Kommentarer til ægtefællepensionslovens § 12

§ 12. Er en ægtefællepension sikret ved en individuel overlevelsesrente, der er oprettet som led i den tidligere ægtefælles ansættelsesforhold, udtages overlevelsesrenten ved separation eller skilsmisse af dennes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.

Stk. 2. Kan overlevelsesrentens værdi overføres til den tidligere ægtefælles egenpensionsordning, tilfalder overlevelsesrenten dog kun den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, hvis betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt.

Stk. 3. §§ 3 og 11 finder tilsvarende anvendelse.


Bemærkninger i L 147 af 26.01.2006

Efter den gældende lovs § 1, stk. 3, skal det - hvis en ægtefællepension er sikret ved overlevelsesrente – i bevillingen eller dommen fastsættes, om forsikringen skal overgå til den fraskilte ægtefælles fri rådighed. Ved den foreslåede § 12 ændres dette, således at betingelserne for, at en frasepareret eller fraskilt ægtefælle bevarer retten til overlevelsesrente, lovreguleres.

Efter forslagets § 12, stk. 1, 1. pkt. , kan en overlevelsesrente, som er oprettet som led i den tidligere ægtefælles ansættelsesforhold, og som sikrer dennes ægtefælle en pensionsret, udtages af den tidligere ægtefælles fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.

I praksis tilfalder overlevelsesrenten den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle i form af en fripolice, beregnet på grund af de hidtidige indbetalinger ved ejerægtefællens død og på hidtidige gældende vilkår, herunder at den tidligere ægtefælle afgår ved døden før den berettigede fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.

Kan overlevelsesrentens værdi overføres til den tidligere ægtefælles egenpensionsordning, følger det af § 12, stk. 2 , at overlevelsesrenten kun tilfalder den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, hvis den tidligere ægtefælle er bidragspligtig over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle på separations- eller skilsmissetidspunktet, og hvis parternes ægteskab inden separationen eller skilsmissen uden forudgående separation har bestået i mindst 5 år.

Det er således ingen betingelse, at den tidligere ægtefælles bidragspligt over for den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle er tidsubegrænset.

Det følger af henvisningen i § 12, stk. 3 , til § 3, at ægtefællerne kan aftale, at retten til overlevelsesrente ikke skal bevares. Den tidligere forskrift om, at en sådan aftale skal fremgå af dom eller bevilling, er således ikke foreslået videreført. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.7.2.

Det følger endvidere af henvisningen i § 12, stk. 3 , til § 11, at ægtefællerne skal anmelde bevarelse eller afkald på retten til overlevelsesrente til den myndighed eller institution, der skal udbetale pensionen.

 

Kommentarer til ÆPL § 12

Hidtil gældende ret

Munksgaard Nielsen i Personforsikringsjura, 1994 p. 73
ÆL-kommentar 1993 p. 197-198

Skarrildhus 1990.7-8: om muligheden for genoptagelse af vilkårsforhandlingen, hvis der ikke i bevillingen er taget stilling til vilkåret. 

Det kræves ikke, at ægteskabet har varet i 5 år, og at der efter skilsmissen skal være bidragspligt.

UfR 1990.457 HD: H1 fik efter skilsmisse fra en sparekassedirektør (M) "overført" retten til enkepension. Efter M’s død krævede M’s anden hustru (H 2) den fulde enkepension, subsidiært 1/3 heraf. Højesteret lagde til grund, at H1 ved separations- og skilsmissevilkårene var tillagt ret til evt. enkepension. Efter bevisførelsen kunne denne ret ikke begrænses. Der skulle derfor ikke ske fordeling af den individuelle enkepension efter 1941-lovens regler.

VLD af 04.03.1991 (3. afd. B 1852/90): 62 årig fhv. sparekassedirektør og 56 årig syg hustru skilt efter 34 års ægteskab. Samlivet var ophævet i 1987, og H ønskede bidrag uden tidsbegrænsning. Herudover ønskede H, at overlevelsesrenter i henhold til 2 policer overgik til hendes frie rådighed. M var fratrådt, da han blev 58 år og skulle nu leve af sine pensionsordninger. M’s egenpension udgjorde ca. 18.000 kr. om måneden. H havde ikke haft arbejde siden 1982, men tre jobtilbud. Hun levede nu af dagpenge og hustrubidrag og regnede med at gå på efterløn. Der var tegnet to pensionsforsikringer med overlevelsesrente, én med M som forsikret, H som forsørget og sparekassen som arbejdsgiver og en anden med samme vilkår på baggrund af et indskud udgørende af M’s udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse. Værdien af overlevelsesrenterne var henholdsvis godt 80.000 kr. og godt 40.000 kr. Under hensyn til ægteskabets varighed og parternes fremtidige indtægtsmuligheder samt til, at H så vidt vidstes ikke ville få en større formue ved bodelingen, fandtes det rimeligt, at forsikringerne overgik til hendes frie rådighed. Landsretten stadfæstede.

ØLD af 24.09.1992 (16.afd. nr. 196/92):  51 årig chefingeniør skilt fra en 47 årig arbejdsløs konstruktør på grundlag af separation efter 25 års ægteskab. M tjente 40.000 kr. om måneden og havde opsparet ca. 1 mio. kr. i en ikke-kollektiv rateudbetalingspension i PFA. H havde indtil 1990 haft jobs, afbrudt af fødsel og udenlandsophold. For tiden fik hun 10.800 kr. månedlig i understøttelse. Hun havde 260.000 kr. på sin kapitalpension. Byretten fandt det rimeligt under hensyn til varigheden af ægteskabet, hvorunder opsparingen til pensionen var sket, samt til parternes personlige og økonomiske forhold, at overlevelsesrenten (arverenten) i sin helhed skulle tilfalde H. Landsretten stadfæstede vilkåret af de grunde, der var anført af byretten og under hensyn til, at policen tillige omfattede alders- og invalidepension for manden.

Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til

Advokat Jørgen U. Grønborg

Hit Counter

09-07-16