Adoption

Links

Love

Bekendtgørelser

Cirkulærer

Betaling for adoptionsforberedende kurser

Vejledninger

Bøger

Betænkninger

Artikler

Sagsbehandlingen

Familieadoption

Stedbarnsadoption

Adoption uden samtykke

Udenlandske børn

Ophævelse af adoption


Links

Adoptionsnævnet

Danadopt, Hovedgaden 24, 3460 Birkerød, tlf.: 45 81 63 33.

Adoption Center, Eckersbergsgade 17, 1. 8000 Århus C., tlf.: 86 12 65 22.

Landsforeningen Adoption og Samfund, Guldøjevænget 81, 5260 Odense S, tlf.: 65 92 00 18 (mandag og torsdag kl. 20-22).

Love

Adoptionsloven

Ifølge adoptionslovens § 23, stk. 4 er det fra d. 01.10.2004 blevet lettere for voksne adopterede at genetablere retsforholdet til deres oprindelige slægt i tilfælde, hvor alle parter ønsker dette.

Ifølge adoptionslovens § 5 a, stk. 2 er der fra d. 01.10.2004 indført en lempelse i adgangen til stedbarnsadoption af voksne. Hvis f.eks. et barn er vokset op hos sin mor og stedfar, er det muligt for stedfaderen at stedbarnsadoptere barnet, når det er blevet voksent, selv om han i mellemtiden er blevet skilt fra barnets mor.

Ifølge adoptionslovens § 28, stk. 2 er adgangen til at anerkende udenlandske afgørelser om adoption, der er truffet i overensstemmelse med Haagerkonventionen af 1993, blevet udvidet fra d. 01.10.2004. Det vil indebære en lettelse for forældre, som adopterer udenlandske børn, og hvor adoptionen gennemføres i barnets hjemland.

Adoptionsrådet er nedlagt fra d. 01.05.2002, jf. lov nr. 214 af 22.04.2002

Bekendtgørelser

Adoptionsbekendtgørelsen (Gældende fra 01.01.2016)

Bekg. nr. 407 af 04.05.2016 om indhentelse af børneattest i de adoptionsformidlende organisationer

Bekg. nr. 1865 af 23.12.2015 om forretningsordenen for et adoptionssamråd (Gældende fra d. 01.01.2016)

Bekg. nr. 1864 af 23.12.2015 om forretningsordenen for Adoptionsnævnet (Fra d. 01.01.2016)

Bekg. nr. 1661 af 21.12.2010 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2011

Bekg. nr. 919 af 28.09.2009 om godkendelse som adoptant (Gældende fra d. 01.10.2009)

Bekg. nr. 1146 af 01.12.2008 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2009

Bekg. nr. 827 af 13.08.2008 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant (Gældende fra d. 15.08.2008) Godkendelsen som adoptant gælder i 3 år fra godkendelsestidspunktet. Har ansøgeren ikke inden for 3 år fået anvist et barn, kan adoptionssamrådet forlænge godkendelsen med yderligere 2 år.

Bekg. nr. 1303 af 11.12.2006 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2007

Bekg. nr. 1245 af 13.12.2004 om betaling for de adoptionsforberedende kurser for 2005

Bekg. nr. 1142 af 13.12.2002 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse som adoptant.

Bekg. nr. 1141 af 13.12.2002 om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner

Bekg. nr. 198 af 22.03.2000 om godkendelse som adoptant. (Gældende fra d. 01.04.2000)

Bekg. nr. 125 af 04.12.1997 af konvention af 29.05.1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Cirkulærer

Cirkulære nr. 9307 af 28.03.2017 om Statsforvaltningens behandling af sager vedrørende opholdstilladelse i forbindelse med adoption - fra d. 15.04.2017

Cirkulæreskrivelse nr. 61 af 16.07.2012 om udenlandske adoptionsafgørelser

Cirkulæreskrivelse nr. 9772 af 30.09.2009 om særlige procedurer i sager om internationale familieadoptioner

Cirkulæreskrivelse nr. 9315 af 25/06/2009  om nye regler på adoptionsområdet

Cirk. nr. 4 af 16.01.2001 om forretningsorden for Adoptionsrådet.

Cirk. nr. 36 af 22.03.2000 om ændring af cirkulære om adoption.

Cirk. nr. 186 af 16.12.1999 om ændring af cirkulære om adoption.

Cirkulæreskrivelse om stedbarnsadoptioner for registrerede partnere af 15. juni 1999

TFA 1998.73 : Cirkulæreskrivelse af 12.12.1997 om nye regler på adoptionsområdet.

TFA 1998.75: Cirkulæreskrivelse af 12.12.1997 om adoptioner, der gennemføres efter Haager-Konventionen.

TFA 2001.244: Cirkulæreskrivelse af 31. januar 2001 om familieadoption af børn fra Pakistan.

Betaling for adoptionsforberedende kurser

Bekg. nr. 1409 af 16.12.2009 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2010 (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2010 kr. 1.500.)

Bekg. nr. 1023 af 11.12.2003 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2004 (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2004 kr. 1.500.)

Bekg. nr. 995 af 05.12.2002 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2003. (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2003 kr. 1.500.)

Bekg. nr. 1051 af 14.12.2001 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2002. (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2002 kr. 1.500.)

Bekg. nr. 1179 af 15.12.2000 om betaling for adoptionsforberedende kurser for 2001 (For deltagelse i et adoptionsforberedende kursus betales pr. 1. januar 2001 kr. 1.500.)

Vejledninger

Vejledning om adoption

Vejledning nr. 11365 af 30.12.2015 om frigivelse af børn til national adoption (Fra d. 01.01.2016)

Vejledning nr. 10369 af 27.12.2014 om vurderingen af adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold (Helbredsvejledningen)

Vejledning nr. 9129 af 21.03.2006 om international adoption

Orientering af 25.06.2003 om behandling af sager om tvangsadoption

Bøger

Johs. Faurholt: Kommentar til Adoptionsloven, 2. udg., 1931

Poul Gaarden: Adoptionsloven med kommentarer, 1957, Gads Forlag.

Jens Lunøe: Adoptionsloven med kommentarer, 1967.

Mogens Hornslet og Svend Danielsen: Adoptionsloven med kommentarer, 1974, 404 sider, DJØF

R. A. C. Hoksbergen: Adoption in Worldwide Perspective - a review of programs, policies and legislation in 14 countries, 1986, Sweets North America Inc.

Lis Frost: Fremmedadoption - Retshistorisk belyst, 1. udg. juli 2005, 376 sider, DJØF. Anmeldt af Inger Dübeck i UfR 2005 B.401 og af Trine Hede og Dorrit Sylvest Nielsen i TFA 2006.176-177.

Ebba Sverne Arvill og Agnetha Svensson: Adoption, 2. oplag, 2008,  279 sider, Norstedts Juridik

Claire Fenton-Glynn: Children's Rights in Intercountry Adoption A European perspective, 1. udg., okt. 2014, 254 sider, Intersentia

Betænkninger

Bet. 624/1971 om ændring af adoptionsloven. Betænkning I fra justitsministeriets adoptionsudvalg

Bet. 718/1974 om undersøgelse i adoptionssager. Betænkning II fra justitsministeriets adoptionsudvalg

Bet. 775/1976: Godkendelse som adoptivforældre. Bet. III fra justitsministeriets adoptionsudvalg

Bet. 1053/1985: Adoption af udenlandske børn og adoptionsformidling. Bet. IV fra justitsministeriets adoptionsudvalg

Bet. nr. 1323/1996 om Haager-konventionen om international adoption af børn.

Bet. nr. 1338/1997 om international adoption

Artikler

Jørgen Trolle i UfR 1972 B.27-31: Udkast til en ny lov om adoption.

Frederik Schydt i JUR 1976.444-448. Ændring af adoptionsloven (Undersøgelse i adoptionssager)

Danmarks Statistik: Befolkning og valg 1998.7: Adoptioner 1997. Der gennemførtes i 1997 580 familieadoptioner og  624 ikke-familieadoptioner.

Jesper Vorstrup Rasmussen i Skarrildhus 1999.66-68: Samtaler med børn i relation til adoptionssager.

Anne Thalbitzer i Skarrildhus 2000.151-158: Orientering om forskellige adoptionsretlige spørgsmål. (Udenlandske adoptioner, adopteredes adgang til aktindsigt i egen adoptionssag - oplysning om biologisk slægt).

Anne Thalbitzer og Michael Jørgensen i Skarrildhus 2001.80-93 Workshop om adoption.

Lucy Smith i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 353-364: Retten til å vite (Omhandler en persons ret til at få oplysninger om sine biologiske forældre)

TFA 2003.515: Fortegnelse over lande, der har tiltrådt Haager-konventionen om adoption.

Svend Danielsen i TFA 2005.1-13: Menneskeretsdomstolens børneretspraksis. (p. 7-10:  6 sager om adoption)

Anne Kirstine Søndergaard Thyrrestrup i RETTID 2015 Afhandling nr. 14: Adoption uden samtykke

Sagsbehandlingen

Skarrildhus 1987.91-94: Orientering om behandling af adoptionsansøgninger ved familieadoptioner.

Skarrildhus 1987.98-99: Orientering om udfærdigelse af genparter af adoptionsbevillinger.

Skarrildhus 1991.55-56: Om adoptivbørns adgang til oplysninger om deres biologiske forældre.

Skarrildhus 1991.56-59: Om hvornår samrådsgodkendelse er upåkrævet.

Skarrildhus 1991.59: Der gøres ikke forskel på børn født i og født uden for ægteskab ved indhentelse af § 13- erklæring.

Skarrildhus 1992.31-32: Om erklæringen om, hvorvidt barnets forældre får tabt arbejdsfortjeneste godtgjort.

Skarrildhus 1995.56-58: Der skal ikke anlægges en lempelig holdning til spørgsmålet om betaling for adoption, jf. adoptionsbekg. § 20.

Skarrildhus 1995.58-59: Adoptionssagen bør sættes i bero, hvis der verserer en faderskabssag anlagt mod en mand, der har en mulighed for at blive anerkendt som fader. (Foranlediget af UfR 1995.249 VLK)

Skarrildhus 1995.59-60: Om statsamternes forelæggelse af adoptionssager for Civilretsdirektoratet i henhold til adoptionscirkulærets § 15.

Skarrildhus 1996.74-76: Om adgangen til aktindsigt i personsager, der er ældre end 30 år.

Skarrildhus 1997.66: Om aktindsigt i ældre adoptionssager. Arkivlovens § 22 er ifølge bemærkningerne ikke i sig selv til hinder for, at adoptivbørn kan få aktindsigt i deres sag. De bør som hovedregel have adgang til deres sag, medmindre andre hensyn ikke afgørende strider derimod.

TFA 1998.459 CD: Ægtepars ansøgning om adoption af mandens søskendebarn blev afslået, da nogle fremlagte pakistanske dåbsattester var falske, og slægtskabet således ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Ansøgerne blev henvist til at søge om godkendelse som adoptanter, jf. adoptionslovens § 4a, stk. 1.

TFA 1999.141 CD: Biologisk fader klagede over, at statsamtet agtede at imødekomme ansøgning om stedbarnsadoption af datter på 11 år og 4 måneder. Civilretsdirektoratet tilbagesendte sagen til statsamtet, som herefter skulle tage stilling til, om der burde indhentes oplysninger om datterens holdning til den påtænkte adoption.

Skarrildhus 1999.57-58: Om beskikkelse af særlig værge i forbindelse med adoption, jf. adoptionslovens § 7, stk. 3.

Familieadoption

TFA 2014.250/2 FS: Ankestyrelsens Familieretsafdeling fandt, at en ansøgning om adoption af en halvsøsters datter, født i 1959, skulle vurderes efter reglerne om familieadoption i adoptionslovens § 4a, stk. 2, og adoptionsbekendtgørelsens § 1, nr. 2 og fandt, at betingelserne ikke opfyldt. Der blev lagt vægt på, at der var tale om en halvsøsters datter, og at hun var over 18 år. Der blev også lagt vægt på, at ansøger ikke havde boet sammen med halvsøsterens datter, inden hun fyldte 18 år, hvorfor hun ikke havde været opfostret af ansøger i 3 år, inden hun fyldte 18 år.

TFA 2014.251 FS: Ankestyrelsens Familieretsafdeling fandt, at betingelserne for at gennemføre en familieadoption ikke var opfyldt og skulle vurderes efter adoptionslovens § 4a, stk. 2, og adoptionsbekendtgørelsens § 1, nr. 2. Barnet A havde sammen med sin mor B boet på samme adresse som ansøgerne, siden A og B kom til Danmark i 2004. Ansøgerne havde fået plejetilladelse i  2013. Familieretsafdelingen lagde vægt på, at der ikke var opstået et »særligt tilknytningsforhold« mellem A og ansøgerne, da A ikke har været opfostret hos ansøgerne i 3 år. Det forhold, at A fra hun flyttede til Danmark til sommeren 2013 havde boet på samme adresse som ansøgerne, kunne ikke føre til en anden afgørelse, idet A i samme periode boede sammen med B.

Stedbarnsadoption

Skarrildhus 1987.32: Der bør som hovedregel kun meddeles stedbarnsadoption, hvis kontakten til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden har været afbrudt i 7-8 år.

Skarrildhus 1987.95-97: Orientering om behandlingen af ansøgninger om adoption af "gamle børn" (stedbørn).

Skarrildhus 1988.50: Om hensyn til protest fra den biologiske fader.

Skarrildhus 1988.51: Der bør som hovedregel kun meddeles stedbarnsadoption, hvis der er en aldersforskel på omkring 14 år.

Skarrildhus 1990.48-50: Om praksis vedr. adoption af gamle stedbørn.

Skarrildhus 1991.54-55: Om adoption af stedbørn, der lige er fyldt 18 år.

Skarrildhus 1994.51-54: Om praksis vedr. stedbarnsadoption, når barnet er fyldt 30 år.

Skarrildhus 1995.55: Kravet om opfostring i 8 år før det fyldte 18. år er lempet til 6 år i sager om adoption af gamle plejebørn og stedbørn.

Skarrildhus 1995.60: Stedbarnsadoptioner tillades kun undtagelsesvist, hvis ægtefællernes samliv har varet mindre end 1-1,5 år.

TFA 1998.139 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der kunne ske stedbarnsadoption af A, som på ansøgningstidspunktet var 30 år og 4 måneder. Der havde været opfostring i 16 år inden A's 18 år, A var barnløs og ugift, og ansøger og A's moder havde 2 fælles børn.

TFA 1998.139 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af A, som på ansøgningstidspunktet var 30 år og 7 måneder.

TFA 1998.140 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af A og B, som på ansøgningstidspunktet var 33 og 35 år.

TFA 1998.209 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede afslag på stedfaders ansøgning om adoption af 17-årig, idet kontakten til den biologiske fader kun havde været afbrudt i ca. 5 ½ år.

TFA 1998.209 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede afslag på stedfaders ansøgning om adoption af 8-årig, idet kontakten til den biologiske fader ikke havde været helt afbrudt gennem årene. Hvis der ikke har været kontakt i 7-8 år, er protesten for det meste uden betydning. Der lægges vægt på barnets alder, da kontakten blev afbrudt, og på ansøgningstidspunktet og barnets hidtidige kontakt til ansøgeren. Endvidere lægges der vægt på, hvorfor kontakten har været afbrudt.

TFA 1998.367 CD: Civilretsdirektoratet fandt, at der ikke kunne ske stedbarnsadoption af H, som på ansøgningstidspunktet var 31 år og 6 måneder, og som ikke havde været opfostret hos ansøgeren. Der kræves normalt mindst 6 års opfostring inden barnets fyldte 18 år.

UfR 1999.614 HD: M, der i 1993 var 37 år, fik tilladelse af Civilretsdirektoratet til at adoptere hustruens søn på 20 år, men fik afslag på ansøgning om adoption af H's 3 døtre på 24 og 25 år, da der var mindre end 14 års aldersforskel, (11-12 år) og da børnene var opfostret hos M i mindre end 8-10 år før de fyldte 18 år (max 4 år og 4 måneder). M´s samliv med moderen og de 4 børn var påbegyndt i 1982. Børnene havde reelt ikke haft kontakt med deres biologiske fader, som døde i 1994. Civilretsdirektoratet blev dømt til at anerkende, at M var berettiget til at adoptere de 3 ældste børn. Hensynet til at give samtlige søskende samme familieretlige status burde tillægges en sådan betydning, at betingelserne i adoptionslovens § 2 måtte anses for opfyldt.

TFA 1999.141 CD: Biologisk fader klagede over, at statsamtet agtede at imødekomme ansøgning om stedbarnsadoption af datter på 11 år og 4 måneder. Civilretsdirektoratet tilbagesendte sagen til statsamtet, som herefter skulle tage stilling til, om der burde indhentes oplysninger om datterens holdning til den påtænkte adoption.

TFA 2002.69 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede statsamtets afgørelse om udstedelse af bevilling til adoption af stedbarn, der var over 18 år, selv om faderen protesterede. Barnet, der havde været opfostret hos ansøgeren i 10 år, ønskede selv adoptionen. EMRK art. 8 om respekt for familielivet var ikke krænket.

TFA 2007.323/2 FS: M og H blev separeret i marts 2005, og senere samme måned meddelte statsamtet M bevilling til at adoptere H's særbarn, B, ved stedbarnsadoption. M ønskede nu oplyst, om han havde del i forældremyndigheden over B. Familiestyrelsen lagde til grund, at M ikke inden stedbarnsadoptionen havde fået overført forældremyndigheden over B, at ægtefællerne ikke havde genoptaget samlivet efter separationen, og at de ikke havde anmeldt en aftale om fælles forældremyndighed til statsamtet. H havde således forældremyndigheden over B alene, selvom M havde stedbarnsadopteret ham, da adoptionen først var blevet gennemført efter separationen.

TFA 2007.412 FS: En stedmor, S, søgte om bevilling til at adoptere ægtefællens 34-årige søn B. Statsamtet lagde vægt på, at S alene havde boet sammen med B i 2 år før hans fyldte 18. år, og at der således kun havde været tale om opfostring i denne periode, hvorfor der blev meddelt afslag. Det var uden betydning, at barnet i mange år havde været på samvær hos S og faderen hver  2. weekend og i alle ferier. FS stadfæstede afgørelsen.

TFA 2014.248/1 FS: Ankestyrelses Familieretsafdeling hjemviste en sag om stedbarnsadoption til Statsforvaltningen til en vurdering af, om der var særlige omstændigheder i sagen, der kunne begrunde en fravigelse af opfostringskravet (søskendemedtræk). Det barn, som ansøger havde søgt om at adoptere, havde en helsøster og en helbror, hvor ansøger gerne ville adoptere helsøsteren og muligvis også helbroren.

TFA 2014.248/2 FS: Ankestyrelsens Familieretsafdeling fandt, at Statsforvaltningen burde have undersøgt, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at opfostringskravet kunne lempes. Statsforvaltningen havde afslået en ansøgning om stedbarnsadoption, fordi opfostringskravet ikke var opfyldt. Ansøger og barnet B havde ifølge CPR kun boet sammen i 11 måneder, inden B fyldte 18 år. I klagen blev det oplyst, at ansøger havde adopteret tre af B's fem søskende. Ankestyrelsen hjemviste sagen.

TFA 2015.106/1 FS: M ønskede at adoptere H's barn på 5 år. Statsforvaltningen afslog, idet der blandt andet lagdes vægt på oplysningerne fra cpr-registeret om, hvor længe familien havde boet sammen. Ankestyrelsen var enig i afslaget, fordi samlivskravet på 2½ år endnu ikke var opfyldt, og idet der ikke fandtes at være særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af kravet om, at en velovervejet beslutning skal være baseret på flere års samliv som familie. Ankestyrelsen bemærkede, at der var tale om en helt generel betingelse, som skulle være opfyldt før andre overvejelser, herunder relationer til søskende, kunne indgå.

TFA 2015.108 FS: Statsforvaltningen havde afslået en stedbarnsadoption af et barn på 6 måneder, fordi samlivskravet på 2½ år mellem ansøger og barnet ikke var opfyldt. Ankestyrelsens Familieretsafdeling bevilgede adoptionen. Der lagdes vægt på, at når samtykke var modtaget senere end 3 måneder efter fødslen, skulle sagen vurderes efter de almindelige regler om stedbarnsadoption. Adoptionen ville være til gavn for barnet, selv om samlivskravet ikke var opfyldt. Moderen og hendes registrerede partner havde allerede havde et fællesbarn på 5 år. Det var derfor afgørende at sikre den retlige søskenderelation så tidligt som muligt. Samtidig var det dokumenteret, at der ikke var en tredjeperson, som havde interesse i sagen, da en faderskabssag var afsluttet, uden at der blev fastslået et faderskab. Dette sammenholdt med, at moderens og partneren havde boet sammen i 8 år og været registrerede partnere i 7 år gjorde, at de allerede havde etableret et stabilt samliv, som sikrede barnet stabilitet og tryghed.

TFA 2015.384/2 FS: Statsforvaltningen afslog stedbarnsadoption på baggrund af oplysninger om, at barnet, der var født i 1985 og var multihandicappet, på grund af sit handicap ikke kunne forstå konsekvenserne af en adoption og således ikke ville kunne give samtykke. Ankestyrelsen fandt, at sagen burde belyses yderligere. Den hjemvistes til indhentelse af en lægefaglig vurdering af, om barnet kunne forstå den ansøgte adoption og give samtykke.

TFA 2015.603 FS: Stedbarnsadoption var til gavn for barnet, selv om kravet om 2½ års samliv med barnet ikke var opfyldt

M's registrerede partner ønskede at blive medmor efter den nu ophævede § 8a i adoptionsloven. Ankestyrelsen var enig i, at der ikke kunne bevilges adoption efter denne bestemmelse, da den kunstige befrugtning var foretaget i udlandet. Derimod fandt Ankestyrelsen, at sagen skulle vurderes efter de almindelige regler om stedbarnsadoption og fandt, at der i den konkrete sag var særlige omstændigheder, som betød, at der kunne bortses fra kravet om mindst 2½ års samliv med barnet. Ankestyrelsen lagde vægt på barnets mors og ansøgers samlivs længde - 14 år.'Derudover lagdes vægt på, at der var anvendt anonym donorsæd, og at faderskabssagen var afsluttet, uden at faderskabet var fastslået. Det havde også betydning, at inseminationen var sket på en fertilitetsklinik. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger allerede havde søgt om stedbarnsadoption en måned inden barnet blev født.

TFA 2015.604 FS: Stedbarnsadoption var muligvis til gavn for barnet, selv om kravet om 2½ års samliv med barnet ikke var opfyldt. sagen skulle belyses yderligere, og sagen hjemvist til Statsforvaltningen

M's registrerede partner ønskede at blive medmor efter den nu ophævede § 8a i adoptionsloven. Ankestyrelsen var enig i sagen ikke var omfattet af § 8a, da den kunstige befrugtning var foretaget i udlandet. Derimod fandt Ankestyrelsen, at sagen skulle vurderes efter de almindelige regler om stedbarnsadoption, og at der var særlige omstændigheder, som betød, at der muligvis kunne ses bort fra samlivskravet. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde søgt om adoption en måned efter barnets fødsel, og at faderskabssagen vedrørende barnet blev afsluttet uden, at der er fastslået faderskab. Statsforvaltningen skulle behandle sagen igen og indhente yderligere oplysninger om længden af barnets mor og ansøgers samliv og om sæddonationen var sket anonymt. Sagen blev hjemvist til Statsforvaltningen.

TFA 2017.57: Ankestyrelsens principafgørelse 54-16:  En adoption kan efter adoptionsloven § 15  ikke meddeles, hvis nogen, der skal give samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Hvis en ansøger om stedbarnsadoption har betalt en surrogatmor for at indgå en surrogataftale, må denne betaling ligestilles med vederlag for samtykke til adoption. Den, der har ydet betalingen kan derfor ikke adoptere barnet. Hensyn til et barns bedste eller til barnets ret til privat- og familieliv, kan muligvis føre til, at dette udgangspunkt fraviges. Det kan f.eks. være, hvis barnets forælder bliver alvorligt syg eller andre forhold, der potentielt kan ændre barnets hverdag.

Adoption uden samtykke

Caroline Adolphsen i UfR 2015 B. 450-460: Tvangsadoption af anbragte børn

Mads Pedersen i UfR 2016 B.99-107: Forældre med handicap og tvangsadoption

TFA 2013.505 ØLD: D, der var 12 år, blev anbragt i plejefamilie, da hun var 1 døgn gammel. Hun var nu velfungerende i plejefamilien, som ønskede at adoptere hende. Hendes biologiske far gav samtykke, mens moderen modsatte sig adoptionen. D havde ikke haft samvær med sin mor siden 2007, og hun ønskede nu ingen kontakt til moderen, der led af paranoid skizofreni og boede på et forsorgshjem. Statsforvaltningen Sjælland tillod adoption uden samtykke, jf. adoptionslovens § 9, stk. 4. Ankestyrelsen, Retten i Hillerød og ØL stadfæstede afgørelsen. det fandtes godtgjort, at M varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen for D. Der forelå sådanne særlige omstændigheder, at adoptionen ikke udgjorde en krænkelse af artikel § 8 i EMRK eller art. 9 i FN-konventionen om Barnets Rettigheder.

TFA 2013.570 VLD: S var født i april 2006 i Danmark af en udenlandsk mor og var bosiddende og havde opholdstilladelse i Danmark.  Adoptionsloven fandt derfor anvendelse. S havde siden sin fødsel været anbragt uden for hjemmet, og fra S var 4 måneder hos de plejeforældre, der ønskede at adoptere ham. M protesterede. S's far var ukendt. M led af paranoid skizofreni og havde været tvangsindlagt. Frem til 2010 var der kortvarige, overvågede samvær. Siden da havde samværet været ophævet af hensyn til S. M måtte anses for varigt at være ude af stand til at varetage omsorgen for S. S trivedes hos plejefamilien og havde over for kommunens sagsbehandler bekræftet, at han gerne ville adopteres af plejeforældrene. Adoption uden samtykke blev tilladt af byret og landsret. Adoptionen var ikke en krænkelse af EMRK eller af FN's konvention om Barnets Rettigheder.

UfR 2013.2484 ØLD (TFA 2013.582 ØLD): S, der var født i april 1995, havde siden han var ca. 1 måned gammel og frem til 12.02.2010 været anbragt i pleje hos ægtefællerne X og Y. Som følge af en verserende voldssag mod X og Y blev B herefter fjernet fra X og Y, og havde herefter ophold forskellige steder. S, der ikke havde kontakt med sin biologiske mor, M, ønskede at blive adopteret af X og Y, hvilket X, Y og B ansøgte statsforvaltningen om i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 4, jf. stk. 2, jf. § 2, idet M ikke ville give samtykke til adoption. Statsforvaltningen Sjælland gav 11.09.2012 afslag og begrundede blandt andet afgørelsen med, at X og Y ved påanket dom var blevet idømt fængsel i 2½ og 2 år for vold mod tidligere plejebørn. X og Y blev samtidig indtil videre frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn eller unge under 18 år. Afgørelsen blev indbragt for retten, jf. lovens § 11, stk. 3, som ophævede statsforvaltningens afgørelse. ØL fandt, at M varigt havde været ude af stand til at varetage omsorgen for B, og ØL tiltrådte, at betingelserne for adoption efter adoptionslovens § 9, stk. 4, var opfyldt. ØL fandt ikke, at adoptionen kunne antages at ville have været til gavn for B i adoptionslovens forstand, jf. lovens § 2, og stadfæstede statsforvaltningens afgørelse.

TFA 2013.803 FS: Ankestyrelsen vurderede,  at det utvivlsomt var til gavn for et 9-årigt barn at blive bortadopteret til plejefamilien. Det fandtes ikke dokumenteret, at forældrene varigt var uden forældreevne, da seneste forældreevneundersøgelse var fra barnets første leveår, og da deres manglende interesse for barnet under anbringelsen ikke i sig selv var tilstrækkelig dokumentation for manglende forældreevne. Da forældrene dog siden barnets anbringelse i plejefamilien havde undladt at vise interesse for barnet, og da der ikke havde været samvær eller kontakt mellem barnet og forældrene i 9 år, var det styrelsens opfattelse, at statsforvaltningen kunne fortsætte behandlingen af sagen efter opsamlingsbestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 2.

TFA 2013.805 FS: Ankestyrelsen vurderede det til gavn for barnet at gennemføre en adoption uden samtykke for et 6-årigt barn efter adoptionslovens § 9, stk. 4 om børn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år. Den biologiske far havde afgivet samtykke til adoptionen, mens den biologiske mor protesterede. I forhold til moren skulle det derfor dokumenteres, at hun varigt måtte vurderes uden forældreevne, mens en prognosevurdering for farens vedkommende kunne udelades på grund af samtykket. Et gyldigt og formelt samtykke fra faren burde af samme grund være indhentet så tidligt som muligt i sagen.

TFA 2014.157 VLD: D blev umiddelbart efter sin fødsel i okt. 2004 anbragt uden for hjemmet og havde, fra hun var 2 uger gammel, boet hos den samme plejefamilie. Siden 2006 havde der ikke været samvær med de biologiske forældre, som ikke tog imod kommunens tilbud om støtte til at få genoptaget kontakten. D trivedes i plejefamilien og opfattede plejeforældrene som sine forældre og så frem til at blive adopteret af dem. Det måtte lægges til grund, at de biologiske forældre var varigt uden forældreevne og dermed ude af stand til at varetage omsorgen for D, og at væsentlige hensyn til, hvad der var bedst for D, talte for, at hun uden samtykke blev adopteret af plejeforældrene. Herefter, og da dette ikke ville udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8 eller artikel 9 i FN-konventionen om Barnets Rettigheder, blev statsforvaltningens afgørelse om adoption uden samtykke stadfæstet af Retten i Hjørring og VL.

Udenlandske børn

Skarrildhus 1992.32-33: Om betydningen af kulturskifte ved udenlandske adoptioner. (Så længe barnet er under 6 år, vil kulturskiftet alene ikke kunne begrunde et afslag)

Skarrildhus 1995.55-56: Om lister over fremmede landes ambassader, der skal have underretning om, at et adoptivbarn har fået dansk statsborgerskab.

Skarrildhus 1996.74: Om angivelse af udenlandske børn navn i adoptionsbevillingen.

TFA 2001.424 CD: Skrivelse af 30.07.2001 om fremgangsmåden ved familieadoption af barn fra Bulgarien.

TFA 2003.514 CD: Civilretsdirektoratet stadfæstede amtets afslag på adoption af 7-årig nevø fra Indien, da adoptionen ikke kunne antages at være til gavn for barnet.

Ophævelse af adoption

Skarrildhus 1989.37: Om Civilretsdirektoratets praksis med at sende sagens parter til møde i statsamtet i sager om ophævelse af adoption i henhold til adoptionslovens § 18.

UfR 2006.2830 ØLD: I maj 1995 fik F og M et barn, B. I december 1998 flyttede parterne fra hinanden, og indtil slutningen af 1999 havde F samvær med B. I oktober 2000 blev M gift med A, der ved bevilling af februar 2001 adopterede B. M og A blev senere separeret i april 2002, og siden 01.09.2002 så eller hørte A intet til B. I december 2002 blev A og M skilt, og i maj 2003 anlagde M sag mod A med påstand om at adoptionen skulle ophæves, dog under forudsætning af, at retsforholdet til den oprindeligt slægt på F’s side genopstod. F var i 2002 igen begyndt at have kontakt med B, men ønskede ikke at retsforholdet til B blev genetableret. Svendborg Byret tog M’s påstand til følge. F, der ikke havde været part i sagen, ankede dommen med påstand om, at A’s adoption af B ikke skulle ophæves, subsidiært ophævelse af den af byretten afsagte dom. Både M og A påstod anken afvist, subsidiært stadfæstelse. Påstanden om afvisning blev udskilt til særskilt prøvelse, der med parternes indforståelse blev behandlet skriftligt, jf. RPL § 387. ØL, der havde bestemt, at F's anke skulle fremmes i realiteten, lagde efter de afgivne forklaringer til grund, at den nu 11-årige B siden sin fødsel havde haft kontakt med sin biologiske far, F, bortset fra en periode på henved to år fra omkring slutningen af 1999 til engang i 2002. Hun havde således boet sammen med omtalte far, indtil hun var ca. 3½ år gammel, havde derefter med den nævnte undtagelse opretholdt en løbende kontakt til ham og dele af hans familie og havde det seneste år set ham en gang månedligt. Både B og F havde medvirket til og dermed vist interesse for opretholdelsen af den indbyrdes kontakt. B afbrød efter at have boet i forholdsvis kort tid sammen med sin adoptivfader, A, i efteråret 2002 forbindelsen til ham og hans familie, og forbindelsen var herefter ikke på nogen måde var genoptaget. Under disse omstændigheder skønnedes ophævelse af adoptivforholdet mellem B og A at være af væsentlig betydning for B, jf. adoptionslovens § 19, stk. 1, hvorfor byrettens ophævelse af adoptivforholdet blev tiltrådt. Under hensyn til anledningen til ophævelsen, B's alder og sagens øvrige omstændigheder blev byrettens afgørelse om, at retsforholdet mellem barnet og dets oprindelige slægt genopstod, endvidere tiltrådt.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

06-06-17