteretten havde herefter stadfæstet boopgørelsen, jf. ÆSKL § 36. ØL ophævede skifterettens afgørelse om at stadfæste boopgørelsen og hjemviste sagen til skifteretten med henblik på stillingtagen til bobehandlerens salær. ØL henviste til, at det indgåede forlig for så vidt angår omkostningerne til bobehandleren ikke omtalte størrelsen af dennes salær, men alene frafald af en klagesag over bobehandler og fordelingen af boomkostningerne mellem parterne

Fortolkning af bodelingsaftaler

TFA 2000.4 ØLD: M og H var blevet separeret d. 23.06.199, og M var pålagt at svare bidrag til de to børn med normalbidrag plus 150%. I 1996 blev der indgået forlig om fællesboets deling, hvorefter H skulle refundere M 5.000 kr for de af M afholdte udgifter efter skæringsdagen. H fik herefter gennem kommunen inddrevet børnebidragene for 23.061993-23.09.1993 med i alt 11.761 kr., som M nu søgte tilbagebetalt, idet han gjorde gældende, at bidragene var betalt gennem den fælles økonomi i de første 3 måneder efter separationen. H blev frifundet, idet det ikke fandtes godtgjort, at forliget i skifteretten ikke omfattede M's samtlige udlæg for H og børnene.

TFA 2005.71 VLD: M og H, der var blevet separeret d. 31.07.2000, havde uden advokatbistand indgået en skriftlig bodelingsaftale, hvorefter M skulle udtage 2 ejendomme og betale 420.000 kr. til H. H påstod, at hun tillige skulle have 50% af provenuet ved salg af sommerhus. H fik medhold ved retten i Herning. VL fandt, at det havde formodningen for sig, at parterne ønskede at indgå en aftale, der vedrørte alle tre ejendomme. Aftalen indeholdt ikke noget forbehold om, at hun herudover skulle have en del af provenuet ved salget af sommerhuset. Det fremgik i stedet, at hun ikke skulle betale blandt andet udgifter i forbindelse med salget af sommerhuset. Det fandtes ikke bevist, at H har krav på et beløb, der oversteg 420.000 kr.

TFA 2006.302 VLD: M og H havde i bodelingsoverenskomst aftalt, at H skulle indsættes som uigenkaldeligt begunstiget til en livsforsikring Y, som var anført med et forkert policenummer Den pågældende forsikring var en rentepension med løbende ydelser.  M's advokat havde ved fremsendelse af bodelingsoverenskomsten til H's advokat i januar 1994 tilkendegivet, at M's underskrift var afgivet ud fra en forudsætning om, at forsikringerne skulle fordeles som angivet i et vedlagt brev af september 1993 fra forsikringsselskabet. Brevet var også tidligere sendt til H's advokat, og ifølge brevet var forsikring Y en personlig rettighed for M, der ikke skulle indgå i bodelingen, jf. RVL § 15, stk. 2. Det havde således været en forudsætning for M's underskrift, at forsikring Y ikke skulle indgå i bodelingen, og M blev derfor frifundet for H's krav om ligedeling af denne forsikring.

TFA 2009.77 VLD:  M og H havde i bodelingsoverenskomst fra 2001 aftalt, at forskellen i deres tyske pensionsordninger skulle udlignes ved overførsel af halvdelen af differencen til den andens pensionsordning. H krævede nu differencen efter skat betalt kontant. Retten i Hjørring og VL frifandt M, idet kontant udligning forudsatte, at det var påvist, at opdeling af pensionerne ikke var mulig på grundlag af en tysk domstolsafgørelse.

UfR 2010.3050 ØLD (TFA 2010.720/1 ØLD):  M og H havde i en bodelingsoverenskomst aftalt, at provenuet efter salg af en ejendom, der tilhørte H's bodel, skulle fordeles således, at H forlods skulle modtage 250.000 kr., og at resten af provenuet skulle deles ligeligt mellem parterne. H havde til gengæld givet afkald på hustrubidrag. Retten i Helsingør og ØL fandt, at bodelingsoverenskomsten efter sin ordlyd måtte forstås sådan, at H skulle modtage de første 250.000 kr. af provenuet ved salget af ejendommen, hvorefter det resterende provenu skulle ligedeles mellem parterne. Denne forståelse medførte, at H netto modtog 125.000 kr. mere, end en fuldstændig ligedeling ville have ført til. Begge parter var ved aftalens indgåelse repræsenteret af advokat, og der er ikke oplyst om omstændigheder, der kan føre til tilsidesættelse af aftalen i medfør af AFTL § 36.

TFA 2011.574 VLD: M og H blev separeret i maj 2007 og aftalte i bodelingsoverenskomst bl. a., at M skulle betale parternes nettorestskat for 2006 opgjort til 105.762 kr. svarende til differencen mellem en restskat for H på 124.651 kr. og M's tilgodehavende på 18.889 kr. i overskydende skat. Ifølge H's årsopgørelse for 2006 viste hendes faktiske restskat sig alene at være på 80.955 kr., hvoraf 17.976 kr. blev indregnet i forskudsskatten for 2008. Retten i Aalborg fandt, at bodelingsoverenskomsten måtte forstås således, at M overtog alle aktiver mod til gengæld at overtage samtlige gældsforpligtelser, og M havde forpligtet sig til at betale H's restskat for 2006, som ved aftalens indgåelse var opgjort til 124.651 kr. M var herefter forpligtet til at betale H de 17.976 kr., idet det hverken kunne tillægges betydning, at H først havde betalt beløbet i forbindelse med skattebetalingen i 2008, eller at H's restskat havde vist sig at være mindre end det beløb, M havde påtaget sig at betale ifølge bodelingsoverenskomsten. VL fandt, at H havde ikke fortabt sit krav ved passivitet ved at vente 2 år med sagsanlægget, og stadfæstede dommen.

TFA 2012.320 ØLD: M og H blev separeret i dec. 2006 og underskrev i marts 2007 en bodelingsoverenskomst, ifølge hvilken M skulle overtage deres hidtidige fælles bolig og overtage gælden i ejendommen, og hvoraf fremgik, at boet herefter var endeligt delt. Bodelingsoverenskomsten, der var udarbejdet af advokat på initiativ af M, der var revisor, nævnte ikke parrets andre aktiver, herunder navnlig en fast ejendom, som tilhørte parterne i lige sameje, og som var til salg på tidspunktet for indgåelsen af bodelingsoverenskomsten. Efterfølgende skrev M's advokat til H's advokat, at boet var endeligt delt, og at der alene resterede et mellemværende vedrørende denne ejendom, der nu var solgt. M gjorde i en efterfølgende retssag gældende principalt, at bodelingsoverenskomsten ikke tog stilling til de aktiver og passiver, der ikke er nævnt, og at der derfor skulle laves en sædvanlig boopgørelse, i henhold til hvilken H skulle betale 38.000 kr. til ham. Subsidiært gjorde han gældende, at nogle beløb, som han havde betalt til H, og værdien af en bil, hun havde modtaget, skulle modregnes i hendes andel af provenuet fra salget af ejendommen. H gjorde gældende, at hun havde krav på halvdelen af provenuet fra salget af ejendommen, og at alle andre aktiver og passiver var delt i henhold til bodelingsoverenskomsten. Retten i Nykøbing Falster gav H medhold. ØL stadfæstede.

TFA 2013.282 ØLD: M og H blev skilt og underskrev d. 02.11.2010 bodelingsoverenskomst. H havde været ansat i M's virksomhed og havde ikke modtaget feriepenge. H's fagforening rejste senere på vegne af H krav om feriepenge for 2009 på 17.914 kr. Holbæk Ret gav H medhold, idet feriepengekravet ikke kunne anses for omfattet af bodelingsoverenskomsten. ØL stadfæstede.


Skiftets afslutning

Flemming Sorth i TFA 2007.49-51: Den konkursretlige stilling for boslodskrav/vederlagskrav i den anden ægtefælles konkursbo.

TFA 2003.65 ØLK: Fællesbo var i 1998 taget under off. skifte efter begæring af H, som i 2001 tilbagekaldte begæringen betinget af, at off. auktion over ejendom i lige sameje var afholdt. M protesterede. Skifteretten i Hørsholm bestemte d. 05.07.2002, at fællesboet var sluttet. ØL ophævede denne kendelse under henvisning til, at M havde indsigelser mod boets slutning, idet han bl. a. gjorde gældende, at ejendom skulle indgå i bodelingen med et større beløb end det, som den blev vurderet til i 1998.

TFA 2004.514 ØLK: Skifteretten i Ballerup afviste M's begæring om yderligere udsættelse af sagen med henblik på tilvejebringelse af regnskabsmateriale. M. der var advokat, var ved medhjælpers skrivelser af 12.01. og 30.03.2004 blevet opfordret til at fremkomme med en opgørelse over hans bodel, og M var ved skrivelse af 23.04.2004 blevet opfordret til at fremkomme med bemærkninger til medhjælpers udkast til regnskab. M havde forholdt sig passiv hertil og begærede i skifteretsmødet d. 02.06.2004 alene udsættelse uden at angive, hvornår materialet ville foreligge. ØL stadfæstede.


Anke af boopgørelsen.

Jørgen Jochimsen i UfR 2003 B.161-164: Nye påstande for landsretten under appel af foged- og skifteretsafgørelser.

FM 1989.104 ØLD: På en skiftesamling d. 19.06.1989, hvortil parterne var indkaldt telefonisk, stadfæstede skifteretten en delboopgørelse. H indleverede ankestævning d. 25.07.1989. Anken blev afvist, da ankefristen på 4 uger måtte regnes fra d. 19.06.1989.

VLD af 07.11.1996 (B-2221-96): Skifteretten i Horsens havde ved dom givet M medhold i, at skyldigt § 6-bidrag pr. skæringsdagen, kr. 4.000, kunne passiveres, jf. SKL § 65, stk. 3. H ankede dommen. Anken blev afvist, da dommen efter RPL § 368, stk. 1, 2. pkt. kun kunne ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

UfR 2000.250 VLK: M ankede dom d. 29.06.1999 afsagt af skifteretten i Herning d. 01.06.1999. M havde kontaktet advokat d. 29.06.1999, og advokaten forsøgte samme dag kl. 15.50 at telefaxe en ankestævning, men faxlinien var optaget. Ankestævningen nåede først frem pr. fax kl. 16.10. VL afviste anken , idet der ikke var påvist omstændigheder, der kunne medføre, at landsretten undtagelsesvis tillod anken, jf. RPL § 662, stk. 3.

TFA 2000.115 ØLD: ØL nægtede  i medfør af RPL § 664, stk. 1, jf. § 383, M at fremsætte mest subsidiær påstand om, at der skulle ske opsat deling af hans kapital- og ratepensioner., uanset bestemmelsen i RPL § 664, stk. 3. Påstanden havde ikke været gjort gældende i skifteretten, eller under forberedelsen af ankesagen, men var først fremsat under domsforhandlingen, og H protesterede mod, at påstanden blev fremsat på dette sene tidspunkt.

TFA 2006.312 VLK: I en boopgørelse, som var stadfæstet af skifteretten i Holsted, var det bestemt, at H's boslodskrav skulle forrentes med 5% over diskontoen fra d. 01.07.2002.  Under kæremål afviste VL at tage stilling til indsigelse mod bestemmelsen af forrentning, da dette var et spørgsmål om forandring af den stadfæstede boopgørelse. Indsigelsen skulle være gjort gældende ved anke, jf. FSKL § 50, stk. 2.

TFA 2006.322 VLK: Skifteretten i Skjern berigtigede d. 25.11.2005 efter M's anmodning dom om bodeling af 21.10.2005. M anmodede d. 05.03.2006 VL om tilladelse til at anke den berigtigede dom. VL bemærkede, at det i bodelingssager mellem tidligere ægtefæller måtte tillægges betydelig vægt, at parterne efter ankefristens udløb kan indrette sig på, at dommen står ved magt. Da dommen var blevet berigtiget, efter at skifteretten havde oplyst M om, at berigtigelse alene kunne gennemføres med H's samtykke, og at M i modsat fald måtte anke dommen, forelå der herefter ikke sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for tilladelse til anke efter fristens udløb, var opfyldt.

TFA 2008.25/2 ØLD: Skifteretten i Tåstrup havde stadfæstet boopgørelsen i et off. skifte, som havde varet i 9 år. H havde skiftet advokat fire gange. ØL fandt, at der havde været en sådan sammenhæng mellem fællesboets aktiver og passiver, at det, henset til skiftets forløb og de fremførte indvendinger, ikke tidligere end opgørelsestidspunktet kunne anses oplagt og utvivlsomt, til hvem og hvornår aktiverne, herunder flere ejendomme, skulle udlægges. Det havde derfor været berettiget ved den endelige opgørelse at fastslå, at de seneste vurderinger skulle lægges til grund. Uanset at der på nogle punkter kunne påvises manglende og utilstrækkelige oplysninger i opgørelsen, som også påpeget af medhjælper på det afsluttende bomøde, fandt ØL ikke, at H havde påvist sådanne fejl og mangler, at skifterettens dom skulle ophæves. Der var herved også lagt vægt på sagens meget langvarige forløb og hendes adfærd og indstilling under boets behandling.


Tvangsfuldbyrdelse.

Familieret p. 624 note 42 og p. 656
Jens Anker Andersen i JUR 1990.16-20: Kan boopgørelser eksekveres?

FM 1994.41 ØLK: Skifteretten i Hvidovre havde pålagt M at udlevere 1 bordlampe og 2 lampetter i h. t. et forlig indgået i skifteretten. Afgørelsen blev ophævet af ØL, idet spørgsmålet om opfyldelse af det indgåede forlig ikke fandtes at burde afgøres af skifteretten.

FM 1994.152 ØLK: Skifteretten i Ballerup havde ved dom af 07.01.1994 bestemt, at H på skiftet skulle udtage et sommerhus. H tinglyste dommen som adkomst d. 06.06.1994. ØL ophævede tinglysningen, da dommen ikke i sig selv kunne danne grundlag for lysning. Endeligt udlæg sker først ved den boopgørelse, der skal udarbejdes ved boets slutning, medmindre andet aftales under det fortsatte skifte.

UfR 1996.620 ØLK: H begærede fogedforretning mod M til inddrivelse af sit boslodskrav. M gjorde gældende, at beløbet var betalt bl. a. via betaling af terminsydelser for H. I hvert fald i det foreliggende tilfælde, hvor der forelå en upåanket af skifteretten stadfæstet boopgørelse, og hvor skifteretten havde taget stilling til M's indsigelser under bobehandlingen, kunne indsigelserne ikke nu gøres gældende for fogedretten. Boopgørelsen måtte i øvrigt anses for omfattet af RPL § 478, stk. 1, nr. 1.

Dom afsagt af Skifteretten i Lyngby d. 28.06.1996 (Fagl. Nyt 1996.339): M nedlagde påstand om, at skifteretten i medfør af RPL § 480, stk. 1 skulle bestemme, at dom i bodelingssagen ikke måtte fuldbyrdes, før der forelå afgørelse fra menneskerettighedsdomstolen, hvortil M havde indbragt bl. a. et spørgsmål om, hvorvidt det var korrekt, at det under selve ægteskabssagen i forbindelse med afgørelsen om § 56-godtgørelse til H var blevet fastslået, at nogle ejendomme tilhørende M var fælleseje. Skifteretten fandt ikke grundlag for at imødekomme begæringen.

FM 1997.67 VLK: M og H var blevet separeret ved dom d. 23.11.1994. Parterne underskrev d. 24.09.1996 bodelingsoverenskomst, hvorefter ejendom tilfaldt M. M begærede d. 30.10.1996 fogedrettens bistand til udsættelse af H, som protesterede under henvisning til, at samlivet var genoptaget og separationen dermed bortfaldet.. Parterne havde siden separationen boet sammen i den tidligere fælles bolig og ved enkelte lejligheder haft seksuelt samkvem. Fogedretten nægtede at fremme forretningen, idet der bestod en sådan tvivl om separationens beståen, at betingelserne for at fremme forretningen i medfør af RPL kap. 55 ikke var til stede. VL stadfæstede.

TFA 1999.127 ØLK: M og H var blevet separeret ved bevilling af 05.03.1998. De blev boende i hver sin ende af huset. H fik ved skifterettens dom af 05.10.1998 tillagt udtagelsesretten til huset, som tilhørte parterne i lige sameje. H fik medhold i begæring om udsættelse af M.

TFA 2000.326 ØLK: Ved dom af 28.01.1999 havde skifteretten i Nykøbing Falster bestemt, at H skulle overtage ejendom. Skifteretten bestemte d. 14.03.2000, at H skulle udtage ejendommen pr. d. 14.04.2000, og at M skulle fraflytte senest denne dato, forudsat at H senest d. 17.03.2000 deponerede 50.000 kr. i skifteretten. ØL stadfæstede henset til det af parterne indgåede indenretlige forlig om, at H kunne overtage ejendommen, når vilkårene var afgjort, og medhjælpers udkast til boopgørelse samt til, at H fra og med september 1999 havde betalt ejendommens terminer.

VLD af 21.09.2000 (6. afd. B-1961-99): M dømt til at betale H 50.392 kr. til opfyldelse af  bodelingsoverenskomst, som parterne selv havde indgået i april 1991.

TFA 2001.237 VLK (FM 2001.77 VLK): M var af Skifteretten i Århus blevet frataget rådigheden over fast ejendom, da han ikke ville medvirke til, at ejendommen blev solgt, jf. TFA 2001.182 VLK. M blev nu udsat af ejendommen, idet der ikke fandtes noget grundlag for at udsætte sagen.

TFA 2004.121 ØLK: M søgte at inddrive tilgodehavende på 46.497 kr. mod H i henhold til bodelingsoverenskomst, der indeholdt tvangsfuldbyrdelsesklausul. H gjorde gældende, at aftalen var underskrevet under tvang og trusler. Efter det af parterne overfor fogedretten forklarede om deres indbyrdes forhold og de omstændigheder, hvorunder forliget var tilvejebragt, fandt fogedretten i Holbæk det, efter den bevisførelse, der kan ske ved fogedretten, betænkeligt at fremme forretningen, jf. RPL § 501, stk.1, jf. stk. 4. ØL stadfæstede.

UfR 2007.2009 ØLK: Efter et ægtefælleskifte begærede H udlæg for sit krav på 276.955 kr. mod M på grundlag af en boopgørelse, der var blevet stadfæstet af skifteretten. M rejste indsigelser mod opgørelsen i forbindelse med kære af fogedrettens afgørelse om udlæg. Idet ØL fandt, at den stadfæstede boopgørelse var omfattet af RPL § 478, stk. 1, nr. 1, kunne indsigelser mod den stadfæstede boopgørelse ikke gøres gældende for fogedretten, jf. RPL § 501, stk. 2 og fogedrettens afgørelse blev stadfæstet.

TFA 2014.245 ØLK: M og H aftalte ifølge retsbog ved møde i Skifteretten på Frederiksberg, at et sommerhus skulle sættes til salg, hvis M ikke inden 3 uger fik afklaret, om han kunne overtage gælden og betale H's boslodskrav i henhold til udkast til bodelingsaftale. Hvis huset blev sat til salg, skulle M ifølge aftalen senest  d. 01.06.2013 betale boslodskravet bortset fra den del, der vedrørte sommerhuset. H anmodede om tvangsfuldbyrdelse af aftalen, men fogedretten i Lyngby fandt det betænkeligt at anse det i retsbogen anførte som et retsforlig, der kunne tvangsfuldbyrdes. ØL fandt, at tilførslen til retsbogen efter sit indhold var et retsforlig, der kunne tvangsfuldbyrdes, og sagen blev hjemvist til foretagelse af udlæg for 84.760 kr.


Separat afgørelse af enkeltspørgsmål.

Familieret p. 516-517

SKL-kommentar p. 448-450

Skifteretten skal fra d. 01.03.2012 behandle sager om enkelttvister, herunder sager om pensionskompensation, uanset om parterne er enige herom, jf. ÆSKL § 2, stk. 1

Der er fra d. 01.03.2012 indført mulighed for at foretage et partielt skifte, jf.  wÆSKL § 1, stk. 2.

Retsstillingen før d. 01.03.2012:


a. Kunne ikke ske ved partielt offentligt skifte

TFA 2002.132 VLK (FM 2002.6 VLK): M's begæring om partielt skifte vedr. en landbrugsejendom i Varde blev ikke taget til følge, da der ikke var hjemmel hertil i SKL § 70 a, stk. 2.

b. Søgsmål ved de almindelig domstole

Se som eksempel Silkeborg Civilrets dom af 05.02.1991 ref. i Fagl. Nyt 1991.66-67 vedr. aktivering af skattefordel

TFA 2008.403 VLK: M og H blev separeret i januar 2005. H indgav i december 2006 begæring om offentligt skifte, men trak senere begæringen tilbage og anlagde sag mod M ved Århus Ret med påstand om, at M skulle anerkende, at H havde krav på halvdelen af 31.850 kr., at indboet var delt, og at H skulle udtage halvdelen af det indestående provenu fra salg af parternes fælles ejendom tillagt 15.402,81 kr., mens M skulle udtage halvdelen fratrukket 15.402,78 kr. Byretten afviste sagen, idet tvisten vedrørte skifte af fællesbo og derfor skulle behandles af skifteretten, og idet påstanden var uklar og uegnet til at danne grundlag for afsigelse af dom. VL hjemviste sagen til fortsat behandling, da tvisten ikke længere drejede sig om skifte af et fællesbo, men alene om, hvorvidt H havde krav på at få et beløb fra M, og da et sådant krav kan behandles af de ordinære domstole. VL tiltrådte, at påstanden ikke kunne danne grundlag for afsigelse af dom, men henviste til, at H kunne indrømmes en frist til at afhjælpe manglen, jf. RPL § 349, stk. 2, jf. § 348, stk. 2, nr. 3.

c. Indbringelse for skifteretten i medfør af SKL § 81, jf. § 76.

Parterne skal være enige herom.
Retsafgift skal beregnes efter de almindelige regler i RAL kap. 1, jf. RAL § 39.
Fri proces efter de almindelige regler i RPL § 332, stk. 1 nr. 1-4, hvilket er en klar fordel, jf. Skema med sammenligning med reglerne om fri proces til andre sager.
Anke efter RPL § 664, dog næppe nødvendigt at forkynde ankestævningen for skifteretten, jf. RPL § 664, stk. 2.

UfR 1971.708 ØLD: Skifteretten i Hillerød havde afvist at tage stilling til spørgsmål om udtagelsesret til fast ejendom, medmindre boet blev taget under off. skifte. ØL fandt, at der var hjemmel til at afgøre spørgsmålet i SKL § 81, jf. § 76, uden at det var nødvendigt at tage fællesboet under offentlig skiftebehandling

Se som eksempler:

UfR 1975.556 HD: Værdien på een aktie på nom. kr. 4.000 (ud af M's samlede aktiepost på kr. 496.000) skulle sættes til kurs 595 og ikke kurs 100. Ref. nedenfor.

FM 1989.4 ØLK: Sameje vedr. sommerhus i fællesbo med negative bodele. Grund tilhørte M's bodel. Sommerhus på grunden antaget at være i lige sameje.

UfR 1990.192 ØLD: Værdi af good-will i lægepraksis. 44-årig læge i Ballerup. Kun den del af goodwillværdien, der må anses at kompensere for den fremtidige begrænsning af M's erhvervsmuligheder, skal holdes uden for skiftet. Denne del ansættes skønsmæssigt til 50%. Omtalt i Fagl. Nyt 1989.82-83 og Fagl. Nyt 1989.155.


Skifte af særeje.

SKL-kommentar p. 459-477
Familieret p. 663-666
RVL-kommentar p. 18

TFA 2005.518 ØLK: M og H, der i henhold til ægtepagt lyst i 1966 havde rent fuldstændigt særeje, blev separeret i 1998. M indgav begæring om offentlig skifte. Skifteretten i Hillerød afviste sagen, idet de opståede tvister mellem parterne vedrørende bilen, provenuet for maleriet samt indretning af lejlighed, dreje de sig om almindelige civilretslige tvister mellem to parter. Vedrørende M's opgjorte kompensationskrav bemærkedes, at RVL § 23 ikke fandt anvendelse, når der var fuldstændigt særeje mellem parterne, og at M ikke under separations- eller skilsmissesagen havde rejst krav overfor hustruen efter ÆL § 56. Der var ikke opstået et bo eller et sameje om forskellige indbogenstande mellem parterne, der kunne deles i skifteretten som offentligt skifte med antagelse af medhjælper og udarbejdelse af boopgørelse. Sagen syntes snarere egnet til en samlet behandling ved civilretten, hvor M kunne opgøre et samlet kompensationskrav og gøre dette gældende overfor H. ØL stadfæstede, da der ikke forelå et bo, jf. SKL § 82, da den betingede procesaftale, der var indgået mellem parterne i den sag, der behandledes ved civilretten i Hillerød, ikke ændrede herpå.

TFA 2006.139 ØLD: M og H blev separeret i 1998 blev skilt efter 32 års ægteskab. De havde i ægteskabet særeje om alt. De ejede et sommerhus i lige sameje.  De havde begge i 1991 underskrevet et gældsbrev til et investeringsfirma på 382.000 kr. ØL fandt, at parterne i det indbyrdes forhold hæftede lige, selv om gælden hidrørte fra M's spekulationsforretninger. H dømt til at refundere M halvdelen af det fælles lån eller 135.000 kr. H havde ikke været afskåret fra at benytte sommerhusets på en sådan måde, at hun var fritaget for betaling af ejendomsskatter, og hun dømtes til at refundere M halvdelen af ejendomsskatterne på sommerhuset fra separationen og frem til samejets opløsning ved frivillig auktion 4,5 år senere eller 90.261 kr. 

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

23-10-17