|
|
Danadopt, Hovedgaden 24, 3460 Birkerød, tlf.: 45 81 63 33.
Adoption Center, Eckersbergsgade 17, 1. 8000 Århus C., tlf.: 86 12 65 22.
Landsforeningen Adoption og Samfund, Guldøjevænget 81, 5260 Odense S, tlf.: 65 92 00 18 (mandag og torsdag kl. 20-22).
Ifølge adoptionslovens § 23, stk. 4 er det fra d. 01.10.2004 blevet lettere for voksne adopterede at genetablere retsforholdet til deres oprindelige slægt i tilfælde, hvor alle parter ønsker dette.
Ifølge adoptionslovens § 5 a, stk. 2 er der fra d. 01.10.2004 indført en lempelse i adgangen til stedbarnsadoption af voksne. Hvis f.eks. et barn er vokset op hos sin mor og stedfar, er det muligt for stedfaderen at stedbarnsadoptere barnet, når det er blevet voksent, selv om han i mellemtiden er blevet skilt fra barnets mor.
Ifølge adoptionslovens § 28, stk. 2 er adgangen til at anerkende udenlandske afgørelser om adoption, der er truffet i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993, blevet udvidet fra d. 01.10.2004. Det vil indebære en lettelse for forældre, som adopterer udenlandske børn, og hvor adoptionen gennemføres i barnets hjemland.
Adoptionsrådet er nedlagt fra d. 01.05.2002, jfr. lov nr. 214 af 22.04.2002
Bekg. nr. 1661 af 21.12.2010 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2011
Bekg. nr. 921 af 28.09.2009 om forretningsorden for adoptionssamrådet (Gældende fra 01.10.2009)
Bekg. nr. 920 af 28.09.2009 om forretningsorden for Adoptionsnævnet (Gældende fra 01.10.2009)
Bekg. nr. 919 af 28.09.2009 om godkendelse som adoptant (Gældende fra d. 01.10.2009)
Bekg. nr. 1146 af 01.12.2008 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2009
Bekg. nr. 827 af 13.08.2008 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant (Gældende fra d. 15.08.2008) Godkendelsen som adoptant gælder i 3 år fra godkendelsestidspunktet. Har ansøgeren ikke inden for 3 år fået anvist et barn, kan adoptionssamrådet forlænge godkendelsen med yderligere 2 år.
Bekg. nr. 1303 af 11.12.2006 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2007
Bekg. nr. 1245 af 13.12.2004 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2005
Bekg. nr. 1142 af 13.12.2002 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant.
Bekg. nr. 1141 af 13.12.2002 om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner
Bekg. nr. 198 af 22.03.2000 om godkendelse som adoptant. (Gældende fra d. 01.04.2000)
Bekg. nr. 125 af 04.12.1997 af konvention af 29.05.1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.
Cirkulæreskrivelse nr. 9772 af 30.09.2009 om særlige procedurer i sager om internationale familieadoptioner
Cirkulæreskrivelse nr. 21 af 19.03.2012 om udenlandske adoptionsafgørelser
Cirkulæreskrivelse nr. 9315 af 25/06/2009 om nye regler på adoptionsområdet
Cirk. nr. 50 af 24.07.2007 om opholdstilladelse i forbindelse med adoption (fra 01.09.2007)
Cirk. nr. 5 af 22.01.2003 om opholdstilladelse i forbindelse med adoption (fra 15.02.2003)
Cirk. nr. 165 af 17.09.2001 om opholdstilladelse i forbindelse med adoption.
Cirk. nr. 4 af 16.01.2001 om forretningsorden for Adoptionsrådet.
Cirk. nr. 36 af 22.03.2000 om ændring af cirkulære om adoption.
Cirk. nr. 186 af 16.12.1999 om ændring af cirkulære om adoption.
Cirkulæreskrivelse om stedbarnsadoptioner for registrerede partnere af 15. juni 1999
TFA 1998.73 : Cirkulæreskrivelse af 12.12.1997 om nye regler på adoptionsområdet.
TFA 1998.75: Cirkulæreskrivelse af 12.12.1997 om adoptioner, der gennemføres efter Haager-Konventionen.
TFA 2001.244: Cirkulæreskrivelse af 31. januar 2001 om familieadoption af børn fra Pakistan.
Betaling for adoptionsforberedende kurser
Bekg. nr. 1409 af 16.12.2009 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2010 (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2010 kr. 1.500.)
Bekg. nr. 1023 af 11.12.2003 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2004 (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2004 kr. 1.500.)
Bekg. nr. 995 af 05.12.2002 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2003. (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2003 kr. 1.500.)
Bekg. nr. 1051 af 14.12.2001 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2002. (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2002 kr. 1.500.)
Bekg. nr. 1179 af 15.12.2000 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2001 (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2001 kr. 1.500.)
Vejledning nr. 17 af 22.02.2012 om vurdering af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold (Helbredsvejledningen)
Vejledning nr. 9770 af 30.09.2009 om adoption
Vejledning nr. 9769 af 30.09.2009 om frigivelse af børn til national adoption
Vejledning nr. 10282 af 14.12.2007 til statsforvaltningerne om adoption
Vejledning nr. 9646 af 15.08.2006 om behandling af adoptionssager i statsamterne
Vejledning nr. 9129 af 21.03.2006 om international adoption
Orientering af 25.06.2003 om behandling af sager om tvangsadoption
Johs. Faurholt: Kommentar til Adoptionsloven, 2. udg., 1931
Poul Gaarden: Adoptionsloven med kommentarer, 1957, Gads Forlag.
Jens Lunøe: Adoptionsloven med kommentarer, 1967.
Mogens Hornslet og Svend Danielsen: Adoptionsloven med kommentarer, 1974, 404 sider, DJØF
R. A. C. Hoksbergen: Adoption in Worldwide Perspective - a review of programs, policies and legislation in 14 countries, 1986, Sweets North America Inc.
Lis Frost: Fremmedadoption - Retshistorisk belyst, 1. udg. juli 2005, 376 sider, DJØF. Anmeldt af Inger Dübeck i UfR 2005 B.401 og af Trine Hede og Dorrit Sylvest Nielsen i TFA 2006.176-177.
Ebba Sverne Arvill og Agnetha Svensson: Adoption, 2. oplag,2008, 279 sider, Norstedts Juridik
Bet. 624/1971 om ændring af adoptionsloven. Betænkning I fra justitsministeriets adoptionsudvalg
Bet. 718/1974 om undersøgelse i adoptionssager. Betænkning II fra justitsministeriets adoptionsudvalg
Bet. 775/1976: Godkendelse som adoptivforældre. Bet. III fra justitsministeriets adoptionsudvalg
Bet. 1053/1985: Adoption af udenlandske børn og adoptionsformidling. Bet. IV fra justitsministeriets adoptionsudvalg
Bet. nr. 1323/1996 om Haager-konventionen om international adoption af børn.
Bet. nr. 1338/1997 om international adoption
Jørgen Trolle i UfR 1972 B.27-31: Udkast til en ny lov om adoption.
Frederik Schydt i JUR 1976.444-448. Ændring af adoptionsloven (Undersøgelse i adoptionssager)
Danmarks Statistik: Befolkning og valg 1998.7: Adoptioner 1997. Der gennemførtes i 1997 580 familieadoptioner og 624 ikke-familieadoptioner.
Jesper Vorstrup Rasmussen i Skarrildhus 1999.66-68: Samtaler med børn i relation til adoptionssager.
Anne Thalbitzer i Skarrildhus 2000.151-158: Orientering om forskellige adoptionsretlige spørgsmål. (Udenlandske adoptioner, adopteredes adgang til aktindsigt i egen adoptionssag - oplysning om biologisk slægt).
Anne Thalbitzer og Michael Jørgensen i Skarrildhus 2001.80-93 Workshop om adoption.
Lucy Smith i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 353-364: Retten til å vite (Omhandler en persons ret til at få oplysninger om sine biologiske forældre)
TFA 2003.515: Fortegnelse over lande, der har tiltrådt Haager-konventionen om adoption.
Svend Danielsen i TFA 2005.1-13: Menneskeretsdomstolens børneretspraksis. (p. 7-10: 6 sager om adoption)
Skarrildhus 1987.91-94: Orientering om behandling af adoptionsansøgninger ved familieadoptioner.
Skarrildhus 1987.98-99: Orientering om udfærdigelse af genparter af adoptionsbevillinger.
Skarrildhus 1991.55-56: Om adoptivbørns adgang til oplysninger om deres biologiske forældre.
Skarrildhus 1991.56-59: Om hvornår samrådsgodkendelse er upåkrævet.
Skarrildhus 1991.59: Der gøres ikke forskel på børn født i og født uden for ægteskab ved indhentelse af § 13- erklæring.
Skarrildhus 1992.31-32: Om erklæringen om, hvorvidt barnets forældre får tabt arbejdsfortjeneste godtgjort.
Skarrildhus 1995.56-58: Der skal ikke anlægges en lempelig holdning til spørgsmålet om betaling for adoption, jfr. adoptionsbekg. § 20.
Skarrildhus 1995.58-59: Adoptionssagen bør sættes i bero, hvis der verserer en faderskabssag anlagt mod en mand, der har en mulighed for at blive anerkendt som fader. (Foranlediget af UfR 1995.249 VLK)
Skarrildhus 1995.59-60: Om statsamternes forelæggelse af adoptionssager for Civilretsdirektoratet i henhold til adoptionscirkulærets § 15.
Skarrildhus 1996.74-76: Om adgangen til aktindsigt i personsager, der er ældre end 30 år.
Skarrildhus 1997.66: Om aktindsigt i ældre adoptionssager. Arkivlovens § 22 er ifølge bemærkningerne ikke i sig selv til hinder for, at adoptivbørn kan få aktindsigt i deres sag. De bør som hovedregel have adgang til deres sag, medmindre andre hensyn ikke afgørende strider derimod.
TFA 1998.459 CD: Ægtepars ansøgning om adoption af mandens søskendebarn blev afslået, da nogle fremlagte pakistanske dåbsattester var falske, og slægtskabet således ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Ansøgerne blev henvist til at søge om godkendelse som adoptanter, jfr. adoptionslovens § 4a, stk. 1.
TFA 1999.141 CD: Biologisk fader klagede over, at statsamtet agtede at imødekomme ansøgning om stedbarnsadoption af datter på 11 år og 4 måneder. Civilretsdirektoratet tilbagesendte sagen til statsamtet, som herefter skulle tage stilling til, om der burde indhentes oplysninger om datterens holdning til den påtænkte adoption.
Skarrildhus 1999.57-58: Om beskikkelse af særlig værge i forbindelse med adoption, jfr. adoptionslovens § 7, stk. 3.
Skarrildhus 1987.32: Der bør som hovedregel kun meddeles stedbarnsadoption, hvis kontakten til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden har været afbrudt i 7-8 år.
Skarrildhus 1987.95-97: Orientering om behandlingen af ansøgninger om adoption af "gamle børn" (stedbørn).
Skarrildhus 1988.50: Om hensyn til protest fra den biologiske fader.
Skarrildhus 1988.51: Der bør som hovedregel kun meddeles stedbarnsadoption, hvis der er en aldersforskel på omkring 14 år.
Skarrildhus 1990.48-50: Om praksis vedr. adoption af gamle stedbørn.
Skarrildhus 1991.54-55: Om adoption af stedbørn, der lige er fyldt 18 år.
Skarrildhus 1994.51-54: Om praksis vedr. stedbarnsadoption, når barnet er fyldt 30 år.
Skarrildhus 1995.55: Kravet om opfostring i 8 år før det fyldte 18. år er lempet til 6 år i sager om adoption af gamle plejebørn og stedbørn.
Skarrildhus 1995.60: Stedbarnsadoptioner tillades kun undtagelsesvist, hvis ægtefællernes samliv har varet mindre end 1-1,5 år.
TFA 1998.139 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der kunne ske stedbarnsadoption af A, som på ansøgningstidspunktet var 30 år og 4 måneder. Der havde været opfostring i 16 år inden A's 18 år, A var barnløs og ugift, og ansøger og A's moder havde 2 fælles børn.
TFA 1998.139 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af A, som på ansøgningstidspunktet var 30 år og 7 måneder.
TFA 1998.140 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af A og B, som på ansøgningstidspunktet var 33 og 35 år.
TFA 1998.209 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede afslag på stedfaders ansøgning om adoption af 17-årig, idet kontakten til den biologiske fader kun havde været afbrudt i ca. 5 ½ år.
TFA 1998.209 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede afslag på stedfaders ansøgning om adoption af 8-årig, idet kontakten til den biologiske fader ikke havde været helt afbrudt gennem årene. Hvis der ikke har været kontakt i 7-8 år, er protesten for det meste uden betydning. Der lægges vægt på barnets alder, da kontakten blev afbrudt, og på ansøgningstidspunktet og barnets hidtidige kontakt til ansøgeren. Endvidere lægges der vægt på, hvorfor kontakten har været afbrudt.
TFA 1998.367 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af H, som på ansøgningstidspunktet var 31 år og 6 måneder, og som ikke havde været opfostret hos ansøgeren. Der kræves normalt mindst 6 års opfostring inden barnets fyldte 18 år.
UfR 1999.614 HD: M, der i 1993 var 37 år, fik tilladelse af Civilretsdirektoratet til at adoptere hustruens søn på 20 år, men fik afslag på ansøgning om adoption af H's 3 døtre på 24 og 25 år, da der var mindre end 14 års aldersforskel, (11-12 år) og da børnene var opfostret hos M i mindre end 8-10 år før de fyldte 18 år (max 4 år og 4 måneder). M´s samliv med moderen og de 4 børn var påbegyndt i 1982. Børnene havde reelt ikke haft kontakt med deres biologiske fader, som døde i 1994. Civilretsdirektoratet blev dømt til at anerkende, at M var berettiget til at adoptere de 3 ældste børn. Hensynet til at give samtlige søskende samme familieretlige status burde tillægges en sådan betydning, at betingelserne i adoptionslovens § 2 måtte anses for opfyldt.
TFA 1999.141 CD: Biologisk fader klagede over, at statsamtet agtede at imødekomme ansøgning om stedbarnsadoption af datter på 11 år og 4 måneder. Civilretsdirektoratet tilbagesendte sagen til statsamtet, som herefter skulle tage stilling til, om der burde indhentes oplysninger om datterens holdning til den påtænkte adoption.
TFA 2002.69 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede statsamtets afgørelse om udstedelse af bevilling til adoption af stedbarn, der var over 18 år, selv om faderen protesterede. Barnet, der havde været opfostret hos ansøgeren i 10 år, ønskede selv adoptionen. EMRK art. 8 om respekt for familielivet var ikke krænket.
TFA 2007.323/2 FS: M og H blev separeret i marts 2005, og senere samme måned meddelte statsamtet M bevilling til at adoptere H's særbarn, B, ved stedbarnsadoption. M ønskede nu oplyst, om han havde del i forældremyndigheden over B. Familiestyrelsen lagde til grund, at M ikke inden stedbarnsadoptionen havde fået overført forældremyndigheden over B, at ægtefællerne ikke havde genoptaget samlivet efter separationen, og at de ikke havde anmeldt en aftale om fælles forældremyndighed til statsamtet. H havde således forældremyndigheden over B alene, selvom M havde stedbarnsadopteret ham, da adoptionen først var blevet gennemført efter separationen.
TFA 2007.412 FS: En stedmor, S, søgte om bevilling til at adoptere ægtefællens 34-årige søn B. Statsamtet lagde vægt på, at S alene havde boet sammen med B i 2 år før hans fyldte 18. år, og at der således kun havde været tale om opfostring i denne periode, hvorfor der blev meddelt afslag. Det var uden betydning, at barnet i mange år havde været på samvær hos S og faderen hver 2. weekend og i alle ferier. FS stadfæstede afgørelsen.
Skarrildhus 1992.32-33: Om betydningen af kulturskifte ved udenlandske adoptioner. (Så længe barnet er under 6 år, vil kulturskiftet alene ikke kunne begrunde et afslag)
Skarrildhus 1995.55-56: Om lister over fremmede landes ambassader, der skal have underretning om, at et adoptivbarn har fået dansk statsborgerskab.
Skarrildhus 1996.74: Om angivelse af udenlandske børn navn i adoptionsbevillingen.
TFA 2001.424 CD: Skrivelse af 30.07.2001 om fremgangsmåden ved familieadoption af barn fra Bulgarien.
TFA 2003.514 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede amtets afslag på adoption af 7-årig nevø fra Indien, da adoptionen ikke kunne antages at være til gavn for barnet.
Skarrildhus 1989.37: Om Civilretsdirektoratets praksis med at sende sagens parter til møde i statsamtet i sager om ophævelse af adoption i henhold til adoptionslovens § 18.
UfR 2006.2830 ØLD: I maj 1995 fik F og M et barn, B. I december 1998 flyttede parterne fra hinanden, og indtil slutningen af 1999 havde F samvær med B. I oktober 2000 blev M gift med A, der ved bevilling af februar 2001 adopterede B. M og A blev senere separeret i april 2002, og siden 01.09.2002 så eller hørte A intet til B. I december 2002 blev A og M skilt, og i maj 2003 anlagde M sag mod A med påstand om at adoptionen skulle ophæves, dog under forudsætning af, at retsforholdet til den oprindeligt slægt på F’s side genopstod. F var i 2002 igen begyndt at have kontakt med B, men ønskede ikke at retsforholdet til B blev genetableret. Svendborg Byret tog M’s påstand til følge. F, der ikke havde været part i sagen, ankede dommen med påstand om, at A’s adoption af B ikke skulle ophæves, subsidiært ophævelse af den af byretten afsagte dom. Både M og A påstod anken afvist, subsidiært stadfæstelse. Påstanden om afvisning blev udskilt til særskilt prøvelse, der med parternes indforståelse blev behandlet skriftligt, jf. RPL § 387. ØL, der havde bestemt, at F's anke skulle fremmes i realiteten, lagde efter de afgivne forklaringer til grund, at den nu 11-årige B siden sin fødsel havde haft kontakt med sin biologiske far, F, bortset fra en periode på henved to år fra omkring slutningen af 1999 til engang i 2002. Hun havde således boet sammen med omtalte far, indtil hun var ca. 3½ år gammel, havde derefter med den nævnte undtagelse opretholdt en løbende kontakt til ham og dele af hans familie og havde det seneste år set ham en gang månedligt. Både B og F havde medvirket til og dermed vist interesse for opretholdelsen af den indbyrdes kontakt. B afbrød efter at have boet i forholdsvis kort tid sammen med sin adoptivfader, A, i efteråret 2002 forbindelsen til ham og hans familie, og forbindelsen var herefter ikke på nogen måde var genoptaget. Under disse omstændigheder skønnedes ophævelse af adoptivforholdet mellem B og A at være af væsentlig betydning for B, jf. adoptionslovens § 19, stk. 1, hvorfor byrettens ophævelse af adoptivforholdet blev tiltrådt. Under hensyn til anledningen til ophævelsen, B's alder og sagens øvrige omstændigheder blev byrettens afgørelse om, at retsforholdet mellem barnet og dets oprindelige slægt genopstod, endvidere tiltrådt.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
04-04-12